Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1041

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1041

Resumé

Klager – en person – klagede over persongalleriet ”Andre kreative svindlere” i B.T.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Endvidere følger det, at en domfældt person, bør forskånes for at få fremdraget ham en tidligere overgået straffedom.

Straffesagen mod [Klager] hører til de mest omfattende og omtalte straffesager om økonomisk kriminalitet, og Pressenævnet finder på den baggrund, at straffesagen fortsat – 13 år efter landsrettens dom – har en sådan offentlig og retshistorisk interesse, at det ikke var i strid med god presseskik, at B.T. omtalte straffesagen og i den forbindelse nævnte [Klager]s navn.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af B.T.

Nævnet finder imidlertid, at B.T. den 24. juli 2010 burde have omtalt den endelige dom afsagt af Landsretten i 1997, og nævnet udtaler derfor sin kritik af avisen for ikke inden offentliggørelsen at kontrollere, om dommen afsagt i 1996 var endelig.

Da forholdet imidlertid er berigtiget den 28. juli 2010, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 24. juli 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 24. juli 2010 forsideoverskriften ”DERFOR SVINDLER DE” og med mindre skrifttype ”GENIER DER BLEV KRIMINIELLE” samt ”Drevet af meget mere end grådighed – læs portrætterne”.

Samme dag inde i avisen (siderne 6-9) bragte B.T. under temaet ”STORSVINDLEREN” en række artikler om personer dømt for økonomisk kriminalitet.

Artiklerne gisnede blandt andet om, hvordan ”storsvindlerne” ved hjælp af veltalenhed og manipulation havde kunnet gennemføre deres foretagende.

Artikelseriens udgangspunkt var en dansk rigmand, der var eftersøgt af Interpol.

Til artiklen ” SAMFUNDET FORSTÅR OS IKKE” med underoverskriften ”Svindlere lider af storhedsvanvid og mener selv de har ret, siger eksperter” var indsat et persongalleri under henvisningen ”Andre kreative svindlere”.

Af galleriet fremgik bl.a. følgende

” [Klager]

[Klager] fik i 1996 fem års fængsel for bedrageri, underslæb og skattesvig.”

Klager var modsat andre i persongalleriet ikke fremstillet med billede.

B.T. bragte den 28. juli 2010 følgende under ”Rettelser” (på side 2)

”24. juli skrev B.T., at [Klager] blev idømt fem års fængsel for bedrageri, underslæb og skattesvig.

Det var fire års fængsel.

B.T. beklager.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at B.T. har bragt hans navn, fængselsstraffen og en kort beskrivelse af sagen.

Oplysningerne er ikke korrekte.

Sagen fra 1996 blev således anket i 1997 i Østre Landsret og ændret til fire års fængsel samme år.

[Klager] har videre anført, at ingen klar almen interesse kræver offentlig omtale af hans sag, der er pådømt for 13 år siden.

De pådømte forhold vedrører perioden 1987-1991.

Klager har afsonet sin straf og lever i dag et normalt liv.

En omtale som den bragte er skadelig i forhold til klagers omgivelser, job og kunder.

B.T. har hverken henvendt sig for at få en kommentar eller klagers samtykke til at bringe navnet eller omtale af sagen.

[Klager] har herudover henvist til Pressenævnets kendelse af 16. september 2009 i sag nr. 2009-6-0847

[Klager] mod Berlingske Tidende.

I denne sag havde [Klager] klaget over, at Berlingske Tidende i forbindelse med en omtale af straffesagen mod [Person A] havde bragt oplysning om syv tidligere domfældte personers straffe for økonomisk kriminalitet.

Avisen havde herunder bragt et billede af [Klager] ledsaget af teksten

”[KLAGER] 4 ÅR

VEKSELERER

Dømt for bedrageri, underslæb og skattesvig i forbindelse med valutaspekulation.

Landsretten 1997.”

Pressenævnet udtalte i sagen

”Pressenævnet finder, at straffesagen på tidspunktet for omtalen i Berlingske Tidende - 12 år efter landsrettens dom - havde en begrænset offentlig interesse i relation til [Klager], men at dommen på tidspunktet havde en offentlig interesse i relation til straffeudmålingen i den omtalte bedragerisag.

Under hensyn til karakteren af [Klager]s sag, og at denne flere gange tidligere har været omtalt (herunder i Berlingske Tidende den 8. juni 2008 i artiklen ”Mænd med misbrugte talenter”) uden, at omtalen har givet anledning til klage fra [Klager], finder nævnet hverken grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidende for at omtale dommen eller for ikke at sløre klager.”

2.2 B.T.s synspunkter

B.T. har anført, at sagen er af klar almen interesse i et journalistisk og historisk kompleks om storsvindlere.

Sagen er stor og omfattende.

Sagen var en af de mest omtalte, da den stod på.

Klagers kunder tabte over en halv milliard kroner i valutaspekulation, og sagen er gennem årene nævnt som eksempel på den tids grådighed.

Dommen er med til at tilrettelægge retstilstanden på dette område og er af samfundsmæssig relevans, uanset dommen nu er afsonet.

Det ville være absurd at pålægge medierne at glemme dommen eller anonymisere navnet, da sagens hovedperson var kendt af offentligheden, og sagen er velkendt i erhvervskredse.

Hertil kommer, at omtalen fylder lidt i et stort kompleks om storsvindlere, ligesom omtalen ikke er ledsaget af et billede.

Avisens oprindelige oplysning om fem års fængsel var korrekt, men det er også rigtigt, at dommen blev anket og året efter ændret til fire år i stedet for fem års fængsel.

For fuldstændighedens skyld rettede avisen tallet fra fem til fire år den 28. juli 2010.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Endvidere følger det, at en domfældt person, bør forskånes for at få fremdraget ham en tidligere overgået straffedom.

Straffesagen mod [Klager] hører til de mest omfattende og omtalte straffesager om økonomisk kriminalitet, og Pressenævnet finder på den baggrund, at straffesagen fortsat – 13 år efter landsrettens dom – har en sådan offentlig og retshistorisk interesse, at det ikke var i strid med god presseskik, at B.T. omtalte straffesagen og i den forbindelse nævnte [Klager]s navn.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af B.T.

Nævnet finder imidlertid, at B.T. den 24. juli 2010 burde have omtalt den endelige dom afsagt af Landsretten i 1997, og nævnet udtaler derfor sin kritik af avisen for ikke inden offentliggørelsen at kontrollere, om dommen afsagt i 1996 var endelig.

Da forholdet imidlertid er berigtiget den 28. juli 2010, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 21. september 2010