Afgørelse af klage - Afgørelse om GDA-mærkning ændres

Afgørelse af klage - Afgørelse om GDA-mærkning ændres

Resumé

Forbrugerrådet anmeldte et produkt for vildledende mærkning pga. en urealistisk lavt sat portionsstørrelse, og fordi at teksten på emballagen indikerede, at produktet blev spist af én person på én gang.

Fødevareregion Vest fandt, at portionsstørrelsen ikke var urealistisk.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ændrede afgørelsen og henviste til artikel 16 i fødevareforordningen om forbud mod vildledende markedsføring.

Sekretariatet fandt at portionsstørrelsen ikke var vildledende, men at forbrugeren med teksten på emballagen blev vildledt til at tro, at posen svarer til én portion.

NN

Den 29. marts 2010

Sagsnr.: 756/16122/497

Ref.: SFV /AMCH

Tlf.: 33951407

Afgørelse om GDA-mærkning ændres

Forbrugerrådet klager i brev af 8. april 2009 over afgørelse af 9. marts 2009 fra Fødevareregion Syd om, at mærkningen med vejledende dagligt indtag/Guideline Daily Amounts (i det efterfølgende benævnt som »GDA«) på XX ikke er vildledende.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ændrer afgørelsen med henvisning til fødevarelovens § 52

.

Det betyder, at I inden 3 måneder fra jeres modtagelse af denne afgørelse skal dokumentere overfor Fødevareregion Syd, at I enten er ophørt med markedsføringen af XX, eller har ændret markedsføringen således

Ved udløbet af ovennævnte tre måneders frist må partier med den nuværende mærkning ikke længere bringes ud i detailledet.

Undladelse af at efterkomme denne afgørelse kan straffes med bøde (§ 60, stk. 1, nr. 1 i fødevareloven).

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor, idet Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager dags dato har skrevet til Forbrugerrådet således

» Afgørelse om GDA-mærkning ændres

I klager i brev af 8. april 2009 over afgørelse af 9. marts 2009 fra Fødevareregion Syd.

Det fremgår af afgørelsen, at mærkningen med vejledende dagligt indtag/Guideline Daily Amounts (i det efterfølgende benævnt som »GDA«) på XX ikke er vildledende.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ændrer afgørelsen.

NN skal inden 3 måneder fra virksomhedens modtagelse af denne afgørelse dokumentere overfor Fødevareregion Syd, at virksomheden enten er ophørt med markedsføringen af XX, eller har ændret markedsføringen således

Ved udløbet af ovennævnte tre måneders frist må partier med den nuværende mærkning ikke længere bringes ud i detailledet.

Undladelse af at efterkomme denne afgørelse kan straffes med bøde (§ 60, stk. 1, nr. 1 i fødevareloven).

Sammendrag

Sekretariatet finder, at portionsstørrelsen ikke er vildledende overfor forbrugeren.

Oplysning på bagsiden om bl.a. »mellemmåltid« er vildledende.

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

I anmelder XX for vildledende mærkning med GDA

I anmelder i brev af 2. januar 2009 produktet XX 60 gram for vildledende mærkning med Guideline Daily Amount (GDA).

I mener, at GDA-mærkningen er vildledende, idet den anvendte portionsstørrelse på 30 gram er urealistisk.

Portionsstørrelsen på posen betyder, at der er 2 portioner i 60 grams posen, og portionsstørrelsen afspejler ikke, hvad forbrugeren reelt indtager af produktet ad gangen.

I mener, at det er problematisk at anvende for små portionsstørrelser, fordi fødevarerne derved vil fremstå sundere, end de reelt er.

I mener desuden, at det er vildledende at anvende portionsstørrelser, der nogle gange præsenteres som vejledende og nogle gange svarer til den faktiske pakkestørrelse.

Fødevarestyrelsen instruks understøtter dette, idet det heri fastslås, at der skal foretages et konkret skøn af, om den anvendte portionsstørrelse er vildledende for det pågældende produkt, og at denne vurdering skal forholde sig til, om portionsstørrelsen er realistisk.

Både produktets navn »XX« og teksten på emballagen

»XX er rig på kostfibre og den perfekte løsning som mellemmåltid.

XX spises lige ud af posen og er et super nemt og lækkert alternativ, når du er på farten, til sport eller på job« ydermere indikerer, at produktet spises af én person på én gang.

I beder fødevareregionen om at vurdere, om den anvendte portionsstørrelse er realistisk for det konkrete produkt.

Fødevareinstituttets udtalelse

Den 4. februar 2009 anmoder fødevareregionen Fødevareinstituttet bl.a. om en udtalelse om følgende

1.

Hvad er en realistisk portionsstørrelse for indtag af XX?

2.

En vurdering af, hvor store spredningerne er på portionsstørrelserne for produktet.

Fødevareinstituttet anfører i e-mail af 10. februar 2009, at man ikke har oplysninger på XX.

Dog har man oplysninger på nødder og frugt hver for sig.

Fødevareinstituttet vurderer på baggrund heraf, at 30 gram - svarende til en håndfuld - ikke er urimeligt sat (gennemsnit for snacknødder er 21 gram og for blandet tørret frugt 28 gram).

Fødevareregionen udfører tilsyn hos NN

Fødevareregionen udarbejder på baggrund af et tilsyn den 12. februar 2009 en kontrolrapport, hvoraf det fremgår, at fødevareregionen har kontrolleret mærkningen af bl.a.

XX, 60 gram.

Fødevareregionen har ingen anmærkninger hertil.

Det fremgår bl.a. af GDA-mærkningen, at det på produktets forside angives, hvor mange portioner hele posen indeholder.

Virksomheden oplyser bl.a. ved tilsynet, at man anvender portionsstørrelser fastsat af den europæiske fødevareindustri (CIAA) og den europæiske brancheforening for snacks (ESA).

Derudover oplyser virksomheden, at portionsstørrelserne er fastsat ud fra kriterier om, hvad der ernæringsmæssigt er et passende indtag af fødevaren og som samtidig ikke opfordrer til overforbrug.

Endvidere oplyser virksomheden, at den er i gang med at ændre mærkningen af deres produkter således, at antallet af portioner i posen angives på forsiden i forbindelse med GDA-mærket.

Derudover oplyser NN om markedsføringen på posen af XX, at de generelt benytter en direkte kontakt med forbrugeren i markedsføringen, men at de vil revidere markedsføringsteksten, så der er konsistens mellem antal portioner i posen og markedsføring på posen.

Endeligt oplyser NN, at beskrivelsen af GDA-mærket på virksomhedens hjemmeside vil blive rettet, så det tydeligt fremgår, at GDA er udregnet ud fra en gennemsnitlig kvindes vejledende daglige indtag.

NN’s yderligere bemærkninger til sagen

NN anfører endvidere i brev af 13. februar 2009 bl.a., at GDA-mærkningen er en frivillig ordning, og er en vejledning til forbrugeren til at kunne foretage et bevidst valg i købssituationen.

GDA tydeliggør indholdet af kalorier, sukkerarter, fedt, mættet fedt og salt.

Portionsstørrelserne er fastsat, så de er fornuftige, ernæringsmæssigt korrekte og samtidig ikke opfordrer til overforbrug.

Portionsstørrelserne er vejledende og er ens fastsat i hele EU ud fra kriterier om, hvad der ernæringsmæssigt er et passende indtag af fødevaren og med skelen til, hvad der er en normal anvendelse af fødevaren.

I henviser desuden til en afgørelse om AA, hvor portionsstørrelsen også er fastsat i EU-regi af den europæiske fødevareindustri.

NN oplyser, at man har besluttet, at antallet af portioner i posen skal angives på forsiden i forbindelse med GDA-mærket, og virksomheden er derfor i gang med at udskifte emballagen.

På kontrolbesøget viste NN, at den nyeste XX variant (blå pakning) allerede indeholder oplysninger om antal portioner.

De øvrige pakninger til XX ændres i takt med, at emballagen genoptrykkes, hvilket forventes at ske indenfor ca. 5 måneder.

Hvad angår mærkningen på bagsiden af XX, vil NN ændre markedsføringen på posen, så den er konsistent med antallet af portioner i posen.

Virksomheden henviser til Fødevareregion Østs afgørelse om BB og GDA, og anfører, at ændring af emballagen vil kunne foretages ca. indenfor 5 måneder (i nævnte sag blev der givet en frist på 6 måneder).

Endeligt anfører virksomheden, at det kan lede til en konkurrenceforvridende situation, hvis de danske virksomheder ikke kan anvende samme GDA-mærkning, som accepteres af myndighederne i andre EU-lande.

De danske myndigheder har som følge af princippet om varernes fri bevægelighed kun begrænset mulighed for at gribe ind overfor produkter, som er lovligt produceret i andre EU-lande.

Portionsstørrelser i Danmark bør ikke være større eller mindre end portionsstørrelser i det øvrige EU for den samme fødevare.

Hvis man introducerer nationalt varierende portionsstørrelser, vil overholdelse af princippet om varens fri bevægelighed betyde, at varer fra andre EU-lande med andre portionsstørrelser også skal kunne sælges i Danmark.

Dette vil være uhensigtsmæssigt for forbrugerne.

Fødevareregionen mener, at portionsstørrelsen ikke er urealistisk

I brevet af 9. marts 2009 anfører fødevareregionen bl.a. til jer, at man ud fra Fødevareinstituttets vurdering mener, at den anvendte portionsstørrelse ikke er urealistisk.

I klager over fødevareregionens afgørelse

I klager den 8. april 2009 over fødevareregionens afgørelse.

I mener, at afgørelsen både er i uoverensstemmelse med fødevareministerens udtalelser om, at GDA ikke må vildlede forbrugerne og med Fødevarestyrelsens instruks om GDA.

En portionsstørrelse på 30 gram er urealistisk.

En sådan portionsstørrelse betyder, at der er 2 portioner i 60 grams posen, og I mener, at portionsstørrelsen ikke afspejler, hvad forbrugeren reelt indtager af produktet ad gangen.

I anfører, fødevareregionen refererer til Fødevareinstituttets generelle vurdering af portionsstørrelser.

Dette er i strid med GDA-instruksen, ifølge hvilken fødevareregionen skal forholde sig konkret til, om portionsstørrelsen er realistisk ud fra størrelsen på emballagen, og hvad der typisk indtages ad gangen.

Fødevareregionen har alene forholdt sig generelt til produktet.

Et produkt som tørret frugt spises i mange forskellige situationer, og derfor vil den konkrete situation, herunder pakkestørrelsen, have stor betydning for den konkrete portionsstørrelse.

Fødevareindustrien har i forbindelse med GDA-mærkning en interesse i, at portionsstørrelserne sættes så lavt som muligt, fordi fødevarer vil fremstå sundere, end de reelt er.

Fødevareinstituttets bud på portionsstørrelse kan derfor ikke stå alene, når fødevareregionen foretager et konkret skøn af, om den anvendte portionsstørrelse er vildledende.

Endvidere mener I generelt, at det er vildledende at anvende portionsstørrelser, der nogle gange præsenteres som vejledende, nogle gange svarer til den faktiske pakkestørrelse og nogle gange svarer til en enhed.

Det er uigennemskueligt for forbrugeren at vurdere, hvad der i det konkrete tilfælde er tilfældet.

GDA-instruksen understøtter, at portionsstørrelsen altid skal være realistisk.

I beder sekretariatet om konkret at vurdere, om den anvendte portionsstørrelse på XX er realistisk, og om specifikt at forholde sig til problemstillingen om at anvende standardportionsstørrelser.

Bemærkninger ifølge parthøringen

Sekretariatet får sagen tilsendt den 7. maj 2009.

Virksomheden bliver den 11. november 2009 bedt om at komme med deres bemærkninger til jeres klage.

NN henviser i brev af 27. november 2009 til deres høringssvar af 13. februar 2009.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Portionsstørrelsen er ikke vildledende, men forbrugeren vildledes til at tro, at posen svarer til én portion

Sekretariatet finder, at portionsstørrelsen på det foreliggende grundlag ikke er urealistisk og dermed ikke er vildledende, når forbrugeren oplyses om portionsstørrelsen på emballagen.

Forbrugeren vildledes imidlertid af teksten på bagsiden af pakningen, hvor der står, at blandingen er den perfekte løsning til et mellemmåltid, set i forhold til at man med GDA vejleder om, at en portion kun svarer til 30 gram.

GDA-mærkningen skal overholde det generelle forbud mod vildledende markedsføring.

Produkter med GDA-mærkning skal derfor vurderes i forhold til artikel 16 i fødevareforordningen

om forbud mod vildledende markedsføring

»Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen eller præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne .«

Det essentielle af vildledningsforbuddet er, at markedsføringen af en fødevare ikke må skabe en forventning hos en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om, at vedkommende får noget andet, end det vedkommende faktisk får.

Der er ingen lovgivning, som regulerer portionsstørrelser.

Om en given portionsstørrelse kan anvendes, skal derfor konkret vurderes ud fra om en forbruger kan blive vildledt af produktet, og heri indgår portionsstørrelsen.

Vi kan derfor ikke tage stilling til det generelle spørgsmål om anvendelse af små portionsstørrelser, og hvorvidt det er vildledende at anvende portionsstørrelser, der nogle gange præsenteres som vejledende, nogle gange svarer til den faktiske pakkestørrelse og nogle gange svarer til en enhed.

XX består af to portioner, der ikke er færdigpakket som enkeltportioner, i en pakning.

Portionsstørrelsen (30 gram) fremgår af produktets forside.

Fødevareinstituttet har udtalt, at portionsstørrelsen på 30 gram, svarende til en håndfuld, ikke er urealistisk.

Sekretariatet finder, at en portionsstørrelse på 30 gram ikke er vildledende i forhold til forbrugeren, idet vi lægger vægt på, at portionsstørrelsen på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være urealistisk.

Oplysning på bagsiden om »mellemmåltid« er vildledende

Vi finder, at oplysningen på bagsiden af pakningen om, bl.a. at »… XX er rig på kostfibre og den perfekte løsning som mellemmåltid.

XX spises lige ud af posen og er et super nemt og lækkert alternativ, når du er på farten, til sport eller på job« vildleder forbrugeren til at tro, at hele posen kan spises som en portion, selvom det på forsiden er angivet, hvor stor en mængde en portion udgør.

Teksten indikerer, at produktet spises af én person på én gang.

Sekretariatet har ikke taget stilling til, om mærkningen af XX i øvrigt overholder lovgivningen, herunder mærkningsbekendtgørelsens § 75

.

Vi har således ikke vurderet, om det er vildledende, at et enkelt element i GDA-mærkningen (kcal) er angivet på produktets forside, løsrevet fra de øvrige GDA-oplysninger.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Anne Mette Christensen

Fuldmægtig, cand.jur.

«

1)

Lov nr. 526 af 24. juli 2005 om fødevarer, senest ændret ved lov nr. 488 af 12. juni 2009 (fødevareloven).

–

at forbrugeren ikke vildledes til at tro, at hele posen kan spises som et mellemmåltid, som mærkningen på bagsiden af produktet ellers antyder.

–

at forbrugeren ikke vildledes til at tro, at hele posen kan spises som et mellemmåltid, som mærkningen på bagsiden af produktet ellers antyder.

2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

3)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer).