Offererstatningslovens § 6, nævnets j.nr. 09-520-14298
Statutory Text (2 Articles)
Offererstatningslovens § 6, nævnets j.nr. 09-520-14298
N.j.nr. 09-520-14298 Den 76-årige ansøger vågnede ved at høre voldsomme brag.
Hun trak gardinet fra sit vindue og opdagede skadevolder, som stod med en kæp i hånden.
Han opdagede også hende, og ansøger løb herefter ud af huset og over mod sin genbo.
Hun kunne høre, at skadevolderen slog på hendes vinduer med kæppen.
Ved flugten forcerede hun et plankeværk og pådrog sig et brud på hoften.
Politiet opgav at rejse tiltale mod skadevolder, fordi han efter en lægelig vurdering på tidspunktet for hændelsen befandt sig i en forbigående tilstand af sindssygdom og dermed ikke havde det fornødne forsæt.
Nævnet henviste i første omgang ansøger til at rette kravet mod skadevolders eventuelle forsikringsselskab, men da skadevolder ikke på gerningstidspunktet var dækket af en ansvarsforsikring, valgte nævnet at realitetsbehandle ansøgningen.
Nævnet lagde vægt på, at det var vanskeligt at vurdere, om forsætskravet var opfyldt, men fandt dog at kunne lægge til grund, at skadevolders handling ”var villet”, uanset at skadevolder var utilregnelig.