Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1037

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1037

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”20 bøgetræer er skovet ulovligt” i JydskeVestkysten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggende for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] under samtalen med avisens journalist kommenterede sagen og udtalte sig som citeret i avisen.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan Pressenævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at avisen har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

Nævnet bemærker, at JydskeVestkysten den 21. juni 2010 bragte klagers synspunkter i sagen.

Advokat Erik Steen Boe har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over en artikel i JydskeVestkysten den 20. juni 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 20. juni 2010 følgende teaser ” 20 bøgetræer er skovet ulovligt ”

”HADERSLEV SIDE 1 og 6.

[Person A] på 89 år har fået stjålet 20 store bøgetræer i sin skov i Tormaj.

Jeg er ked af det, men hvad skal jeg gøre?

Jeg er chokeret.

Jeg går jo og er syg meget af tiden, siger [Person A].

Naboen landmand [Klager] erkender skovningen.

- Han er lidt bøvlet.

Jeg havde fået lov til at fælde dem af hans søster.

Det har hans nevø [Person B] og jeg aftalt, siger [Klager].

Men nevøen nægter at have givet [Klager] lov.”

På Haderslev-sektionens forside bragte JydskeVestkysten en artikel under overskriften ” 89-årig fik stjålet 20 bøgetræer ” og underoverskriften ” KRYBFÆLDET

[Person A]s nabo på Tormajvej, landmand [Klager], indrømmer at have fældet 20 af hans træer.

Det har han ikke fået lov til ”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”TORMAJ

[Person A] på 89 år har noget skov ved Tormajvej.

I april opdagede han, at der var fældet 20 store bøgetræer i skoven – uden hans tilladelse.

…

Naboen, landmand [Klager] indrømmede, at han havde fældet træerne.

– Jeg beskyldte ham ikke for noget – jeg spurgte ham bare.

Det er jo ikke alle og enhver, der kan komme derud.

De skal ud på hans vej og mark for at skove.

Så indrømmede han det og blev ubehøvlet.

Han sagde

»Hvad pokker blander du dig i det for, din gamle karl!« fortæller [Person A].

Over for JydskeVestkysten indrømmer [Klager] også skovningen efter først at have benægtet ethvert kendskab til den.

– Han er lidt bøvlet.

Jeg havde fået lov til at fælde træerne af hans søster.

Det har hans nevø [Person B] og mig aftalt, siger [Klager].

Sludder

[Person B] er søn af en af [Person A]s afdøde brødre.

Ingen af dem har nogensinde ejet skoven.

Den arvede [Person A]s far efter sin far.

[Person A] og hans søster arvede derpå skoven.

I juli sidste år købte [Person A] sin 95-årige søsters del af skoven.

Men [Person B] har ikke haft sin gang i skoven i lang tid.

Han er heller ikke blevet spurgt af [Klager], om denne må fælde træer.

Og [Person B] afviser at have givet ham lov.

– Det kender jeg slet ikke noget til, siger han.

Heller ikke [Person A]s søster har givet [Klager] lov til skovningen.”

I forlængelse af artiklen fremgik følgende faktaboks under overskriften ” SAGEN KORT ”, hvoraf følgende fremgik

”[Person A]s familie har ejet skoven på cirka fem hektar i over 100 år.

[Person A] og hans søster arvede den efter deres far.

[Person A] har været medejer af skoven siden 1967.

Han arvede en fjerdedel, og søsteren overtog tre fjerdedele, da deres to brødre ikke var interesserede i deres andele.

De 20 ulovligt fældede bøgetræer er mellem 20 og 98 centimeter tykke.

De har en anslået værdi på 22.450 kroner.

Oveni kræver [Person A] blandt andet erstatning for skader på sin skovvej.”

Samme dag på side 6 bragte avisen under overskriften ” Stort erstatningskrav er på vej til træfælder ” og underoverskriften ” REGNING

Landmand [Klager] kan forvente et erstatningskrav på cirka 30.000 kroner for sin ulovlige skovning af [Person A]s træer ”.

Af artiklen fremgik følgende

”Landmåleren har allerede været der og banket skelpæle i kanten af skoven.

Men pæle i træ.

De skal måske hives op igen, hvis [Klager] ikke er enig.

Derfor var [Person A] ude fredag med krykker og forhammer for at banke sine egne pæle i ved siden af.

Det hele kan ende med et hegnssyn.

Men ifølge landmålerens pæle er der ulovligt fældet træer fra mellem én og 20-30 meter inde i skoven.”

Avisen bragte den 21. juni 2010 følgende under overskrifterne ” PRÆCISERING ” og ” Landmand

Det var mine træer ”

”TORMAJ

Vi skrev i søndagsavisen om den 89-årige [Person A] Andersen, der mener, at han har fået stjålet 20 bøgetræer af sin nabo, [Klager].

Men ifølge [Klager] stod træerne ikke på [Person A]s grund, men på [Klager]s jord.

Nabostriden om hvor skellet går, skal afgøres af en opmåling foretaget af en landmåler”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Erik Steen Boe har anført, at klager har et skovareal ved Tormaj Strand, og skovarealet grænser op til et areal, som ejes af den i artiklen omhandlede [Person A] med ¼.

I løbet af vinteren har klager fældet nogle bøgetræer, som trængte til at blive fældet.

Der skulle ikke være nogen som helst tvivl om, at de træer, der er fældet, stod på klagers egen matrikel.

Det, der står i artiklen, er således direkte fejlagtigt, og det gælder også oplysningen om, at klager skulle have talt med en søster og en nevø som medejere af naboarealet.

Avisen har forsømt at få begge parters version, men i stedet valgte man at tage den ene parts oplysninger for pålydende.

Avisen har alene gengivet [Person A]s version af sagen.

Der var en kort samtale, hvor journalisten kontaktede klager, men hvor klager ikke havde mulighed for at tale med journalisten, og bad om at blive kontaktet senere.

Dette skete ikke.

Klager forsøgte efter avisartiklen af få fat i avisen.

Dette afstedkom et meget lille dementi, men ændrer ikke på, at omtalen den 20. juni 2010 var i strid med god presseskik.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

Avisen har afvist klagers påstand om, at avisen har forsømt at få begge parters version.

En selvmodsigende påstand, idet klager udtaler sig i avisen.

Han blev ringet op og citeret i avisen

”Jeg havde fået lov til at fælde dem af hans søster.

Det har hans nevø [Person B] og jeg aftalt”.

Hvis træerne var klagers egne, havde der ikke været nogen grund til at indhente tilladelse fra [Person A]s familie.

Samtlige af artiklens oplysninger stammer fra de kilder, der medvirker – heriblandt klager.

Avisens journalist har ved selvsyn set, at de fældede træer har stået på [Person A]s ejendom.

Avisen har fremlagt matrikelkort nr. 276 fra Haderslev Kommune.

Landmåleren var åbenbart enig, for han har også markeret skellet med træpæle.

[Person A] viste endvidere avisen et dokument, der viste, at han ejer hele det pågældende stykke skov og ikke en fjerdedel som anført af klager.

Avisen bragte en præcisering, da klager efter offentliggørelsen skiftede mening med hensyn til træernes placering på arealet.

Præciseringen er hverken et dementi eller en berigtigelse, men er alene bragt for at give klager mulighed for at fremkomme med sin nye holdning.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggende for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1 og A.3.

Parterne har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] under samtalen med avisens journalist kommenterede sagen og udtalte sig som citeret i avisen.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet kan Pressenævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at avisen har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

Nævnet bemærker, at JydskeVestkysten den 21. juni 2010 bragte klagers synspunkter i sagen.

Afgjort den 11. oktober 2010