Afgørelse af klage - Forhåndsanmeldelse ved samhandel af levende fisk

Afgørelse af klage – Forhåndsanmeldelse ved samhandel af levende fisk

Resumé

Veterinærrejseholdet havde påbudt en eksportør af levende fisk at returnere med fisk, der var undervejs til flere put and take-fiskerier samt restauranter i Tyskland.

Eksportøren blev stoppet under en vejkontrol og kunne ikke fremvise andre dokumenter end en transporttilladelse.

Rejseholdet begrundede bl.a. påbuddet med, at der ikke var et sundhedscertifikat.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæstede påbuddet og begrundede dette med, at eksportøren ikke havde forhåndsanmeldt eksporten til fødevareregionen.

Sekretariatet afviste, at vurdere, om der var krav om sundhedscertifikat, da dette skulle have været afklaret af fødevareregionen før eksporten startede.

Advokatfirmaet Henning Lyhne og Ole Bjørn Christensen

Att.: Advokat Jens Hedegaard

Strandvejen 34 A

6000 Kolding

Den 12. august 2010

Sagsnr.: 6311/895

Ref.: SFV /KFAL

Tlf.: 33951411

Påbud om returnering af levende fisk fastholdes

NN har i brev af 27. april 2009 klaget over påbud om at returnere en sending levende fisk, der skulle til Tyskland.

Påbuddet blev givet under en vejkontrol den 16. april 2009 af Fødevarestyrelsen, Dyrevelfærdsrejseholdet (rejseholdet) (nu

Veterinærrejseholdet).

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder påbuddet/afgørelsen.

NN skal derfor følge rejseholdets afgørelse.

Sammendrag

NN skulle have anmeldt den kommende eksport af levende dyr til fødevareregionen senest 4 dage forud for eksporten.

Forhåndsanmeldelsen er en forudsætning for, at fødevareregionen kan vurdere, hvilke regler, der gælder for den konkrete sending.

De kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Vi genoptager sagen

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager afviste i brev af 18. februar 2010 at behandle NNs klage af 27. april 2009, da oplysningerne i sagen viste, at politiet - og ikke Rejseholdet - besluttede, at sendingen med fisk skulle returneres.

De sendte i brev af 5. juli 2010, på vegne af NN, kopi af politiets anmeldelsesrapport af 17. juni 2009.

De sendte rapporten som dokumentation på, at dyrlægen fra rejseholdet traf beslutningen om, at sendingen med fisk skulle returneres.

De skrev også, at sekretariatets afgørelse byggede på en forudsætning om, at dyrlægen fra rejseholdet ikke havde kompetence til at tilbagesende dyrene.

De anmodede derfor om, at det skulle være en del af en kommende afgørelse, at dyrlægen havde overtrådt sin kompetence, som han efter vores opfattelse var ubemyndiget til.

Vi meddelte herefter i brev af 16. juli 2010, at sekretariatet vil behandle klagen.

Politiets anmeldelsesrapport

Følgende fremgår bl.a. af politiets anmeldelsesrapport af 17. juni 2009

Rejseholdets mundtlige afgørelse og kontrolrapport

Dyrlægen fra rejseholdet meddelte NN mundtligt påbud om, at han skulle returnere med sendingen.

Da NN klagede over, at han ikke havde fået noget på skrift, udfærdigede dyrlægen en kontrolrapport med oplysninger om påbuddet samt klagevejledning.

Det fremgik, at eksportøren ikke var registreret som eksportør af fisk, og sendingen ikke var ledsaget af et sundhedscertifikat.

Det fremgik af klagevejledningen, at en eventuel klage skulle sendes til Fødevarestyrelsen.

Det fremgik også, at »transportøren partshørt mundtligt«.

Dyrlægens notat

Dyrlægen fra rejseholdet udarbejdede efter kontrollen et notat, hvoraf bl.a. fremgår, at dyrlægen skiftevis udspørger NN og (forgæves) prøver at kontakte forskellige personer i Fødevarestyrelsen.

Det fremgår også, at NN under hele forløbet er orienteret om forløbet og gør opmærksom på sine indvendinger under forløbet.

NN klager

NN klagede i brev af 27. april 2009 over bl.a. påbud om at returnere sendingen med fisk.

Han anførte bl.a., at

Fødevareregionen sender en del af klagen til os

Fødevareregion Vest sendte den del af klagen, der vedrører påbud om at returnere sending med levende fisk, til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager den 9. februar 2010.

Fødevareregionen oplyste samtidig NN herom i brev af samme dato.

Fødevareregionen beklagede den lange tid, der var gået før fremsendelsen til sekretariatet og forklarede, at klagen før dette havde været sendt flere andre steder.

I brevet til NN oplyste fødevareregionen, at påbuddet var mundtligt og blev dokumenteret på kontrolrapporten.

Fødevareregionen oplyste følgende om regelgrundlaget

Det fremgår af de medsendte fakturaer, at der er tale om levende foreller.

Fødevareregionen sender registrering

Fødevareregion Vest (tidligere

Syd) sendte i brev af 17. april 2009 bekræftelse på registrering af NN som eksportør af levende ørred.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Påbuddet var korrekt

Sekretariatet er enig i påbuddet om returnering, da NN ikke havde forhåndsanmeldt eksporten af de levende dyr.

Eksporter skal forhåndsanmeldes

Eksportøren skal anmelde en kommende eksport af levende dyr til fødevareregionen senest 4 dage forud for eksporten (forhåndsanmeldelse; § 10, stk. 1, i veterinærkontrolbekendtgørelsen for levende dyr).

Forhåndsanmeldelsen er en forudsætning for, at fødevareregionen kan vurdere hvilke regler, der gælder for den konkrete sending.

Fødevareregionen skal reagere på ulovlige eksporter

Fødevareregionen skal kontrollere om reglerne i bl.a. veterinærlovgivningen overholdes (§§5 og 7 i delegationsbekendtgørelse for fødevareregionerne

).

Dette betyder, at fødevareregionen, herunder rejseholdet, ikke kan undlade at træffe forholdsregler, når overtrædelser konstateres.

Fødevareregionen skulle derfor træffe forholdsregler, der sikrede, at eksporten ikke blev gennemført uden den nødvendige forudgående vurdering.

Forhåndsanmeldelsen er endvidere en forudsætning for, at myndighederne kan gennemføre den underretning i TRACES

, som de er forpligtet til (artikel 14, stk. 3, i direktiv 2006/88/EF

).

Sekretariatet finder, at påbud om returnering var en korrekt forholdsregel, der forhindrede en ulovlig eksport og samtidig gjorde det muligt for NN at gennemføre eksporten senere (§ 63 i lov om hold af dyr og § 22 i veterinærkontrolbekendtgørelsen for levende dyr).

Vi har lagt vægt på, at rejseholdet i første omgang prøvede at afhjælpe situationen på stedet (ved opkald til fødevareregionen) og, at beslaglæggelse på stedet eller påbud om nedslagning ikke ville have været mere fordelagtigt for NN.

Skulle ikke afklares på stedet om sendingerne skulle ledsages af sundhedscertifikat

Med hensyn til om dyrene skulle ledsages af sundhedscertifikat, finder sekretariatet, at det ikke var nødvendigt at afklare dette i en situation, hvor eksportøren blev stoppet under transporten, dvs. efter at dyrene havde forladt afsenderadressen og eksportøren ikke havde forhåndsanmeldt eksporten.

Dette er begrundet i, at eksportøren - via forhåndsanmeldelse - skulle have sikret, at dette var afklaret, før dyrene forlod afsenderadresse.

Forhåndsanmeldelsen betyder således, at - ofte komplicerede forhold - ikke skal afklares under en vejkontrol.

Hvis NN havde forhåndsanmeldt eksporten, ville en telefonopringning under vejkontrollen kunne have bekræftet entydigt og konkret, at dette var sket og, om sendingerne skulle have været ledsaget af sundhedscertifikat.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har derfor heller ikke vurderet, hvilke præcise dokumenter, der skulle ledsage sendingerne.

Dette skal vurderes af fødevareregionen som 1. instans forud for eksporten.

Vi har af samme grund ikke undersøgt om de fisk, der skulle leveres til restauranter skulle opfylde fødevarebetingelserne (Hygiejneforordningen for animalske fødevarer

).

Mundtlig afgørelse

En afgørelse kan meddeles mundtligt.

Modtageren kan forlange, at få en skriftlig begrundelse og skal bede herom senest efter 14 dage (§ 23, stk. 1, i forvaltningsloven

).

NN fik udleveret en kontrolrapport, da han klagede over ikke at have fået noget på skrift.

Sekretariatet har ikke modtaget oplysninger om, at NN fortsat ønskede noget på skrift efter modtagelsen af kontrolrapporten.

Vi har derfor ikke grundlag for at kritisere fødevareregionen for ikke at have sendt en skriftlig begrundelse efterfølgende.

Partshøring

Det fremgår både af politirapport og noteringer af dyrlægen fra rejseholdet, at NN bliver spurgt om hvilke eksportdokumenter, han har.

Da de manglende eksportdokumenter er begrundelsen for påbuddet om returnering, finder sekretariatet, at NN er blevet partshørt (§ 19 i forvaltningsloven).

Øvrige forhold

De skrev, at vores afgørelse byggede på en forudsætning om, at dyrlægen fra rejseholdet ikke havde kompetence til at tilbagesende dyrene.

Dette er ikke korrekt.

Sekretariatet har alene oplyst, at sekretariatet kun er bemyndiget til at behandle klager over forvaltningsretlige afgørelser truffet af Fødevarestyrelsen.

Sekretariatet kan således ikke behandle klager over afgørelser truffet af politiet.

***

De kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Kirsten Falkum

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevarestyrelsen, Veterinærrejseholdet og Fødevareregion Vest modtager kopi af denne afgørelse.

–

NNs lastbil blev stoppet af politiet på den Sønderjyske Motorvej ved Oksekær rasteplads den 16. april 2009.

–

En vandtank med ca. 900 kg levende fisk var fastgjort på ladet.

–

NN havde fakturaer og et papir, hvor pålæsningssted stod.

På fakturaerne stod aflæsningsstederne i Tyskland.

Han oplyste, at fiskene skulle transporteres fra XX fiskeri til put and take søer og restauranter flere steder i Tyskland nær Hamborg.

–

Politiet forklarede, at han kunne lade bilens motor køre, når det var af hensyn til dyrene og, at der i øvrigt ikke var nogen, der havde forbudt ham det.

–

NN havde ikke sundhedscertifikat for fiskene og sagde, at det skulle han ikke have, da fiskene kom fra en godkendt zone.

–

NN havde ikke registrering som eksportør af levende dyr i Fødevarestyrelsen og mente, at autorisation til transport af dyr måtte være nok.

–

På baggrund af de manglende sundhedscertifikater og manglende tilladelse til eksport påbød dyrlægen fra Fødevarestyrelsen (rejseholdet), at dyrene skulle tilbagesendes.

–

NN oplyste til politiet i en telefonsamtale den 7. maj 2009, at han dagen efter standsningen havde henvendt sig til fødevareregionen og fået tilladelse til eksport.

–

Forholdet vedr. eksport af dyr uden at være registreret som eksportør var blevet en politisag.

–

han ikke blev partshørt,

–

eksporttilladelsen er alene et spørgsmål om formel ansøgning, da han fik tilladelsen dagen efter,

–

han er ikke blevet vejledt om muligheden for at lovliggøre ved ansøgning, og

–

han har en transporttilladelse type 1.

–

§ 63 i lov om hold af dyr

giver hjemmel til at give de nødvendige påbud og forbud.

–

Ved ind- og udførsel

skal den ansvarlige være registreret hos fødevareregionen og skal have modtaget skriftlig bekræftelse, før ind- eller udførsel begyndes (§ 3, stk. 1, i veterinærkontrolbekendtgørelsen for levende dyr

).

–

Under transporten af dyrene skal krævede dokumenter også medbringes (§ 11 i veterinærkontrolbekendtgørelsen for levende dyr).

–

De krævede dokumenter er i dette tilfælde sundhedscertifikat for akvakulturdyr bestemt til bl.a. put and take-fiskeri (artikel 5, litra a, inddeling i, i forordning Nr. 1251/2008

).

Tyskland er omfattet af artikel 5.

1)

Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, med senere ændringer.

2)

Udførsel er defineret som

»Afsendelse af dyr ved samhandel med EU-lande eller Norge samt eksport til tredjelande« (§ 2, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 774 af 29. august 2001 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr, med senere ændringer).

3)

Bekendtgørelse nr. 774 af 29. august 2001 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr, med senere ændringer.

4)

Kommissionens forordning (EF) Nr. 1251/2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF fsva. betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektoarter.

5)

Bekendtgørelse nr. 130 af 27. februar 2008 om fødevareregionerne.

6)

Edb-baseret informationssystem, Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet og om ændring af beslutning 92/486/EØF.

7)

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr.

8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, med senere ændringer.

9)

Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.