Afgørelse af klage - Afgørelse om GDA-mærkning ophæves

Afgørelse af klage – Afgørelse om GDA-mærkning ophæves

Resumé

XX anmeldte et produkt for vildledende mærkning pga. en urealistisk lavt sat portionsstørrelse, pga. at GDA-procenten på 10 % for sukker relaterede til en referenceværdi for totalt sukker (tilsat + naturligt = sukkerarter) samt pga. at GDA-mærkningen tog udgangspunkt i en voksen kvindes daglige behov, selvom produktet henvendte sig til børn.

Fødevareregion Øst fandt, at portionsstørrelsen ikke var vildledende, at det klart skulle fremgå på emballagen, at referencepersonen var en voksen kvinde samt at emballagen, udover oplysningen om at den angivne GDA for sukker er for totalt sukker, skulle tilbyde forbrugeren information om, at sukkeret i produktet hovedsageligt var tilsat sukker, og om at det anbefalede maksimale indtag af tilsat sukker for en voksen kvinde lå på 50 gram pr. dag.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ophævede afgørelsen.

Sekretariatet fandt, med henvisning til artikel 16 i fødevareforordningen om forbud mod vildledende markedsføring, at en referenceværdi for totalt sukkerindhold ikke var vildledende, at portionsstørrelsen ikke var vildledende, samt at angivelsen af en »voksen« som referenceperson uden angivelse af kønnet, ikke er vildledende, når det på emballagen er oplyst, hvilken referenceværdi GDA tager udgangspunkt i (2000 kcal).

NN

Den 26. marts 2010

Sagsnr.: 1269/14191/333

Ref.: SFV /AMCH

Tlf.: 33951407

Påbud om ændret markedsføring ophæves

XX klager i brev af 8. oktober 2008 over afgørelse af 10. september 2008 fra Fødevareregion Øst.

Fødevareregionen påbyder i afgørelsen virksomheden at sende dokumentation for ændret markedsføring, således at det på produktets (»YY«) emballage fremgår, at den valgte referenceperson klart fremgår på produktet i forbindelse med angivelse af det vejledende daglige indtag/Guideline Daily Amounts (herefter benævnt som GDA), samt således at forbrugerne oplyses tilstrækkeligt om fastsættelse af referenceværdien for sukker.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ophæver den.

Sekretariatet ophæver afgørelsen, idet vi ikke finder det vildledende, at GDA-mærkningen relaterer til en referenceværdi for totalt sukkerindhold (tilsat + naturligt = sukkerarter), selvom produktets sukkerindhold primært stammer fra tilsat sukker.

Vi finder endvidere, at virksomheden kan anvende en »voksen« som referenceperson uden angivelse af kønnet, såfremt det på emballagen er oplyst, hvilken referenceværdi GDA tager udgangspunkt i (2000 kcal).

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor, idet Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager dags dato har skrevet til XX således

»Påbud om ændret markedsføring ophæves

I klager i brev af 8. oktober 2008 over afgørelse af 10. september 2008 fra Fødevareregion Øst.

Fødevareregionen påbyder i afgørelsen virksomheden at sende dokumentation for ændret markedsføring, således at det på produktets »YY« emballage fremgår, at den valgte referenceperson klart fremgår på produktet i forbindelse med angivelse af det vejledende daglige indtag/Guideline Daily Amounts (herefter benævnt som GDA), samt således at forbrugerne oplyses tilstrækkeligt om fastsættelse af referenceværdien for sukker.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ophæver afgørelsen.

Sammendrag

Sekretariatet kan ikke behandle en klage over Fødevarestyrelsens instruks om GDA

.

Det er ikke vildledende, at GDA-mærkningen relaterer til en referenceværdi for totalt sukker (tilsat + naturligt = sukkerarter), selvom det totale sukkerindhold hovedsageligt stammer fra tilsat sukker.

Det er ikke vildledende at anvende en »voksen« som referenceperson uden angivelse af kønnet, når det på emballagen er oplyst, hvilken referenceværdi GDA tager udgangspunkt i (2000 kcal).

En portionsstørrelse på 30 gram skal ses i forhold til, at det er en voksen, som er referenceperson.

Vi finder, at portionsstørrelsen ikke er vildledende overfor forbrugeren.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

I anmelder produktet »YY« som værende egnet til at vildlede

I brev af 28. april 2008 anmelder I GDA-mærkningen på produktet »YY« som egnet til at vildlede, idet

Fødevareregionen beder den 22. maj 2008 virksomheden om at indsende et eksemplar af emballagen til »YY«, markedsføring vedrørende »YY« samt branchens generelle oplysninger om GDA.

NN fremsender materiale og bemærkninger til sagen

I brev af 4. juni 2008 fremsender virksomheden det pågældende materiale samt deres bemærkninger til sagen.

NN bemærker bl.a., at GDA-mærkningen er en frivillig ordning.

Den europæiske fødevareindustri har fastsat referenceværdier for vejledende dagligt indtag og portionsstørrelser for fødevarekategorier.

Virksomheden bemærker følgende til referenceværdien for sukker

Virksomheden bemærker bl.a. følgende til portionsstørrelsen på 30 gram

Virksomheden bemærker følgende til en kvinde som referenceperson

Endeligt anfører virksomheden, at GDA er udbredt i alle EU-lande, at myndighederne i flere EU-lande er positive, og nogle lande anbefaler GDA-mærkningen, herunder Sverige.

Det vil være i strid med EU-rettens frie bevægelighed for varer og skabe unødige hindringer for samhandelen, hvis »YY« lovligt kan markedsføres med GDA i et andet EU-medlemsland samtidig med, at produktet ikke kan markedsføres på det danske marked.

Fødevareregionen indhenter udtalelse fra Fødevareinstituttet om portionsstørrelse

Fødevareregionen anmoder den 25. juni 2008 Fødevareinstituttet om at udtale sig om, hvad der er en realistisk portionsstørrelse for indtagelse af »YY« for børn i 4-14 års alderen, samt om at vurdere, hvor stor en spredning der er på portionsstørrelserne for den nævnte gruppe.

Fødevareinstituttet oplyser, at tallene i Fuldkornsrapporten inkluderer forholdsvis mange usukrede morgenmadsprodukter, som er betydeligt lettere end de sukrede produkter som »YY« og »ZZ«.

Derfor er portionen i rapporten på 35 gram.

For sukrede produkter, herunder »YY«, for børn 4-14 år, er en gennemsnitsportion 45 gram.

Tallene er baseret på en vejet registrering af portionsstørrelser, jf. 1999-undersøgelsen.

NN’s bemærkninger til udtalelse fra Fødevareinstituttet

Virksomheden bemærker i brev af 4. august 2008 til udtalelsen, at GDA-mærkningens formål er at give forbrugervenlig information om fødevarernes næringsindhold samt at vejlede om et rimeligt indtag af varen.

GDA er ikke en individuel kostvejledning.

Videre anfører NN, at portionsstørrelserne er fastsat i fællesskab ud fra kriterier om, hvad der ernæringsmæssigt er et passende indtag af fødevaren og med skelen til, hvad der er en normal anvendelse af fødevaren.

Et gennemsnit af faktiske portionsstørrelser kan ikke anvendes som vejledning til et passende forbrug.

Derudover vil en undersøgelse af portionsstørrelser i Danmark ikke være repræsentativ for portionsstørrelser i EU.

NN bemærker følgende om portionsstørrelsen på 30 gram

Fuldkornsrapporten angiver en gennemsnitlig værdi på 35 gram, hvilket også bekræftes af en telefonsamtale mellem DTU Fødevareinstituttet og DI Fødevarer den 9. juli 2008. 30 gram afspejler en fornuftig portion og hensigtsmæssigt i forhold til Fødevarestyrelsens generelle anbefaling om at spare på sukkeret og spise varieret.

Forbrugeren skal selvfølgelig vide, at den angivne portionsstørrelse er vejledende.

Dette menes opfyldt ved at angive følgende på »YY« pakkens sidepanel

»Anbefalet portionsstørrelse: 30 gram« og »Portioner pr. pakke

Ca. 12«.

På forsiden af pakken angives i forbindelse med GDA tallene

»Pr. 30 g af en voksens GDA«.

Virksomheden bemærker følgende om anvendelse af børn som referenceværdi på »YY«

GDA skal gøre det nemmere at sammenligne forskellige slags morgenmadscerealier med den samme portionsstørrelse.

Oplysninger fra Fødevareinstituttet

Fødevareinstituttet oplyser den 26. august til fødevareregionen, at fødevareinstituttet i 1999-undersøgelsen har registreret folks portionsstørrelser ved vejet registrering.

Her deles morgenmadsprodukter op i usukrede og sukrede.

Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige portionsstørrelse er henholdsvis 30 gram og 45 gram for de 4-14 årige.

Angivelsen af portionsstørrelser i Fuldkornsrapporten er fremkommet ved, at personerne har peget på et billede af en portion – som den portionsstørrelse som de spiser.

En angivelse af mængder ved at pege på billeder er mindre præcis end en vejet registrering.

Resultatet 35 gram er fremkommet ved at anvende de angivne værdier for både sukrede og usukrede produkter sat i forhold til den markedsandel det enkelte produkt har.

Fødevareinstituttet konkluderer, at en portionsstørrelse på 45 g for sukrede produkter er en realistisk portionsstørrelse for de 4-14 årige.

Møde afholdes mellem NN og fødevareregionen

Den 26. august 2008 afholdes et møde mellem virksomheden og fødevareregionen, hvor NN bl.a. gøres bekendt med oplysningerne fra Fødevareinstituttet.

Virksomheden oplyser under mødet, at totalt sukkerindhold (sukkerarter) i produktet for størstedelen kommer fra tilsat sukker, men at det ikke med sikkerhed kan angives, hvor stor en andel af sukkeret i det færdige produkt, som er tilsat henholdsvis naturligt forekommende.

Derudover oplyser NN, at virksomheden har anvendt portionsstørrelsen på 30 g for »YY« siden 1989.

Endelig bekræfter virksomheden, at »YY« er et produkt, der primært forbruges af børn i 4-14 års alderen.

Oplysninger fra Fødevareinstituttet

Den 9. september 2008 oplyser Fødevareinstituttet, at opdelingen af sukrede og usukrede morgenmadsprodukter sker på baggrund af densitetsforskellen (de sukrede er tungere og fylder mindre på tallerkenen) og på baggrund af ernæringen i produkterne.

Forbrugerne betragter de sukrede produkter som børneprodukter, idet få voksne spiser de sukrede produkter.

Forbrugerne betragter i stor udstrækning produkterne som ens.

De bliver spist på samme måde, fx kommer mange sukker på både de usukrede og de sukrede produkter.

I brev af 10. september 2008 udsteder fødevareregionen et påbud til virksomheden om ændret markedsføring

Portionsstørrelsen

Fødevareregionen anfører, at det er virksomhedens ansvar at sikre, at den angivne portionsstørrelse ikke er vildledende overfor forbrugerne.

Det er af meget væsentlig betydning, at portionsstørrelsen er realistisk (Fødevarestyrelsens instruks om fødevareregionernes kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA-mærkning

).

Fødevareregionen vurderer, at den relevante produkttype er morgenmadsprodukter, dvs. både sukrede og usukrede, idet forbrugerne i stor udstrækning vurderer produkterne som ens, idet de bliver forbrugt på samme vis, samt idet forskellen i vægt skyldes, at den samme volumen vejer mere på grund af sukkeret.

Fødevareregionen lægger ved vurderingen af en realistisk portionsstørrelse afgørende vægt på, hvad den typiske forbruger af produktet må antages i gennemsnit at indtage pr. portion, der spises af produktet.

Det fremgår af oplysningerne fra DTU Fødevareinstituttet, at en realistisk portionsstørrelse af morgenmadsprodukter er 35 gram.

Der kan efter fødevareregionens opfattelse ikke stilles krav om, at den anvendte portionsstørrelse præcist skal svare til dette.

Videre bemærker fødevareregionen, at det på produktets emballage klart er angivet, hvor mange gram en portion består af, samt hvor mange portioner pakken indeholder, førstnævnte i tilknytning til selve GDA-mærkningen.

Endelig bemærker fødevareregionen, at virksomheden efter det oplyste har anvendt samme portionsstørrelse i en længere årrække, forud for indførelsen af GDA.

Fødevareregionen skønner derfor samlet, at portionsstørrelsen ikke er vildledende overfor forbrugerne.

Referenceperson

Fødevareregionen anfører, at referenceværdierne for GDA er forskelligt alt efter alder og køn.

I relation til vildledningsspørgsmålet er det derfor væsentligt, at det på emballagen klart fremgår, at referencepersonen er en voksen kvinde, idet forbrugeren ellers ikke kan forholde mærkningen til sin egen person.

Referenceværdi for sukker

Fødevareregionen anfører, at det fremgår af NNA, at en kvindelig referenceperson maksimalt bør indtage 50 g tilsat sukker om dagen.

Den referenceværdi, der anvendes i GDA-mærkningen er fastsat til 90 g om dagen for totalt sukker (sukkerarter).

Der er kun officielle anbefalinger for maksimalt dagligt indtag af tilsat sukker, og ikke for det daglige indtag af totalt sukker.

NN har en særlig oplysningspligt om beregningen af referenceværdien.

Dette kan fx opnås ved at NN på emballagen, udover oplysningen om at den angivne GDA for sukker er for totalt sukker (sukkerarter), tilbyder forbrugeren information om

Fødevareregionen har vurderet, at emballagen for produktet er tilstrækkelig stor til, at informationen om, hvordan referenceværdien er beregnet, bør fremgå direkte på emballagen.

Det bemærkes videre, at GDA, modsat reglerne omkring næringsdeklaration, er bygget op omkring en referenceperson.

I henhold til § 52, stk. 1 i fødevareloven

påbydes virksomheden at fremsende dokumentation for, at markedsføringen med GDA for produktet »YY« er ophørt eller ændret på følgende punkter på produktets emballage

Påbuddet skal efterkommes inden 6 måneder fra dags dato, hvorefter der ikke må leveres produkter i strid med dette påbud.

Undladelse af at efterkomme påbuddet kan straffes med bøde (§ 60, stk. 1, nr. 2, i fødevareloven).

I klager over fødevareregionens afgørelse

I klager i brev af 8. oktober 2008 over afgørelsen og beder sekretariatet om at tage stilling til alle tre klagepunkter.

I bemærker følgende om referenceværdien for sukker

Fødevareregionen bør også påbyde virksomheden at informere på pakken om

»at den angivne GDA-værdi ikke udgør en vejledning i forhold til det maksimale daglige indtag af tilsat sukker, og at forbrugeren som en rettesnor vil skulle gange den angivne GDA-værdi for sukker med ca. 2, hvis der ønskes en vejledning om det vejledende maksimale indtag af sukker.«

I bemærker følgende om portionsstørrelse

Der er usikkerheder ved Fuldkornsrapporten, fordi undersøgelsen har inkluderet forholdsvist mange af de lettere usukrede produkter.

Det vægtede gennemsnit omfatter både børn og voksne, og er vægtet i forhold til, hvor meget danskerne spiser af de forskellige produkttyper.

Et meget let produkt som cornflakes vil derfor komme til at påvirke det vægtede gennemsnit meget, fordi det har en stor markedsandel.

»Pegemetoden« må anses for at være mere usikker end »vejemetoden«.

Størrelsen på en portion »YY« må vurderes til omkring 45 gram.

Den reelle portionsstørrelse afhænger meget af, om det et sukret eller et usukret produkt.

Derfor er det problematisk at operere med standardportionsstørrelser.

I henviser herunder også til undersøgelsen fra England, som viser at gennemsnitsportionsstørrelsen for »YY« er 70 gram, samt at der er variation fra person til person.

I beder sekretariatet om specifikt at forholde sig til problemstillingen om at anvende standardportionsstørrelser.

Portionsstørrelsen på 30 gram har gentagne gange været kritiseret af eksperter.

I bemærker følgende om referenceperson

Det er problematisk, at GDA-værdierne er udregnet på basis af voksen kvindes daglige behov, når produktet henvender sig til børn.

Både fødevareregionen og virksomheden bekræfter, at produktet primært forbruges af børn i 4-14 års alderen.

Fødevarestyrelsen skriver desuden bl.a. i sin instruks om produkter, der henvender sig til børn, at for produkter, der markedsføres målrettet til børn, kan det være vildledende, at benytte en voksen som referenceperson.

I ønsker at drøfte de 2 klager om GDA-mærkning med sekretariatet.

Fødevareregionen sender sagen til sekretariatet

Fødevareregionen sender sagen til sekretariatet den 11. november 2008, og anfører at afgørelsen bør fastholdes.

NN ønsker bemærkninger inddraget i grundlaget for afgørelsen

NN beder i brev af 13. juli 2009 om, at følgende bemærkninger inddrages i grundlaget for afgørelsen

Sekretariatet har sendt jeres klage i høring med høringsfrist den 3. december 2009.

NN gentager i brev af 2. december 2009 sine klagepunkter og bemærker desuden, at man, såfremt påbuddet skulle have indeholdt krav om yderligere information om GDA for sukker, ønsker at få oplyst hjemlen hertil.

Virksomheden anfører endvidere, at det af EFSAs udtalelse af 13. marts 2009 fremgår, at 2000 kcal er et udmærket gennemsnit af hele befolkningen.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

NN henviser i det hele til Peter Paghs responsum som begrundelse for deres klage, og vi sondrer derfor ikke mellem, om et anbringende er fremsat i deres egne breve eller i Peter Paghs responsum.

Vi kan ikke behandle en klage over Fødevarestyrelsens GDA-instruks

Vi tager alene stilling til de punkter, der er relevante for fødevareregionens påbud af 10. september 2008, da det er denne konkrete afgørelse, klagesagen vedrører.

En væsentlig del af NN’s klage vedrører Fødevarestyrelsens generelle instruks om GDA-mærkning, som NN mener, indeholder en række ugyldige krav.

Sekretariatet kan alene behandle klager over forvaltningsretlige afgørelser (§ 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager

).

Sekretariatet kan således ikke behandle en klage over en tjenstlig instruks som sådan.

GDA er en ernæringsanprisning, der er omfattet af næringsdeklarationsreglerne

GDA er en ernæringsanprisning, der udløser en næringsdeklaration, uden selv at skulle opfylde kravene til en næringsdeklaration.

GDA hverken angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har gavnlige ernæringsmæssige egenskaber, og derfor opfylder GDA ikke anprisningsforordningens definition af en ernæringsanprisning

.

I næringsdeklarationsdirektivet er begrebet ernæringsanprisning defineret som enhver fremstilling og ethvert reklamebudskab, der vedrører et levnedsmiddels besiddelse af særlige ernæringsmæssige egenskaber.

Det fremgår endvidere, at en kvalitativ eller kvantitativ angivelse ikke er en ernæringsanprisning, hvis den er foreskrevet i lovgivningen

.

Tages der udgangspunkt heri, er alle kvalitative eller kvantitative angivelser, der ikke er foreskrevet i lovgivningen, en ernæringsanprisning (og ikke en næringsdeklaration).

Dette må således også gælde for GDA-mærkningen, idet oplysningerne i mærkningen gives udenfor rammen af næringsdeklarationen.

GDA-mærkning er således ikke en næringsdeklaration, og er derfor ikke omfattet af de specifikke krav, der stilles til angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på fødevarer.

Anvendelsen af GDA-mærkning udløser et krav om næringsdeklaration.

Da GDA-mærkningen omfatter næringsstofferne mættet fedt, sukker og salt, udløser anprisningen et krav om anvendelsen af den lange næringsdeklaration, der omfatter oplysninger om energiværdi og mængden af protein, kulhydrat, sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium.

At GDA-mærkningen er en ernæringsanprisning, som er nævnt i reglerne om næringsdeklaration betyder, at GDA-mærkningen skal overholde det generelle forbud mod vildledende markedsføring.

Produkter med GDA-mærkning skal derfor vurderes i forhold til artikel 16 i fødevareforordningen om forbud mod vildledende markedsføring

»Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen eller præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne .«

Det essentielle af vildledningsforbuddet er, at markedsføringen af en fødevare ikke må skabe en forventning hos en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om, at vedkommende får noget andet, end det vedkommende faktisk får.

En referenceværdi for totalt sukkerindhold er ikke vildledende

Vi finder, at en referenceværdi for totalt sukker (tilsat + naturligt = sukkerarter) ikke er vildledende, selvom produktet primært indeholder tilsat sukker.

Vi lægger herved vægt på, at der ikke findes officielle fælles europæiske kostanbefalinger om indtag af totalt sukker, og at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) finder, at en GDA-værdi med udgangspunkt i totalt sukker ikke er i strid med officielle nationale kostanbefalinger.

NN’s GDA-mærkning af »YY« er baseret på en referenceværdi for totalt sukkerindhold

på et vejledende dagligt indtag på maksimalt 90 gram for en voksen kvinde.

Der findes ingen officielle fælles europæiske kostanbefalinger om indtagelse af totalt sukker

Der findes ingen officielle europæiske kostanbefalinger.

I Danmark er de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 (NNA) udtryk for officielt anerkendte kostanbefalinger.

Kostrådene svarer til de Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 (herefter benævnt som NNA).

Ifølge NNA 2004 bør en kvindelig referenceperson maksimalt indtage omkring 50 gram tilsat sukker om dagen, og en voksen persons daglige indtag af tilsat sukker må ikke overstige 10E%.

NNA 2004 indeholder ingen anbefalinger vedrørende dagligt indtag totalt sukker (sukkerarter).

Fødevareministeriets hjemmeside www.altomkost.dk anbefaler, at sukker maksimalt udgør 10 % af madens samlede energi, samt at anbefalingen betyder, at madens indhold af tilsat sukker pr. dag maksimalt bør være 55 gram for kvinder.

Fødevareministeriets ernæringsmærke »nøglehullet« henviser til de officielle kostanbefalinger på www.altomkost.dk .

Den Europæiske FødevareAutoritet (EFSA) har den 13. marts 2009 offentliggjort en vurdering af de referenceværdier, som ligger til grund for GDA-mærkningen

.

Panelet udtaler, at der generelt ikke findes anbefalinger vedrørende totalt sukkerindhold (sukkerarter), men konkluderer bl.a., at en referenceværdi på 90 gram dagligt for totalt sukker (sukkerarter) er forenelig med den anbefalede øvre grænse for tilsat sukker på 10E %, som nogle medlemslande anbefaler.

Der findes således ingen officielle fælles europæiske kostanbefalinger om indtag af totalt sukker.

Angivelsen af en »voksen« som referenceperson uden angivelse af kønnet, er ikke vildledende når det på emballagen er oplyst, hvilken referenceværdi GDA tager udgangspunkt i (2000 kcal)

NN har på forsiden af pakken angivet, at referencepersonen for beregningen af GDA er en »voksen«.

Sekretariatet finder, at det ikke er vildledende at angive en »voksen« som referenceperson uden angivelse af kønnet, når det på emballagen er oplyst, hvilken referenceværdi GDA tager udgangspunkt i (2000 kcal).

NN anfører, at GDA-mærkningens angivelse af en »voksen« som referenceperson anvendes i de andre EU-lande, uden at dette anses for vildledende.

Vi bemærker hertil, at det er de enkelte medlemsstater, der håndhæver fødevarelovgivningen på deres territorium (artikel 17 i fødevareforordningen).

Manglende håndhævelse i andre medlemsstater, eller en håndhævelse baseret på en divergerende fortolkning af EU-retten kan ikke føre til, at fødevarelovgivningen ikke skal håndhæves i Danmark.

Derudover gør NN med henvisning til artikel 3, 2. punktum i næringsdeklarationsdirektivet

gældende, at et generelt krav om, at referencepersonens køn skal fremgå af produktets mærkning, kun vil kunne indføres ved revisionskomitéprocedure i henhold til artikel 10 i direktivet.

Vi bemærker hertil, at fødevareregionens påbud af 10. september 2008 er en konkret afgørelse i en konkret sag og ikke udtryk for et generelt krav.

Allerede af den grund er jeres henvisning til direktivets bestemmelser om revisionskomitéprocedure irrelevant.

Endeligt gør virksomheden gældende, at det af EFSAs udtalelse af 13. marts 2009 fremgår, at 2000 kcal er et udmærket gennemsnit af hele befolkningen.

Sekretariatet mener, at det ikke er vildledende at anføre en »voksen« som referenceperson på pakningen, når det på pakningen er oplyst, at referenceværdien er et kcal-indtag på 2000 pr. dag.

I påpeger, at det er vildledende at angive en kvinde som referenceperson, når produktet så tydeligt henvender sig til og forbruges af børn mellem 4 og 14 år, uden at der er taget hensyn til det mindre og stærkt varierede behov for indtagelse af kcal, som gælder for børn i forskellige aldre.

I mener, at GDA-mærkningen er udregnet med udgangspunkt i en voksen kvindes daglige behov på trods af, at produktet i dets sammensætning, mærkning og markedsføring direkte henvender sig til børn.

Sekretariatet finder, at det bl.a. af hensyn til GDA-mærkningens gennemskuelighed, forståelighed og enkelthed er nødvendigt med én gennemgående referenceperson.

Vi mener derfor, at det ikke er vildledende at anføre en voksen som referenceperson, selvom produktet markedsføres til børn.

Det er derfor tilstrækkeligt at angive en voksen som referenceperson på pakningen, såfremt det på emballagen er oplyst, hvilken referenceværdi GDA tager udgangspunkt i (2000 kcal).

NN’s angivelse af portionsstørrelse er ikke vildledende overfor forbrugeren

Sekretariatet finder, at en portionsstørrelse på 30 gram på det foreliggende grundlag ikke er urealistisk og dermed ikke er vildledende, når forbrugeren oplyses om portionsstørrelsen på emballagen.

GDA-mærkningen skal overholde det generelle forbud mod vildledende markedsføring.

Produkter med GDA-mærkning skal derfor vurderes i forhold til artikel 16 i fødevareforordningen

om forbud mod vildledende markedsføring

»Uden at dette berører specifikke bestemmelser i fødevarelovgivningen, må reklamer for fødevarer eller foder, mærkningen eller præsentationen af fødevarer eller foder, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, ikke vildlede forbrugerne .«

Det essentielle af vildledningsforbuddet er, at markedsføringen af en fødevare ikke må skabe en forventning hos en almindelig oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger om, at vedkommende får noget andet, end det vedkommende faktisk får.

Der er ingen lovgivning, som regulerer portionsstørrelser.

Om en given portionsstørrelse kan anvendes, skal derfor konkret vurderes ud fra om en forbruger kan blive vildledt af produktet, og heri indgår portionsstørrelsen.

Vi kan derfor ikke tage stilling til det generelle spørgsmål om anvendelse af små portionsstørrelser, og hvorvidt det er vildledende at anvende portionsstørrelser, der nogle gange præsenteres som vejledende, nogle gange svarer til den faktiske pakkestørrelse og nogle gange svarer til en enhed.

»YY« består af flere portioner, der ikke er færdigpakket som enkeltportioner, i en pakning.

Portionsstørrelsen (30 gram) fremgår af produktets forside.

Fødevareinstituttets Fuldkornsrapport angiver, at en portionsstørrelse er 35 gram.

Sekretariatet mener, at angivelsen af portionsstørrelse på pakningen skal ses i forhold til at referencepersonen er en voksen.

Vi finder, at en portionsstørrelse på 30 gram ikke er vildledende i forhold til forbrugeren, idet vi lægger vægt på, at portionsstørrelsen på det foreliggende grundlag ikke kan anses for at være urealistisk.

Det er ikke vildledende at undlade at oplyse om antallet af portioner

Det fremgår af pakningen, at den indeholder ca. 12 portioner.

NN anfører imidlertid bl.a., at der alene skal oplyses om antallet af portioner, hvis portionens størrelse ikke er oplyst (artikel 6 (2) i direktivet).

Vi finder, at direktivet regulerer anvendelsen af portioner i næringsdeklarationen og ikke ernæringsmæssige påstande.

Direktivet regulerer ikke anvendelsen af kombinationen af referenceværdier og portioner i ernæringsanprisninger, som på afgørende vis ændrer karakteren af de oplysninger, der tilbydes forbrugeren om produkternes næringsindhold.

Vi kan ikke tage stilling til spørgsmålet om anvendelsen af standardportionsstørrelser generelt, idet vi kun kan tage stilling om, hvorvidt portionsstørrelsen i den konkrete sag er vildledende.

***

I kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Anne Mette Christensen

Fuldmægtig, cand.jur.

«

1)

Instruks udstedt af Fødevarestyrelsen den 19. juni 2008, j.nr. 2008-20-24-05062.

–

GDA-procenten på 10 % for sukker relaterer til en referenceværdi for totalt sukker (sukkerarter) på trods af, at produktets sukkerindhold næsten udelukkende stammer fra tilsat sukker.

Dermed er værdien for lav i uoverensstemmelse med de nordiske næringsstofanbefalinger (i det efterfølgende benævnt som NNA) for tilsat sukker.

Fødevareindustrien har sat det vejledende daglige indtag for sukker (svarende til 100 %) til 90 gram totalt sukker (sukkerarter) pr. dag.

Denne værdi inkluderer det naturlige sukker, man må få fra bl.a. frugt og mælkeprodukter.

NNA giver ikke anbefalinger for totalt sukkerindhold (sukkerarter), men anbefalingerne for tilsat sukker lyder på max. 55 gram om dagen for kvinder og max. 30-65 gram for børn, afhængig af alderen.

–

En portionsstørrelse på 30 gram er urealistisk lavt sat.

Man kan ikke fastsætte en standardportionsstørrelse for morgenmadsprodukter, fordi der bl.a. er for stor forskel på mennesker, appetit og produkter.

I henviser til en undersøgelse af Danmarks Fødevareforskning af danskernes kostvaner fra 1999 (i det efterfølgende benævnt som 1999-undersøgelsen), hvoraf det fremgår, at børn i 4-14 års alderen i gennemsnit spiser en portionsstørrelse, der vejer 46 gram, når de spiser sukkersødede morgenmadsprodukter.

Endvidere henviser I til en undersøgelse fra Ernæringsrådet, hvor gennemsnitsportionsstørrelsen blandt 30 skolebørn i 7. klasse var 72 gram for morgenmadsprodukter.

Endeligt henviser I til en forbrugerundersøgelse fra 2007 fra det engelske Food Standards Agency, som viser, at gennemsnitsstørrelsen for »YY« er 70 gram.

Undersøgelserne bekræfter den store variation, samt at 30 gram er for lavt sat.

–

GDA-mærkningen er udregnet med udgangspunkt i en voksen kvindes daglige behov på trods af, at produktet i dets sammensætning, mærkning og markedsføring direkte henvender sig til børn.

–

GDA bygger på et totalt sukkerindhold (sukkerarter).

GDA’s anvendelse af sukker svarer til den definition, som er fastsat i artikel 1, stk. 4, litra e i næringsdeklarationsdirektivet

, som er implementeret i § 6, nr. 3, i næringsdeklarationsbekendtgørelsen

.

–

Virksomheden henviser til lex superior princippet, således at en bedømmelse af om GDA er vildledende efter artikel 16 i fødevareforordningen skal tage udgangspunkt i direktivet og de danske gennemførelsesbestemmelser i bekendtgørelsen og ikke i ernæringsanbefalinger.

–

Virksomheden henviser derudover til, at SPISmærket og det kommende nordiske ernæringsmærke anvender et totalt sukkerindhold (sukkerarter).

–

Endeligt vil det komplicere GDA med et mærkat for totalt sukkerindhold (sukkerarter) og et mærkat for tilsat sukker.

Ernæringsmæssigt reagerer kroppen ens på naturligt og tilsat sukker.

2)

Rådets direktiv af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler.

3)

Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler med senere ændringer.

–

Portionsstørrelsen er fastsat, så den er fornuftig, ernæringsmæssig korrekt og samtidig ikke opfordrer til overforbrug.

Portionsstørrelsen skal anses som en vejledende mængde, der kan indgå i en balanceret kost.

Størrelsen for morgenmadscerialier stemmer overens med en rapport fra DTU Fødevareinstituttet om fuldkorn

(herefter benævnt som Fuldkornsrapporten), hvoraf det fremgår, at en typisk portion morgenmadscerialier i gennemsnit er 35 gram.

4)

Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark, maj 2008.

–

2000 kcal svarer til en voksen kvindes gennemsnitlige energiindtag.

Man har valgt ét referenceindtag, så forbrugeren kan sammenligne med forskellige produkter.

–

Kvinden er valgt som referenceperson, idet hun er mest repræsentativ for befolkningen.

Det er korrekt, at køn, alder og fysisk aktivitetsniveau påvirker hvert enkelt individs næringsstofbehov, men en differentiering i forhold hertil vil komplicere mærket eller endda gøre det helt uanvendeligt.

–

Fødevareministeren har til Fødevareudvalgets spørgsmål 127 svaret, at hun er enig i, at der kun anvendes én referenceperson.

5)

Instruks udstedt af Fødevarestyrelsen den 19. juni 2008, j.nr. 2008-20-24-05062.

–

at sukkeret i produktet hovedsageligt er tilsat sukker

–

at det anbefalede maksimale indtag af tilsat sukker for en voksen kvinde ligger på 50 g pr. dag.

6)

Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (med senere ændringer).

–

at den valgte referenceperson klart fremgår på produktet i forbindelse med GDA-mærkningen

–

at forbrugerne oplyses tilstrækkeligt om fastsættelse af referenceværdien for sukker (artikel 16 i fødevareforordningen

)

7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

–

Fødevareregionens afgørelse er i strid med direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler, næringsdeklarationsbekendtgørelsen og EU-retten, fordi virksomheden skal ændre mærkningen af »YY«, således

1.

At forbrugerne skal oplyses tilstrækkeligt om fastsættelse af referenceværdien for sukker på virksomhedens hjemmeside eller på produktet, idet artikel 4 (2) i direktivet indeholder krav om, at ernæringsmæssige påstande skal angå den samlede mængde sukker. Der er ikke holdepunkter i direktivet for, at den ernæringsmæssige påstand ikke må være rettet mod næringsdeklarationens krav, hvorefter der skal oplyses om det totale sukkerindhold (sukkerarter).

2.

At antal af portioner fremgår på emballagen, idet virksomheden oplyser størrelsen af portionen på emballagen, idet der ifølge artikel 6 (2) i direktivet alene skal oplyses om antallet af portioner, hvis portionens størrelse ikke er oplyst, og idet der ikke er nogen støtte for, at den ernæringsmæssige påstand ikke må være rettet mod de mængdeangivelser, som skal/kan anføres i næringsdeklarationen.

3.

At den valgte referenceperson er en voksen kvinde, klart fremgår på produktet i forbindelse med GDA-mærkningen, samt at det vejledende daglige indtag er baseret på 2000 kcal pr. dag også fremgår, idet dette krav næppe kan begrundes med behovet for at undgå vildledning af forbrugerne, da GDA-mærkningen udtrykkeligt oplyser, at GDA er for en voksen. Skelnen mellem kvinde og mand anses ikke for vildledende og væsentlig, idet forskellen på gennemsnittet for kvinder og gennemsnittet for mænd og kvinder er beskeden og måske i virkeligheden inden for individuel variation. Såfremt kravet alligevel anses hjemlet i forbuddet mod vildledning, vil et generelt krav herom have en sådan karakter, at det kun gyldigt kan indføres efter, det er vedtaget af Kommissionen alternativt, at der er sket en forudgående notificering af Kommissionen og stand still-procedure efter informationsproceduredirektivet.

–

Instruksen har karakter af et generelt regelsæt, der begrænser brugen af GDA, som opfattes som en ernæringsmæssig påstand i direktivets forstand, uanset at disse begrænsninger kun kan vedtages af Kommissionen, jf. artikel 1(4)(b) og artikel 3 i direktiv 90/496.

–

NN henviser i det hele til det vedlagte reviderede juridiske responsum fra juraprofessor Dr. jur.

Peter Pagh, dateret 11. juni 2009.

Det fremgår af responsummet, at kravene til GDA-mærkningen i Fødevarestyrelsens instruks anses som ugyldige, hvorfor fødevareregionens påbud ikke er gældende og bør ophæves.

8)

Bekendtgørelse nr. 58 af 6. februar 2008 om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager).

9)

Artikel 2, stk. 2.4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisning af fødevarer.

10)

Artikel 1, stk. 4, litra b, i Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler (med senere ændringer).

11)

Det vil sige inklusive fruktose, laktose og lignende, der forekommer naturligt i visse fødevarer.

12)

Review of labeling reference intake values – Scientific Opinion of the Panel om Dietetic Products, Nutrition and Allergies on a request from the Commission related to the review of labeling reference intake values for selected nutritional elements (The EFSA Journal (2009) 1008, 1-14).

13)

Rådets direktiv 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler (med senere ændringer).

14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.