Afgørelse af klage - Det er i strid med reglerne om særlig ernæring at anprise et almindeligt kosttilskud med, at det er fri for gluten og laktose

Afgørelse af klage – Det er i strid med reglerne om særlig ernæring at anprise et almindeligt kosttilskud med, at det er fri for gluten og laktose

Resumé

Fødevareregion Øst forbød en virksomhed at anprise et kosttilskud med, at det ikke indeholdt gluten eller laktose, da anprisningen indikerede, at kosttilskuddet var bestemt til særlig ernæring.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholdt forbuddet, uanset at allergenvejledningen kan fortolkes som udtryk for en praksis, der på visse betingelser tillader anprisning af almindelige fødevarer med, at de er fx laktose- eller glutenfri.

Magnusson Advokatfirma

Ny Kongensgade 10, 2.

1472 København K

Den 5. februar 2010

Sagsnr.: 722/3445

Ref.: mora

Tlf.: 33 95 14 30

Forbud mod visse anprisninger af XX Kosttilskud-produktserien ændres

De har i brev af 26. august 2008, på vegne af NN Kosttilskudsproducent A/S, klaget over forbud af 6. august 2008 fra Fødevareregion Øst mod visse anprisninger af produktserien XX Kosttilskud.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og ændrer afgørelsen.

Det betyder, at NN Kosttilskudsproducent A/S senest fire uger fra Deres modtagelse af denne afgørelse skal ophøre med at anvende følgende anprisninger i markedsføringen af XX Kosttilskud-produktserien

»XX Kosttilskud er en af de få tabletter, der har dokumenteret optagelighed, dvs. hvor det videnskabeligt er bevist, at kalken optages i kroppen«

»XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke sukker…«

»XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke…laktose og gluten«

Den del af sagen, som vedrører fødevareregionens forbud mod anprisningen »Ingen råvarer i XX Kosttilskud er af animalsk oprindelse«, hjemvises til Fødevareregion Øst for fornyet behandling.

For så vidt angår denne anprisning, opretholdes den opsættende virkning af fødevareregionens forbud af 6. august 2008.

Det betyder, at Deres klient fortsat kan benytte anprisningen vedrørende råvarer af animalsk oprindelse, indtil Fødevareregion Øst træffer en ny afgørelse om dette spørgsmål.

Undladelse af at efterkomme nærværende afgørelse kan straffes med bøde, jf. fødevarelovens

§ 60, stk. 1, nr. 1.

Sammendrag

Anprisningen af, at XX Kosttilskud-produkterne har dokumenteret optagelighed er i strid med anprisningsforordningens vildledningsforbud samt forbuddet i mærkningsbekendtgørelsens § 75 mod at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har tilsvarende egenskaber.

Dermed kan anprisningen ikke benyttes lovligt i medfør af anprisningsforordningens overgangsforanstaltninger.

Anprisningen af, at XX Kosttilskud-produkterne ikke indeholder sukker, er i strid med anprisningsforordningens krav om, at fraværet i en fødevare af et næringsstof skal være ernæringsmæssigt relevant, hvis det anprises.

Anprisningen strider desuden mod mærkningsbekendtgørelsens § 75 og kunne derfor ikke have været benyttet lovligt frem til den 31. juli 2009 i medfør af anprisningsforordningens overgangsforanstaltninger.

Anprisningen af, at XX Kosttilskud-produktserien ikke indeholder laktose og gluten, indikerer, at produkterne er bestemt til særlig ernæring.

Det er de ikke, og anprisningen er derfor i strid med reglerne om fødevarer bestemt til særlig ernæring.

Det skal fastslås, om anprisningen af, at XX Kosttilskud-produkterne ikke indeholder råvarer af animalsk oprindelse, er sand.

Er den det, skal det belyses yderligere, om fraværet af animalske råvarer er tilstrækkeligt særegent for XX Kosttilskud-serien, til at denne egenskab lovligt kan anprises.

De kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Sagens forløb

Under et tilsyn hos NN Kosttilskudsproducent A/S den 23. juni 2008 konstaterede Fødevareregion Øst, at der på Deres klients hjemmeside XX Kosttilskud.dk fandtes følgende anprisninger af XX Kosttilskud-produktserien

»XX Kosttilskud er en af de få tabletter, der har dokumenteret optagelighed, dvs. hvor det videnskabeligt er bevist, at kalken optages i kroppen.«

»XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke sukker…Ingen råvarer i XX Kosttilskud er af animalsk oprindelse.«

»XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke…laktose og gluten«

Fødevareregionen meddelte under tilsynet, at et påbud ville blive udstedt, men at Deres klient forinden ville blive partshørt skriftligt.

Den 8. juli 2008 sendte fødevareregionen et udkast til afgørelse i partshøring hos Dem.

Udkastet svarede i det hele til det forbud, som efterfølgende blev udstedt.

De fik en frist til den 28. juli 2008 til at komme med bemærkninger til udkastet.

De fremkom ikke med bemærkninger, og i afgørelse af 6. august 2008 forbød fødevareregionen Deres klient at anvende de tre ovennævnte anprisninger i markedsføringen af XX Kosttilskud-produkterne.

Den 26. august 2008 klagede De over fødevareregionens forbud, og i afgørelse af 2. september 2008 tillagde fødevareregionen klagen opsættende virkning.

Den 15. september 2008 oversendte fødevareregionen Deres klage med sagens akter til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager for behandling.

I oversendelsesbrevet anbefalede fødevareregionen, at forbuddet blev fastholdt.

Anprisningen af dokumenteret optagelighed

Forbuddet mod anprisningen af optagelighed begrundede fødevareregionen med, at kilden til calcium i XX Kosttilskud-produkterne findes i bilag 2 til kosttilskudsbekendtgørelsen

, hvor der udelukkende er anført vitamin- og mineralkilder med videnskabeligt dokumenteret optagelighed.

Efter fødevareregionens opfattelse gav anprisningen om dokumenteret optagelighed forbrugerne det fejlagtige indtryk, at andre kilder til calcium i andre kosttilskud på markedet ikke havde dokumenteret optagelighed.

Fødevareregionen fandt, at dette var i strid mod forbuddet mod i forbindelse med markedsføring af fødevarer at give indtryk af, at den har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber (mærkningsbekendtgørelsens

§ 75).

Hertil anførte De, at calciumcarbonaten i XX Kosttilskud-produkterne var af en særligt høj kvalitet med optimal optagelighed.

Efter virksomhedens opfattelse og kendskab til markedet gjorde dette sig som hovedregel ikke gældende for alle calciumholdige kosttilskud på markedet.

De mente, at ordene »…en af de få tabletter…« betød, at anprisningen var lovlig.

De henviste i denne forbindelse til to videnskabelige studier vedrørende optageligheden af calciumtilskud.

Desuden gjorde De gældende, at kosttilskudsbekendtgørelsens bilag 2 alene opregner de lovlige kilder til vitaminer og mineraler, hvilket ikke var ensbetydende med, at der efter lovgivningen var specifikke krav til produkternes egenskaber i relation til optagelighed af calcium.

Anprisningen af, at produkterne ikke indeholder sukker eller råvarer af animalsk oprindelse

Fødevareregion Øst fandt, at anprisningerne »XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke sukker…« samt »Ingen råvarer i XX Kosttilskud er af animalsk oprindelse.« var egnet til at give forbrugerne indtryk af, at andre kosttilskud med calcium på markedet indeholdt sukker og råvarer af animalsk oprindelse.

Dette havde virksomheden ikke dokumenteret, og fødevareregionen fandt, at anprisningen derfor var i strid med mærkningsbekendtgørelsens § 75.

Hertil anførte De, at det netop fremgik af ordene »…og kosttilskud…« i anprisningen, at Deres klient fremhævede, at det er almindeligt for alle kosttilskud, herunder XX Kosttilskud-produkterne, at de ikke indeholder sukker.

Derfor fandt De, at anprisningen ikke var i strid med mærkningsbekendtgørelsens § 75.

Dette var fødevareregionen uenig i.

Fødevareregionen påpegede, at anprisningen fandtes på en del af virksomhedens hjemmeside, hvor netop de særlige egenskaber ved XX Kosttilskud-produkterne blev fremhævet.

Anprisningen stod under overskriften »XX Kosttilskud indeholder ikke…«, skrevet med fede typer.

Videre henviste De til, at fødevareregionen under et tidligere tilsyn havde vejledt Deres klient om, at hvis virksomheden skrev, at kosttilskud generelt - herunder XX Kosttilskud-produkterne - ikke indeholdt sukker, ville der ikke være noget problem i relation til mærkningsbekendtgørelsen.

De gjorde gældende, at anprisningen derfor netop var i overensstemmelse med fødevareregionens vejledning.

Fødevareregionen bekræfter at have vejledt Deres klient om anprisninger, men gør opmærksom på, at det som en del af vejledningen netop er blevet påpeget, at en anprisning bliver vurderet i sammenhæng med de øvrige informationer, der gives som led i markedsføringen.

Hvad angår anprisningen vedrørende animalske råvarer, gjorde De gældende, at det mest almindelige er, at produkter indeholdende calcium og D-vitamin også indeholder råvarer af animalsk oprindelse.

Derfor var det helt unikt, at ingen af XX Kosttilskud-produkterne indeholdt råvarer af animalsk oprindelse.

De henviste også til, at virksomhedens muslimske kunder havde interesse i at vide, at produkterne ikke indeholdt råvarer fra dyr, der var slagtet forkert, eller fra svin.

På den baggrund fandt De, at også anprisningen af, at produkterne ikke indeholdt råvarer af animalsk oprindelse, var i overensstemmelse med mærkningsbekendtgørelsens § 75.

Anprisningen af, at produkterne ikke indeholder laktose og gluten

Forbuddet mod anprisningen af, at produkterne ikke indeholdt laktose og gluten, begrundede fødevareregionen med, at en sådan anprisning er rettet direkte mod visse kategorier af personer, hvis fordøjelse eller stofskifte er i uorden, og som derfor har behov for særlig ernæring.

Fødevareregionen henviste i den forbindelse til følgende spørgsmål og svar under afsnittet »De typiske spørgsmål« på hjemmesiden XX Kosttilskud.dk

»Indeholder XX Kosttilskud gluten?

Nej, XX Kosttilskud indeholder ikke gluten, og er derfor velegnet til personer med cøliaki.«

»Er der laktose i XX Kosttilskud?

Nej, XX Kosttilskud er fremstillet med hensyntagen til blandt andet mælkeallergikere.«

Fødevareregionen fandt, at anprisningen »indeholder generelt ikke…laktose og gluten« indikerede, at XX Kosttilskud-produkterne hørte til gruppen af fødevarer bestemt til særlig ernæring, som er omfattet af særlig ernæringsbekendtgørelsen

.

Deres klient markedsførte imidlertid produkterne som kosttilskud, hvilket defineres som fødevarer, der har til formål at supplere den normale kost og er koncentrerede kilder til næringsstoffer eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning (kosttilskudsbekendtgørelsens § 2).

Fødevareregionen fandt, at anprisningen derfor var vildledende og i strid med forbuddet mod vildledende mærkning og præsentation af fødevarer (fødevareforordningens

artikel 16).

I Deres klage anfører De, at XX Kosttilskud-produkterne ikke tilhører gruppen af fødevarer bestemt til særlig ernæring, og at produkterne heller ikke blev markedsført sådan af Deres klient.

Virksomheden henvendte sig således ikke specifikt til forbrugere med allergi overfor gluten eller laktose, men ydede blot en service overfor forbrugere med disse allergier ved at give den oplysning, at produkterne var gluten- og laktosefri.

De mente også, at fødevareregionens henvisning til fødevareforordningens artikel var en utilstrækkelig hjemmelshenvisning.

Eftersom produkterne reelt var fri for gluten og laktose, fandt De, at det ikke kunne være vildledende at give forbrugerne denne oplysning.

Videre gjorde De gældende, at fødevareregionen ikke tidligere havde påtalt, at denne information fandtes på virksomhedens hjemmeside, og at virksomheden i over 10 år havde produceret og markedsført XX Kosttilskud-produkterne, uden at dette havde givet anledning til påtale fra fødevaremyndighedernes side.

Allerede af den grund mente De, at de omhandlede produktoplysninger måtte anses for lovlige.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Anprisningen af dokumenteret optagelighed er ulovlig

Anprisningen »XX Kosttilskud er en af de få tabletter, der har dokumenteret optagelighed« er en sundhedsanprisning, som er omfattet af anprisningsforordningen

(anprisningsforordningens artikel 13, stk. 1, litra a).

Det betyder, at anprisningen kan benyttes, hvis den er angivet på en særlig liste (artikel 13-listen), som Kommissionen senest den 31. januar 2010 skal vedtage (anprisningsforordningens artikel 13, stk. 1, jf. stk. 3).

Da artikel 13-listen endnu ikke er vedtaget, kan en sundhedsanprisning som den her omhandlede anvendes på virksomhedens ansvar, såfremt den er i overensstemmelse med anprisningsforordningen i øvrigt samt national lovgivning (anprisningsforordningens artikel 28, stk. 5).

Det er derfor nødvendigt at tage stilling til, om denne betingelse er opfyldt.

Vi er enige med Fødevareregion Øst i, at anprisningen »XX Kosttilskud er en af de få tabletter, der har dokumenteret optagelighed« giver forbrugeren indtryk af, at flertallet af andre D-vitamin- og calciumtilskud på markedet ikke har denne dokumenterede optagelighed.

Deres klient har ikke dokumenteret, at dette er tilfældet.

Det er i den forbindelse klart utilstrækkeligt at påberåbe sig, at den calciumcarbonat, der indgår i XX Kosttilskud-produkterne, er af en særligt høj kvalitet med optimal optagelighed, samt at henvise til, virksomheden ud fra sit markedskendskab har opfattelsen af, at dette ikke gælder andre calciumtilskud på markedet.

Deres henvisning til videnskabelig dokumentation for den særlige kvalitet af den calciumcarbonat, der benyttes i XX Kosttilskud-produkterne, er uden relevans i denne sammenhæng, da spørgsmålet her ikke er optageligheden af XX Kosttilskud, men derimod, at markedsføringen af produkterne giver forbrugerne indtryk af, at andre produkter ikke har denne optagelighed.

Vi skal i den forbindelse i øvrigt påpege, at selv om XX Kosttilskud-produkterne skulle være fremstillet på en måde, som giver optimal optagelighed, er dette ikke ensbetydende med, at andre D-vitamin- og calciumtilskud på markedet ikke har dokumenteret optagelighed.

Supplerende skal vi anføre, at vi er enige med fødevareregionen i, at det må anses for usandsynligt, at det calcium, som andre produkter på markedet indeholder, ikke skulle have dokumenteret optagelighed, idet kun calciumkilder opregnet i kosttilskudsbekendtgørelsens bilag 2 er lovlige.

Uoptageligt calcium vil være virkningsløst i et kosttilskud, og det må lægges til grund, at kosttilskudsbekendtgørelsen ikke omfatter kilder til virkningsløse mineraler.

På baggrund af ovenstående finder vi, at Deres klients anprisning af XX Kosttilskud-produkternes dokumenterede optagelighed er i strid med anprisningsforordningens regel om, at ernærings- og sundhedsanprisninger ikke må være usande, tvetydige eller vildledende (anprisningsforordningens artikel 3, litra a).

Vi er desuden enige med Fødevareregion Øst i, at anprisningen er i strid med mærkningsbekendtgørelsens § 75, som fastslår, at det er forbudt i forbindelse med markedsføring af fødevarer at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har tilsvarende egenskaber.

Sammenfattende finder vi således, at den benyttede anprisning er ulovlig, da den ikke overholder kravet i anprisningsforordningens artikel 28, stk. 5, om, at sundhedsanprisninger skal være i overensstemmelse med anprisningsforordningen i øvrigt samt national lovgivning for at kunne benyttes indtil vedtagelsen af artikel 13-listen.

Anprisningen af, at XX Kosttilskud ikke indeholder sukker, savner ernæringsmæssig relevans

Anprisningen »XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke sukker…« er en ernæringsanprisning (anprisningsforordningens artikel 2, stk. 2, nr. 4, litra b, iii), som derfor kun må anvendes, hvis den er angivet i anprisningsforordningens bilag og overholder forordningen i øvrigt (anprisningsforordningens artikel 8, stk. 1).

Bilaget indeholder anprisningen »sukkerfri«, og vi finder, at anprisningen af, at XX Kosttilskud ikke indeholder sukker, vil kunne være omfattet heraf.

Imidlertid skal fraværet i en fødevare af det næringsstof, en anprisning vedrører, have en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som er dokumenteret med almindeligt anerkendt videnskabelig evidens (anprisningsforordningens artikel 5, stk. 1, litra a).

Den mængde sukker, som en forbruger af et XX Kosttilskud-produkt ville indtage med produktet, hvis dette havde indeholdt sukker, er vor vurdering så uvæsentlig, at det ikke medfører nogen nævneværdig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning hos forbrugeren, at hun eller han ikke indtager dette sukker, fordi kosttilskuddet er sukkerfrit.

Derfor finder vi, at ovennævnte betingelse i anprisningsforordningens artikel 5, stk. 1, litra a, ikke er opfyldt.

Anprisningen af, at XX Kosttilskud ikke indeholder sukker, strider mod mærkningsreglerne

Vi er enige med fødevareregionen i, at anprisningerne »XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke sukker…« er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at andre kosttilskud med vitamin D og calcium på markedet indeholder sukker.

Formuleringen »XX Kosttilskud og kosttilskud [vor kursivering] indeholder generelt ikke sukker…« kan ikke føre til et andet resultat.

For det første findes anprisningen under en markant overskrift lydende »XX Kosttilskud indeholder ikke…«, hvilket i sig selv medfører, at læserens opmærksomhed i høj grad vil være rettet mod det forhold, at netop XX Kosttilskud-produkterne ikke indeholder sukker.

Dertil kommer, at selve formuleringen »XX Kosttilskud og kosttilskud [vor kursivering]« efter vor opfattelse i sig selv er forvirrende, idet XX Kosttilskud-produkterne er kosttilskud.

Den forvirrende formulering medvirker i sig selv til, at ordene »og kosttilskud« ikke fører til, at anprisningen samlet set forklarer forbrugeren med tilstrækkelig tydelighed, at fraværet af sukker gælder generelt for tilsvarende kosttilskud på markedet.

Vi finder, at anprisningen af, at XX Kosttilskud-produkterne ikke indeholder sukker, derfor er i strid med forbuddet mod, i forbindelse med markedsføring af fødevarer, at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har tilsvarende egenskaber (mærkningsbekendtgørelsens § 75).

Anprisningen af, at XX Kosttilskud ikke indeholder sukker, var ikke lovlig i medfør af overgangsreglerne

Fødevarer, som blev markedsført eller mærket, inden anprisningsforordningen blev virksom den 1. juli 2007, og som ikke var i overensstemmelse med forordningen, kunne markedsføres indtil sidste holdbarhedsdato, dog senest indtil den 31. juli 2009 (anprisningsforordningens artikel 28, stk. 1).

Det er ikke oplyst under sagen, om de her omhandlede XX Kosttilskud-produkter var mærket med anprisningen om sukkerfrihed inden den 1. juli 2007.

Spørgsmålet er imidlertid uden betydning i denne forbindelse, da meningen med ovennævnte overgangsregel i anprisningsforordningen ikke er at lovliggøre en mærkning eller markedsføring af en fødevare, som har været i strid med nationale (eller andre EU-retlige) regler forud for anprisningsforordningen.

Da anprisningen vedrørende sukker strider mod mærkningsbekendtgørelsens § 75, jf. ovenfor, finder vi, at anprisningen ikke kunne have været benyttet lovligt frem til den 31. juli 2009 i medfør af overgangsreglen i anprisningsforordningens artikel 28, stk. 1.

Anprisningen af, at produkterne ikke indeholder animalske råvarer, skal undersøges nærmere

Anprisningen »Ingen råvarer i XX Kosttilskud er af animalsk oprindelse.« er en anprisning, som falder udenfor anprisningsforordningens anvendelsesområde.

En anprisning betragtes som en ernæringsanprisning efter forordningen, hvis anprisningen angiver, at den pågældende fødevare har særlige gavnlige ernæringsmæssige egenskaber på grund af de næringsstoffer eller andre stoffer, den ikke indeholder (anprisningsforordningens artikel 2, stk. 1, nr. 4, litra b, iii).

»Animalske råvarer« er ikke dækket af begrebet »andre stoffer«, og anprisningen af, at XX Kosttilskud-produkterne ikke indeholder animalske råvarer, falder derfor udenfor anprisningsforordningens anvendelsesområde (anprisningsforordningens artikel 1, stk. 2, 1. led).

Anprisningen er imidlertid omfattet af andre regler i fødevarelovgivningen, herunder det generelle vildledningsforbud i fødevareforordningens artikel 16 og mærkningsbekendtgørelsens § 75.

Begge disse regler gælder generelt for anprisning af fødevarer.

For at tage stilling til, om Deres klients anprisning af XX Kosttilskud-produkterne med, at de ikke indeholder råvarer af animalsk oprindelse, er lovlig, vil det for det første være nødvendigt at fastslå, om selve påstanden er rigtig.

Er den det, vil det dernæst være nødvendigt at fastslå, om fraværet af animalske råvarer er noget særligt for XX Kosttilskud-produktserien.

I Deres klage af 26. august 2008 fastholder De, at produkterne ikke indeholder animalske råvarer og henviser i den forbindelse til, at ingen af dem er indpakket i gelatine, der typisk er udvundet af animalsk materiale.

Som sagen er oplyst, har De imidlertid ikke dokumenteret påstanden, fx ved at forevise en recept for produkterne, som udtømmende redegør for tabletternes bestanddele og disses oprindelse.

En påstand om, at produkterne ikke indeholder råvarer af animalsk oprindelse, er ikke tilstrækkelig.

Vi henviser i den forbindelse til kravet om, at en fødevarevirksomhed skal kunne dokumentere, at oplysninger og påstande, som virksomheden af egen drift fremkommer med, er sande (fødevarelovens § 54, stk. 2).

Vi har i øvrigt noteret os, at det vitamin D, som i dag indgår i XX Kosttilskud-produkterne, ifølge den aktuelle version af hjemmesiden XX Kosttilskud.dk er fremstillet af uldfedt.

Vi er opmærksomme på, at recepten kan være blevet ændret, siden forbuddet blev udstedt.

Videre finder vi, at det heller ikke er dokumenteret, at det ville være en særlig egenskab for XX Kosttilskud-produkterne, hvis disse ikke indeholdt råvarer af animalsk oprindelse.

Det er ikke tilstrækkeligt at påstå, at dette er en unik egenskab for XX Kosttilskud.

Påstanden skal dokumenteres.

Ud fra sagens oplysninger mener vi imidlertid også, at fødevareregionen ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til Deres forholdsvis udførlige argumentation for, at XX Kosttilskud-produkterne lovligt kunne anprises med, at de ikke indeholdt råvarer af animalsk oprindelse.

Vi finder, at sagen derfor skal hjemvises til fornyet behandling i Fødevareregion Øst, for så vidt angår anprisningen vedrørende animalske råvarer.

Under den fornyede sagsbehandling skal fødevareregionen opfordre Dem til at fremkomme med egentlig dokumentation for, at XX Kosttilskud-produkterne ikke indeholdt råvarer af animalsk oprindelse, da forbuddet blev udstedt.

Fremkommer De med sådan dokumentation, skal Deres påstand om, at fraværet af animalske råvarer var noget unikt for XX Kosttilskud-produkterne, belyses yderligere under den fornyede sagsbehandling, således at fødevareregionen kan afgøre, om anprisningen var i overensstemmelse med mærkningsbekendtgørelsens § 75.

Anprisningen af, at produkterne ikke indeholdt laktose og gluten, var ulovlig, da produkterne ikke var bestemt til særlig ernæring

Anprisningsforordningen finder anvendelse med forbehold af bl.a. særlig ernæringsdirektivet

(anprisningsforordningens artikel 1, stk. 5, litra a).

Ifølge anprisningsforordningens præambel, nr. 22, bør betingelserne for anprisninger så som »laktosefri« eller »glutenfri« således være omfattet af særlig ernæringsdirektivet.

Særlig ernæringsdirektivet er i Danmark implementeret med særlig ernæringsbekendtgørelsen, der definerer særlig ernæring som fødevarer, som på grund af deres særlige sammensætning eller den særlige måde, hvorpå de er fremstillet, klart adskiller sig fra almindelige fødevarer, er egnede til det angivne ernæringsmæssige formål og forhandles på en sådan måde, at det fremgår, at de er egnede til dette formål (særlig ernæringsbekendtgørelsens § 2, stk. 1).

Bekendtgørelsen forbyder enhver angivelse i forbindelse med markedsføringen af almindelige fødevarer, der kan give indtryk af, at det er en fødevare bestemt til særlig ernæring (særlig ernæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, litra b).

Det er under sagen uomtvistet, at kosttilskuddene i XX Kosttilskud-serien i denne forbindelse betragtes som almindelige fødevarer (kosttilskud) og ikke har været markedsført som særlig ernæring.

Vi finder, at anprisningen »XX Kosttilskud og kosttilskud indeholder generelt ikke…laktose og gluten« imidlertid har været egnet til at give forbrugeren indtryk af, at XX Kosttilskud-produkterne var bestemt til særlig ernæring.

Derfor er vi enige med Fødevareregion Øst i, at anprisningen var i strid med særlig ernæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, litra b.

Vi noterer os, at det fremgår af Fødevarestyrelsens allergenvejledning

i bilag 1, afsnittet »Anprisninger af at et produkt ikke indeholder allergene ingredienser«, at man kan oplyse, at et produkt ikke indeholder en allergen ingrediens, hvis produktet derved adskiller sig fra lignende produkter.

Vejledningen gælder færdigpakkede fødevarer (herunder kosttilskud) generelt og ikke fødevarer bestemt til særlig ernæring.

Den refererede passus kan således fortolkes som udtryk for en praksis hos Fødevarestyrelsen for at tillade, at almindelige fødevarer mærkes fx med, at de er glutenfri, uden at disse fødevarer er omfattet af reglerne særlig ernæring.

Vi skal imidlertid fastholde, at det efter vor opfattelse følger af ovennævnte regler om særlig ernæring, at et almindeligt kosttilskud ikke lovligt kan anprises med, at det ikke indeholder fx gluten eller laktose.

Nye regler om gluten

Vi gør opmærksom på, at EU i 2009 vedtog nye regler vedrørende fødevarer, der er egnede til personer med glutenintolerans

.

Den lokale fødevareregion vil kunne vejlede om betydningen af disse regler.

***

De kan ikke klage over sekretariatets afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Morten Rathsack

Fuldmægtig, cand.jur.

Fødevareregion Øst modtager kopi af denne afgørelse.

1)

Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (med senere ændringer)

2)

Bekendtgørelse nr. 683 af 21. juli 2003 om kosttilskud (med senere ændringer) (nu: bekendtgørelse nr. 1440 af 15. december 2009 om kosttilskud, bilag 2)

3)

Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer)

4)

Bekendtgørelse nr. 115 af 11. marts 2002 om fødevarer bestemt til særlig ernæring (med senere ændringer)

5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (med senere ændringer)

6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (med senere ændringer)

7)

Rådets direktiv af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (med senere ændringer) (nu

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF af 6. maj 2009 om fødevarer bestemt til særlig ernæring)

8)

Vejledning nr. 9746 af 1. januar 2006 om mærkning af fødevarer med indhold af allergene stoffer

9)

Kommissionens forordning (EF) Nr. 41/2009 af 20. januar 2009 vedrørende sammensætning og mærkning af fødevarer, der er egnede til personer med glutenintolerans