Legislator Case Law & Legislation
W20100977725 DK

Krav om at forbedre akustiske forhold, da ansatte udsættes for unødig støj, hvis ikke de akustiske forhold er tilfredsstillende

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

Krav om at forbedre akustiske forhold, da ansatte udsættes for unødig støj, hvis ikke de akustiske forhold er tilfredsstillende

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

Resumé

Ved et tilsynsbesøg på en produktionsvirksomhed konstaterede Arbejdstilsynet, at der i et produktionslokale på 2300 m 3 og et gulvareal på 560 m 2 var støjende maskiner, som gav en højfrekvent, skarp og metallisk støj.

Støjen kunne høres i hele rummet, som havde en lang efterklangstid.

Produktionslokalets gulv og loft bestod af hårde overflader, primært af klinker, ligesom der var mange metaloverflader i rummet, som ikke havde akustikregulerende materiale hverken på vægge eller loftet.

Støjen blev efterfølgende af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver målt til 80 dB(A).

Produktionslokalets absorptionsareal blev målt til 202 m 2 svarende til 0,36 x gulvarealet.

Efter Arbejdstilsynets vejledende retningslinjer bør absorptionsarealet være 0,6 x gulvarealet svarende til 336 m 2 .

Arbejdstilsynet traf derfor afgørelse med påbud om at virksomheden skulle forbedre de akustiske forhold i produktionslokalet, og påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse dette påbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse og fandt, at de ansatte i produktionslokalet udsættes for unødig støj, ved at de akustiske forhold ikke er tilfredsstillende.

Nævnet lagde herved vægt på, at de ansatte arbejdede i produktionslokalet, som havde bygningsoverflader af klinker og beton, og hvor støjen var målt til ca. 80 dB(A).

Desuden lagde nævnet vægt på, at det faktiske målte absorptionsareal svarede til ca. 60 procent af det anbefalede.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 14. december 2010 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. juli 2010.

[Virksomhedens navn udeladt] klagede over at virksomheden skal forbedre de akustiske forhold i rullestuen samt bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] skal

[Virksomhedens navn udeladt] skal efterkomme nævnets afgørelse senest den 16. januar 2012 og skal sende en tilbagemelding herom til Arbejdstilsynet senest den 23. januar 2012.

[Virksomhedens navn udeladt] skal senest den 31. januar 2011 sende besked til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der er indgået aftale med.

Det betyder, at Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 6. juli 2010.

B E G R U N D E L S E

De akustiske forhold

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at ansatte i rullestuen udsættes for unødig støj ved akustiske forhold, der ikke er tilfredsstillende.

De akustiske forhold kan forbedres.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af ”Vurdering af efterklangstid i produktionslokaler med udgangspunkt i målinger udført 15. juli 2008”.

Vurderingen er foretaget af [navn udeladt].

[Navn udeladt] vurderer, at rullestuens absorptionsareal svarer til 0,36 x gulvarealet eller 201,6 m 2 målt ved 1.000 Hz.

Rullestuen har et gulvareal på 560 m² og et rumfang på 2.300 m 3 .

Efter Arbejdstilsynets vejledning bør absorptionsarealet være 0,6 x gulvarealet i et rum over 1.000 m 3 , det vil sige 336 m 2 .

Det eksisterende materiale svarer til cirka 60 procent af det anbefalede.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansatte arbejder i rullestuen, og at bygningsoverflader er af klinker og polyurethan beton.

Det er endvidere oplyst, at produktionen frembringer støj.

Støjen ved hver produktionslinje i rullestuen er målt til cirka 80 dB(A).

Der er støj i form af en pifte-lyd for cirka hvert sekund, og der er støj forårsaget af metalvogne, der rammer en bagvæg af metal i en lift i forbindelse med transport af fyld til forårsruller.

Da der kan være krav fra andre myndigheder, herunder krav til hygiejne, anbefaler nævnet, at [virksomhedens navn udeladt] tager kontakt til relevante myndigheder om valg af materialer m.v.

Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Der er givet påbud om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, fordi arbejdet foregår under belastende forhold.

De belastende forhold består i, at arbejdet foregår i et produktionslokale med et rumfang på mere end 1000 m³, og hvor det gennemsnitlige effektive absorptionsareal er mindre end 0,6 gange gulvarealet.

Nævnet har lagt vægt på, at rullestuens rumfang er 2.300 m 3 , gulvarealet er på 560 m 2 og det vurderede absorptionsareal er 201,6 m 2 .

Det gennemsnitlige effektive absorptionsareal er således mindre end 0,6 gange gulvarealet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at påbuddet er givet efter et tilsynsbesøg den 1. juni 2010 i en produktionsenhed.

Der er dermed grundlag for et påbud om at skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt til grund, at virksomheden inden for det seneste år før 1. juni 2010 ikke har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, idet [navn udeladt] ”Vurdering af efterklangstid i produktionslokaler” er foretaget på baggrund af målinger i juli 2008, og Arbejdstilsynets konstatering er sket den 1. juni 2010.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler

Om akustiske forhold

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

Om autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

Stk. 2.

Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

…

Kapitel 2

Arbejdsgiverens pligter

…

§ 9.

Unødig støjbelastning skal undgås.

Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Stk. 2.

De akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

…

Kapitel 5

Arbejdsrum

…

§ 27.

Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende.

Stk. 2.

Arbejdsprocesserne i arbejdsrummet skal være placeret, så de ikke unødigt medfører påvirkning fra støj eller vibrationer.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

…

§ 6.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

…

Kapitel 3

Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

…

Det fysiske område

…

§ 29.

Belastende akustiske forhold ved arbejde, der foregår i

Kapitel 4

Rådgivningspligt

…

§ 43.

Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43.

Stk. 4.

Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

-

sikre, at de akustiske forhold i rullestuen er tilfredsstillende

-

bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme påbuddet.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

-

§ 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

-

§ 9, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

-

§ 27, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

-

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

-

§ 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

-

§ 6, § 29, nr. 2 og § 43, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

1)

arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

1)

konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og

2)

konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

KEN#LOKDOK23 2010 9777 Historic

1)

produktionslokaler med et rumfang på mindre end 1000 m 3 , hvor der er en gennemsnitlig efterklangstid på mere end 1,3 sekund,

2)

produktionslokaler med et rumfang på mere end 1000 m 3 , hvor der er et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,6 gange gulvarealet,

3)

lokaler i daginstitutioner, hvor der er en gennemsnitlig efterklangstid på mere end 0,6 sekund,

4)

klasselokaler i skoler, dog bortset fra sang- og musiklokaler, hvor der er en efterklangstid på mere end 0,9 sekund,

5)

undervisningsområder i skoler med et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,9 gange gulvarealet eller

6)

flerpersoners kontorer større end 300 m 3 med et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,9 gange gulvarealet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →