Hjemvisning af påbud om flugtvej fra et musiklokale på skole

Hjemvisning af påbud om flugtvej fra et musiklokale på skole

Resumé

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste påbud om flugtvej fra et musiklokale på en skole, fordi det ikke var tilstrækkeligt oplyst, om forholdene er i strid med bygningsreglementet, og om forholdene i forhold hertil kan karakteriseres som uforsvarlige.

Ved et tilsynsbesøg på en skole konstaterede Arbejdstilsynet, at adgangen til skolens musiklokale på 1. sal foregik via en stentrappe i åben forbindelse til institutionens fællesrum.

På 1. sal endte trappen ved en repos/gang, hvorfra der var dør ind til musiklokalet og til nogle depoter.

Det var alene muligt at komme til og fra etagen via stentrappen i forbindelse med fællesrummet eller ved at kravle ud gennem et vindue til et ca. 2 meter bredt fladt tag med ca. 3 meter til jorden.

Musiklokalet var indrettet i 1964 og er siden blevet anvendt til undervisning af klasser med ca. 12-15 elever.

Arbejdstilsynet vurderede, at der fra musiklokalet skulle være flugtvej i 2 retninger, idet brand eller røg i den ene udgang ikke må kunne hindre benyttelse af den anden udgang.

En eventuel flugtvej via vinduet over taget opfyldte ikke kravene til en flugtvej.

Kommunen klagede over Arbejdstilsynets påbud og henviste til at brandinspektøren ikke havde anden bemærkning til bygningen end at der skulle etableres et serieforbundet røgalarm-anlæg for fællesarealerne i stueplan og på 1. sal.

Alternativet var, at lokalerne på 1. sal skulle have dør til trapperum med dør direkte til det fri.

Efter reglerne om arbejdsstedets indretning hører skoler til den kategori af bygninger, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning.

Kompetencen i den forbindelse er henlagt til Bygningsmyndigheden, medmindre forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste sagen, fordi sagen manglede oplysninger om, hvorvidt forholdene er i strid med bygningsreglementet, og i forhold hertil om forholdene så kan karakteriseres uforsvarlige.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. august 2010 behandlet kommunens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. maj 2008.

Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, at kommunen skal etablere forsvarlig flugtvej fra musiklokalet på 1. sal, [skolens navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder det ikke tilstrækkeligt oplyst, hvorvidt forholdene om flugtvej fra musiklokalet på 1. sal, [skolens navn udeladt] er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser derfor Arbejdstilsynets afgørelse af 23. maj 2008.

B E G R U N D E L S E

På det foreliggende grundlag kan det ikke vurderes, om forholdene på [skolens navn udeladt] er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige som følge af flugtveje fra musiklokalet på 1. sal, fordi Bygningsmyndigheden har givet byggetilladelse i 2006 i henhold til Bygningsreglementet af 1995, og fordi Bygningsreglementet af 1995 indeholder regler for flugtveje.

Udgangspunktet er således, at flugtveje på [skolens navn udeladt] er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Når der er givet byggetilladelse efter Bygningsreglementet 1995, har Arbejdstilsynet alene kompetence til at give påbud, hvis de bygningsmæssige forhold på [skolens navn udeladt] er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Det følger af, at skoler er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning, og at kompetencen i den forbindelse er henlagt til Bygningsmyndigheden, medmindre forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Det beror på en vurdering af de konkrete forhold, som Bygningsmyndigheden, og herunder Redningsberedskabet, har godkendt, om forholdene på [skolens navn udeladt] er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Hvis disse forhold afviger fra arbejdsmiljølovgivningens krav i en sådan grad, at ansatte er udsat for forhold, der er farlige, er forholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige.

Kompetence i øvrigt ligger hos [navn udeladt] Kommune (den kommunale bygningsmyndighed) med mulighed for at klage til Statsforvaltningen [navn udeladt] (tilsynsmyndigheden).

Det fremgår af byggetilladelsen af 12. juli 2006, at byggetilladelsen er betinget af, at bestemmelserne i notat af 21. april 2006 fra [navn udeladt] Kommune, Redningsberedskabet, overholdes.

Af dette notat fremgår, at der skal etableres et røgalarm-anlæg for fællesarealer i stueplan og på 1. sal, og at disse serieforbindes.

Alternativt, at lokalerne på 1. skal have dør til trapperum med dør til det fri.

Det fremgår ikke af sagens dokumenter, om Bygningsmyndigheden og Redningsberedskabet har accepteret farlige forhold.

Det ses ikke af sagens dokumenter, at der kun er én godkendt flugtvej (stentrappen fra 1. sal til stueetagen), eller om skolens flade tag, som man kan komme til via vinduerne på 1. sal, er regnet med som en flugtvej.

Hvis taget er en godkendt flugtvej, er det ikke oplyst, hvilke forhold Bygningsmyndigheden/Redningsberedskabet har lagt vægt på, herunder om taget kan bære 10-15 mennesker, og om der er brugt særlige brandhæmmende materialer.

Hvis Bygningsmyndigheden/Redningsberedskabet har accepteret, at der kun er én flugtvej (stentrappen), er det ikke oplyst, hvilken risikovurdering, der ligger til grund for at godkende, at der kun er én flugtvej.

Arbejdstilsynet må i samarbejde med Bygningsmyndigheden/Redningsberedskabet indhente de fornødne oplysninger, førend Arbejdstilsynet kan tage stilling til, om forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt uforsvarlige, og dermed ligger inden for Arbejdstilsynet kompetence.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler

Om Arbejdstilsynets kompetence

Om flugtveje fra faste arbejdssteder

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

Arbejdstilsynet,.

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

…

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

Stk. 2.

Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 74.

Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2.

…

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning

…

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

…

§ 16.

Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at der er en betryggende mulighed for, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed i det fri eller til et sikkerhedsområde.

…

Kapitel 12

Forholdet til anden lovgivning

§ 59.

Foruden denne bekendtgørelses bestemmelser gælder tillige sådanne regler, som i medfør af anden lovgivning måtte være fastsat om arbejdssteders indretning.

§ 60.

Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning.

Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene.

§ 61.

Til arbejdssteder inden for de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning, stilles ikke bygningsmæssige krav udover de minimumskrav, der følger af § 60, forudsat byggeriet er gennemført efter byggetilladelse udstedt efter den 1. maj 1986.

Stk. 2.

Den nærmere afgrænsning af hvilke erhvervskategorier, der er omfattet af stk. 1, er fastsat i aftale mellem Arbejdsministeriet og By- og Boligministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer.

De pågældende erhvervskategorier er grupperet i bilag 1.

Eksempler på arbejdsprocesser/virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 1, er givet i bilag 2.

Afgrænsningen kan, når der er behov herfor, reguleres af By- og Boligministeriet og Arbejdsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer.

§ 62.

Konstateres der efter indretningen af et arbejdssted forhold, der væsentlig afviger fra, eller som der ikke er truffet bestemmelser om i bygningsreglementet, kan Arbejdstilsynet uanset foranstående bestemmelser, og såfremt forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige uforsvarlige, påbyde foranstaltninger til imødegåelse heraf.

…

Bilag 1

Erhvervskategorier omfattet af § 61, stk. 1

(Erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning)

Kontorer og lignende, herunder

…

Detailhandel, herunder

…

Daginstitutioner og skoler

…

–

§ 74, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

Kapitel 12, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.

–

§ 42, stk. 1, § 43, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 16, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning.

1)

arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.