Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1033

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1033

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”Advokat skal mentalundersøges” i Århus Stiftstidende og på stiften.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt der i strid med retsplejelovens regler er refereret fra et lukket retsmøde, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Vestre Landsret tillod ved kendelse af 17. juni 2010 Anklagemyndigheden at bruge en tidligere udarbejdet retspsykiatrisk erklæring af 27. marts 2009 og en supplerende udtalelse af 6. august 2010 i en retssag mod klager.

Pressenævnet finder, at der er sådan en offentlig interesse i de fortløbende sager mod klager, at der var belæg for at omtale forholdene, herunder kæresagen vedrørende spørgsmålet om anvendelse af den retspsykiatriske erklæring og den supplerende udtalelse.

Nævnet udtaler således ikke kritik af avisen for at inddrage disse forhold i omtalen.

Efter det fremkomne lægger Pressenævnet til grund, at Statsadvokaten og Vestre Landsret telefonisk oplyste, at sagen vedrørte anvendelsen af en mentalundersøgelse, ikke at klager skulle mentalundersøges.

Avisen forsøgte forgæves at indhente en kommentar fra klagers advokat (og derigennem klager).

De ønskede dog ikke at udtale sig.

Pressenævnet finder herefter, at Århus Stiftstidende ikke har haft rimelig grund til at betvivle sin opfattelse af, at klager skulle mentalundersøges.

Da avisen endvidere berigtigede forholdet i Århus Stiftstidende og på stiften.dk ved at bringe klagers genmæle, da man blev gjort opmærksom på fejlen, udtaler nævnet ikke kritik af Århus Stiftstidende og stiften.dk.

Det følger af medieansvarslovens § 39, at et genmæle skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Pressenævnet finder ikke anledning til at fastslå, at Århus Stiftstidende ved offentliggørelsen af genmælet nederst på side 3 i avisen den 14. juli 2010 har tilsidesat god presseskik.

Nævnet finder imidlertid, at internetavisen stiften.dk i tillæg til offentliggørelsen af den selvstændige artikel ”Genmæle” af hensyn til nye læsere burde have indarbejdet et link fra genmæleteksten til den påklagede artikel, der stadig er tilgængelig på hjemmesiden.

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af stiften.dk .

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af stiften.dk at offentliggøre et kendelsesresume.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Århus Stiftstidende den 24. juni 2010, en identisk artikel på stiften.dk, og et genmæle bragt den 14. juli 2010 i Århus Stiftstidende, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat, og at genmælet er i strid med medieansvarslovens § 39.

1 Sagsfremstilling

Århus Stiftstidende bragte den 30. maj 2010 artiklen ”Højbjergadvokat på ny i retten” med underoverskriften ”60-årig står tiltalt for nye chikaneforhold mod naboer.

Anklagemyndighed kræver ham mentalundersøgt”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

” Tidligere sager

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har i forbindelse med tidligere retssager mod den 60-årige forsøgt at få ham mentalundersøgt for at få en forståelse af hans adfærd.

Men det modsatte han sig også den gang.

Man prøvede så at få en tvangsundersøgelse igennem via en retskendelse men opgav undervejs i processen på grund af, at sagen ville trække for meget i langdrag og kræve endnu flere ressourcer.

Anklageren valgte i stedet at gå efter en fængselsdom, hvilket lykkedes den gang.

Den 60-årige er blevet dømt for at køre vildt og for at være til gene for sine omgivelser.

Men nu har anklageren og byretten så lagt sig fast på, at det skal være.

Den 60-årige skal i lyset af de seneste sager tvinges til at have udarbejdet en retspsykiatrisk erklæring.

Vicestatsadvokat for Nord- og Midtjylland, Michael Møller Hansen, fortæller, at man herfra har sendt en anbefaling til landsretten i forbindelse med vurderingen af kæremålet om den tvungne mentalundersøgelse.

Støtter de tre landsdommere, der behandler sagen, byretten i, at den 60-årige skal have udarbejdet en retspsykiatrisk erklæring, så fungerer den ifølge Statsadvokaturen som en tvangsforanstaltning.

Det vil sige, at politiet kan anholde manden og få ham anbragt på Psykiatrisk Hospital Risskov til udredning mod hans vilje.”

Århus Stiftstidende bragte den 24. juni 2010 forsidehenvisningen ”Advokat skal mentalundersøges”.

Samme dag bragte avisen på side 3 en artikel under overskriften "Højbjerg-advokat skal mentalundersøges” og underoverskriften ”Landsretten stadfæstede kendelse fra byretten”.

Af artiklen fremgik følgende

ӁRHUS

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har nu rettens ord for, at en advokat fra Højbjerg, der er dømt for gentagne gange at forstyrre, skal mentalundersøges.

Vestre Landsret stadfæstede 17. juni en kendelse fra Byretten i Århus fra 8. april, hvor anklagemyndigheden i forbindelse med et retsmøde om nye fortrædeligheder fra advokatens side, begærede, at en mentalundersøgelse skulle danne grundlag for retsforhandling.

Den tiltalte modsatte sig begæringen og kærede kendelsen til landsretten, hvorefter både statsadvokaten og tre landsretsdommere bedømte sagen.

Udslaget blev altså, at Højbjergadvokaten skal undersøges for, om han har en psykiatrisk lidelse eller ej.

"Mentalundersøgelser sker først i de tilfælde, hvor en anklager eller en forsvarer har en mistanke, eller hvor andet indikerer, at en person kan være sindssyg.

Men så sker det altid," fortæller politiadvokat ved Østjyllands Politi Morten Holm, der udtaler sig generelt om mentalundersøgelser og ikke om det konkrete tilfælde med Højbjergadvokaten, som er en sag, han ikke kender til.

"Man udarbejder altid mentale undersøgelser ved drab og voldtægter og andre forhold, hvor man siger, det er da helt vanvittigt det her."

Ved hjælp af en mentalundersøgelse kan en psykiater udlede, om tiltalte er egnet til straf.

Ifølge Statsadvokaturen, så fungerer kendelsen om en retspsykiatrisk erklæring som en tvangsforanstaltning.

Det vil sige, at politiet kan anholde den 60-årige og få ham anbragt på Psykiatrisk Hospital Risskov til udredning mod hans vilje.

Der findes grundlæggende to måder, hvormed man kan foretage en mentalundersøgelse på.

Den ene foregår ambulant, mens den anden sker i forbindelse med en indlæggelse.

"Den ambulante mentalundersøgelse kræver frivillighed, hvor en psykiater har samtaler med tiltalte.

Man kan også vælge at foretage en mentalundersøgelse i det tilfælde, hvor den pågældende ikke vil medvirke.

Så sker det under tvang," siger Morten Holm.

"Så kan man blive nødt til at få politiet til at hente vedkommende, der herefter skal opholde sig på den lukkede afdeling, mens undersøgelsen foregår."

Morten Holm siger, at myndighederne er nødt til at have disse beføjelser.

"Der er generelt set jo folk, der ikke har sygdomserkendelse og som ikke mener, de er syge, men at det [er] samfundet, der er galt på den," siger Morten Holm.

"Undersøgelsen er til for folks egen skyld, for at de kan få hjælp.

Og tingene finder som regel et eller andet leje, hvis de er indlagt en måned eller to.

Så får de et forhold til tilstanden ved at tale med den samme læge og så videre."

Den 60-årige advokat står igen på anklagebænken tiltalt for at chikanere beboere i velhaverkvarteret.

De nye anklager handler ligesom tidligere, om, at den 60-årige beskyldes for at overtræde et tilhold, der tilkendegiver, at han ikke må kontakte sine naboer.

Anklageskriftet fortæller, at den 60-årige generer de personer, som han har set sig ond på, med verbale udfald både på deres ejendom og ude i byen.

Der indgår ifølge avisens oplysninger tekniske beviser og vidneudsagn i sagen.

Den 60-årige er tidligere dømt for at køre vildt, og for at være til gene for sine omgivelser.

Ifølge beboere, så har chikanerierne stået på i over 20 år.

Avisen har udsagn fra tre generationer af nærmeste naboer, der alle har måttet flytte fra deres hus ved siden af den 60-årige med den begrundelse, at han har været efter dem.

Århus Stiftstidende har rettet henvendelse til den 60-åriges forsvarer, Hans Kjellund, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

Heller ikke den 60-årige har reageret på avisens anmodning via forsvareren om en udtalelse.

Derfor er det ikke muligt at få svar på, hvordan han stiller sig i sagen."

[Klager] anmodede ved brev af 9. juli 2010 Århus Stiftstidende om at bringe følgende genmæle med overskriften ”Avisen undskylder oplysning om, at Højbjergadvokat skal mentalundersøges”

”I en artikel i Århus Stiftstidende den 24. juni 2010 samt i mobil/nyhedsbrev/twitter samme sag omtaler avisen, at anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rettens ord for, at en advokat fra Højbjerg skal mentalundersøges, og at landsretten har stadfæstet byrettens tidligere kendelse herom.

Det er således ikke korrekt, at der i byretten den 8. april 2010 blev afholdt et retsmøde, hvor anklagemyndigheden begærede, at en advokat fra Højbjerg skal mentalundersøges.

Det er således heller ikke korrekt, at udslaget af statsadvokatens og tre landsretsdommeres bedømmelse blev, at Højbjerg-advokaten skal undersøges for, om han har en psykisk lidelse eller ej.”

Avisen bragte den 14. juli 2010 nederst på side 3 under overskriften ” Genmæle ” klagers genmæletekst.

Stiften.dk, der også havde bragt den påklagede artikel ”Højbjergadvokat skal mentalundersøges”, bragte tillige genmælet i den løbende nyhedsstrøm.

Yderligere oplysninger

Vestre Landsret afsagde den 17. juni 2010 kendelse i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager], hvoraf bl.a. følgende fremgår

”Retten i Århus har den 8. april 2010 afsagt kendelse om, at det tillades anklagemyndigheden under den verserende straffesag mod [Klager] at bruge retspsykiatrisk erklæring af 27. marts 2009 og supplerende udtalelse af 6. august 2009.

Denne kendelse er påkæret af advokat Hans Kjellund [klagers advokat].

…

Kendelse

…

Den retspsykiatriske erklæring af 27. marts 2009 er udarbejdet med tiltaltes samtykke til brug for en sag om benådning.

Den supplerende udtalelse af 6. august 2009 er afgivet, uden at der er foretaget yderligere undersøgelse af tiltalte.

Indhentelse af udtalelsen kan ikke sidestilles med, at tiltalte blev underkastet mentalundersøgelse.

Det har derfor ikke efter retsplejelovens § 809, stk. 1, krævet tiltaltes samtykke eller retskendelse at indhente udtalelsen.

Indhentelse af udtalelsen kan ikke – som hævdet af forsvareren – anses for at være sket i strid med retsplejelovens § 745 d, idet der ikke er tale om et efterforskningsskridt omfattet af denne bestemmelse.

Herefter, og da oplysningerne i erklæringen og udtalelsen må antages at være af betydning for sagens afgørelse, såfremt tiltalte findes skyldig, stadfæster landsretten kendelsen.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at avisen har bragt følgende ukorrekte oplysninger

at han skal mentalundersøges,

at anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rettens ord for, at han skal mentalundersøges,

at landsretten har stadfæstet byrettens tidligere kendelse herom,

at der den 8. april 2010 blev afholdt et retsmøde,

at anklagemyndigheden i dette retsmøde begærede, at han skulle mentalundersøges,

at udfaldet af statsadvokatens og tre landsdommeres bedømmelse blev, at Højbjergadvokaten skulle undersøges for, om han har en psykiatrisk lidelse eller ej,

at der indgår tekniske beviser og vidneudsagn i sagen,

at ifølge Statsadvokaturen så fungerer kendelsen om en retspsykiatrisk erklæring som en tvangsforanstaltning,

at ifølge tidligere naboer har chikanerierne stået på i over 20 år, og

at tre generationer har forklaret, at de har måttet flytte på grund af overfald og chikane.

Desuden er oplysningerne fra vicestatsadvokat Michael Møller Hansen og politiadvokat Morten Holm ikke gengivet korrekt

at man fra statsadvokaturens side har sendt en anbefaling til landsretten i forbindelse med vurderingen af kæremålet om den tvungne mentalundersøgelse, og

at mentalundersøgelser først sker i de tilfælde, hvor en anklager eller en forsvarer har en mistanke om, eller hvor andet indikerer, at en person kan være sindssyg.

Men så sker det altid.

Det er navnlig en skærpende omstændighed, at der er tale om udbredelse af urigtige ærekrænkende og erhvervsmæssigt skadelige oplysninger til en videre kreds, hvilket avisen ikke kunne være ubekendt med.

Oplysningerne om klageren helbred og sociale forhold henhører under privatlivets fred.

”Autoriserede” udtalelser om mentalerklæringers indhold og forudsætninger er gengivet på en sensationspræget måde.

Udtalelserne savner retlig relevans og er egnede til at give læserne det indtryk, at klageren lider af en psykisk lidelse.

Hertil kommer, at den ukorrekte overskrift af 24. juni 2010 samme dag blev citeret i radios P4.

[Klager] har anført, at Århus Stiftstidende efter eget udsagn allerede medio maj var bekendt med, at der verserede en sag ved byretten, hvorfor avisen burde have anmodet byretten om en udskrift eller kendelse fra dette retsmøde.

Det ville have blotlagt, dels at retsmødet blev afholdt den 5. marts 2010, dels at retsmødet var afholdt for lukkede døre.

Det forhold, at han og hans advokat ikke har ønsket at udtale sig, er uden betydning i denne forbindelse.

Det tilkommer hverken klager eller dennes advokat at referere fra et lukket retsmøde – ej heller at afkræfte urigtige oplysninger fra journalisten – da dette som anført er forbudt.

Klager har fremlagt korrespondance fra april 2007 med Østjyllands Politi i anledning af Århus Stiftstidendes artikel ” Mentalundersøgelse af voldsom jurist opgivet” bragt den 28. marts 2007.

Anklagemyndigheden svarede i den forbindelse bl.a., at flere af oplysningerne i avisartiklen ikke var korrekte, og at man ville berigtige dem over for journalisten.

Klager har endvidere anført, at det bragte genmæle ikke er eksponeret på en tilstrækkelig iøjnefaldende måde, jf. medieansvarslovens § 39.

I Århus Stiftstidende blev oplysningerne således gengivet to gange, på forsiden og på side 3, i overskriftsform med store skrifttyper.

Genmælet burde i det mindste have anvendt ordet ”Højbjergadvokat” i fede typer i overskriften ved siden af ordet ”Genmæle”.

Klager har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 10. oktober 2007 i sag nr. 2007-6-0539, [Klager] mod Århus Stiftstidende og stiften.dk.

2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter

Århus Stiftstidende har anført, at sagen har principiel karakter, da den eksponerer problemstillingen omkring at sikre beboere deres grundlovssikrede ret til at kunne være trygge og i fred, hvor de bor.

Stridighederne har stået på, siden klager købte huset, og tre generationer af naboer har over for avisen bevidnet, at klagers fredskrænkelse af dem var den direkte årsag til, at de flyttede.

Der er ingen tvivl om, at de pågældende vil gentage disse udsagn under ed – flere har allerede gjort det.

Relevansen i forhold til at fortælle om mentalundersøgelse og sammenkædningen til retssagen er åbenlys.

Århus Stiftstidende har anført, at avisen som udgangspunkt anerkender, at der i overskriftsform er fremkommet en information, som ikke var korrekt.

Derfor bragte Århus Stiftstidende den 14. juli 2010 klagers genmæle af 9. juli 2010.

Den omtalte information var imidlertid ikke fremsat mod bedre vidende.

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi ønskede at bruge en retspsykiatrisk erklæring i forbindelse med en ny straffesag mod klager.

Dét ønskede Anklagemyndigheden allerede i 2007, og klager blev dengang anmodet om frivilligt at medvirke til udarbejdelse af en sådan, men modsatte sig.

Anklagemyndigheden gik rettens vej for via en dommerkendelse at gennemtvinge en mentalundersøgelse.

Klager fik flere gange retsmøderne om mentalundersøgelse udsat, hvorfor anklagemyndigheden frafaldt kravet og samme år gennemførte straffesagen, uden en mentalundersøgelse blev gennemført.

Århus Stiftstidende gengav i en artikel den 28. marts 2007 omstændighederne omkring anklagemyndighedens begæring om mentalundersøgelse, uden at klager reagerede.

Århus Stiftstidende blev medio maj 2010 underrettet om, at der den 8. april 2010 var holdt et retsmøde om de nye sager.

Århus Stiftstidende undersøgte oplysningerne hos Anklagemyndigheden, der bekræftede sagen og fremsendte anklageskriftet.

Anklagemyndigheden forklarede, at sagen nu lå hos Statsadvokaten.

Man ønskede at anvende personlige oplysninger som grundlag for den nye straf­fesag – en mentalundersøgelse ligesom i 2007.

Statsadvokaten bekræftede den 29. maj 2010, at man havde givet sin vurdering til Vestre Landsret i forhold til kæremålet.

Statsadvokaten ønskede ikke yderligere at forklare omstændighederne, men forklarede i generelle vendinger om foranstaltninger i forbindelse med en mentalundersøgelse.

Vestre Landsrets sagsbehandler bekræftede, at kæremålet handlede om en mentalerklæring til brug for straffesagen mod klager.

Århus Stiftstidende kontaktede klagers forsvarer, der fik forelagt oplysningerne.

Han modsagde ikke sagens fremstilling, men ønskede udelukkende at blive citeret for ”ingen kommentarer”.

Han lovede desuden at forelægge klager avisens oplysninger.

Klager skulle så kontakte avisen, hvis han ønskede at bidrage til sagens sammenhæng.

Avisen ventede forgæves og skrev den 30. maj 2010, at en mentalundersøgelse af klager skulle danne grundlag for en ny retssag mod klager om chikane af naboer.

Hverken klager eller hans advokat reagerede på denne omtale.

Den 17. juni 2010 stadfæstede Vestre Landsret kendelsen fra Byretten i Århus.

Avisen fik kendelsen overbragt telefonisk.

Avisen kunne ikke få ordlyden af kendelsen.

Det var dog ikke nødvendigt, da indholdet var blevet bekræftet adskillige gange hos retsinstanserne og forelagt klager.

Klagers forsvarer blev igen forelagt oplysninger.

Han korrigerede dem stadig ikke, men advarede om, at hvis historien blev bragt, kunne det udløse et sagsanlæg mod avisen fra hans klient.

Journalisten spurgte, om der da var blevet bragt faktiske forkerte oplysninger.

Forsvareren svarede ikke på spørgsmålet, men henviste til et tidligere indgået forlig mellem Århus Stiftstidende og klager.

Dette forlig var indgået i forbindelse med klagers forrige sag og omtalen af denne.

Det blev igen aftalt, at klagers advokat skulle citeres for ”ingen kommentarer”, og han lovede atter at overbringe klager oplysninger, så klager havde mulighed for at forklare sig om sammenhængen.

Det skete heller ikke anden gang.

Klagers krav om genmæle den 12. juli 2010 blev modtaget med undren, da sagen gentagne gange blev bekræftet af flere juridiske instanser, og over to omgange med flere ugers interval ikke var blevet modsagt eller korrigeret af klager.

Århus Stiftstidende søgte samme dag Vestre Landsret om et udskrift af retsbogen for at få den nøjagtige ordlyd.

I udskriftet fra Vestre Landsret kunne avisen den 13. juli 2010 konstatere, at der var tale om, at en retspsykiatrisk erklæring skulle danne grundlag for straffesagen mod klager, og at det var blevet tvunget igennem mod klagers vilje, men at mentalundersøgelsen ikke skulle udarbejdes.

Der var nemlig allerede blevet foretaget en.

Avisen kontaktede også Byretten i Århus for at få en udskrift herfra af retsbogen fra den 8. april 2010.

Det blev afslået med den begrundelse, at der havde været tale om et lukket retsmøde.

Det var første gang, denne oplysning kom til avisens kendskab.

Til brug for sin research har avisen i henhold til god presseskik søgt oplysninger hos de væsentligste kilder inklusiv tiltalte og dennes forsvarer for at få sagen fremstillet korrekt.

Men da retsmødet den 8. april 2010 blev afholdt for lukkede døre, er det efterfølgende blevet klart, at Anklagemyndighed, Statsadvokaten og landsretten var afskåret fra at oplyse detaljerne om kæremålet.

En omstændighed avisen ikke blev gjort bekendt med.

Det er derfor usandt, at avisen bevidst er fremkommet med urigtige oplysninger.

Så snart detaljerne i stadfæstelsen blev kendt, korrigerede avisen oplysninger via genmælet i avisen den 14. juli 2010.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt der i strid med retsplejelovens regler er refereret fra et lukket retsmøde, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Vestre Landsret tillod ved kendelse af 17. juni 2010 Anklagemyndigheden at bruge en tidligere udarbejdet retspsykiatrisk erklæring af 27. marts 2009 og en supplerende udtalelse af 6. august 2010 i en retssag mod klager.

Pressenævnet finder, at der er sådan en offentlig interesse i de fortløbende sager mod klager, at der var belæg for at omtale forholdene, herunder kæresagen vedrørende spørgsmålet om anvendelse af den retspsykiatriske erklæring og den supplerende udtalelse.

Nævnet udtaler således ikke kritik af avisen for at inddrage disse forhold i omtalen.

Efter det fremkomne lægger Pressenævnet til grund, at Statsadvokaten og Vestre Landsret telefonisk oplyste, at sagen vedrørte anvendelsen af en mentalundersøgelse, ikke at klager skulle mentalundersøges.

Avisen forsøgte forgæves at indhente en kommentar fra klagers advokat (og derigennem klager).

De ønskede dog ikke at udtale sig.

Pressenævnet finder herefter, at Århus Stiftstidende ikke har haft rimelig grund til at betvivle sin opfattelse af, at klager skulle mentalundersøges.

Da avisen endvidere berigtigede forholdet i Århus Stiftstidende og på stiften.dk ved at bringe klagers genmæle, da man blev gjort opmærksom på fejlen, udtaler nævnet ikke kritik af Århus Stiftstidende og stiften.dk.

Det følger af medieansvarslovens § 39, at et genmæle skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.

Pressenævnet finder ikke anledning til at fastslå, at Århus Stiftstidende ved offentliggørelsen af genmælet nederst på side 3 i avisen den 14. juli 2010 har tilsidesat god presseskik.

Nævnet finder imidlertid, at internetavisen stiften.dk i tillæg til offentliggørelsen af den selvstændige artikel ”Genmæle” af hensyn til nye læsere burde have indarbejdet et link fra genmæleteksten til den påklagede artikel, der stadig er tilgængelig på hjemmesiden.

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af stiften.dk .

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af stiften.dk at offentliggøre følgende

” Genmæle fra Højbjergadvokaten

I en artikel i Århus Stiftstidende den 24. juni 2010 samt i mobil/nyhedsbrev/twitter samme sag omtaler avisen, at anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rettens ord for, at en advokat fra Højbjerg skal mentalundersøges, og at landsretten har stadfæstet byrettens tidligere kendelse herom.

Det er således ikke korrekt, at der i byretten den 8. april 2010 blev afholdt et retsmøde, hvor anklagemyndigheden begærede, at en advokat fra Højbjerg skal mentalundersøges.

Det er således heller ikke korrekt, at udslaget af statsadvokatens og tre landsretsdommeres bedømmelse blev, at Højbjerg-advokaten skal undersøges for, om han har en psykisk lidelse eller ej.

Pressenævnet har pålagt stiften.dk at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på nævnet hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 11. oktober 2010