Legislator Case Law & Legislation
W20100970825 DK

Afgørelse af klage - GDA-mærkning af 500 ml læskedrik ikke vildledende

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Statutory Text (19 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

Afgørelse af klage – GDA-mærkning af 500 ml læskedrik ikke vildledende

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

Resumé

Fødevareregionen fandt, at GDA-mærkning af 500 ml læskedrik ikke var vildledende.

Forbrugerrådet klagede, idet man fandt oplysningerne om sukker, referenceperson samt portionsstørrelser og -antal vildledende.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholdt fødevareregionens afgørelse, idet sekretariatet var enig med fødevareregionen i, at GDA-mærkningen ikke var vildledende

Det er ikke vildledende, at mærkningen relaterer til en referenceværdi for totalt sukkerindhold, selvom produktet alene består af tilsat sukker.

Portionsstørrelsen er ikke vildledende, når den fremgår af GDA-mærkningen på emballagen.

Det er ikke vildledende at anvende en »voksen« som referenceperson, når referenceværdien 2000 kcal for GDA er oplyst på emballagen.

Sekretariatet ændrede dog fødevareregionens afgørelse, således at oplysningen om referenceværdien skulle bibeholdes på produktet.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

NN

Den 26. marts 2010

Sagsnr.: 1074/13682/281

Ref.: SFV /LAPE/SHO

Tlf.: 33951410

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

Afgørelse om at mærkning af 500 ml XX ikke er vildledende fastholdes

Forbrugerrådet klager i brev af 8. oktober 2008 over afgørelse af 10. september 2008 fra Fødevareregion Syd.

I afgørelsen finder fødevareregionen, at vejledende dagligt indtag (Guideline Daily Amounts), herefter GDA, på NN’s halvliter flasker ikke er vildledende.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen.

Vi fastholder,

Vi ændrer fødevareregionens afgørelse med henvisning til fødevarelovens § 52

, således at I ikke skal fjerne henvisningen til referenceværdien på 2000 kcal, dvs. sætningen: »% af vejledende dagligt indtag for en voksen baseret på 2000 kcal (8360kJ)« fra emballagen.

Det betyder, at I inden 3 måneder fra modtagelse af denne afgørelse skal dokumentere overfor Fødevareregion Vest, at I har ændret markedsføringen således, at henvisningen til referenceværdien for GDA på 2000 kcal fremgår af GDA-mærkningen på XX 500 ml.

Ved udløbet af ovennævnte 3 måneders frist må nye partier uden denne mærkning ikke længere bringes ud i detailleddet.

I kan ikke klage over afgørelsen til anden administrativ myndighed.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor, idet Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager dags dato skriver til Forbrugerrådet således

» Afgørelse om at mærkning af 500 ml XX ikke er vildledende fastholdes

I klager i brev af 8. oktober 2008 over afgørelse af 10. september 2008 fra Fødevareregion Syd om, at vejledende dagligt indtag (Guideline Daily Amounts), herefter GDA, på XX’s halvliter flasker ikke er vildledende.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder afgørelsen delvist.

1.

Sammendrag

Vi fastholder, at det ikke er vildledende, at GDA-mærkningen relaterer til en referenceværdi for totalt sukkerindhold (tilsat+naturligt sukker = sukkerarter), selv om produktets sukkerindhold udelukkende stammer fra tilsat sukker.

Vi fastholder desuden, at portionsstørrelsen på det foreliggende grundlag ikke er vildledende, når portionsstørrelsen fremgår af GDA-mærkningen på emballagen.

Det er ikke vildledende at anvende »voksen« som referenceperson, når referenceværdien 2000 kcal for GDA er oplyst på emballagen.

Vi ændrer derfor fødevareregionens afgørelse med henvisning til fødevarelovens § 52, således at XX ikke skal fjerne henvisningen til referenceværdien på 2000 kcal, dvs. sætningen: »% af vejledende dagligt indtag for en voksen baseret på 2000 kcal (8360kJ)« fra emballagen.

Det betyder, at XX inden 3 måneder fra modtagelse af denne afgørelse skal dokumentere overfor Fødevareregion Vest, at markedsføringen er ændret således, at henvisningen til referenceværdien for GDA på 2000 kcal fremgår af GDA-mærkningen på XX 500 ml.

Ved udløbet af ovennævnte 3 måneders frist må nye partier med uden denne mærkning ikke længere bringes ud i detailleddet.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

2.

Oplysninger i sagen

Den 28. april 2008 anmelder I GDA-mærkningen på XX’s halvliters flasker for at være vildledende.

I finder det vildledende, at GDA-mærkningen relaterer til en referenceværdi for det totale indhold af sukker (sukkerarter) på trods af, at produktets sukkerindhold udelukkende stammer fra tilsat sukker.

I mener, at referenceværdien er for lav og ikke i overensstemmelse med de nordiske næringsstofanbefalinger for sukker.

Herudover klager I over, at GDA-mærkningen tager udgangspunkt i en portionsstørrelse på 250 ml svarende til halvdelen af flasken.

Det er efter jeres opfattelse ikke en realistisk størrelse, idet forbrugeren ofte vil drikke hele flasken.

I brev af 21. maj 2008 besvarer NN en uformel henvendelse fra Fødevareregion Syd af 14. maj 2009.

NN oplyser, at XX siden december 2007 løbende har indført GDA-mærkning på sine produkter, og at NN forventer denne mærkning indført på alle deres produkter i løbet af 2008.

NN oplyser videre, at mærkningen baserer sig på en voksen kvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau, at GDA skal ses som en guide til den mængde næringsstoffer, som bør indgå i en gennemsnitlig voksens daglige kost, og at procentopgørelsen af sukker ses i forhold til naturligt + tilsat sukker.

Vedrørende portionsstørrelser oplyser NN, at portionsstørrelser omfatter emballage op til 330 ml og for emballager over 330 ml er portionsstørrelsen 250 ml.

Den 11. september 2009, meddeler fødevareregionen jer, at den finder, at GDA-mærkningen på XX ikke er vildledende.

NN oplyses om dette ved kontrolrapport af 10. september 2008, samt kopi af afgørelsen til jer.

Fødevareregionen finder, at det ikke er vildledende at benytte en referenceværdi for totalt sukkerindhold på 90 g sukker.

Fødevareregionen mener, at det er velkendt, der kun er tilsat sukker i læskedrikke.

Vedrørende portionsstørrelser finder fødevareregionen ikke størrelserne vildledende, hvis det fremgår af emballagen, hvor mange portioner emballagen indeholder, og GDA-mærkningen i øvrigt forklares på hjemmesiden.

Forbrugerrådet klager over denne afgørelse i brev af 8. oktober 2008.

Forbrugerrådet påpeger det betænkelige i, at et produkt med kun tilsat sukker sammenlignes med en referenceværdi, der også indeholder naturligt sukker og ikke forholder sig til de officielle anbefalinger i Norden.

Forbrugerrådet henviser endvidere til, at afgørelsen er i strid med Fødevarestyrelsens egen instruks på området.

Vedrørende portionsstørrelser kritiserer Forbrugerrådet, at fødevareregionen begrunder godkendelsen af portionsstørrelsen med, at den europæiske fødevareindustri har besluttet, at en portionsstørrelse er 250 ml, når man køber 500 ml.

Vi orienterer NN om jeres klage i brev af 3. december 2008.

Den 11. november 2009 hører vi NN.

NN fremsender den 1. december 2009 sit høringssvar.

3.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

3.1.

Regelgrundlaget

3.1.1.

GDA er ikke en næringsdeklaration, men ifølge næringsdeklarationsdirektivet

en ernæringsanprisning, der udløser en næringsdeklaration.

GDA er ikke en næringsdeklaration, men er ifølge næringsdeklarationsdirektivet en ernæringsanprisning, der udløser en næringsdeklaration, uden selv at skulle opfylde kravene til en næringsdeklaration.

GDA opfylder ikke anprisningsforordningens

definition af en ernæringsanprisning.

GDA opfylder ikke anprisningsforordningens definition af en ernæringsanprisning, da GDA ikke angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har gavnlige ernæringsmæssige egenskaber

.

I næringsdeklarationsdirektivet er en ernæringsanprisning imidlertid defineret som enhver fremstilling og ethvert reklamebudskab, der vedrører et levnedsmiddels besiddelse af særlige ernæringsmæssige egenskaber.

Det fremgår endvidere, at en kvalitativ eller kvantitativ angivelse ikke er en ernæringsanprisning, hvis den er foreskrevet i lovgivningen.

Med udgangspunkt heri, er alle kvalitative eller kvantitative angivelser, der ikke er foreskrevet i lovgivningen, en ernæringsanprisning (og ikke en næringsdeklaration).

Dette gælder således også for GDA-mærkningen, idet oplysningerne i mærkningen gives udenfor rammen af næringsdeklarationen.

GDA-mærkning er ikke en næringsdeklaration og derfor ikke omfattet af de specifikke krav, der stilles til angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på fødevarer.

Da GDA-mærkningen er en ernæringsanprisning, udløser den et krav om næringsdeklaration ud over GDA-mærkningen.

Da GDA-mærkningen omfatter næringsstofferne mættet fedt, sukker og salt, udløser anprisningen et krav om anvendelsen af den såkaldte lange næringsdeklaration, der omfatter oplysninger om energiværdi og mængden af protein, kulhydrat, sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium

.

3.1.2.

GDA-mærkningen skal overholde de generelle mærkningsregler og forbuddet mod vildledende markedsføring

Indhold og udformning af GDA-mærkningen skal således ikke bedømmes ud fra anprisningsforordningen eller næringsdeklarationsdirektivet.

Ernæringsanprisninger er ikke udtømmende reguleret i næringsdeklarationsdirektivet, men primært reguleret i anprisningsforordningen, der som gennemgået ikke regulerer GDA-mærkning.

Indhold og udformning af GDA-mærkningen er derfor ikke reguleret i nationale eller fælles EU-regler

.

Der er således tale om en frivillig anprisning omfattet af de generelle regler om mærkning

og forbuddet mod vildledende markedsføring

.

3.2.

En referenceværdi for totalt sukkerindhold er ikke vildledende

Vi finder, at en referenceværdi for totalt sukker (tilsat+naturligt sukker = sukkerarter) ikke er vildledende, selvom produktet udelukkende indeholder tilsat sukker.

Vi lægger herved vægt på, at der ikke findes officielle fælles europæiske kostanbefalinger om indtag af totalt sukker, og at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) finder, at en GDA værdi med udgangspunkt i totalt sukker ikke er i strid med officielle nationale kostanbefalinger.

3.2.1.

Der findes ingen officielle fælles europæiske kostanbefalinger om indtag af totalt sukker

EU-Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til en ny forordning om fødevareinformation til forbrugerne

rejst spørgsmålet om referenceværdien for sukker over for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

EFSA finder

, at for den generelle europæiske befolkning vil et totalt sukkerindhold på 90 g. pr. dag ækvivalere 10 E %.

EFSA finder, at GDA værdier med udgangspunkt i totalt sukkerindhold ikke er i strid med de officielle kostanbefalinger.

NN har henvist til, at anprisning med GDA anvendes overalt i Europa, og at GDA baserer sig på de europæiske kostanbefalinger.

Der findes imidlertid ikke officielle fælles europæiske anbefalinger om indtag af »totalt sukker«.

Fødevareindustrien, herunder CIAA

, har selv fastsat anbefalinger.

Det er korrekt, at der i EU-Kommissionens forslag til en ny forordning fra januar 2008 om fødevareinformation til forbrugerne

i note 38 står, at der er forslag fra visse medlemsstater og visse organisationer med hensyn til, hvordan næringsdeklarationer kan udtrykkes på andre måder end pr. 100 g m.m., hvor der foreslås visse harmoniserede værdier, mens der fortsat forskes i forbrugernes forståelse af oplysninger.

I Bilag XI, del B, foreslås 90 g sukkerarter.

Dette forslag er imidlertid endnu ikke vedtaget.

I Danmark er de Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2004 (herefter NNA) udtryk for officielt anerkendte kostanbefalinger.

NNA anbefaler, at en voksen persons daglige indtag af tilsat sukker ikke overstiger 10% af madens samlede energi (10 E%).

NNA indeholder ingen anbefalinger vedrørende dagligt indtag af alle sukkerarter.

På en af det danske fødevareministeriums hjemmesider, altomkost.dk, findes følgende anbefaling

»Anbefalingen er, at sukker maks. udgør 10% af madens samlede energi…Anbefalingen betyder, at madens indhold af tilsat sukker pr. dag maksimalt bør være…55 gram for kvinder…«

Ministeriets nyligt introducerede ernæringsmærke »Nøglehullet« henviser til de officielle kostanbefalinger på altomkost.dk, og på mærkets selvstændige hjemmeside, noeglehullet.dk, findes derudover følgende anbefaling

»For at du får de næringsstoffer, som din krop har behov for er det vigtigt, at maksimalt 10% af den energi du spiser og drikker kommer fra tilsat sukker«

De officielle danske kostråd har ikke anbefalinger i forhold til totalt sukkerindhold (sukkerarter), idet vurderingen er, at det positive indhold i f.eks. frugt og mælk mere end opvejer den begrænsede mængde sukker, der naturligt indeholdes i produkterne.

Der gives så særlig rådgivning i forhold til juice, honning og lignende, hvor der er et stort indhold af sukker i forhold til hvor meget, der indtages.

Nogle myndigheder (de britiske og de nordiske) anbefaler – lige som i øvrigt WHO - en øvre grænse (generelt 10 E%) for indtag af tilsat sukker.

Andre myndigheder (de franske, nederlandske, schweiziske, tyske og østrigske) anbefaler, at indtaget af tilsat sukker begrænses, men fastsætter ingen øvre grænse.

En referenceværdi for alle sukkerarter benyttes – udover af den europæiske fødevareindustri - af myndighederne i Australien og New Zealand og er her fastsat til 90 g dagligt for en voksen kvinde og 110-120 g dagligt for en voksen mand, svarende til 18-19 E%.

Der findes således ingen officielle fælles europæiske kostanbefalinger om indtag af total sukker.

3.2.2.

Næringsdeklarationsdirektivet er ikke relevant

NN henviser til, at der ikke er holdepunkter i næringsdeklarationsdirektivet for, at GDA mærkning ikke må oplyse om det totale sukkerindhold og I jeres svar af 1. december 2009 henviser I desuden til, at næringsdeklarationen baseres på totalt sukkerindhold (sukkerarter).

Som nævnt ovenfor mener vi, at GDA-mærkning ikke skal bedømmes ud fra næringsdeklarationsdirektivet.

Herudover kan det tilføjes, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt GDA-mærkningen på XX oplyser om det totale sukkerindhold, hvilket ikke vil være angribeligt.

I denne sag er det et spørgsmål om, hvorvidt XX kan angive produktets indhold af tilsat sukker i procent forhold til en referenceværdi af totalt sukker (sukkerarter).

3.2.3.

Det har ingen selvstændig betydning, at forbrugeren er klar over, at XX kun indeholder tilsat sukker

Forbrugerrådet finder det problematisk, at fødevareregionen i sin afgørelse bl.a. begrunder afvisningen af, at mærkningen er vildledende med, at det ikke er ukendt, at produktet kun indeholder tilsat sukker.

I finder, at det netop er problematisk, at sætte et produkt med kun tilsat sukker op mod en referenceværdi, der også indeholder naturligt sukker.

NN henviser i sit svar af 1. december 2009 til, at fødevareregionen ikke finder anvendelsen af totalsukker vildledende, idet fødevareregionen mener, at XX er kendt for kun at indeholde tilsat sukker.

Vi er enige med Forbrugerrådet i, at Fødevareregionens begrundelse ikke kan benyttes som argumentation for, at referenceværdien ikke er vildledende.

3.3.

En portionsstørrelse på 25 cl for sodavand er ikke vildledende, når forbrugeren oplyses om portionsstørrelsen på emballagen

En portionsstørrelse på 25 cl for sodavand er på det foreliggende grundlag ikke urealistisk, og dermed ikke vildledende, når forbrugeren oplyses om portionsstørrelsen på emballagen.

Der er ingen lovgivning, som regulerer portionsstørrelser.

Derfor må der tages udgangspunkt i, om mærkningen er vildledende for forbrugeren.

De anbefalinger, der er for indtag af sodavand o.lign. er ikke anvendelige i denne forbindelse, da der ikke er officielle anbefalinger om dagligt indtag af sodavand (søde læskedrikke).

GDA-mærkningen skal overholde det generelle forbud mod vildledende markedsføring.

Produkter med GDA-mærkning skal derfor vurderes i forhold til artikel 16 i fødevareforordningen

om forbud mod vildledende markedsføring

»Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen eller præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne .«

Det essentielle af vildledningsforbuddet er, at markedsføringen af en fødevare ikke må skabe en forventning hos en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om, at vedkommende får noget andet, end det vedkommende faktisk får.

Vi har lagt vægt på, at det af mærkningen på XX flasken fremgår hvor mange ml, der udgør en portion.

NN oplyser i sit svar af 1. december 2009 og i redegørelsen til fødevareregionen, at de benytter en portionsstørrelse, som omfatter al emballage op til 33 cl og større enheder 25 cl.

NN begrunder bl.a. de 33 cl med, at det er det typiske rummål for en dåse, som ikke kan lukkes igen.

De 250 ml begrunder NN med, at 250 ml svarer til indholdet i et standardglas, og at de fleste emballagestørrelser indeholder en volumen, der er mangefold af 25 ml, og at der er tale om en udbredt portionsstørrelse i Europa og USA.

3.4. »voksen « som referenceperson er ikke vildledende, når referenceværdien fremgår af emballagen

Det er ikke vildledende at anvende »voksen« som referenceperson, når referenceværdien 2000 kcal for GDA er oplyst på emballagen.

Vi er derfor ikke enige i fødevareregionens accept af, at XX fra mærkningen fjerner henvisningen til 2000 kcal, dvs. sætningen: »% af vejledende dagligt indtag for en voksen baseret på 2000 kcal (8360kJ)«.

Det fremgår af kontrolrapporten af 10. september 2008, at fødevareregionen har accepteret den af virksomheden foreslåede ændring med hensyn til at fjerne den specifikke talstørrelse på 2000 kcal, idet procenterne i værdiboksene umiddelbart blev sat i forbindelse med dette tal og således blev vildledende.

Sekretariatet er ikke enig i, at dette er vildledende, idet 2000 kcal netop oplyser forbrugeren om, hvilken referenceværdi, der er lagt til grund for en »voksen«.

3.5.

Vi kan ikke tage stilling til generelle problemstillinger i forhold til GDA-mærkning

3.5.1.

Vi tager ikke generelt stilling til Fødevarestyrelsens instruks af 19. juni 2008 om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA-mærkning

NN har fremsendt et notat af Professor, Dr. jur.

Peter Pagh, dateret 11. juni 2009, til støtte for Dansk Industris medlemmers brug af GDA-mærkning.

En væsentlig del af notatet vedrører Fødevarestyrelsens instruks af 19. juni 2008 om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA-mærkning.

Der er tale om en generel instruks, hvorimod denne afgørelse konkret tager stilling til markedsføring af GDA-mærkning på XX 500 ml.

Vi har i ovenstående afgørelse taget hensyn til en række af de punkter i Peter Paghs notat, der direkte relaterer sig til denne klagesag.

Herudover er der følgende punkter i Peter Paghs notat af relevans for denne afgørelse.

3.5.2.

Revisionskomitéprocedure ikke relevant efter direktivets artikel 3, 2. punktum

Med henvisning til næringsdeklarationsdirektivets artikel 3, 2. punktum, gør Peter Pagh gældende, at et generelt krav om, at referencepersonens køn skal fremgå produktets mærkning, kun vil kunne indføres ved revisionskomitéprocedure i henhold til direktivets artikel 10.

Vi forudsætter, at dette anbringende bygger på et synspunkt om, at Fødevarestyrelsens GDA-instruks har karakter af et generelt regelsæt, som indeholder dette krav.

Som nævnt er vi uenige i dette synspunkt og finder, at direktivets artikel 3, 2. punktum, er uden relevans i denne konkrete sag.

3.5.3.

Revisionskomitéprocedure ikke relevant efter direktivets artikel 1, stk. 4, litra ), sidste led

Peter Pagh mener også, at næringsdeklarationsdirektivets artikel 1, stk. 4, litra b, sidste led, tyder på, at hvis der er konkret tvivl om, hvorvidt en ernæringsmæssig påstand er i overensstemmelse med direktivets regler, afgøres dette af kommissionen - ligeledes efter revisionskomitéprocedure.

Denne bestemmelse fastslår, at der i visse tilfælde efter revisionskomitéprocedure kan tages stilling til, om de betingelser, som opstilles i samme litra b, er opfyldt.

Disse betingelser går ud på, at en ernæringsmæssig påstand i direktivets forstand skal hævde, antyde eller indebære, at en fødevare er i besiddelse af særlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af den energi, som fødevaren giver, giver i nedsat eller øget grad, ikke giver og/eller på grund af næringsstoffer, som fødevaren indeholder, indeholder i nedsat eller øget forhold eller ikke indeholder.

Artikel 1, stk. 4, litra b, sidste led, fastslår med andre ord, at det i visse tilfælde kan fastslås ved revisionskomitéprocedure, om betingelserne for, at et bestemt udsagn overhovedet er en ernæringsmæssig påstand i direktivets forstand, er opfyldt.

I nærværende sag er det ubestridt, at de udsagn, sagen vedrører, er ernæringsmæssige påstande i næringsdeklarationsdirektivets forstand.

Sagen drejer sig om, hvorvidt disse ernæringsmæssige påstande er i overensstemmelse med fødevareforordningens artikel 16.

Dette er et ganske andet spørgsmål, og en henvisning til den nævnte bestemmelse er derfor ikke relevant.

3.6.

Mærkningen i øvrigt

Vi har ikke taget stilling til, om mærkningen i øvrigt af XX-flasken overholder lovgivningen, herunder mærkningsbekendtgørelsen § 75.

Vi har således ikke vurderet, om det er vildledende, at et enkelt element i mærkningen – energiindholdet – er angivet på forsiden, løsrevet fra øvrige GDA-oplysninger.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

«

Venlig hilsen

Susie Hosainzadeh

Cand.

Jur.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

–

at det ikke er vildledende, at GDA-mærkningen relaterer til en referenceværdi for totalt sukkerindhold (tilsat+naturligt sukker = sukkerarter), selv om produktets sukkerindhold udelukkende stammer fra tilsat sukker.

–

at portionsstørrelsen på det foreliggende grundlag ikke er vildledende, når portionsstørrelsen fremgår af GDA-mærkningen på emballagen.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

1)

Lov nr. 526 af 24. juli 205 om fødevarer med senere ændringer (fødevareloven).

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

2)

Rådets direktiv 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler. (næringsdeklarationsdirektivet).

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

3)

Anprisningsforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisning af fødevarer.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

4)

Artikel 2, stk. 2.4, i anprisningsforordningen.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

5)

Artikel 1, stk. 4, litra b, i næringsdeklarationsdirektivet.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

6)

Art 4, stk.2 i anprisningsforordningen.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

7)

GDA mærkning omfattes af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugere (KOM(2008) 40 endelig.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

8)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 416 af 29.maj 2008.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

9)

Art. 16 I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

(Fødevareforordningen).

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

10)

KOM(2008)40 endelig; 2008/0028 COD af 30. januar 2008, Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

11)

EFSA’s bemærkninger

The EFSA Journal (2009) 1008, 1.14, Scientific Opinion of the Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies on a request from the Commission related to the review of labeling reference intake values for selected nutritional elements.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

12)

Confederation of the Food and Drink Industries in the EU.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

13)

KOM(2008)40 endelig; 2008/0028 COD af 30. januar 2008, Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne.

KEN#LOKDOK23 2010 9708 Valid

14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →