Legislator Case Law & Legislation
W20100949725 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1012

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9497 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1012

KEN#LOKDOK23 2010 9497 Valid

Resumé

Klager – en politiker – klagede over artiklen ”[Klager] fik fodboldtur af TDC” i Amager Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1. og A.3.

Efter det oplyste skiftede Københavns Kommune teleudbyder pr. 1. august 2009, og klager var som daværende teknik- og miljøborgmester (siden kommunalvalget den 17. november 2009 integrations- og beskæftigelsesborgester) ikke med til at træffe beslutningen, der blev truffet i Kultur- og Fritidsforvaltningens regi.

Ifølge TDCs chef var [Klager] inviteret med til mødet den 18. februar 2010 som medlem af kommunens økonomiudvalg.

Pressenævnet finder, at artiklen og underoverskriften ”BESTIKKELSESSAG

Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC.

Tidligere teknik- og miljøborgmester, [Klager], fik betalt fodboldtur i Parken af netop TDC” giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem [Klager]s møde med TDCs chef i Parken i februar 2010 og udskiftningen af kommunens teleleverandør et halvt år tidligere, i august 2009.

Dette er ikke dokumenteret.

Nævnet finder således, at Amager Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, om der var en sammenhæng, herunder hvornår den pågældende udskiftning fandt sted og ved at forelægge de krænkende oplysninger for klager.

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af bladet .

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Amager Bladet at offentliggøre et kendelsesresume.

KEN#LOKDOK23 2010 9497 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Amager Bladet den 11. maj 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2010-6-1011, [Klager] mod B.T., der vedrører lignende omtale.

1 Sagsfremstilling

Amager Bladet bragte den 11. maj 2010 en artikel under overskriften ” [Klager] fik fodboldtur af TDC ” og underoverskriften

” BESTIKKELSESSAG

Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC.

Tidligere teknik- og miljøborgmester, [Klager], fik betalt fodboldtur i Parken af netop TDC.

” Af artiklen fremgik følgende

”Fodboldkamp, fadøl og middag på TDC’s regning.

Det var recepten, da [Klager] holdt møde med to gamle venner under kampen mellem F.C.

København og Olympique Marseille den 18. februar.

Der er blot ét problem.

Den slags er ulovligt, medmindre der er et klart fagligt formål.

Det forklarer Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret.

Han henviser til sine tidligere udtalelser til B.T., som han også mener omfatter den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

»Kommunalt ansatte må ikke modtage gaver.

Det er klar bestikkelse og overtrædelse af straffelovens § 144, når man tager imod dem, fordi man er offentligt ansat.«

Hvorvidt smøringen virker, er usikkert.

Sikkert er det dog, at Telia i årevis har haft Københavns Kommune som kunde.

Den millionordre er nu gået til konkurrenten TDC.

Det er dog ikke kun i København, at den slags forretningsmetoder hersker.

B.T. har det seneste par måneder afsløret, hvordan kommunebosser over hele landet lader sig smøre med golfture, koncertbilletter og weekendophold med ledsager.

Fælles for afsløringerne er, at giverne er private virksomheder, der leverer til kommunen.

Det er over grænsen

Sten Bønsing understreger, at turene skal have et klart fagligt formål, før man må tage med.

»Såfremt mødet har et fagligt formål kan en frokost f.eks. godt forsvares, men jeg mener, det er over grænsen at tage imod billetter til en fodboldkamp.«

Mødet var dog ikke kun fagligt.

Det indrømmer [Person A], der betalte gildet, og som er TDCs chef for public affairs.

»[Klager] og jeg er gamle venner, da jeg er tidligere formand for den radikale vælgerforening i København.

Jeg synes derfor, fodboldkampen var en god anledning til at mødes og snakke privat samtidig med, at vi også kunne drøfte faglige ting som f.eks. digitalisering.

Så det var både privat og fagligt.«

TDC-bossen lægger dog ikke skjul på, at der også var økonomiske interesser involveret.

»Som leder for public affairs, laver jeg det, man populært kalder lobbyarbejde.

Jeg mener her, det er i TDCs interesse at mødes med relevante magthavere under gode rammer.«

Ifølge [Person A] kvalificerer [Klager] sig, da han sidder i kommunens magtfulde økonomiudvalg.

»Jeg tror dog, at grunden til han gad mødes med mig, er fordi vi kender hinanden i forvejen.« siger han.

Med på turen, der inkluderede middag i TDCs loge, var også en tredje kammerat.

Den mødedeltager får offentligheden dog ikke noget at vide om.

»Det er rigtigt, at der var en anden radikal politiker med, men jeg ønsker altså ikke at navngive de folk, jeg tager ud og drikker øl med,« siger [Person A].

Ud over mødet i Parken var [Klager] også på tur med TDC-chefen 16. maj 2005, hvor han overværede sin første superligakamp på Brøndby Stadion.

Her besejrede hjemmeholdet i øvrigt F.C.

København 5-0.

»Denne gang var der ikke noget møde, det var mere et spørgsmål om, at [Klager] aldrig havde set en superligakamp før.«

bt.dk”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at læseren må konkludere, eller i hvert fald få en kraftig mistanke om, at TDC har overtaget leveringen af telefoni til Københavns Kommune blandt andet ved at ”smøre” ham med en fodboldbillet og en middag.

Dette kan imidlertid umuligt være tilfældet.

Fodboldkampen fandt sted den 18. februar 2010.

TDC overtog leveringen af telefoni til Københavns Kommune over et halvt år tidligere, 1. august 2009.

Beslutningen om at vælge TDC som leverandør blev endvidere taget efter en udbudsrunde gennemført af Kultur- og Fritidsforvaltningen, som klager hverken har eller havde noget at gøre med.

Det var ikke en politisk beslutning, men udelukkende en forvaltningsbeslutning.

Embedsmænd og dokumenter i Kultur- og Fritidsforvaltningen kan bekræfte dette forløb.

Den anklage, som rubrik og underrubrik fremfører, er derfor ikke mulig og krænkende.

Der var således intet, der ”gik som smurt”.

Oplysningerne i både rubrik, underrubrik og brødtekst er om ikke ukorrekte, så i hvert fald mangelfulde, da hverken hvem, der tog beslutning om TDCs overtagelse af levering af telefoni til Københavns Kommune, eller hvornår det skete, er viderebragt.

Han betragter det som en skærpende omstændighed, at de udtalelser, som han sendte til B.T., ikke blev brugt, og at han desuden ikke fik lejlighed til at svare på den konkrete sammenkædning mellem fodboldbilletten og TDCs overtagelse af kommunens telefoni.

I personfølsomme artikler foretrækker klager at udtale sig på skrift.

Gennem sin presserådgiver sendte han tre svar til B.T., svarene skulle være fyldestgørende i forhold til de spørgsmål, som journalisten over telefonen sagde til presserådgiveren, han gerne ville have svar på.

Klager kendte intet til den kontroversielle vinkel, som klagen her omhandler, og som bærer både artiklen i Amager Bladet og B.T.

B.T.s journalist stillede aldrig spørgsmål, som havde med TDCs overtagelse af telefonien i Københavns Kommune at gøre.

Det er korrekt, som anført af B.T., at TDCs overtagelse af kommunens telefonileverancer kort blev nævnt i samtalen mellem journalisten og presserådgiveren, og rådgiveren mener at huske, at han henviste til en anden medarbejder i kommunen, der havde mere kendskab til udbuddet af telefoni og TDC som den leverandør, der vandt udbuddet.

Men at fodboldturen og TDCs overtagelse af telefonileverancen ville blive sammenkædet til en kraftig mistanke om bestikkelse, kunne presserådgiveren ikke forestille sig.

Der var jo i sig selv en tidsmæssig forskydning af de to ting, som gjorde denne sammenkædning ulogisk.

[Klager] har yderligere anført, at presserådgiveren flere gange i processen, og også efter artiklen blev trykt, var i telefonisk forbindelse med lektor Sten Bønsing, som ved forelæggelse af de nærmere forhold har medgivet, at sagen er mere juridisk kompliceret end først antaget.

2.2 Amager Bladets synspunkter

Amager Bladet har anført, at Amager Bladet er en del af et tværredaktionelt samarbejde med Berlingske Media og har publiceret artiklen, efter den har været bragt i B.T.

Artiklen er skrevet af B.T.s journalister, og at det redaktionelle ansvar for artiklens indhold påhviler B.T.

Bladet har derfor henvist til B.T.s udtalelse i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1. og A.3.

Efter det oplyste skiftede Københavns Kommune teleudbyder pr. 1. august 2009, og klager var som daværende teknik- og miljøborgmester (siden kommunalvalget den 17. november 2009 integrations- og beskæftigelsesborgester) ikke med til at træffe beslutningen, der blev truffet i Kultur- og Fritidsforvaltningens regi.

Ifølge TDCs chef var [Klager] inviteret med til mødet den 18. februar 2010 som medlem af kommunens økonomiudvalg.

Pressenævnet finder, at artiklen og underoverskriften ”BESTIKKELSESSAG

Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC.

Tidligere teknik- og miljøborgmester, [Klager], fik betalt fodboldtur i Parken af netop TDC” giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem [Klager]s møde med TDCs chef i Parken i februar 2010 og udskiftningen af kommunens teleleverandør et halvt år tidligere, i august 2009.

Dette er ikke dokumenteret.

Nævnet finder således, at Amager Bladet har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, om der var en sammenhæng, herunder hvornår den pågældende udskiftning fandt sted og ved at forelægge de krænkende oplysninger for klager.

Da dette ikke er sket, udtaler nævnet sin kritik af bladet .

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Amager Bladet at offentliggøre følgende

”Kritik fra Pressenævnet

Amager Bladet bragte den 11. maj 2010 en artikel omhandlende beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i Københavns deltagelse i et møde under en fodboldkamp i Parken i februar 2010.

Fodboldbilletten var betalt af TDC, der – et halvt år forinden – i august 2009 overtog leveringen af telefoni til Københavns Kommune.

Oplysningerne i artiklen fremstod som anklager om bestikkelse mod borgmesteren, og artiklen gav indtryk af, at TDCs overtagelse af leveringen af telefoni hang sammen med borgmesterens deltagelse i mødet i Parken.

Borgmesteren har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at Amager Bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have kontrolleret, om der var en sammenhæng mellem TDCs overtagelse af leveringen af telefonien til Københavns Kommune i august 2009 og borgmesterens møde i 2010.

En sådan sammenhæng er ikke dokumenteret.

Da avisen ikke ses at have kontrolleret sammenhængen og derved udeladt den væsentlige oplysning, at leverandørskiftet fandt sted forud for borgmesterens møde i Parken i 2010, har nævnet udtalt sin kritik af Amager Bladet.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse.

Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 30. august 2010

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →