Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1064

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1064

Resumé

Medlemsbladet Fugle og Natur anmodede om genoptagelse af sag nr. 2010-6-1005.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Uanset Fugle og Natur er fremkommet med nye faktiske oplysninger, herunder i form af breve af 30. januar og 9. marts 1992, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage behandlingen.

Oplysningernes efterfølgende fremkomst kan ikke anses for et undskyldeligt forhold.

Disse breve var således allerede tilgængelige, men blev ikke fremlagt under Pressenævnets behandling af sag nr. 2010-6-1005.

Tilsvarende gælder de oplysninger, som den daværende chef for Fredningskontoret ved Ribe Amt har meddelt [Person B].

Da der ikke er påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse herefter.

Pressenævnet bemærker i øvrigt, at spørgsmålet om eksistensen af ophavsretlige rettigheder til Sneum Digesø henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence, herunder hvorvidt enkeltpersoner eller andre har rettigheder beskyttet af ophavsretsloven.

I overensstemmelse hermed er der ikke taget stilling til disse forhold i nævnets kendelse af 30. august 2010.

[Person B] har i henhold til fuldmagt fra Fugle og Naturs ansvarshavende redaktør, [Person F], anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2010-6-1005, som nævnet traf afgørelse i den 30. august 2010.

Afgørelsen vedrørte en klage fra [oprindelig klager, person D] over en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings medlemsblad Fugle og Natur.

I kendelsen hed det

”Formalia

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår navnlig spørgsmålet, hvorvidt Fugle og Natur har krediteret den rigtige person for at have ”kreeret” Sneum Digesø.

Efter klagers oplysninger havde han i 1992-93 ansvaret for retableringen af fuglesøen.

Han er derved indirekte nævnt i sammenhængen og har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelse.

Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Da klagen vedrører en artikel bragt 7. august 2009, og forholdet vedrørende god presseskik først fremføres ved klagen af 20. maj 2010 til Pressenævnet, er 4-ugers klagefristen overskredet.

Denne del af klagen afvises derfor som for sent fremkommet, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem.

Nævnets adresse skal samtidig oplyses, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1.

Ved e-mail af 14. oktober 2009 klagede [oprindelig klager, person D] til Fugle og Natur over artiklen.

Denne klage blev således indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb.

Da bladet realitetsbehandlede klagen uden at tage forbehold for fristoverskridelsen, anser nævnet denne fremgangsmåde som indeholdende et afkald på klagefristen.

Henset til, at Fugle og Natur ikke har givet klager den i loven foreskrevne klagevejledning og korrespondancen mellem Fugle og Natur og klager i øvrigt, finder nævnet ikke grundlag for at anse klagen over mediets afslag på genmæle som for sent fremkommet.

Denne del af klagen realitetsbehandles.

Realitetsbehandlingen

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at Fugle og Natur ikke har dokumenteret, at oplysningen om, at [Person A] i 1995 ”kreerede” Sneum Digesø, er utvivlsom rigtig.

Derimod fremgår det af sagen, at klager under sin ansættelse hos Ribe Amt i 1992-93 arbejdede med retableringen af Sneum Digesø, ligesom [oprindelig klager, person D] har fremlagt et sødesign af 14. januar 1992 i sit navn.

Efter det oplyste anvender klager retableringsplanen som reference, hvorfor oplysningen kan være egnet til at påføre klager skade af betydning. [oprindelig klager, person D] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fugle og Natur efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende

” Genmæle vedrørende Sneum Digesø

Fugle og Natur nr. 3-2009 bragte en artikel om nye fuglesøer i Danmark, hvoraf det fremgik at Sneum Digesø er landets bedste nye fuglesø, målt på antallet af registrerede arter i DOFbasen.

Af en billedtekst til artiklen fremgik udsagnet

”Biolog [Person A] er manden bag alle tiders fuglesø i marsken syd for Esbjerg.

Som ansat i Ribe Amt kreerede han Sneum digesø tilbage i 1995…”

Dette udsagn er ikke dokumenteret.

Ifølge [oprindelig klager, person D] var det ham, der designede landskabs- og retableringsplanen for Sneum Engsø i 1992, hvor han var ansat hos Ribe Amt.

Til at underbygge dette, har [oprindelig klager, person D] fremlagt et sødesign af 14. december 1992 i sit navn.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

[Person B] har ved fuldmagt fra Fugle og Natur til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført, at Pressenævnet i overensstemmelse med sine retningslinjer om retlig interesse burde have afvist sagen, da [oprindelig klager, person D] ikke er klageberettiget.

Nævnet har behandlet klagen fra [oprindelig klager, person D] uden at give hverken freelance journalist [Person B] eller kilden [Person A] lejlighed til at fremlægge deres syn på klagers påstande. [oprindelig klager, person D] fremsætter en alvorlig anklage mod [Person A], som beskyldes for at lyve.

Denne anklage falder tilbage på [Person B] som journalist, der påstås at have set gennem fingre med de urigtige oplysninger.

Pressenævnets kendelse om genmæle baseres udelukkende på klagerens påstande, og kendelsen er formuleret så uheldigt, at den kan læses, som om nævnet giver klageren medhold, dvs. at journalistens kilde har løjet sig til ”æren” for det omtalte sødesign.

En sådan urigtig kendelse er endvidere skadelig for [Person B]s professionelle anseelse.

Klagers dokumentation er tidligere grundigt undersøgt og fundet urigtig. [oprindelig klager, person D] er ikke biolog og har ikke været ansat som projektleder ved daværende Ribe Amt.

Klagers daværende chef for Fredningskontoret ved Ribe Amt, [Person E], har til [Person B] oplyst følgende om [oprindelig klager, person D]s forhold til amtet

Klager har aldrig været fastansat, men har haft 2-3 delansættelser af tidsbegrænset varighed som uuddannet, praktisk medhjælp under Fredningskontoret i perioden 1991-93.

Han blev oprindeligt knyttet til afdelingen på grund af sit særlige kendskab til naturforholdene i Billund Kommune, hvor amtet havde fået økonomisk mulighed for at anlægge en stribe vandhuller til padder.

For Fredningskontoret udarbejdede klageren bl.a. en registrant over de eksisterende vandhuller.

Klageren var amtets ”praktiske mand på vandhuller”.

Efterfølgende har klager for amtet arbejdet med forberedende sagsbehandling i forbindelse med de såkaldte § 3-sager efter naturbeskyttelsesloven.

Klageren var ikke ophavsmand til Sneum Digesø og har ikke haft en ”projektleder-ansættelse”.

Fredningskontorets anbefalinger til amtets vejafdeling var ikke resultatet af en enkeltpersons indsats.

Sneum Digesø har ikke været et projekt i amtets Fredningsafdeling, som alene fungerede som rådgivende i forhold til amtets vejafdeling, der var projekterende myndighed.

Fugle og Natur har fremlagt Fredningskontorets notat af 31. januar 1992 (med initialerne [Person D’s initialer]) ”Overordnede hensigter og retningslinjer for retablering af klæggrav på Allerup Enge”, hvoraf bl.a. følgende fremgår

”Forslagets overordnede rammer er principielle.

Dog vil en række detaljer først endeligt blive afklaret ifm. beslutning om projektets gennemførelse.”

I et brev af 9. marts 1992 fra Landinspektørgården, Bramming, til Teknisk Forvaltning foreslås en række ændringer.

Brevet afsluttes med følgende

”Jeg skal foreslå, at det foreliggende foreløbige forslag drøftes, hvorefter der kan foretages de fornødne rettelser og ændringer med henblik på fastlæggelse af den endelige model.”

Fugle og Natur har videre afvist, at der er ophavsretlige forhold, der gør, at klager som offentlig ansat kan påberåbe sig en særlig copyright til sødesignet med henvisning til, at han har deltaget i sagsbehandlingen, og at han derved som offentlig ansat skulle have et retskrav på at blive nævnt i artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Uanset Fugle og Natur er fremkommet med nye faktiske oplysninger, herunder i form af breve af 30. januar og 9. marts 1992, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage behandlingen.

Oplysningernes efterfølgende fremkomst kan ikke anses for et undskyldeligt forhold.

Disse breve var således allerede tilgængelige, men blev ikke fremlagt under Pressenævnets behandling af sag nr. 2010-6-1005.

Tilsvarende gælder de oplysninger, som den daværende chef for Fredningskontoret ved Ribe Amt har meddelt [Person B].

Da der ikke er påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse herefter.

Pressenævnet bemærker i øvrigt, at spørgsmålet om eksistensen af ophavsretlige rettigheder til Sneum Digesø henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence, herunder hvorvidt enkeltpersoner eller andre har rettigheder beskyttet af ophavsretsloven.

I overensstemmelse hermed er der ikke taget stilling til disse forhold i nævnets kendelse af 30. august 2010.

Afgjort den 29. september 2010