Legislator Case Law & Legislation
W20100977625 DK

En arbejdsgiver har ansvaret for instruktion af ansatte og tilsyn med modtagelse, sortering og pakning af kemikalieaffald

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

En arbejdsgiver har ansvaret for instruktion af ansatte og tilsyn med modtagelse, sortering og pakning af kemikalieaffald

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

Resumé

Efter en eksplosionsulykke på en genbrugsplads konstaterede Arbejdstilsynet, at en beholder blev anvendt til opbevaring af forskellige uforenelige stoffer og materialer, der ved sammenblanding kunne medføre fare for en eksplosion.

En tilsvarende beholder var på et tidligere tidspunkt eksploderet, da der ved en sammenblanding af produkterne udvikledes eksplosionsfarlige gasarter samtidig med at beholderen indeholdt iltholdige materialer.

Arbejdstilsynet gav derfor virksomheden påbud om straks at instruere ansatte og føre effektivt tilsyn med modtagelse, sortering og pakning af kemikalieaffald, så arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets strakspåbud.

Selv om arbejdsgiveren oplyste, at genbrugspladsens ansatte havde gennemført en uddannelse ved den virksomhed, der skulle modtage affaldet, fastholdt Arbejdsmiljøklagenævnet påbuddet, fordi det er arbejdsgiverens ansvar, at instruktionen er korrekt og forstået af genbrugspladsens ansatte.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 14. december 2010 behandlet klagen over Arbejdstilsynets afgørelse af 3. september 2010.

[Virksomhedens navn udeladt] klager over, at virksomheden den 27. august 2010 fik påbud om straks at instruere ansatte og føre effektivt tilsyn med arbejdet med henblik på at forebygge eksplosioner.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] straks skal sikre, at alle ansatte, der arbejder med modtagelse, sortering og pakning af farligt affald, til stadighed er tilstrækkeligt oplært og instrueret i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

[Virksomhedens navn udeladt] skal herunder føre effektiv kontrol og tilsyn med, at faren for eksplosion mv. er effektivt forebygget.

[Virksomhedens navn udeladt] har meddelt Arbejdstilsynet, at påbuddet er efterkommet.

Nævnet har derfor ikke fastsat en frist for tilbagemelding.

Det betyder, at Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 3. september 2010 for så vidt angår det nævnte påbud.

B E G R U N D E L S E

[Virksomhedens navn udeladt] har ansvaret for, at virksomhedens ansatte er oplært og instrueret i at håndtere farligt affald, herunder at uforenelige kemikalier ikke blandes sammen, så der opstår fare for eksplosion.

[Virksomhedens navn udeladt] har ansvaret for, at instruktionen er korrekt, er forstået af medarbejderne og gentages regelmæssigt.

[Virksomhedens navn udeladt] har endvidere ansvaret for, at der føres tilsyn med, at forholdene er i orden.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 26. og 27. august 2010 konstaterede, at beholder 9, der blev anvendt til kemikalierester, kunne indeholde uforenelige stoffer og materialer, der ved sammenblanding medførte fare for eksplosion.

I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at en tilsvarende beholder, som eksploderede den 25. august 2010, blandt andet havde indeholdt 4 styk 10 liters dunke, heraf 2 med brintoverilte 35-40 procent, 2 styk med pereddikesyre samt 3 tilfælde af karbider.

Det er oplyst, at der ved sammenblanding af disse stoffer og materialer udvikles acetylengas.

Endvidere indeholdt beholderen ilt-tabletter og en 5 liters iltholdig accelerator til hærdningsprocessen ved polymerfremstilling.

Nævnet lægger desuden vægt på,

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund for afgørelsen, at [virksomhedens navn udeladt] har oplyst, at ansatte ved [virksomhedens navn udeladt] har gennemført uddannelse ved [navn udeladt].

Det ændrer dog ikke ved, at [virksomhedens navn udeladt] har pligt til at sikre, at instruktionen er korrekt og forstået af med-arbejderne.

Der er derfor grundlag for påbuddet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har dermed ikke taget stilling til ansvaret for ulykken.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler

Om arbejdsgiverens pligt til at instruere medarbejdere

Om arbejdsgiverens pligt til at føre tilsyn

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet ved oversendelse af klagen, og

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 39.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 4

Oplæring og instruktion

§ 18.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

Stk. 2.

Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

…

Kapitel 5

Kontrol med arbejdsmiljøet

…

§ 24.

Der skal føres effektiv kontrol med, at de sundhedsskadelige påvirkninger, der er nævnt i §§ 13-16, imødegås.

Hvor der kan opstå sundhedsfare på grund af gasser, dampe og støv hidrørende fra stoffer og materialer eller på grund af støj og stråling, skal arbejdsgiveren sørge for, at det jævnligt, eller hvor det er nødvendigt, til stadighed kontrolleres, om forholdene er i orden, herunder foretage de nødvendige målinger for at gennemføre kontrollen.

Måleresultater skal opbevares og på forlangende fremvises for Arbejdstilsynet.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

-

at medarbejderne oplyste, at de ikke var bekendt med, at det kunne have fatale konsekvenser at blande de 4 fraktioner, som de pakkede i beholder 9

-

at ledelsen oplyste, at der ikke blev foretaget en faglig/kemisk kontrol af sorterings- og pakkearbejdet og ikke kunne forklare, hvorfor fraktionerne blev blandet sammen, og hvorfor der ikke på et tidligere tidspunkt er grebet ind.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

-

§ 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008

-

§ 18, stk. 1, og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

-

§ 38, stk. 1, og § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008

-

§ 24, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

-

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

-

virksomhedens brev af 28. september 2010

-

Arbejdstilsynets udtalelse af 13. oktober 2010

-

virksomhedens brev af 26. oktober 2010

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

1)

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,

2)

forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,

3)

opslag eller egnet markering.

KEN#LOKDOK23 2010 9776 Valid

1)

ansættelsen,

2)

forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,

3)

indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4)

indførelse af ny teknologi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →