Legislator Case Law & Legislation
W20100953325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1053

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9533 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1053

KEN#LOKDOK23 2010 9533 Valid

Resumé

Klager – en person – klagede over notitsen ”Fratrædelse” i fagbladet Chaufføren og på 3f.dk/Koebenhavns-chauffoerer.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

www.3f.dk/Koebenhavns-chauffoerer

Da den internetside, hvorpå den påklagede artikel er gjort tilgængelig, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Denne del af klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence og afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Fagbladet Chaufføren

Nævnet finder, at e-mailen af 9. juli 2010 må opfattes som både en klage over tilsidesættelse af god presseskik og en anmodning om genmæle.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager har udformet et forslag til ordlyden af rettelsen.

Mediets afgørelse vedrørende klage over god presseskik og anmodning om genmæle kan senest fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2, 2. pkt., og § 36, stk. 3.

Under hensyn til, at Chaufføren ikke har givet den i loven foreskrevne klagevejledning ved afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1, og til indholdet af klagers henvendelse af 30. juli 2010, finder nævnet ikke grundlag for at anse klagen over hverken god presseskik eller afslag på genmæle som fremkommet for sent.

Klagen over Chaufføren realitetsbehandles derfor.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkterne A.1. og A.7.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet, om den påklagede notits indeholder en korrekt gengivelse af begivenhedsforløbet, er omtvistet for nævnet.

Nævnet kan som sagen foreligger oplyst og med de begrænsede muligheder, der er for bevisførelse for nævnet, ikke tage stilling til spørgsmålet.

Herefter – og under hensyn til indholdet af den underskrevne erklæring af 26. maj 2010 – kan nævnet ikke fastslå, at Chaufføren har tilsidesat god presseskik ved at bringe notitsen med det indhold, som den havde, og ved efterfølgende at afslå berigtigelse af indholdet.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til den underskrevne erklæring af 26. maj 2010 finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge bladet at bringe et genmæle.

KEN#LOKDOK23 2010 9533 Valid

Advokat Birgit Gylling Andersen har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over en artikel i fagbladet Chaufføren nr. 7/8 af 1. juli 2010 og identisk artikel på 3f.dk/koebenhavns-chauffoerer, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på at bringe en ”berigtigelse”.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede notits

Fagbladet Chaufføren nr. 7/8 2010 bragte under overskriften ”Fratrædelse” følgende

”Det skal hermed meddeles, at næstformand [Klager] har anmodet om at fratræde sin post/stilling med øjeblikkelig virkning, med baggrund i personlige/helbredsmæssige årsager.

Det er med stor beklagelse, at forretningsudvalget har modtaget og behandlet anmodningen, og vi har grundet omstændighederne, naturligvis accepteret [Klager]s ønske.

Forretningsudvalget ønsker [Klager] al muligt held og lykke med sit fremtidige arbejdsliv uden for Chaufførernes Fagforening

[Person A]

Formand”

Notitsen er tillige gjort tilgængelig på www.3f.dk/koebenhavns-chauffoerer.

Yderligere oplysninger

Næstformand [Klager] mødtes den 26. maj 2010 med formand og ansvarshavende redaktør af fagbladet [Person A], en faglig sekretær og en faglig konsulent.

Under dette møde underskrev klager følgende dokument

”FRATRÆDELSE

Undertegnet skal anmode forretningsudvalget samt hovedbestyrelsen i Chaufførernes Fagforening om, at fratræde min post som næstformand med øjeblikkelig virkning med baggrund i personlige/helbredsmæssige årsager.”

Klager meddelte den 27. maj 2010 via sin advokat Chaufførernes Fagforening, at hun hverken anerkendte at have lækket oplysninger om fortrolige forhandlinger i forligsinstitutionen eller vedstod sig gårdagens underskrift.

Parternes advokater korresponderede den følgende måned om et muligt forlig.

Ved e-mail af 25. juni 2010 blev klagers advokats sidste forligsforslag fremsat med acceptfrist den 29. juni 2010.

Fagforeningens advokat meddelte ved e-mail af 5. juli 2010, at fagforeningen ikke kunne acceptere forligstilbuddet.

Klagers advokat meddelte herefter ved e-mail af 6. juli 2010 fagforeningens advokat, at hun forventede at sende stævning til retten den følgende dag.

Klager anmodede via sin advokat ved e-mail 9. juli 2010 fagbladet om at få bragt følgende

”Som advokat for næstformand [Klager] er jeg blevet anmodet om på [Klager]’s vegne at sige farvel og tak for godt samarbejde til kolleger og medlemmer af Chaufførernes Fagforening – og det er med dyb beklagelse, at [Klager] har følt sig tvunget til at forlade sin arbejdsplads efter knapt 17 år.

Med venlig hilsen

Birgit Gylling Andersen, advokat”

Fagbladet svarede ved e-mail af 13. juli 2010

”Redaktionen i ”Chaufføren” har besluttet, at der ikke skal foretages yderligere omtale af den verserende sag i medlemsbladet.

Dit indlæg vil derfor ikke blive bragt i ”Chaufføren”.

Klagers advokat fremsendte ved e-mail af 30. juli 2010 følgende til Chaufføren

”Jeg har af [Klager] fået oplyst, at bladet Chaufføren er tilgængelig flere forskellige steder, herunder også på afdelingens hjemmeside.

Det er således muligt at finde artiklen ved at google [Klager]’s navn på internettet.

…

Du har imidlertid ved mail af 13. juli 2010 oplyst, at der ikke vil blive foretaget yderligere omtale af den verserende sag i Chaufføren.

Jeg skal i den forbindelse gøre dig opmærksom på, at redaktionen ifølge medieansvarslovens § 34 og pkt.

A.7 i de vejledende regler for god presseskik, er forpligtet til at berigtige de forkerte oplysninger, som er bragt i Chaufføren.

…

Jeg hører gerne inden 10 dage fra dato, hvordan og hvornår berigtigelse finder sted.

Såfremt Chaufføren ikke vil berigtige oplysningerne, tager jeg forbehold for at indbringe sagen for Pressenævnet.”

E-mailen af 30. juli 2010 henstår ubesvaret.

Klagen over fagbladet er modtaget i Pressenævnet den 13. august 2010 (ved fax af 12. august 2010 kl. 18.40).

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Birgit Gylling Andersen har anført, at notitsen ikke indeholder en korrekt gengivelse af forløbet.

Det er ikke korrekt, at [Klager] har anmodet om at fratræde sin post efter eget initiativ og ønske.

På mødet den 26. maj 2010 præsenterede formand [Person A] klager for et ultimatum om at ophøre som næstformand i fagforeningen (klager er politisk valgt).

Hun fik ti minutter til at acceptere at skrive under på en erklæring om frivillig fratræden.

Alternativt ville formanden indbringe sagen for hovedbestyrelsen med indstilling om, at hun skulle fjernes fra posten som næstformand med øjeblikkelig virkning.

Klager følte sig truet til at tiltræde erklæringen og underskrev erklæringen, efter at der var foretaget en mindre korrektion.

Dagen efter meddelte hun foreningen, at hun ikke vedstod sig erklæringen.

Herefter bortviste fagforeningen klager, så hun ikke fik mulighed for at genindtræde i stillingen.

Klager har nu udtaget stævning med krav om erstatning for uberettiget bortvisning.

Ud over at notitsen ikke indeholder en korrekt gengivelse, er det meget uheldigt for [Klager] som jobsøgende, at artiklen kommer frem som et af de første hits ved en Google-søgning på klagers navn.

Det kan være skadeligt for hende, at det fremgår, at hun er fratrådt af ”personlige/helbredsmæssige årsager”.

Klager ønsker derfor, at det pålægges bladet at bringe en berigtigelse, og at det pålægges at fjerne og berigtige de forkerte oplysninger på fagforeningens hjemmeside.

2.2 Chaufførens synspunkter

Fagbladet Chaufføren har over for Pressenævnet anført, at 4-ugers klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., er overskredet.

Den 13. juli 2010 fremkom mediets afgørelse til klagers advokat.

Klagefristen på 28 dage udløb derfor den 10. august 2010.

Klagen blev imidlertid først indbragt for Pressenævnet den 12. august 2010, hvorfor klagefristen er overskredet.

Bladet har bestridt, at klagen kan opfattes som en klage over afslag på en anmodning om ”genmæle”, jf. medieansvarslovens § 40, jf. § 36.

Klagerens brev af 9. juli 2010 indeholdt et ønske om en ”berigtigelse”.

Fagbladet har videre anført, at hjemmesiden 3f.dk/koebenhavns-chauffoerer i modsætning til 3f.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1.

Der er tale om en selvstændig juridisk enhed, og der er ikke redaktionelt sammenfald mellem de to hjemmesider. 3f.dk/koebenhavns-chauffoerer er derfor ikke underlagt Pressenævnets kompetence.

Om sagens realitet har Fagbladet anført, at [Person A] havde fået kendskab til, at der var lækket nogle interne oplysninger, som var meddelt klageren, og han indkaldte derfor klager til et møde.

[Klager] erkendte på mødet den 26. maj 2010 at have haft en løbende telefonisk kontakt med den person, der havde videregivet de fortrolige oplysninger.

Drøftelserne endte med, at klageren valgte at nedlægge sit mandat som næstformand.

Fratrædelsesanmodningen er konciperet af parterne i fællesskab.

Yderste led i fratrædelseserklæringen ”helbredsmæssige årsager” blev tilføjet af klager.

Man opfordrede [Klager] til at søge rådgivning inden underskrift, men dette fandt hun ikke nødvendigt.

Det bestrides, at klager blev tvunget eller kunne have følt sig tvunget til at skrive under.

Fratrædelsesanmodningen er korrekt gengivet i Chaufføren, der udkom 1. juli 2010.

Efterfølgende var der en længere korrespondance mellem parternes advokater indtil den 5. juli 2010.

Chaufføren har herudover anført, at det ikke er korrekt, at en Google-søgning på ”[Klager]” fører til et link til notitsen.

Der er i den forbindelse fremlagt kopi af de første ti siders søgeresultater.

3 Pressenævnets afgørelse og begrundelse

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

www.3f.dk/Koebenhavns-chauffoerer

Da den internetside, hvorpå den påklagede artikel er gjort tilgængelig, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Denne del af klagen hører derfor ikke under nævnets kompetence og afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Fagbladet Chaufføren

Nævnet finder, at e-mailen af 9. juli 2010 må opfattes som både en klage over tilsidesættelse af god presseskik og en anmodning om genmæle.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager har udformet et forslag til ordlyden af rettelsen.

Mediets afgørelse vedrørende klage over god presseskik og anmodning om genmæle kan senest fire uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2, 2. pkt., og § 36, stk. 3.

Under hensyn til, at Chaufføren ikke har givet den i loven foreskrevne klagevejledning ved afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1, og til indholdet af klagers henvendelse af 30. juli 2010, finder nævnet ikke grundlag for at anse klagen over hverken god presseskik eller afslag på genmæle som fremkommet for sent.

Klagen over Chaufføren realitetsbehandles derfor.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkterne A.1. og A.7.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet, om den påklagede notits indeholder en korrekt gengivelse af begivenhedsforløbet, er omtvistet for nævnet.

Nævnet kan som sagen foreligger oplyst og med de begrænsede muligheder, der er for bevisførelse for nævnet, ikke tage stilling til spørgsmålet.

Herefter – og under hensyn til indholdet af den underskrevne erklæring af 26. maj 2010 – kan nævnet ikke fastslå, at Chaufføren har tilsidesat god presseskik ved at bringe notitsen med det indhold, som den havde, og ved efterfølgende at afslå berigtigelse af indholdet.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til den underskrevne erklæring af 26. maj 2010 finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge bladet at bringe et genmæle.

Afgjort den 21. september 2010

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →