Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1006
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1006
Resumé
3klager – Glostrup Kommune, en medarbejder (Klager 1) og borgmesteren (Klager 2) – klagede blandt andet over forbrugerprogrammet Kontants omtale af kommunens hussalg på DR1.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at udsagnet om, at kommunen ”snød” familien, og at borgmester ”bryder valgløfte” er vurderinger og ikke faktiske oplysninger.
Klagerne er allerede af denne grund ikke er berettiget til genmæle over for disse udsagn.
Efter det oplyste lægges det til grund, at et areal på [Vejnavn] 2 i 1994 blev oprenset for forurening, og at Glostrup Kommune var bekendt med denne forurening.
Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om Glostrup Kommune skulle have oplyst køberne om denne forurening/afværge-foranstaltningerne i forbindelse med et senere salg.
Det ligger også uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om den nu konstaterede forurening stammer fra samme forureningskilde.
Pressenævnet finder, at udsagnet ”kommunen udmærket godt vidste, at grunden var forurenet, da de solgte huset” må antages at angå såvel den oprensede forurening som forureningen under kældergulvet, da Danmarks Radio ikke skelner mellem de to forhold.
Nævnet finder det ikke dokumenteret, at kommunen havde et kendskab til forureningen under kældergulvet, og da udsagnet er egnet til at påføre kommunen skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Følgende udsagn fremgår imidlertid af udsendelsen den 23. marts 2010 ”de [kommunen] fik meget belejligt udarbejdet en rapport, der konkluderede, at familien højst uheldigt også måtte være ramt af en anden olieforurening, end den kommunen kendte til, da det solgte huset og vupti
Så var kommunen ikke længere ansvarlig for forureningen i kælderen, siger de”.
Da klagers synspunkt allerede fremgik af udsendelsen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af et genmæle.
På baggrund af embedslægens rapport lægges det til grund, at oplysningen om, at kommunen var bekendt med, at der var en sundheds fare , er korrekt.
Efter det oplyste kunne embedslægen ikke afgøre, om det var sundhedsskadeligt at bo i huset den 23. marts 2010.
Der forelå således ikke oplysninger om en akut sundhedsfare på dette tidspunkt, hvilket borgmesteren i interviewet gør opmærksom på.
Det udtales ikke direkte i udsendelsen, at pigen [Person B] skulle være blevet ”alvorlig syg” og indlagt på grund af forureningen, men dette antydes, blandt andet ved, at borgmesteren stilles spørgsmålet ”Nu har du så en indlæggelse, du har vejrtrækningsproblemer…”.
Nævnet finder imidlertid, at antydningen af, at [Person B] er blevet syg på grund af forureningen, ikke er så markant, at der er grundlag for et genmæle.
I indslaget den 23. marts 2010 siger studieværten efter udsagnet fra professor Steen Rønsholdt om kommunens mulighed for at indgå forlig, at ”... så ved du altså, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer dig i at holde dit løfte og købe huset tilbage”.
Efter det oplyste lægges det til grund, at professor Steen Rønsholdt alene har udtalt sig om, hvorvidt der generelt er mulighed for at indgå forlig i en verserende sag på trods af kommunalfuldmagten.
Professorens udtalelse dokumenterer derfor ikke, at studieværtens konstatering er korrekt.
Da oplysningen ikke er utvivlsom korrekt, og den er egnet til at påføre klagerne skade af betydning, er de som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.
Borgmesteren udtaler sig imidlertid herom i interviewet og påpeger i den forbindelse, at han er lovgivningsmæssigt bundet.
Nævnet finder derfor ikke anledning til at pålægge Danmarks Radio at bringe et genmæle indeholdende samme kommentar.
Klagerne er herefter i det hele ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Efter det oplyste var Danmarks Radio til stede med et kamerahold under besigtigelsen af [Vejnavn] 2 den 3. marts 2010 uden forudgående aftale med kommunen eller [Klager 1].
Pressenævnet finder, at det hverken for udsendelsens budskab eller almen interesse var nødvendigt at bringe [Klager 1]s billede eller navn.
Nævnet finder det navnlig unødvendigt at fremhæve hende som sket i udsendelsen den 23. marts 2010.
Udsendelsen var kritisk over for kommunens dispositioner, og Danmarks Radio burde derfor have undladt at identificere [Klager 1], der ikke var en ledende medarbejder.
Nævnet udtaler derfor sin kritik af Danmarks Radio.
Pressenævnet finder, at overskriften ”Familie gasset ud af kommunen” forekommer at være for stærk og uden dækning i artiklen, men nævnet lægger vægt på, at overskriften fremstår som en satirisk kommentar til den uheldige udvikling, der beskrives i artiklen.
Det fremgår klart af artiklen, at anvendelsen af fugemassen var en beklagelig fejl hos Rambøll, og at der ikke er tale om en bevidst handling eller noget, der kan sidestilles med jødeudryddelserne under 2.
Verdenskrig.
Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskriftens formulering.
Nævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt – ud over det ovenfor kritiserede forhold – har tilsidesat god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre et kendelsesresume.
Glostrup Kommune har ved kommunaldirektør [Person A] klaget på egne vegne og i henhold til fuldmagter fra miljømedarbejder [Klager 1] og borgmester [Klager 2] til Pressenævnet over udsendelser på DR1 den 23. marts, 6. april og 22. juni 2010 samt artikler bragt på dr.dk den 23. og 26. marts 2010, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen omfatter endvidere Danmarks Radios afslag på genmæle.
1 Sagsfremstilling
Dr.dk bragte den 23. marts 2010 kl. 16.01 på KONTANTs hjemmeside artiklen ” Borgmester bryder valgløfte ”, hvor følgende fremgik
”I kommunalvalgkampen sidste år lovede venstremanden [Klager 2] at hjælpe en nødstedt familie, som var blevet omtalt her i KONTANT.
Glostrup Kommune havde snydt familien i en hushandel, og det var [Klager 2] rystet over i valgkampen.
Det var medvirkende til, at vælgerne stemte ham ind som borgmester, men her tre måneder efter sin tiltrædelse har han ikke gjort noget for at hjælpe familien alligevel.
…
I valgkampen skrev Venstres [Klager 2] blandt andet, at han er ”overrasket og chokeret over sagens omfang, og de ulykkelige forhold og konsekvenser for køber og dennes familie”.
Men efter han selv er blevet borgmester, har han ikke gjort noget for at hjælpe familien.
En ting er at man er ked af, at tingene er som de er, man kan også være rystet over det, og det her er meget frygteligt.
En anden ting er, om man lige i situationen har den lovgivningsmæssige mulighed for at gøre noget.
[Klager 2] siger til Kontant, at stod det til ham, ville han lave et forlig med familien hurtigst muligt.
Men han tilføjer, at han ikke MÅ foretage sig noget på grund af den verserende retssag.
Men det er noget tyndt juridisk grundlag, der gør, at borgmesteren løber fra sit valgløfte.
Lovgivningen forhindrer nemlig ikke borgmesteren i at indgå forlig, siger professor dr. jur. ved Københavns Universitet, Steen Rønsholdt.
- Man må selvfølgelig ikke på usaglig vis begunstige den enkelte borger, men når der er tale om en tvist, en retssag som den her, hvor det jo ikke bestrides, at ejendommen, der er solgt, lider af en mangel, så vil der være et bredt råderum for kommunen til at afslutte sagen ved et forlig.
…”
DR1 sendte samme dag 2010 kl. 21.25 i forbrugermagasinet KONTANT et indslag om en familie, som havde købt et hus af Glostrup Kommune.
Det havde efterfølgende vist sig, at grunden var olieforurenet.
Af introduktionen til indslaget fremgik følgende
” Studievært
Vi fanger også borgmesteren i Glostrup Kommune i brudte valgløfter.
Borgmesteren hjalp aldrig familien som lovet, og nu er den lille blevet alvorligt syg.”
Af indslaget vedrørende hussalget fremgik følgende
” Studievært
I oktober afslørede vi en rigtig stinker af en historie om en kommune, der snød en familie i en hushandel.
Borgmesteren han forsøgte at løbe fra sit ansvar, men han løb ikke hurtigt nok.
[Der vises et klip fra KONTANTs udsendelse den 6. oktober 2009 med den daværende borgmester, Person E].
Alt tyder på, at netop den sag væltede borgmesteren ved valget i november.
For midt under valgkampen dukker den anden borgmesterkandidat fra Venstre op og lover, at han vil hjælpe familien.
Men har den nye borgmester nu husket sit løfte?
Det spørger jeg ham om lige om lidt.
[Der vises udklip fra KONTANTs udsendelse den 6. oktober 2009.]
Speak
For et halvt år siden fortalte vi om familien her.
De havde købt et ældre hus her på [Vejnavn] 2 af Glostrup Kommune.
Skødet var underskrevet af selve borgmesteren [tidl. borgmester Person E].
Før de købte huset, spurgte de kommunen, om der var forurening på grunden.
Svaret var nej.
[Person C], ejer af [Vejnavn] 2, arkitekt
Jeg var fuldstændig overbevist om, at så var alt i orden.
Speak
I forbindelse med renoveringen af huset stødte familien alligevel på en stor olieforurening under husets kældergulv.
…
Speak
Det viste sig højst overraskende, at kommunen udmærket godt vidste, at grunden var forurenet, da de solgte huset.
Kommunen stillede oven i købet en pumpe op midt i husets indkørsel, fordi de vidste, at forureningen ville blive ved med at løbe ind på grunden.
Studievært (på besøg på [Vejnavn] 2)
Der står en pumpe og pumper en masse spildolie væk fra din grund, uden du aner det.
Speak
Kommunen solgte altså huset uden hverken at fortælle om forurening eller oliepumper i indkørslen til familien, der bare troede, at det var kloakken, der gemte sig under de tunge dæksler.
[Person D], ejer af [Vejnavn] 2, arkitekt
Det er så chokerende, som det kan være.
Studievært
Og det korte af det lange er
Havde du købt dit hus, hvis du havde vidst, der var olie på hele grunden?
[Person D]
Aldrig nogensinde.
Speak
Familien ville hæve hushandlen med kommunen, men det ville kommunen ikke.
De fik i stedet udarbejdet en rapport, der konkluderede, at familien højst uheldigt også måtte være ramt af en anden olieforurening, end den kommunen kendte til, da de solgte huset og vupti
Så var kommunen ikke længere ansvarlig for forureningen i kælderen, siger de.
Familien lagde derfor sag an mod kommunen.
Og der er heller ingen tvivl om, at kommunen har handlet stærkt kritisabelt, sagde en af landets førende boligrådgivere, som vi forelagde sagen.
Henrik Høpner, boligadvokat
Det er min vurdering, at der er tale om grov uagtsomhed, sågar svig.
Man skal kunne stole på de oplysninger, der kommer fra en kommune.
Kan man ikke det, så bryder vores system sammen.
Speak
Borgmesteren ville slet ikke i dialog med hverken familien eller KONTANT.
Studievært
De kan ikke opholde sig i huset.
De kan ikke sælge det.
Hvordan har du det med det?
[Person E], tidligere borgmester i Glostrup Kommune
Familien har anlagt en retssag.
Jeg udtaler mig ikke, så længe retssagen verserer.
Speak
I mellemtiden begyndte familien at blive bekymret for deres helbred.
Kommunens egen rapport viste nemlig, at de gasser, der steg op fra hullet, overskred grænseværdien for det tilladte 60 gange.
[Person C]
At vi i uvidenhed hver dag er stået op til et forurenet hus.
Leget i haven, hvor der er forurening.
Det er jo chokerende.
[Optagelser fra 6. oktober 2009 ophører.]
Studievært
Ja, sådan sagde familien dengang, men et helt år har kommunen forsikret familien om, at olien i deres kælder og på deres grund skam er helt ufarlig.
Speak
Spørgsmålet er så, om man kan stole på kommunen.
Siden vores sidste besøg hos familien er det gået voldsomt ned ad bakke for deres helbred.
Lille [Person B] på knapt et år er nu tvunget til at få stærk astmamedicin gennem en maske.
Det sker efter, hun sidste måned blev hastindlagt med vejrtrækningsproblemer [Der vises billeder af pigen, som får medicin og græder.] Familien ønsker bare at komme væk fra huset.
[Person C]
Det er naturligvis det højeste ønske, vi har lige nu.
Men på papiret er jeg jo fallit.
Jeg ejer en ejendom, der er 0 kr. værd.
Jeg har ikke en økonomi til at betale to boliger, to huse.
[Person D]
Det er ligesom at leve i et mareridt.
Det er ligesom at leve i, hvor man er stavnsbundet til et helvede.
Speak
Familien har ikke anden familie i nærheden og derfor ikke mulighed for at bo et andet sted.
I stedet har de garderet sig lidt ved at lukke nogle af husets rum af.
[Person D]
Vi er flyttet ud af rummet, fordi vi vil ikke udsætte familien for yderligere fare.
Speak
Det er kommunen, der som tilsynsmyndighed skal sørge for, at ingen mennesker bor i sundhedsfarlige huse.
Altså den samme kommune, der har solgt det forurenede hus, og som familien nu kører sag mod.
Hvis huset er sundhedsskadeligt har kommunen pligt til at genhuse familien et andet sted.
Men kommunen har jo fortalt familien, at deres sundhed ikke er i fare, selvom kommunens egen rapport viser, at de tilladte grænseværdier er overskredet 60 gange.
Men i dokumenter KONTANT har fået adgang til, fremgår det, at kommunen faktisk ikke aner, om der er sundhedsfare i huset eller ej.
Kommunens miljømedarbejder skriver selv, at hun har truffet afgørelsen om, at familien ikke er i sundhedsfare på et ret spinkelt grundlag.
Så i november prøver miljømedarbejderen at få bekræftet sin vurdering hos eksperterne hos embedslægen.
Arne Scheel Thomsen, ledende embedslæge, Region Hovedstaden
Der er risiko for indeklimapåvirkning her.
Men vi er nødt til at have et bedre beslutningsgrundlag for at kunne sige noget mere fornuftigt.
Vi mangler simpelthen en række undersøgelser.
Speak
Embedslægen vil altså have flere undersøgelser, før han kan sige noget om, hvor farligt det er at bo i huset.
Det er nu over fire måneder siden.
Arne Scheel Thomsen
Jeg kunne da godt have en forventning om, at man havde foretaget sig noget efter, at vi havde meldt ud, som vi gjorde.
Speak
Men miljømedarbejderen [et billede af [Klager 1] er fremhævet i skærmbilledet], der altså har familiens sundhedsmæssige skæbne i sine hænder, gør ikke noget.
Hun har travlt med noget andet.
Kommunen har nemlig hyret et af landets førende advokatkontorer her til at varetage kommunens interesser over for den lille familie i retssagen om hussalget.
Og i stedet for at lave undersøgelser viser papirerne, at miljømedarbejderen bruger tiden på i flere omgange at rose advokaternes arbejde i retssagen, selvom miljøafdelingen ikke rigtigt har noget med salget af huset at gøre.
[Der vises udklip fra en e-mail, hvoraf det fremgår: ”det var en fornøjelse at læse”.]
[Person D]
Min forståelse for retfærdighed – dét at blive behandlet på en fair måde – den har lidt knæk, alvorligt knæk.
Det må jeg sige.
Studievært
Midt i den hektiske valgkamp udtaler Venstremanden [Klager 2] – det er ham her – at han er chokeret over, hvor dårligt Glostrup Kommune har behandlet familien.
[Klager 2] lover, at han vil hjælpe familien, og det var noget, vælgerne kunne lide at høre.
Så [Klager 2], han bliver borgmester.
Og det er nu tre måneder siden, han satte sig i borgmesterstolen lige herinde bag mig.
Så skulle man jo tro, at [Klager 2] havde holdt sit løfte og hjulpet familien.
Speak
Men da borgmesteren træder til i januar, hører familien slet ikke fra ham.
Kommunen gør stadig ingenting, og da [Person B] sidste måned bliver hasteindlagt er familien i chok.
[Person C]
Det er forfærdeligt.
Det hele er helt forfærdeligt.
Speak
Så de trygler igen kommunen om at se på husets sundhed.
Og nu kontakter de også selv embedslægen.
Og for tre uger siden kommer både kommunen og embedslægen på besøg i boligen.
[Der vises billeder fra besøget på Vejnavn 2].
Speak
Samtidig med embedslægens besøg får familien sig endnu en trist nyhed fra uventet kant.
Firmaet Jord•Miljø, der er eksperter i jordforurening, hører ad omveje om sagen.
De kigger på kommunens rapport om huset og finder ud af, at noget er galt.
Anders Søvnsø, miljøingeniør, Jord • Miljø
I kommunens rapport, der forudsætter man, at forureningen ligger en meter nede under gulvet, og at man mellem forurening og gulvet har en meter tæt ler.
Speak
Men der er jo netop ikke et tykt jordlag og betongulv mellem forurening og kælder.
Der er et åbentstående hul.
Og når man tager højde for det, er grænseværdien for gasserne i kælderen ikke oversteget 60 gange, som kommunen siger.
Anders Søvnsø
Så når man frem til, at så ligger man på, at man overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterium med en faktor 20.000 i den størrelsesorden.
Interviewer
Og faktor 20.000, hvad vil det sige?
Anders Søvnsø
Det vil sige, man er 20.000 gange højere oppe end den acceptable værdi.
Speak
Kommunen har nu gennem sin rådgiver erkendt, at den et år gamle rapport bygger på et forkert grundlag i forhold til virkeligheden i huset.
Men det har de bare ikke fortalt familien.
Tværtimod har de igen og igen fastholdt, at der ikke er et problem i at bo i huset.
[Person D]
Nu er der gået et helt år.
Et helt år, hvor mine børn og familie har måtte, har simpelthen været udsat for en sundhedsfare.
En sundhedsfare, som senere hen skal vise sig, at kommunen er bekendt med.
Studievært
Den rapport vi lige har fået i hånden alle sammen, som viser, at grænseværdierne er overskredet med 20.000 gange.
Arne Scheel Thomsen
Ja, det lyder alvorligt.
Nu må vi jo lige kigge på det.
Speak
Embedslægen bad umiddelbart efter besøget kommunen om straks at forsegle og tætne kælderen.
Han afventer nu familiens lægejournaler, før han tager stilling til, om familien overhovedet må opholde sig i det forurenede hus.
Der er gået præcist et år siden, familien første gang kontaktede kommunen med bekymring over deres helbred.
Arne Scheel Thomsen
Det er ikke min opgave at vurdere den kommunale sagsbehandling.
Så i princippet har jeg ikke nogen kommentarer til, at forløbet har været så langt, som det har.
Andet end, at jeg må medgive, at jeg er rigtig ked af, at det ikke er afklaret.
Det kunne vi godt have forestillet os, at det kunne have været.
Interviewer
Det er kommunen, der har solgt huset.
Den tidligere borgmesters navn stod på skødet.
[Klager 1], miljømedarbejder, Glostrup Kommune
Der er forskel på, om det er kommunen, som grundsælger eller kommunen som miljømyndighed.
Vi agerer som miljømyndighed.
Michael Seifert, miljømedarbejder, Glostrup Kommune
Vi er myndighed.
Det er ikke os, du skal snakke med.
Så er det nogle andre.
Så skal du snakke med borgmesteren.
Interviewer
Og lad os så få nogle klare svar fra den nye borgmester.
Jeg ved, han sidder lige herinde.
[Klager 2], du siger her, at du er chokeret over sagens omfang og de ulykkelige forhold og konsekvenser for familien.
Skulle du så ikke lade tvivlen komme familien til gode, og som det allerførste punkt på din dagsorden få genhuset familien et andet sted, mens I undersøger olieforureningen til bunds?
[Klager 2], borgmester, Glostrup Kommune, Venstre
Jo, det er jo en nærliggende tanke, men vi er bare nødsaget til at agere på basis af fakta.
Interviewer
Ja, og nu er fakta, som jeg siger til dig, at embedslægen ikke afviser [ Interviewer bliver afbrudt].
[Klager 2]
Vi har bedt embedslægen om flere gange om at tage derud, og det, der sker nu, det er [ Interviewer afbryder].
Interviewer
Så det er embedslægens skyld nu?
[Klager 2]
Det er i hvert fald ikke sådan, at vi har fået, synes jeg, den helt store hjælp til at løse sagen fra embedslægen.
Vi har flere gange bedt dem om at komme ud.
Studievært
Ja, borgmesteren siger altså, at embedslægen flere gange modsatte sig at hjælpe i sagen.
Vi viste borgmesterens udtalelser til embedslægen.
Arne Scheel Thomsen, ledende embedslæge, Region Hovedstaden
Jamen, det er jeg da rigtig ked af at høre borgmesteren sige, fordi vi er én gang blevet bedt om at komme ud.
Interviewer
Som han siger, de flere gange har bedt jer om at komme ud, så er det ikke rigtigt?
Arne Scheel Thomsen
Det jeg kan konstatere, det er, at vi er blevet bedt om at komme ud én gang, og det har vi gjort.
Interviewer til borgmesteren
Nu har du så en indlæggelse, du har vejrtrækningsproblemer.
Undskyld mig, hvor meget skal der til?
[Klager 2]
Embedslægen har sagt til os, at efter deres opfattelse er der ikke nogen akut risiko.
Interviewer
Det er simpelthen ikke korrekt.
Der står her sort på hvidt.
I bliver rykket for at få foretaget de nødvendige undersøgelser i huset i november sidste år.
Du har siddet her i borgmesterkontoret siden januar, knapt tre måneder.
Der er ikke blevet foretaget ret meget yderligere i den sag.
Hvorfor lader ikke tvivlen komme til gode og får genhuset familien, indtil vi finder ud af, om det rigtig farligt at bo i det hus?
[Klager 2]
Jamen, dét vi har fået at vide af embedslægen hele tiden er.
Interviewer
Vil du ikke lige svare på spørgsmålet.
[Klager 2]
At det ikke er farligt.
Interviewer
Du kan sige med 100 % sikkerhed, det har du embedslægens ord for
Det er overhovedet ikke farligt at bo i huset?
[Klager 2]
Der er ikke nogen akut fare ved at bo i huset, efter der er.
Hvad vi har fået oplyst af embedslægen.
Interviewer
Det er du 100 % sikker på?
[Klager 2]
Ja.
[Interview med Arne Scheel Thomsen vises.]
Arne Scheel Thomsen
Det har vi slet ikke udtalt os om.
Interviewer
Men det siger han jo?
Arne Scheel Thomsen
Ja, jeg kan ikke kommentere det bedre end, hvad der rent faktisk er foregået.
Interviewer
Synes du, det er rimeligt, at han står og siger det?
Det er trods alt menneskers sundhed, det drejer sig om.
Arne Scheel Thomsen
Jeg vil overlade til dem, der ser på udsendelsen og jer journalister at træffe en konklusion.
[Tilbage til interviewet med borgmesteren.]
Interviewer
Jeg står her med et stykke papir fra Glostrup Kommune, et internt stykke papir.
Jeg tror ikke, det var meningen, at jeg skulle se det.
Speak
KONTANT har fået fat i et dokument, der afslører, at Glostrup Kommune spekulerer i aldrig at tage ansvar for olieforurening, når de handler huse.
Nøjagtigt som i sagen med familien.
Interviewer
Der står her sort på hvidt, at hvis Glostrup Kommune køber en forurenet grund, så vil I forlange erstatning, men hvis I sælger et hus, der er forurenet, altså med en forurenet grund, så har I ikke noget ansvar.
Er det god opførsel af en offentlig myndighed?
[Klager 2]
Ligefrem set, ud fra et sådan moralsk synspunkt, så er jeg sådan set ikke enig i, at det er det rigtige, men rent – hvad skal man sige – handelsmæssigt er det jo godt nok.
Interviewer
Du må kunne svare mig, ja eller nej.
Er det i orden?
[Klager 2]
Nej.
Interviewer
Så det vil du sørge for ikke sker fremover?
[Klager 2]
Vi kigger på den her [peger på den interne skrivelse] og tager den op i kommunalbestyrelsen.
Interviewer
Så den bliver annulleret simpelthen?
[Klager 2]
Det må vi se på, hvad der er flertal for, men dét jeg kan love dig, det er, at vi tager den op.
Interviewer
Du er borgmester.
Du kunne jo gå ned til den familie og sige
Jeg køber huset tilbage til samme pris.
Så var den sag ude af verdenen.
[Klager 2]
Ja, hvis jeg bare kunne det.
Interviewer
Jamen, det må du forklare mig.
Hvorfor kan du ikke det?
[Klager 2]
Jamen, det er sådan, at når vi har en retssag kørende, så har vi jo som kommune en holdning, og den holdning kan man sige, den har jeg ligesom arvet.
Interviewer
Hvordan kan du så føre valgkamp på, at du vil gøre noget ved sagen, og i det øjeblik du så får borgmester, de gyldne kæder på, så siger du
Jeg kan ikke gøre noget.
[Klager 2]
Fordi jeg er lovgivningsmæssigt bundet lige nu.
Lige midt i den her retssag, lige der hvor vi er, der er jeg bundet.
Der er kommunen bundet.
Der er jeg bundet.
Og det kan være svært at forstå.
Interviewer
Jeg tror, det er uhyggeligt svært for ikke mindst seerne at forstå og ikke mindst for familien ovre i huset.
[Klager 2] .
Det forstår jeg udmærket godt, og det er bestemt ikke noget, som huer nogen her og allermindst mig.
Selvfølgelig gør det ikke det.
Interviewer
Det er synd for dig nærmest?
Du vil gerne redde familien, men du må ikke.
[Klager 2]
Korrekt.
Jeg ville frygtelig gerne ønske, at jeg kunne gøre det.
Hvis nogen kommer og fortæller mig, at
Yes, det kan du sagtens.
Så gør vi det.
Studievært
Kan det virkelig passe, at det er lovgivningen, der forhindrer borgmesteren i at hjælpe familien og indgå det forlig, han så brændende ønsker sig.
Vi spurgte en af landets førende eksperter i forvaltningsjura.
Steen Rønsholdt, professor i forvaltningsret
Når der er tale om sådan en tvist, sådan en retssag her, hvor det jo ikke bestrides, at ejendommen, der er solgt, lider af en mangel, så vil der være et bredt råderum for kommunen til at afslutte sagen ved forlig.
Studievært
Ja, kære borgmester, hvis du sidder derude lige nu og ser KONTANT, så ved du altså, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer dig i at holde dit løfte og købe huset tilbage.
Om du holder dit løfte, det holder vi skarpt øje med her på KONTANT.”
Dr.dk/kontant bragte den 26. marts 2010 artiklen ” Familie gasset ud af kommune ”, hvoraf følgende fremgik
”Man skulle tro, det var løgn.
Men Glostrup Kommune har nu sammen med sin rådgiver Rambøll sørget for, at huset på [Vejnavn] 2 er blevet endnu mere sundhedsskadeligt, end det var i forvejen.
Familien er nu flygtet.
Læs familiens historie her [link].
Kommunen blev for tre uger siden pålagt af embedslægen at tætne husets kælderetage, for at forhindre at oliedampene fra forureningen stiger op til stueplan.
Kommunens rådgiver Rambøll har nu forsøgt at tætne etageadskillelsen.
Problemet er bare, at de har brugt fugemasse, der hedder Sikaflex-PRO3. et yderst sundhedsfarligt middel, der ifølge producenten kun er beregnet til p-anlæg, garage-anlæg eller industrianlæg.
…
Rambøll erkender fejl
Rambøll erkender i dag, at de har brugt en forkert fugemasse i den hårdt prøvede families hus.
Det er en beklagelig fejl, hvor vi ikke har været opmærksomme på, at fugemassen kun må bruges i industrielt brug, og det er godt, familien er flyttet ud, siger Thorkild Feldthusen Jensen, miljødirektør hos Rambøll.
Rambøll vil mandag gå i gang med at fjerne fugemassen igen.
Tidligere fredag har kommunen tilbudt familien genhusning.
I et brev fra kommunens advokat står, at familien kan blive genhuset på kommunens regning, men foreløbig kun indtil det er afklaret, hvordan det sundhedsfarlige stof er blevet anvendt på ejendommen.
Dermed er det sidste kapitel i den kommunale farce ikke skrevet endnu.”
KONTANT fulgte den 6. april 2010 op på tv-indslaget i marts.
Af indslaget fremgik følgende
” Studievært
KONTANT har gennem længere tid fulgt en familie i Glostrup, som har købt en olieforurenet grund.
Nu er der så nyt i sagen, men det er bestemt ikke de nyheder, som familien havde håbet på.
Speak
Som vi fortalte før påske, ville kommunen ikke genhuse familien.
Det på trods af, at familien var syge, og grænseværdien for forurening i huset er overskredet 20.000 gange.
[Der vises optagelser fra embedslægens besøg hos familien, hvor miljømedarbejder Tine Rømer Nørby var til stede].
I stedet valgte kommunen for godt en uge siden, at tætne etagen mellem kælderen og stuen, for at gasserne fra olien i kælderen ikke så let kunne stige op til beboelsen.
Men det gjorde bare problemet endnu værre.
For den fugemasse håndværkerne brugte til at tætne huset med gav familien hovedpine og kvalme.
Så de kontaktede Arbejdstilsynet.
Det bad familien forlade huset øjeblikkeligt, da fugemassen er yderst sundhedsfarlig.
Firmaet Rambøll, der var ansvarlig for den uheldige fugemasse, har erkendt, at de har brugt en forkert og farlig fugemasse.
Som man kan se her, er de nu i gang med at fjerne den igen.
Studievært
Efter vores udsendelse om familien i Glostrup har mange af jer seere faktisk tilbudt familien husly.
Og i dag, der bor den lille familie hos en venlig sjæl i København.”
I KONTANT den 22. juni 2010 blev sagen omtalt på ny.
Af indslaget fremgik følgende
” Studievært
Nu skal vi til en tvist.
En historie, som efterhånden har udviklet sig til en hel føljeton.
Det drejer sig om familien her, eller rettere det forurenede hus de købte af Glostrup Kommune.
Studievært
Hej med jer.
[Person C] og [Person D], ejere af [Vejnavn] 2, arkitekter
Hej igen.
Kom indenfor .
Speak
Familien fra Glostrup flygtede for nogle måneder siden fra deres olieforurenede hus.
De har nu selv fundet et andet sted at bo hos en venlig sjæl, da kommunen i over et halvt år ikke ville genhuse dem.
[Person C]
Efter vi er kommet ud af huset, så er vi blevet raske.
Vi har det alle sammen meget bedre.
Vores børn er glade, sunde, og det er vi utrolig lettede over.
…
Benedikte Kjær, socialminister
Det er da kedeligt forløb.
Det er et rigtig dumt forløb.
Og jeg ser også, at netop konsekvensen af det her forløb betyder, at nu er der en retssag, hvor at man er ved at forholde sig til, hvad der er op og ned i denne her konkrete sag.
Og det kunne Glostrup Kommune have undgået, hvis de havde været hurtigere på banen.
Det er også derfor jeg tager fat på Glostrup Kommune og fortæller dem om, hvordan reglerne er på området.
Speak
Også Civilstyrelsen har nu vurderet sagen, som så vigtig og principiel, at familien har fået fri proces i retssagen mod kommunen.
[Person D]
Det er en lettelse.
Man mener, at sagen skal gennem systemet, fordi den er ganske speciel.
…
Speak
I sidste uge kom så en uafhængig syns- og skønsrapport om sagen.
Den vurderer, at der er tale om to forskellige forureninger på grunden.
Dén under huset og en betydelig mindre i indkørslen .
[Person D]
Uanset om det viser sig at være en eller to kilder, så har vi købt et hus af kommunen, som er olieforurenet.
Vi er blevet udsat for sundhedsfare.
Det er det, som er sagen for os.
At sælger snyder køber.
Speak
Syns- og skønsrapporten gør dog også klart, at huset er sundhedsskadeligt, og at familien i øvrigt har været kraftigt udsat for det kræftfremkaldende stof benzen.
Kommunen og borgmester [Klager 2] har under hele forløbet afventet syns- og skønsrapporten.
De holdt i aftes ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde med kun denne ene sag på dagsordenen.
Studievært
På mødet besluttede kommunen at tilbyde familien et forlig.
Men om det er godt nyt eller dårligt nyt for familien, det ved vi ikke, for kommunen vil nemlig ikke fortælle, hvad tilbuddet går ud på.”
Yderligere oplysninger
Ejerne af [Vejnavn] 2 har ved Retten i Glostrup stævnet kommunen og blandt andet nedlagt påstand om, at de er berettiget til at hæve ejendomshandlen på grund af væsentlige mangler ved ejendommen.
Kommunen har bestridt, at der foreligger en mangel, såfremt den nu konstaterede forurening under kældergulvet ikke hidrører fra den oprensede forurening fra 1990’erne.
Kommunen har fremlagt bilag F fra retssagen.
Bilaget viser en tegning over forureningsundersøgelser (i 1992-93 og Rambølls undersøgelser i marts og maj 2009) samt afværgeforanstaltninger og analyseresultater (i december 1994) foretaget på [Vejnavn] 2.
Punkterne P2 og P3 er på tegningen placeret i skel til nabomatriklen og til [Vejnavn], mens P1, B1 og B3 er placeret inde på grunden.
Forud for offentliggørelsen af de påklagede udsendelser sendte Glostrup Kommune ved e-mail af 18. marts 2010 notatet ”Notat om [Vejnavn] 2” til Danmarks Radio.
Af notatet fremgik følgende
” Glostrup Kommune som ejendomssælger
Glostrup Kommunes handlemuligheder som ejendomsmægler er reguleret af retspraksis på området for køb og salg af fast ejendom og af kommunalfuldmagtsreglerne.
…
Før der foreligger et juridisk og teknisk grundlag, der bl.a. belyser kilden til forureningen kan kommunen ikke indgå forlig i sagen, hvorfor kommunens handlemuligheder indtil da er begrænset.
Et forlig, der indebærer, at grundejers krav i vidt omfang efterkommes, vil på det foreliggende oplysningsgrundlag – hvor en række oplysninger i sagen tyder på, at den forurening, som er konstateret på ejendommen ikke nødvendigvis stammer fra den tidligere forurening i området - indebære en begunstigelse af enkeltpersoner i kommunen i strid med kommunalfuldmagtsreglerne og forvaltningsretlige principper.
Yderligere undersøgelser af eventuel sundhedsfare ved forureningen er på ingen måde irrelevant, men bør alene gennemføres som en naturlig del af retssagen ved en skønsmand, der er accepteret af alle sagens parter.
Derved sikres også, at der ikke sker uoprettelig skade på eller fjernelse af beviser på ejendommen.
Vigtigheden af at følge proceduren i retssagen og hermed opnå enighed, understreges tillige af, at de rapporter, der foreligger i sagen på nuværende tidspunkt er blevet anfægtet af grundejerne under henvisning til, at der er tale om ensidigt indhentede undersøgelser.”
2 Parternes synspunkter
2.1 Klagernes synspunkter
Kommunaldirektør [Person A] har anført, at udsendelsen den 23. marts 2010 og artiklerne på KONTANTs hjemmeside indeholder en række påstande, som er ukorrekte.
2.1.1 Kommunens kendskab til forurening
Det hævdes, at Glostrup Kommune skulle have solgt ejendommen på [Vejnavn] 2 vel vidende, at der er en olieforurening på grunden.
For at forstærke denne påstand leverer KONTANT også et stærkt injurierende udsagn om, at Glostrup Kommune har snydt familien i en hushandel.
Familien på [Vejnavn] 2 har stævnet kommunen, og retssagen vedrører netop spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde forudgående kendskab til forureningen.
Det er derfor problematisk, at KONTANT gør sig til dommer i sagen og entydigt peger på Glostrup Kommune som skyldig part i sagen.
KONTANT forholder sig ikke til de fakta, der peger på, at forureningssagen på [Vejnavn] 2 ikke er helt så sort/hvid, som KONTANT ønsker at fremstille den.
Ud fra hidtidige undersøgelser er der en række forhold, der peger på, at forureningen ikke stammer fra den tidligere forurening på ejendommen, men fra en nedgravet olietank på ejendommen.
Dvs. en forurening, som hverken familien på [Vejnavn] 2 eller Glostrup Kommune havde kendskab til ved salget.
Den eneste kendte forurening i området blev bortgravet fra ejendommen i 1994.
Derfor var det korrekt, da kommunen ved salget (via det kommunale ejendomsoplysningsskema) oplyste, at der ikke var kendskab til forurening på ejendommen, og udtrykket ”snød”, som DR KONTANT anvender, er i direkte modstrid med de faktiske omstændigheder.
KONTANTs påstand om, at det fremgår af Glostrup Kommunes egne papirer, at der er efterladt restforurening på grunden, og at man vidste, at forureningen ville blive ved med at brede sig ind på grunden, bestrides.
Glostrup Kommune har allerede ved duplik af 12. februar 2010 dokumenteret, at de to prøver, hvori der er målt indhold af gasolie (P2 og P3) ikke er udtaget på ejendommen, men i den del af udgravningen, som er beliggende i skel.
Kun prøven angivet som P1 er udtaget fra [Vejnavn] 2.
Denne prøve viste ikke tegn på forurening.
Af bilag F fremgår det, at der ikke er efterladt restforurening på [Vejnavn] 2.
Profiltegningen i bilag 8 viser således ikke restforurening, men alene at der er efterladt forurening i gravefronten ind mod nabomatriklen (en p-plads).
Al forurening på selve ejendommen blev altså gravet væk.
Skønsrapporten udarbejdet til retssagen bekræfter, at årsagen til den nu konstaterede forurening intet har at gøre med forureningen, der blev fjernet fra ejendommen i 1994, men stammer fra en olietankinstallation i haven.
Da Glostrup Kommune solgte ejendommen var denne installation tømt for olie og trykluftprøvet.
Glostrup Kommune kendte ikke til forureningen fra installationen og havde ingen grund til at tro, at der var eller kunne være en olieforurening på ejendommen, som stammede fra olietankinstallationen.
Derfor kunne kommunen naturligvis heller ikke oplyse om den ved salget.
I udsendelsen insinueres det, at Glostrup Kommune har undersøgt sig selv i sagen og fået udarbejdet en rapport, hvis eneste formål var at frikende Glostrup Kommune for ansvar.
Det er Glostrup Kommune som miljømyndighed, der – som i enhver anden miljøsag – har bestilt rapporten af et uafhængigt og anerkendt rådgivende ingeniørfirma, Rambøll Danmark A/S.
Firmaet peger på, at denne forurening ikke kommer fra området ved Glostrup Torv, men højst sandsynligt stammer fra en gammel olietank på grunden.
Kommunen har i sin egenskab af sælger ikke haft nogen indflydelse på, hvor prøverne skulle udtages.
Baggrunden for ændringen af, hvor der skulle bores, var, at boringen syntes unødvendig, da der i forvejen var foretaget forureningsfrie boringer imellem tanken og den tidligere forurening.
2.1.2.
Helbredsoplysninger
KONTANT insinuerer, at der er en sammenhæng mellem familiens helbredsgener og forureningen i kælderen, og at det yngste barn er blevet sygt, fordi kommunen ikke hjalp.
Embedslægen har indhentet helbredsoplysninger vedr. familiemedlemmerne.
Af embedslægens udtalelse af 9. april 2010 fremgår det, at det 1-årige barn har haft flere øvre luftvejsinfektioner.
Barnet er efter indlæggelsen i februar blevet fulgt af en børnelæge, der ved den understøttende lungemedicinske behandling finder normale forhold.
Det fremgår af embedslægens udtalelse, at de øvrige børn ikke er blevet journalført med påfaldende mange konsultationer med luftvejssymptomer.
Der er slet ikke journalført luftvejssymptomer hos forældrene.
Det fremgår endvidere, at gener som træthed og hovedpine er uspecifikke, og kan skyldes mange andre forhold end påvirkning med oliedampe.
Embedslægen gør i øvrigt opmærksom på, at de sundhedsmæssigt mest betænkelige oliekomponenter (BTEX’erne) ikke er påvist ved de hidtil foretagne undersøgelser.
Embedslægens vurdering vedrørende [Vejnavn] peger derfor ikke på nogen direkte sammenhæng mellem familiens helbredsgener og olieforureningen under kældergulvet.
Det er ikke korrekt, som anført af Danmarks Radio, at embedslægen på grund af rapporten fra Jord•Miljø A/S og familiens helbredsoplysninger straks bad kommunen om at forsegle og tætne kælderen.
Embedslægen foreslog foranstaltninger alene på baggrund af sit besøg på [Vejnavn] 2.
Helbredsoplysningerne blev først indhentet efterfølgende.
2.1.3.
Valgløfter
Borgmester [Klager 2] har ikke lovet familien noget under valgkampen og derved brudt valgløfter.
Påstanden er skadelig for borgmesterens politiske karriere.
I den forbindelse er der fremlagt kopi af læserbrevet ”Bykonge haves – politisk ledelse søges” af 11. november 2009 skrevet af kommunalbestyrelsesmedlem Leif Olsen (V).
Borgmesteren førte ikke valgkamp på forureningssagen på [Vejnavn] 2, og denne var hverken del af Venstres valgprogram eller et tema på nogen vælgermøder.
Dette bestyrkes af, at en samlet kommunalbestyrelse var enig i, at sagen på [Vejnavn] blev behandlet forsvarligt af forvaltningen.
Danmarks Radio henviser muligvis til en pressemeddelelse, som borgmesteren udsendte i oktober 2009, citeret i Folkebladet, hvoraf det fremgår, at han og partifællerne er: ”… overraskede og chokerede over sagens omfang, og de ulykkelige forhold og konsekvenser for køber og dennes familie”.
Glostrup Kommune har ikke haft adgang til optagelserne fra Danmarks Radios interview, men ifølge [Klager 2] afviser han i starten af interviewet, at han under valgkampen har lovet at gøre det bedre for familien.
Den anvendte interviewteknik, hvor der stilles mange spørgsmål på kort tid uden reelle pauser, og dermed manglende mulighed for den interviewede til at svare, har naturligvis også spillet ind i borgmesterens svar/ikke svar.
De uskrevne kommunalfuldmagtsregler sætter grænser for, hvilke forlig kommunen kan indgå.
Der gælder et generelt forbud for kommunerne mod at bruge kommunale midler på at begunstige enkeltpersoner.
Dette princip gælder også, når kommunen forliger konkrete sager.
Kommunen er på det foreliggende grundlag ikke enig med familien på [Vejnavn] 2 i, at kommunen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med salget.
Familien på [Vejnavn] 2 har derfor efter kommunens opfattelse ikke krav på, at ejendomshandlen går tilbage.
Glostrup Kommune har efter udsendelsen kontaktet professor Steen Rønsholdt vedrørende dennes udtalelser i KONTANT og har fået bekræftet, at denne er enig i, at forbuddet mod begunstigelse af enkeltpersoner sætter grænser for mulighederne for, at kommuner kan forlige sager.
Professor Steen Rønsholdt gav også udtryk for, at han ikke havde fået forelagt sagens detaljer.
Det, som professoren svarer på, er, om der er forvaltningsretlige grundsætninger til hinder for, at en kommune indgår forlig i en sag, mens der verserer en retssag om den samme sag.
Steen Rønsholdt havde ikke fået oplyst hvilke krav, sagsøger gjorde gældende under sagen, og han udtalte sig ikke om størrelsen eller vilkårene for et forlig.
Glostrup Kommune har i den forbindelse fremlagt kommunens telefonnotat af 25. marts 2010 af samtalen.
2.1.4 Optagelser af medarbejder
Kommunens medarbejder [Klager 1] bliver i udsendelsen eksponeret (en lang billedsekvens i slow motion) med en kritisk og ganske ensidig beskrivelse af medarbejderen og dennes arbejde i sagen.
Hun udstilles over for venner og fremmede mennesker, der genkender hende fra udsendelsen.
Medarbejderen blev aldrig spurgt, om hun ønskede at medvirke i udsendelserne.
KONTANT var mødt op med journalist og kamera i forbindelse med et aftalt tilsyn på ejendommen, uden at hun (eller Glostrup Kommune) var blevet orienteret.
Det er urimeligt, at Danmarks Radio også i KONTANT den 6. april 2010 viste et billede af [Klager 1], mens der fortaltes om en fejl, en rådgiver havde begået og erkendt.
Der er intet mærkeligt ved, at medarbejderen læste advokatens oplæg til svarskrift, da medarbejderen er kommunens faglige kapacitet på området og havde til opgave at sikre, at det tekniske indhold i svarskriftet var korrekt.
2.1.5 Overskriften ”Familien gasset ud af kommunen”
Den opfølgende artikel på dr.dk bærer overskriften ”Familien gasset ud af kommunen”.
Dette er en useriøs og overdramatiseret overskrift, som alene har til hensigt at fremkalde billeder på læsernes nethinder af mørke kapitler fra 2.
Verdenskrig og koncentrationslejre.
I selve artiklen fremgår det da også klart, at det ikke er kommunen, men Rambøll, der har anvendt det forkerte tætningsmateriale.
Mod bedre vidende insinuerer KONTANT med overskriften, at Glostrup Kommune aktivt chikanerer familien på [Vejnavn], hvilket naturligvis er aldeles ukorrekt.
2.1.6 Udsendelsen den 22. juni 2010
Glostrup Kommune finder det – af hensyn til den samlede sag – vigtigt at fremhæve flere ting i forbindelse med udsendelsen af 22. juni 2010.
Det fremgår tydeligt af skønsrapporten i relation til forureningen under huset, at ”Det vurderes, at den mest sandsynlige årsag er udsivning fra tank eller føde/returrør” og videre ”Ifølge rapporten er denne forurening med høj sandsynlighed opstået inden overgangen fra fyringsolie til fjernvarme i 1992”, dvs. inden kommunens ejertid.
Derved kan konkluderes, at Glostrup Kommune ikke har kendt til forureningen under huset og altså ikke har været i ond tro.
Danmarks Radio har også behændigt undladt at nævne, at skønsrapporten reelt underbygger det, som Glostrup Kommune hele tiden har troet på var årsagen til forureningen under huset.
Det nævnes på intet tidspunkt, at hverken forureningen i haven eller den minimale forurening i indkørslen vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko.
Rapporten konkluderer i forhold til spørgsmål 12 følgende
”Det vurderes, at forureningen beliggende under kældergulvet udgør en sundhedsmæssig risiko i relation til anvendelse af beboelsen …”.
Der er altså alene tale om en risiko, hvilket bekræftes af den af skønsmanden foretagne risikovurdering, hvoraf det fremgår, at ”… eventuelt udgøre en sundhedsrisiko”.
Danmarks Radio gengiver således ikke rapportens konklusion korrekt og loyalt.
I relation til risikovurderingen må det konkluderes, at der ikke noget sted i skønsrapporten inkl. bilag er belæg for, at familien har været kraftigt udsat for det kræftfremkaldende stof benzen.
Således er det alene den ene teoretiske beregning (scenario 1), der påviser overskridelsen af Miljøstyrelsens lugtbaserede afdampningskriterium, og hertil skal det bemærkes, at der er tale om de lettere oliestoffer generelt.
Denne gruppe kan indeholde benzen, men selve stoffet benzen er ikke påvist.
2.2 Danmarks Radios synspunkter
2.2.1.
Kommunens kendskab til forurening
Danmarks Radio har anført, at det fremgår af Region Hovedstadens rapport vedrørende ”Kortlægning af forurenet jord” på [Vejnavn] 2 af 6. oktober 2009, at
”Af en profil af udgravningen fremgår det, at der er efterladt restforurening i den nordlige udgravningsskrænt op mod skel til nabogrunden.
Der er etableret et dræn og en oliepumpe i indkørslen”.
Kommunen har i forbindelse med forureningen fra 1994 installeret en afværgeforanstaltning (dræn og pumpe under indkørslen til huset, som ifølge kommunens advokat (anført i duplik i den verserende retssag) blev installeret
”For at forhindre, at forurening fra nabogrunden på ny skulle sprede sig til ejendommen”.
Denne afværgefunktion var i funktion på handelstidspunktet, men ifølge Danmarks Radios oplysninger har klager ikke siden 1994 undersøgt, om afværgeforanstaltningen var effektiv, og dermed sikret, at den sivende olieforurening ikke spredte sig til den resterende del af ejendommen [Vejnavn] 2.
KONTANT er i besiddelse af en rapport fra 2004 fra Jyske Bank, der er ejer af ejendommen [Vejnavn] 1 beliggende lige over for [Vejnavn] 2.
Her har man kortlagt en massiv olieforurening.
På den baggrund, og henset til at [Vejnavn] 2 er olieforurenet.
Der er belæg for journalistisk at behandle spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at olien har spredt sig eller kan sprede sig til [Vejnavn] 2.
Af klagers rapport fra 1993 fremgår det, at det ikke kan udelukkes, at [Vejnavn] 2 vil blive tilført yderligere forurening fra den kraftigt forurenede ejendom [Vejnavn] 1.
Det er Danmarks Radios opfattelse, at dette er bekræftet af Region Hovedstadens rapport af 6. oktober 2009, hvor det anføres
”Formålet med drænet var primært at hindre, at ejendommen igen blev forurenet fra den store forurening under [Vejnavn] mv.
Der foreligger ikke analyse af drænvandet.”
Det er angiveligt klagers opfattelse, at den i sagen omhandlede ejendom ikke længere bliver forurenet fra [Vejnavn] 1.
I den forbindelse er det Danmarks Radios opfattelse, at der bør sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor klager i givet fald ikke har fjernet afværgeforanstaltningen, ligesom det synes bemærkelsesværdigt, at klager ikke har oplyst familien om, at dræn og pumpe stadig findes, og at der har været en omfattende forureningssag på naboejendommen?
I dette tilfælde havde familien haft mulighed for at forlange grunden undersøgt inden købet og derefter handlet på et fuldt oplyst grundlag.
Familien føler sig snydt, idet de efter eget udsagn aldrig ville have købt huset, hvis de havde haft kendskab til den gamle forureningssag.
Denne opfattelse er videregivet til seerne, og formuleringen ligger inden for det frisprog, der må indrømmes medierne i sager som denne, hvor der på vegne af enkelte borgere rejses kritik af myndighederne.
Skønsrapporten forholder sig udelukkende til, at forureningen formentlig stammer fra den sløjfede olietank og tager derfor ikke stilling til, hvorvidt klager har handlet i ond tro eller ej.
Skønsrapporten – der ikke vurderes i Pressenævnets sag – er gengivet loyalt i udsendelsen den 22. juni 2010.
Seerne gøres opmærksom på, at der er tale om to forskellige forureninger, hvor forureningen fra naboejendommen er af mindre omfang end den fra den sløjfede olietank.
Rambøll Danmark A/S’ rapport var bestilt og betalt af kommunen, og dermed er det klagers rapport.
Klager må over for borgerne og den øvrige offentlighed stå til ansvar for konklusionernes rigtighed, når klager støtter sig herpå.
Den er ensidigt i kommunens brug, og grundejeren har ikke haft indflydelse på, hvor prøverne skulle udtages.
[Klager 1] oplyser i et notat til borgmesteren den 20. oktober 2009, at
”der er (så vidt vi ved) ikke ført tilsyn med drænet, ligesom det ikke er vedligeholdt eller efterset siden etablering.
Drænpumpen er tilsluttet strøm i kælderen i ejendommen”.
Endvidere fremgår det af et notat af 30. april 2009 (”Notat om status ved de supplerende undersøgelser” – torsdag den 30. april 2009) fra [Klager 1], at den oprindelige plan for boringerne ændres
”Vi aftalte, at den planlagte boring i indkørslen ikke bliver gennemført, men erstattes af en boring længere nede i haven (mellem tank og nabo) for at kunne afgrænse forureningen fra tanken”.
Det fremgår således, at klager foregriber en konklusion om, at den fundne forurening må stamme fra olietanken.
Man undlader boringer, der med sikkerhed kunne fastslå, om den gamle forurening i indkørslen er væk.
Danmarks Radio sætter dermed spørgsmålstegn ved grundigheden af den pågældende undersøgelse udarbejdet af Rambøll Danmark A/S.
2.2.2 Helbredsoplysninger
Danmarks Radio har bestridt – som anført af klager – at embedslægen i marts 2010 besøgte [Vejnavn] 2 på samme grundlag som i november 2009.
Familien orienterede både klager (kommunen) og embedslægen om, at deres datter i februar 2010 var blevet indlagt med luftvejssymptomer og efterfølgende kom i medicinsk behandling med stærk astmamedicin.
Under embedslægens besøg fik lægen overrakt en rapport udarbejdet af rådgivningsfirmaet Jord•Miljø A/S, som viser, at grænseværdierne for afdampningen fra kælderen var overskredet 20.000 gange, og ikke de 60 gange, som Rambøll havde skrevet i sin rapport ud fra en fejlagtig antagelse om, at olien var forseglet under jord og beton.
På baggrund af Jord•Miljø A/S’ rapport samt familiens helbredsoplysninger bad embedslægen kommunen om straks at forsegle og tætne kælderen.
Det er korrekt, at embedslægen i en rapport udarbejdet efter udsendelsen ikke kunne fastslå med sikkerhed, at der en årsagssammenhæng mellem sygdom og olie.
Det er heller ikke afvist.
På tidspunktet for besigtigelsen af ejendommen var det dog embedslægens opfattelse, at det ikke forekom usandsynligt, at husets tilstand kunne påvirke familiens helbredsmæssige tilstand ud fra de oplysninger, der forelå fra Jord•Miljø A/S.
Før embedslægens rapport kunne det ikke konkluderes, at husets tilstand ikke påvirkede familiens helbred.
Henset til at klager ikke havde iværksat de af embedslægen forespurgte yderligere undersøgelser, var der efter Danmarks Radios opfattelse belæg for at behandle klagers rolle kritisk.
2.2.3 Valgløfter
Ifølge Danmarks Radios oplysninger var familiens sag en del af valgkampen.
Dette støttes af læserbrevet ”Skam dig [Klager 2]” i Folkebladet den 2. juni 2010 skrevet af Lars Limkilde.
De første fem minutter af interviewet med [Klager 2] den 23. marts 2010 blev baseret på præmissen om et brudt valgløfte.
Følgende afskrift heraf viser, at klager ikke afviser, at han skulle have lovet noget under valgkampen
” Interviewer
Men det kom det altså, og der må jeg endnu engang holde dig op på dine egne ord.
Det er din valgkamp, det er dig, der gerne vil være borgmester, du siger, at du er rystet over de konsekvenser, sagen har haft for familien.
[Klager 2]
Det er jeg stadigvæk.
Interviewer
Hvorfor i alverden har du så ikke tilbudt at købe huset tilbage?
[Klager 2]
Fordi en ting er, at man er ked af og rystet over, at tingene er, som de er, og synes, det her er frygteligt.
En anden ting er, om man har den lovgivningsmæssige mulighed for at gøre noget.
Interviewer
Så er de her ord jo helt gratis.
Hvorfor skal man så vælge dig som borgmester, når du siger det her er en ulykkelig sag.
[Klager 2]
På det her tidspunkt.
Jeg er jo ikke jurist.
Og jeg kommer ind 1. januar og siger til forvaltningen
Ved I hvad, venner, nu må vi gøre noget!
Det her kan ikke være rigtigt.
Og så siger de
Det er meget godt, [Klager 2], men du skal lige være opmærksom på, at der er en lovgivning, der siger sådan og sådan.
Du må simpelthen ikke gå hen og gøre det.
Interviewer
Det tror jeg simpelthen, der er mange mennesker, der har svært ved at forstå.
Du blev valgt som borgmester.
Du fører din valgkamp blandt andet på, at du vil gøre noget ved det hus.
Du er rystet over, at familien er havnet i den her situation.
Det burde vel være første punkt på din ”to-do-liste”, når du sætter dig i borgmesterstolen.
At få den sag ordnet?
Nu siger du lige pludselig, du kan ikke gøre noget?
Dine hænder er bundet på ryggen?
[Klager 2]
Det stod faktisk og står stadigvæk, som den vigtigste sag, der er på min computer.”
På denne baggrund var der belæg for at lægge til grund, at ejendomshandlen var et emne under valgkampen.
Den anvendte teknik under interviewet er en fuldstændig normal fremgangsmåde, og interviewet er blevet redigeret i overensstemmelse med de normale retningslinjer om fairness.
Danmarks Radio har herudover henvist til Folkebladets artikel ”Forurening
Et er jura et andet er moral” af 27. oktober 2009.
Danmarks Radio har ikke set det som sin opgave at foreslå konkrete løsninger i sagen.
I udsendelsen efterprøves [Klager 2]s oplysning om, at der ikke er mulighed for at indgå et forlig.
Hvorvidt kommunalfuldmagten konkret forhindrer et forlig er uden for denne udtalelse at tage stilling til.
For så vidt angår professor Steen Rønsholdt, har Danmarks Radio ikke bedt ham tage stilling til de konkrete krav, der føres retssag om.
Steen Rønsholdt har alene svaret på, om der generelt er mulighed for forlig i en sag på trods af kommunalfuldmagten.
[Klager 2] er blevet interviewet meget grundigt om dette spørgsmål og kommet til orde i udsendelsen med de relevante synspunkter.
2.2.4 Optagelser af [Klager 1]
Udsendelsen tager ikke stilling til, om [Klager 1]s ”dobbeltkasket” er kritisabel.
[Klager 1] har ikke et overordnet ansvar, men set udefra tager medarbejderen stilling i en tvist, hvor borgerens og kommunens interesser er modstridende.
Hun er ikke kommunens neutrale embedsmand, som borgerne forventer.
Tilliden til miljømedarbejderen brister af samme grund hos den berørte borger.
Det er det, der er pointen.
Starten på speaken i indslaget den 6. april 2010 billeddækkes med den sekvens, hvor [Klager 1] og en kollega inspicerer kælderen.
Beslutningen om at tætne etageadskillelsen træffes netop på baggrund af denne inspektion.
Billederne er derfor relevante i sammenhængen.
Medarbejderen lader sig filme og interviewe til programmet i forbindelse med besigtigelsen af huset.
Hun afviser ikke at blive filmet og retter heller ikke efter optagelsen henvendelse til Danmarks Radio.
Det opfatter Danmarks Radio som en accept.
2.2.5 Overskriften på dr.dk
Den foreløbige afslutning på sagen findes ved, at klagers tilkaldte eksperter – som skal forbedre forholdene for familien – gør indeklimaet endnu værre.
Denne ganske absurde udvikling fremkaldt af klagers eksperter påkalder sig ”det skæve smil” hos Danmarks Radio og afspejles i overskriften.
Det er en fordrejet fortolkning af overskriften, at denne fremkalder minder om holocaust.
2.2.6 Udsendelsen den 22. juni 2010
Der er belæg for at betegne huset som ”sundhedsskadeligt”.
Embedslægens rapport anfører, at der er risiko for sundhedsfare, og familien kan efter fraflytningen af huset konstatere, at familiens generelle sundhedstilstand forbedres markant, hvilket efter familiens opfattelse skyldes, at de ikke længere befinder sig i huset.
Familiens advokat har efterfølgende bekræftet konstateringen af benzen ved e-mail af 15. juli 2010 til Danmarks Radio, som er vedlagt.
I denne e-mail bekræfter familiens advokat, at
”vores fortolkning af skønsrapporten er, at Glostrup Kommune har konstateret tilstedeværelsen af benzen, da Glostrup Kommune ved hjælp af Rambøll foretog målingerne i 2009.”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Kaare R.
Skou og Marianne Druedahl.
Genmæle
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Pressenævnet finder, at udsagnet om, at kommunen ”snød” familien, og at borgmester ”bryder valgløfte” er vurderinger og ikke faktiske oplysninger.
Klagerne er allerede af denne grund ikke er berettiget til genmæle over for disse udsagn.
Efter det oplyste lægges det til grund, at et areal på [Vejnavn] 2 i 1994 blev oprenset for forurening, og at Glostrup Kommune var bekendt med denne forurening.
Det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om Glostrup Kommune skulle have oplyst køberne om denne forurening/afværgeforanstaltningerne i forbindelse med et senere salg.
Det ligger også uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om den nu konstaterede forurening stammer fra samme forureningskilde.
Pressenævnet finder, at udsagnet ”kommunen udmærket godt vidste, at grunden var forurenet, da de solgte huset” må antages at angå såvel den oprensede forurening som forureningen under kældergulvet, da Danmarks Radio ikke skelner mellem de to forhold.
Nævnet finder det ikke dokumenteret, at kommunen havde et kendskab til forureningen under kældergulvet, og da udsagnet er egnet til at påføre kommunen skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.
Følgende udsagn fremgår imidlertid af udsendelsen den 23. marts 2010 ”de [kommunen] fik meget belejligt udarbejdet en rapport, der konkluderede, at familien højst uheldigt også måtte være ramt af en anden olieforurening, end den kommunen kendte til, da det solgte huset og vupti
Så var kommunen ikke længere ansvarlig for forureningen i kælderen, siger de”.
Da klagers synspunkt allerede fremgik af udsendelsen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse af et genmæle.
På baggrund af embedslægens rapport lægges det til grund, at oplysningen om, at kommunen var bekendt med, at der var en sundheds fare , er korrekt.
Efter det oplyste kunne embedslægen ikke afgøre, om det var sundhedsskadeligt at bo i huset den 23. marts 2010.
Der forelå således ikke oplysninger om en akut sundhedsfare på dette tidspunkt, hvilket borgmesteren i interviewet gør opmærksom på.
Det udtales ikke direkte i udsendelsen, at pigen [Person B] skulle være blevet ”alvorlig syg” og indlagt på grund af forureningen, men dette antydes, blandt andet ved, at borgmesteren stilles spørgsmålet ”Nu har du så en indlæggelse, du har vejrtrækningsproblemer…”.
Nævnet finder imidlertid, at antydningen af, at [Person B] er blevet syg på grund af forureningen, ikke er så markant, at der er grundlag for et genmæle.
I indslaget den 23. marts 2010 siger studieværten efter udsagnet fra professor Steen Rønsholdt om kommunens mulighed for at indgå forlig, at ”... så ved du altså, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer dig i at holde dit løfte og købe huset tilbage”.
Efter det oplyste lægges det til grund, at professor Steen Rønsholdt alene har udtalt sig om, hvorvidt der generelt er mulighed for at indgå forlig i en verserende sag på trods af kommunalfuldmagten.
Professorens udtalelse dokumenterer derfor ikke, at studieværtens konstatering er korrekt.
Da oplysningen ikke er utvivlsom korrekt, og den er egnet til at påføre klagerne skade af betydning, er de som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.
Borgmesteren udtaler sig imidlertid herom i interviewet og påpeger i den forbindelse, at han er lovgivningsmæssigt bundet.
Nævnet finder derfor ikke anledning til at pålægge Danmarks Radio at bringe et genmæle indeholdende samme kommentar.
Klagerne er herefter i det hele ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Efter det oplyste var Danmarks Radio til stede med et kamerahold under besigtigelsen af [Vejnavn] 2 den 3. marts 2010 uden forudgående aftale med kommunen eller [Klager 1].
Pressenævnet finder, at det hverken for udsendelsens budskab eller almen interesse var nødvendigt at bringe [Klager 1]s billede eller navn.
Nævnet finder det navnlig unødvendigt at fremhæve hende som sket i udsendelsen den 23. marts 2010.
Udsendelsen var kritisk over for kommunens dispositioner, og Danmarks Radio burde derfor have undladt at identificere [Klager 1], der ikke var en ledende medarbejder.
Nævnet udtaler derfor sin kritik af Danmarks Radio.
Pressenævnet finder, at overskriften ”Familie gasset ud af kommunen” forekommer at være for stærk og uden dækning i artiklen, men nævnet lægger vægt på, at overskriften fremstår som en satirisk kommentar til den uheldige udvikling, der beskrives i artiklen.
Det fremgår klart af artiklen, at anvendelsen af fugemassen var en beklagelig fejl hos Rambøll, og at der ikke er tale om en bevidst handling eller noget, der kan sidestilles med jødeudryddelserne under 2.
Verdenskrig.
Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af overskriftens formulering.
Nævnet finder, at Danmarks Radio heller ikke i øvrigt – ud over det ovenfor kritiserede forhold – har tilsidesat god presseskik.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende
”Speak
Pressenævnet har udtalt sin kritik af DR og pålagt os at bringe følgende meddelelse.
DR omtalte i KONTANT i marts og april Glostrup Kommunes salg af ejendommen [Vejnavn] 2, hvor grunden har vist sig forurenet.
Udsendelserne omtalte kommunens dispositioner kritisk.
I udsendelsen blev der vist billeder af en menig miljømedarbejder hos kommunen, der havde været med til at behandle sagen.
Denne medarbejder har klaget til Pressenævnet over, at hun i udsendelsen identificeres og udstilles.
Nævnet har udtalt kritik af DR for at fremhæve en menig medarbejder i udsendelsen, som ikke har noget overordnet ansvar i sagen.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”
Afgjort den 21. september 2010