Krav om anvendelse af egnet teknisk hjælpemiddel til gulvvask

Krav om anvendelse af egnet teknisk hjælpemiddel til gulvvask

Resumé

Krav om egnet teknisk hjælpemiddel til gulvvask

Ved et tilsyn med rengøringsarbejde fik Arbejdstilsynet oplyst, at en ansat vaskede 2 x 300 m 2 gulvareal med en almindelig fladmoppe.

Det tog ¾ - 1 time at moppe de 300 m 2 gulv i kælderen.

Arealet var friholdt for møbler og lignende i et sådant omfang, at Arbejdstilsynet vurderede, at det var muligt at anvende et egnet teknisk hjælpemiddel i form af en gulvvaskemaskine.

Arbejdstilsynet gav påbud om, at virksomheden skulle anvende et egnet teknisk hjælpemiddel ved gulvvask.

Arbejdsmiljøklagenævnet var enig i Arbejdstilsynets vurdering, idet nævnet ikke fandt en moppe egnet til vask af gulv med større frie arealer.

Nævnet lagde vægt på, at manuel brug af moppe foregår med hurtige bevægelser og medfører en unødig belastning af den ansattes skuldre, arme og ryg, og at arbejdet dermed ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. august 2010 behandlet [navn udeladt] klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. februar 2009.

Arbejdstilsynet gav påbud om at virksomheden skal anvende et egnet teknisk hjælpemiddel ved gulvvask.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal anvende et egnet teknisk hjælpemiddel ved gulvvask.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. november 2010.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. november 2010.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 27. februar 2009.

B E G R U N D E L S E

Ved afgørelsen har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at en moppe til manuel brug ikke er et egnet teknisk hjælpemiddel ved vask af gulv med større frie arealer, da manuel brug af moppe foregår med hurtige bevægelser og medfører en unødig belastning af medarbejderens skuldre, arme og ryg, og dermed ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger vægt på, at det ved rengøring af gulvene er muligt at anvende en gulvvaskemaskine, idet gulvarealerne stort set var friholdte, og der var friplads mellem møblerne i kantinen.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at der er tale om et gulvareal på i alt 600 m 2 , som vaskes en gang om ugen med en flad moppe, og at opgaven tager op til 2 timer pr. gang.

Det anføres i klagen, at der ikke ses at være oplysninger om, hvorvidt gulvvask foregår dagligt, og at arbejdet derfor ikke kan anses som sundhedsskadeligt.

Hertil skal nævnet bemærke, at manuel rengøring er fysisk belastende arbejde, da det belaster skuldre og arme på grund af ensartede bevægelser.

Det kan endvidere give belastning af lænderyggen, hvis det foregår foroverbøjet og/eller med vredet arbejdsstilling.

Klagenævnet vurderer, at manuel gulvvask i op til 2 timer 1 gang om ugen af et gulvareal på 600 m 2 , når det udføres af den samme person, forringer den ansattes sikkerhed og sundhed .

Nævnet har i en tidligere afgørelse fundet, at manuel gulvvask af knap 400 m 2 ugentligt ikke var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger herved vægt på, at den manuelle gulvvask med fladmoppe belaster især skuldre og arme på grund af de ensartede bevægelser.

Nævnet vurderer endvidere, at arbejdet med manuel gulvvask af større arealer, som beskrevet i denne sag, og hvor det er muligt at anvende maskinel gulvvask, ikke er planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Klagenævnet lægger i denne forbindelse også vægt på, at den ansatte ved vask af gulvene udfører ensidige og gentagne bevægelser med fladmoppen, og at bevægelserne belaster ryg, skuldre og arme.

[Navn udeladt] henviser i supplerende klage af 23. april 2009 til ordlyden af § 10 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse i forhold til vurderingen af, om der foreligger en sundhedsmæssig belastning.

Arbejdstilsynet har ikke anvendt denne bestemmelse som hjemmel for deres afgørelse.

Hertil skal nævnet bemærke, at dette forhold ikke har betydning for afgørelsens gyldighed.

Nævnet finder, at der er tilstrækkelig hjemmel for afgørelsen i de bestemmelser, der er henvist til, da det af de anvendte bestemmelser også fremgår, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

R E G L E R

Ved afgørelsen har Arbejdsmiljøklagenævnet anvendt disse regler

Om arbejdets udførelse

Om anvendelse af tekniske hjælpemidler

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt breve fra [navn udeladt] til Arbejdsmiljøklagenævnet af 23. december 2009 og 5. januar 2010, virksomhedens erklæring af 29. april 2010, sekretariatets kontorrapporter af 26. og 28. maj 2010, samt brev af 4. juni 2010 fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Arbejdstilsynet

Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

…

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2 .

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004

...

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

...

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

...

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler nr. 1109 af 15. december 1992

...

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4.

Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

§ 5.

Et teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Stk. 2.

Valget af et teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel.

Stk. 3.

Ved efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold.

Stk. 4.

Såfremt anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig udførelse af det pågældende arbejde.

–

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 4, og § 7, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

–

§ 4, og § 5, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

–

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.