Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1023

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1023

Resumé

Saxo Bank A/S og den administrerende direktør klagede over artiklen ”Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere” i Dagbladet Børsen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Artiklen er efter det oplyste baseret på en stævning mod Saxo Bank A/S fra Leaderguard Spot Forex Ltd. i likvidation og 771 investorer.

Stævningen er derfor sagsøgernes indlæg i en verserende retssag.

Pressenævnet finder, at det af såvel overskriften som artiklen fremgår, at avisen refererede en stævning.

Nævnet finder, at det havde været i bedst overensstemmelse med god presseskik, om avisen havde tilføjet bemærkningen fra stævningens side syv

”Sagsøgte tilkendegav på mødet, at sagsøgte ikke ville holdes ansvarlig for automatiske stop-loss ved de angivne procentsatser”.

Det fremgår imidlertid af artiklen, at ”Saxo Bank ifølge stævningen ikke [var] interesseret i at få et individuelt kundeforhold til investorerne”, og nævnet finder ikke, at udeladelsen af citatet side 7 indebærer, at artiklen fremstår forvansket på dette punkt.

Saxo Bank A/S fik mulighed for at forholde sig til stævningen, men var efter det oplyste afskåret fra at udtale sig om de konkrete kundeforhold.

Nævnet finder herefter, at avisen ikke har tilsidesat god presseskik som følge af indholdet af artiklen.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det af overskriften fremgår, at Dagbladet Børsen refererer til en stævning i overskriften ”Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere”.

Underoverskriften og artiklen giver imidlertid med redaktionens tilføjelse ”Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.)” indtryk af, at såvel direktøren som banken er indstævnet.

[Den administrerende direktør] var til stede under mødet den 8. oktober 2003 som bankens repræsentant, men er ikke indstævnet i sagen.

Da denne fejlagtige oplysning er egnet til at påføre [Den administrerende direktør] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Pressenævnet finder tillige, at Dagbladet Børsen har tilsidesat god presseskik ved ikke at berigtige henvisningen ”Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.)”, da man blev gjort bekendt med fejlen, således som det skete på borsen.dk.

Da Dagbladet Børsen ikke berigtigede henvisningen, udtaler nævnet sin kritik af avisen på dette punkt.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de øvrige refererede påstande i stævningen er korrekte.

Nævnet finder imidlertid, at det fremgår af artiklen, at udsagnene er påstande fra stævningen af 17. november 2008 og, at udsagnene derfor ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning.

Klagerne er derfor ikke berettiget til et genmæle vedrørende disse udsagn.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre et genmæle.

Saxo Bank A/S og administrerende direktør [Den administrerende direktør] har ved advokat John Korsø Jensen klaget til Pressenævnet over en artikel i Dagbladet Børsen den 8. juni 2010, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Dagbladet Børsen bragte den 8. juni 2010 en artikel under overskriften ” Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere” og underoverskriften ”[Den administrerende direktør], stifter og hovedaktionær i Saxo Bank, var selv med til at lave selskabskonstruktioner tilbage i 2003 til det, der skulle komme til at koste en række investorer 200 mio. kr.

Sådan lyder anklagen i en stævning mod Saxo Bank” .

Af artiklen fremgik følgende

”Saxo Bank og bankens ene stifter, hovedaktionær og adm. direktør [Den administrerende direktør] var med til at konstruere den selskabskonstruktion, som førte til, at en række – blandt andet sydafrikanske – investorer tabte 207 mio. kr., mens de var kunder i Saxo Bank via selskabet Leaderguard Spot Forex Ltd. på Mauritius.

Det afslører dokumenter i den verserende sag, hvor over 100 kunder i det sydafrikanske/mauritiske investeringsselskab Leaderguard Spot Forex Ltd. kræver de godt 200 mio. tabte kr. tilbage fra Saxo Bank.

Samtidig hævder de sydafrikanske forretningsfolk bag Leaderguard Spot Forex Ltd., at [Den administrerende direktør] vidste alt om, at det setup, der var lavet, rummede en risiko for, at kunderne tabte deres indskud.

Blandt andet var kunderne blevet lovet såkaldte stop-loss allerede ved tab på 20 pct. for at forhindre for store tab.

Men disse stop-loss var slet ikke implementeret i Leaderguard Spot Forex Ltd.’s aftale med Saxo Bank.

Alt sammen fremgår af den stævning, som investorernes danske advokater Hans Henrik Haume og Erik Østergaard-Nielsen har udtaget 17. november 2008.

Her fremgår det også, at [Den administrerende direktør] 8. oktober 2003 mødtes med de to sydafrikanske forretningsfolk [Person C] og [Person D].

De to var sammen med sydafrikanerne [Person A] og [Person B], mændene bag selskabet Leaderguard Spot Forex Ltd.

»Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.) blev her præsenteret for Leaderguard Spot Forex Ltd. og deres forretningsmodel i alle tænkelige detaljer,« skriver Erik Østergaard-Nielsen blandt andet i stævningen.

[Person A] og [Person B] ønskede dog angiveligt at holde sig i baggrunden, fordi de tidligere havde været involveret i en stor finansskandale i Sydafrika omkring selskabet Prozet.

Derfor var det kun [Person C] og [Person D], der deltog i mødet med [Den administrerende direktør] i København.

Mødet spiller en helt central rolle i den enorme erstatningssag mod Saxo Bank.

Mauritius’ finanstilsyn

Ifølge stævningen mod Saxo Bank var det netop på mødet i København 8. oktober 2003, at grundstenene blev lagt til det svindelnummer, der endte med at koste de mange investorer over 200 mio. kr.

Det lokale finanstilsyn på Mauritius, hvor Leaderguard Spot Forex Ltd. var registreret, ville nemlig ikke acceptere at midler indskudt af individuelle investorer blev puljet.

De mauritiske myndigheder ville kun acceptere, at selskabet videreformidlede individuelle indskud til investeringer.

Omvendt var Saxo Bank ifølge stævningen ikke interesseret i at få et individuelt kundeforhold til investorerne i Leaderguard Spot Forex Ltd.

Ifølge bagmændene fra Leaderguard Spot Forex Ltd. var det netop, hvad mødet 8. juni 2003 i København handlede om.

På den ene side ville de to sydafrikanske forretningsfolk sikre sig, at de kunne benytte Saxo Banks handelsplatform til at foretage et vanvittigt højt antal handler på vegne af de private investorer.

Derved ville både Leaderguard Spot Forex Ltd. og Saxo Bank komme til at tjene millioner af kroner på kurtage.

På den anden side skulle Saxo Bank sikre, at banken ikke kom til at stå som en juridisk modpart til hver enkelt af Leaderguard Spot Forex Ltd.’s kunder.

…”

I forlængelse af artiklen var indsat følgende tekst under overskriften ” Banken afviser påstande ”

”Saxo Banks ene stifter, hovedaktionær og direktør, [Den administrerende direktør], vil ikke kommentere anklagerne om, at han var fuldt underrettet omkring setup’et bag selskabet Leaderguard Spot Forex Ltd., som kostede en række blandt andet sydafrikanske investorer over 200 mio. kr.

Saxo Bank-stifteren vil heller ikke kommentere et møde 8. oktober 2003, hvor [Den administrerende direktør] angiveligt mødtes med to sydafrikanske forretningsfolk, [Person C] og [Person D], som var nogle af mændene bag Leaderguard Spot Forex Ltd.

Saxo Bank har i stedet valgt at lade [Person E], der er chef for Saxo Banks juridiske afdeling, svare per e-mail på dagbladet Børsens spørgsmål.

»Da vi i henhold til loven om finansiel virksomhed ikke må udtale os om hverken nuværende eller tidligere kundeforhold, kan jeg kun sige, at Leaderguards kunders påstande er blevet omhyggeligt gennemgået af advokat John Korsø Jensen, og vi afviser deres krav fuldstændigt,« skriver [Person E] og fortsætter

»Vi ser med sindsro frem til eventuel sag, hvis den nogensinde skulle blive aktuel«.”

Samme dag bragte borsen.dk en kortere version af artiklen ” Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere ”.

Saxo Bank A/S rettede ved e-mail af 8. juni 2010 henvendelse til Dagbladet Børsen og anmodede avisen om at rette følgende oplysninger

”Jeg [kommunikationsdirektør i Saxo Bank A/S] kan se, at I på borsen.dk skriver, at [Den administrerende direktør] er stævnet.

Dette er ikke korrekt.

Banken er stævnet.

[Den administrerende direktør] har ikke været med i nogen ”selskabskonstruktioner”.

Jeg kan bekræfte, at han har afholdt møder med de pågældende kunder, ligesom han har gjort med tusinder af andre kunder i årenes løb.

[Den administrerende direktør] har ikke været orienteret om deres forretningsmodel i alle tænkelige detaljer.”

Borsen.dk ændrede samme dag overskriften på borsen.dk til ” Saxo Bank stævnes for at stå i ledtog med svindlere ” samt indføjede følgende i indledningen af artiklen under offentliggørelsesdatoen ” (Rettelse 8.22 – Det er Saxo Bank som er stævnet)”.

Klagers advokat anmodede den trykte udgave af Dagbladet Børsen om at bringe et genmæle, hvilket avisen afviste ved e-mail af 10. juni 2010.

Stævningens indhold

Af en stævning af 17. november 2008 mod Saxo Bank A/S fra Leaderguard Spot Forex Ltd. under likvidation og 771 investorer fremgår bl.a.

”[side 2]

Indledning og beskrivelse af parterne

Sagens baggrund er, at en række personer fra Sydafrika oprettede et investeringsselskab, der skulle modtage indskud fra primært sydafrikanske privatpersoner og investere disse indskud i valuta og deraf afledte instrumenter.

Personerne bag investeringsselskabet valgte ultimativt, via forskellige konstruktioner, at etablere deres investeringsselskab på Mauritius, hvoraf de indskudte midler blev formidlet videre til sagsøgte Saxo Bank A/S.

Investeringerne udviklede sig mildt sagt mindre tilfredsstillende set fra investorernes synspunkt, og konsekvensen blev, at investeringsselskabet blev taget under likvidation som insolvent på Mauritius.

De private investorer realiserede i denne forbindelse et tab på deres indskud i størrelsesordenen 90 % på trods af, at de af personkredsen bag investeringsselskabet var blevet lovet såkaldte ”stop loss”-mekanismer for hver enkelt indskyder til sikring mod tab ud over 20 %.

…

Forløbet med sagsøgte

…

[side 6]

8. oktober 2003 afholdtes mellem sagsøgte og LSF møde hos sagsøgte i Danmark.

LSF var repræsenteret af [Person C] og [Person D]; sagsøgte var repræsenteret af [Den administrerende direktør] og en [Person F].

Mødet varede hele dagen.

Sagsøgte blev her præsenteret for LSF og deres forretningsmodel i alle tænkelige detaljer, herunder anvendelsen af risiko-kategorier og automatisk begrænsning af tab (stop-loss).

Sidstnævnte var et helt centralt element i LSF’s markedsføring.

…

[side 7]

Sagsøgte tilkendegav på mødet, at sagsøgte ikke ville holdes ansvarlig for det automatiske stop-loss ved de angivne procentsatser, men anerkendte betydningen af stop-loss i forhold til investorernes tegningsgrundlag.

Desuden fremgik muligheden for stop-loss af sagsøgtes daværende markedsføringsmateriale, der i uddrag fremlægges som bilag 21 , som investorerne, sagsøgerne bekendt, har haft fri adgang til.

Sagsøgerne bekendt tog sagsøgte ikke skridt til at kommunikere til investorerne, at sagsøgte ikke rent praktisk ville påse stop-loss funktionen, men i modsat fald opfordres (provokation 5) sagsøgte til at dokumentere dette.”

2 Parternes synspunkter

2.1 Saxo Bank A/S og [Den administrerende direktør]s synspunkter

Advokat John Korsø Jensen har anført, at avisen ikke har udvist den nødvendige kildekritik, idet oplysningerne stammer fra en stævning, der er farvet af personlige interesser, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.2.

Avisen har kritikløst gengivet udokumenterede oplysninger fra stævningen.

Avisens berigtigelse i avisens elektroniske udgave om, at [Den administrerende direktør] ikke er sagsøgt i sagen, er ikke efterfølgende berigtiget i den trykte udgave af avisen, hvilket i sig selv er i strid med god presseskik, jf. punkt A.7.

Alle oplysningerne stammer fra en stævningen og kan af den grund ikke anses som utvivlsomt rigtige.

Dagbladet Børsen har bragt følgende angivelser, der berettiger klagerne til at kræve et genmæle

”Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere”

Overskriften giver indtryk af, at [Den administrerende direktør]s personligt har forestået samhandel med svindlere.

Dette er ikke korrekt, idet det er banken, der har haft et kundeforhold til Leaderguard Spot Forex Ldt.

Udsagnet ”ledtog” bibringer endvidere det indtryk, at han havde et positivt kendskab til den anførte svindel, hvilket der ikke er belæg for.

I stævningen er det alene beskrevet, at han deltog i mødet med repræsentanter for Leaderguard Spot Forex Ldt.

På mødet blev han præsenteret for sammes forretningsmodel.

Det er derimod ikke anført i stævningen, at han blev gjort bekendt med den svindel, der af Leaderguard Spot Forex Ldt. efterfølgende blev gennemført over for kunderne.

”Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.) blev her præsenteret for Leaderguard Spot Forex Ltd. og deres forretningsmodel i alle tænkelige detaljer”.

Retssagen har verseret siden 2008 mellem banken og Leaderguard Spot Forex Ldt.

[Den administrerende direktør] er ikke sagsøgt i sagen.

Uanset om Dagbladet Børsen har den opfattelse, at et selskab udadtil tegnes af en administrerende direktør, er dette på ingen måde det samme som, at der kan sættes lighedstegn eller foretages identifikation mellem selskabet og direktøren.

Hverken banken eller direktøren er blevet orienteret om den anvendte forretningsmodel ”i alle tænkelige detaljer”.

”Saxo Bank og bankens ene stifter, hovedaktionær og adm. direktør [Den administrerende direktør] var med til at konstruere den selskabskonstruktion, som førte til, at en række – blandt andet sydafrikanske – investorer tabte 207 mio. kr., mens de var kunder i Saxo Bank via selskabet Leaderguard Spot Forex Ltd. på Mauritius.”

[Den administrerende direktør] har ikke deltaget i nogen form for selskabskonstruktion som angivet.

Uanset avisen ikke tager stilling, bør den forkerte oplysning berettige til et genmæle.

”Blandt andet var kunderne blevet lovet såkaldte stop-loss allerede ved tab på 20 pct. for at forhindre for store tab.

Men disse stop-loss var slet ikke implementeret i Leaderguard Spot Forex Ltd.’s aftale med Saxo Bank.”

Med den anvendte beskrivelse fremgår det ikke af artiklen med den relevante og nødvendige præcision, at det var personkredsen bag Leaderguard Spot Forex Ltd., der over for sine kunder havde afgivet et sådant løfte.

Dagbladet Børsen burde samtidig have citeret fra stævningens side 7, hvor det udtrykkeligt fremgår, at ”Sagsøgte [Saxo Bank A/S] tilkendegav på mødet, at sagsøgte ikke ville holdes ansvarlig for automatiske stop-loss ved de angivne procentsatser”.

Dagbladet Børsen har i afvisningen af anmodningen om genmæle henvist til, at der forud for artiklens offentliggørelse blev fremsendt nogle spørgsmål til banken og direktøren, og at Saxo Bank A/S ikke svarede på de konkrete spørgsmål.

Banken er på grund af Lov nr. 1125 af 23. september 2010 om finansiel virksomhed § 117 ikke berettiget til at afgive oplysninger om konkrete kundeforhold, hvilket også kom til udtryk i artiklen ”Banken afviser påstande”, som avisen henviser til.

Banken har af den grund ikke kunnet svaret på de første seks af avisens syv spørgsmål fremsendt ved e-mail af 4. juni 2010.

Det sidste spørgsmål blev besvaret med angivelse af, at kravet var blevet afvist i sin helhed.

Bankens manglende besvarelse kan derfor ikke begrunde avisens adfærd og artiklens indhold.

Advokaten har henvist til Pressenævnets kendelse af 26. november 2009 i sag 2009-6-0900 og kendelse af 28. maj 2008 i sag 2008-6-0666.

2.2 Dagbladet Børsens synspunkter

Avisen har anført, at den har pligt til at referere en så omfattende stævning mod et af landets mest fremgangsrige pengeinstitutter.

I forbindelse med artiklen fik klagerne mulighed for at afvise påstandene fra stævningen.

Dette undlod banken, men valgte dog overordnet at afvise påstandene fra stævningen.

Avisen har bragt klagernes svar på spørgsmålene i umiddelbar tilknytning til artiklen.

Overskriften er ifølge avisen entydig.

”Stævning:” er afsender på den efterfølgende påstand ”Saxo-stifter i ledtog med svindlere”.

Artiklen gentager konsekvent, at der er tale om anklager, der rejses i stævningen.

Avisen har ikke taget stilling til den konkrete sag.

Normalt tegner den administrerende direktør virksomheden i offentligheden, og det er tilfældet i Saxo Bank A/S.

Avisen har lagt denne forudsætning til grund for den journalistiske behandling af sagen.

Herudover fremgår det tydeligt af artiklen, at sagsøgte er Saxo Bank A/S, dog ikke ét sted, hvor redaktionen identificerer [Den administrerende direktør] som sagsøgte.

Banken tegnes juridisk af direktionen, hvilket har været udgangspunktet for den redaktionelle tilføjelse i parentes.

Avisen forholder sig ikke til, om [Den administrerende direktør] har deltaget i etableringen af nogle af de beskrevne selskabskonstruktioner, men viderebringer alene påstandene fra stævningen.

Retssagen foregriber avisen ikke.

Af stævningen fremgår det, at [Den administrerende direktør] og [Person F] repræsenterede banken på mødet den 8. oktober 2003, og at man her blev ”præsenteret for LSF og deres forretningsmodel i alle tænkelige detaljer, herunder anvendelsen af risiko-kategorier og automatisk begrænsning af tab (stop-loss)”.

Avisen har endelig anført, at citaterne vedrørende stop-loss er en præcis beskrivelse af fakta.

De pågældende stop-lossklausuler var nemlig ikke implementeret, da Leaderguard Spot Forex Ltd.s kunder tabte deres penge på spekulation i Saxo Bank A/S.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Artiklen er efter det oplyste baseret på en stævning mod Saxo Bank A/S fra Leaderguard Spot Forex Ltd. i likvidation og 771 investorer.

Stævningen er derfor sagsøgernes indlæg i en verserende retssag.

Pressenævnet finder, at det af såvel overskriften som artiklen fremgår, at avisen refererede en stævning.

Nævnet finder, at det havde været i bedst overensstemmelse med god presseskik, om avisen havde tilføjet bemærkningen fra stævningens side syv

”Sagsøgte tilkendegav på mødet, at sagsøgte ikke ville holdes ansvarlig for automatiske stop-loss ved de angivne procentsatser”.

Det fremgår imidlertid af artiklen, at ”Saxo Bank ifølge stævningen ikke [var] interesseret i at få et individuelt kundeforhold til investorerne”, og nævnet finder ikke, at udeladelsen af citatet side 7 indebærer, at artiklen fremstår forvansket på dette punkt.

Saxo Bank A/S fik mulighed for at forholde sig til stævningen, men var efter det oplyste afskåret fra at udtale sig om de konkrete kundeforhold.

Nævnet finder herefter, at avisen ikke har tilsidesat god presseskik som følge af indholdet af artiklen.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det af overskriften fremgår, at Dagbladet Børsen refererer til en stævning i overskriften ”Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere”.

Underoverskriften og artiklen giver imidlertid med redaktionens tilføjelse ”Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.)” indtryk af, at såvel direktøren som banken er indstævnet.

[Den administrerende direktør] var til stede under mødet den 8. oktober 2003 som bankens repræsentant, men er ikke indstævnet i sagen.

Da denne fejlagtige oplysning er egnet til at påføre [Den administrerende direktør] skade af betydning, er han berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Pressenævnet finder tillige, at Dagbladet Børsen har tilsidesat god presseskik ved ikke at berigtige henvisningen ”Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.)”, da man blev gjort bekendt med fejlen, således som det skete på borsen.dk.

Da Dagbladet Børsen ikke berigtigede henvisningen, udtaler nævnet sin kritik af avisen på dette punkt.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de øvrige refererede påstande i stævningen er korrekte.

Nævnet finder imidlertid, at det fremgår af artiklen, at udsagnene er påstande fra stævningen af 17. november 2008 og, at udsagnene derfor ikke er egnet til at påføre klagerne skade af betydning.

Klagerne er derfor ikke berettiget til et genmæle vedrørende disse udsagn.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Dagbladet Børsen efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende

”Genmæle

Saxo Banks direktør ikke stævnet

[underrubrik] Kritik fra Pressenævnet og genmæle fra [Den administrerende direktør].

Dagbladet Børsen bragte den 8. juni 2010 artiklen ”Stævning

Saxo-stifter i ledtog med svindlere”, der omtalte Leaderguard Spot Forex Ltd. i likvidations og 771 investorers stævning mod Saxo Bank.

Avisen refererede stævningens indhold og beskrev i den forbindelse et møde mellem parternes repræsentanter i 2003.

I den forbindelse refererede avisen, hvad sagsøgernes advokat havde skrevet i stævningen

”»Sagsøgte ([Den administrerende direktør], red.) blev her præsenteret for Leaderguard Spot Forex Ltd. og deres forretningsmodel i alle tænkelige detaljer«”.

Redaktionens identifikation af ”sagsøgte” kan give det indtryk, at direktør i Saxo Bank, [Den administrerende direktør], også er stævnet.

Det er imidlertid ikke tilfældet.

Stævningen er alene indgivet mod banken.

Pressenævnet har udtalt sin kritik af Dagbladet Børsen for ikke at rette oplysningen og pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 2. november 2010