DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/7
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 10-70/7
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklen ”Vennerne forsvinder fra Facebook” på ekstrabladet.dk
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.
Da klager efter det oplyste ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klageren ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Vennerne forsvinder fra Facebook” bragt på ekstrabladet.dk den 13. november 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at den 45-årige mand, der ifølge politiet har dræbt en kvinde og voldtaget andre, i artiklen omtales som et ”sexmonster”, selvom han kun er sigtet og ikke dømt.
I artiklen oplister Ekstra Bladet alle de grupper, som manden er med i på Facebook.
Ved at klikke på et par af grupperne bliver man viderestillet til mandens Facebook-profil, selvom der er nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt, at man har en generel interesse i det emne, der er behandlet.
Da klager efter det oplyste ikke selv er direkte eller indirekte nævnt, har klageren ikke en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 23. november 2010