Legislator Case Law & Legislation
W20100964525 DK

Årsagssammenhæng og påregnelighed, nævnets j.nr. 09-520-13004

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9645 Valid

Årsagssammenhæng og påregnelighed, nævnets j.nr. 09-520-13004

KEN#LOKDOK23 2010 9645 Valid

I n.j.nr. 09-520-13004 fandt nævnet, at skaden var en påregnelig følge af straffelovsovertrædelsen

Ansøger skulle til fest på et diskotek og mødte udenfor en pige, som han begyndte at snakke lidt med.

Pludselig kom en mand hen til ansøger og spurgte, hvad han grinede af.

Manden skubbede ansøger et par gange, hvorefter ansøger løb over vejen for at komme væk.

Her blev han enten væltet omkuld eller snublede over kantstenen og blev nu tildelt både slag og spark af manden samt nogle af dennes venner, der var fulgt efter ansøger over vejen.

Nogle dørmænd kom ansøger til undsætning og fik stoppet overfaldet.

Efter episoden kunne ansøger næsten ikke gå pga. store smerter i knæet, og det viste sig senere, at korsbåndet var ødelagt og menisken knust.

De to tiltalte blev fundet skyldige efter tiltalen, men retten fandt det ikke med fuldt tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at skaden på ansøgers knæ var sket som direkte følge af voldsanvendelsen, idet det ikke kunne udelukkes, at knælæsionen var opstået i forbindelse med, at ansøger var snublet under flugten.

Nævnet tilkendte ansøger erstatning i forbindelse med knæskaden, idet det måtte anses for påregneligt for skadevolder, at forurettede ville forsøge at flygte fra overfaldet og herved risikere at falde og evt. blive påført skade.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →