Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1011

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1011

Resumé

Klager – en borgmester – klagede over artiklen ”[Klager] fik fodboldtur af TDC” i B.T.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1. og A.3.

Efter det oplyste skiftede Københavns Kommune teleudbyder pr. 1. august 2009, og klager var som daværende teknik- og miljøborgmester (siden kommunalvalget den 17. november 2009 integrations- og beskæftigelsesborgmester) ikke med til at træffe beslutningen, der blev truffet i Kultur- og Fritidsforvaltningens regi.

Ifølge TDCs chef var [Klager] inviteret med til mødet den 18. februar 2010 som medlem af kommunens økonomiudvalg.

Tre medlemmer udtaler

Vi finder, at artiklen giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem [Klager]s møde med TDCs chef i Parken i februar 2010 og udskiftningen af kommunens teleleverandør et halvt år tidligere, i august 2009.

Dette er ikke dokumenteret.

Vi har i den forbindelse også lagt vægt på, at underoverskriften ”DET GIK SOM SMURT

Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC” giver indtryk af, at udskiftningen skete på et senere tidspunkt end fodboldkampen i februar 2010, hvilket ikke er korrekt.

Vi finder således, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende udskiftning fandt sted.

Herved blev en væsentlig oplysning om det kronologiske forløb udeladt i den kritiske omtale, og vi udtaler derfor vores kritik af avisen .

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder vi, at der ikke er mulighed for at tage stilling til, i hvilket omfang [Klager]s presserådgiver, der forestod kontakten med B.T., fik forelagt den konkrete og krænkende mistanke om en sammenhæng mellem skiftet af teleudbyder, og at [Klager] henholdsvis i 2005 og 2010 overværede en fodboldkamp.

Da parterne har afgivet modstridende forklaringer om indholdet af telefonsamtalen, kan vi ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige.

På denne baggrund udtaler vi ikke kritik af B.T.

Et medlem udtaler

I B.T.s omtale postuleres det ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem [Klager]s møde med TDCs chef i Parken i februar 2010 og udskiftningen af kommunens teleleverandør i august 2009.

Jeg finder, at hverken artiklen eller underoverskriften nærmere angiver et præcist tidsmæssigt forløb.

Med udsagnet ”i dag” oplyses blot, at Københavns Kommune ikke længere er kunde hos Telia.

Hertil kommer, at [Klager] ikke selv har villet indgå i en mundtlig dialog med B.T. og give sin version af forløbet og imødegå eventuelle divergerende opfattelser.

Jeg udtaler derfor ikke kritik af B.T.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler sin kritik af B.T. for ikke at oplyse om det kronologiske forløb.

Alle medlemmer udtaler

Nævnet finder ikke grundlag til at udtale kritik af B.T. for at udelade klagers skriftlige kommentarer.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klagers synspunkter – som fremgår af e-mail af 7. maj 2010 – i det væsentlige er sammenfaldende med TDC chefens udtalelser, som gengivet i B.T.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre et kendelsesresume.

Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester [Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 8. maj 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2010-6-1012, [Klager] mod Amager Bladet, der vedrører lignende omtale.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 8. maj 2010 en artikel under overskriften

” [Klager] fik fodboldtur af TDC ” og underoverskriften

” DET GIK SOM SMURT

Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC ”, hvoraf bl.a. følgende fremgik

”Fodboldkamp, fadøl og middag på TDC’s regning.

Det var recepten, da [Klager] holdt møde med to gamle venner under kampen mellem F.C.

København og Olympique Marseille den 18. februar.

Der er blot ét problem.

Den slags er ulovligt, medmindre der er et klart fagligt formål.

Det forklarer Sten Bønsing, der er lektor i forvaltningsret.

Han henviser til sine tidligere udtalelser til B.T., som han også mener omfatter den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

»Kommunalt ansatte må ikke modtage gaver.

Det er klar bestikkelse og overtrædelse af straffelovens § 144, når man tager imod dem, fordi man er offentligt ansat.«

Hvorvidt smøringen virker, er usikkert.

Sikkert er det dog, at Telia i årevis har haft Københavns Kommune som kunde.

Den millionordre er nu røget over til konkurrenten TDC.

Det er dog ikke kun i København, at den slags forretningsmetoder hersker.

B.T. har det seneste par måneder afsløret, hvordan kommunebosser over hele landet lader sig smøre med golfture, koncertbilletter og weekendophold med ledsager.

Fælles for afsløringerne er, at giverne er private virksomheder, der leverer til kommunen.

Fodbold er over grænsen

Sten Bønsing understreger, at turene skal have et klart fagligt formål, før man må tage med.

»Såfremt mødet har et fagligt formål kan en frokost f.eks. godt forsvares, men jeg mener, det er over grænsen at tage imod billetter til en fodboldkamp.«

Mødet var dog ikke kun fagligt.

Det indrømmer [Person B], der betalte gildet, og som er TDCs chef for public affairs.

Gamle venner

»[Klager] og jeg er gamle venner, da jeg er tidligere formand for den radikale vælgerforening i København.

Jeg synes derfor, fodboldkampen var en god anledning til at mødes og snakke privat samtidig med, at vi også kunne drøfte faglige ting som f.eks. digitalisering.

Så det var både privat og fagligt.«

TDC-bossen lægger dog ikke skjul på, at der også var økonomiske interesser involveret.

»Som leder for public affairs, laver jeg det, man populært kalder lobbyarbejde.

Jeg mener her, det er i TDCs interesse at mødes med relevante magthavere under gode rammer.«

Ifølge [Person B] kvalificerer [Klager] sig, da han sidder i kommunens magtfulde økonomiudvalg.

»Jeg tror dog, at grunden til han gad mødes med mig, er fordi vi kender hinanden i forvejen,« siger han.

Med på turen, der bl.a. inkluderede middag i TDCs loge, var også en tredje kammerat.

Den mødedeltager får offentligheden dog ikke noget at vide om.

»Det er rigtigt, at der var en anden radikal politiker med, men jeg ønsker altså ikke at navngive de folk, jeg tager ud og drikker øl med,« siger [Person B].

Ud over mødet i Parken var [Klager] også på tur med TDC-chefen 16. maj 2005, hvor han overværede sin første superligakamp på Brøndby Stadion.

Her besejrede hjemmeholdet i øvrigt F.C.

København 5-0.

»Denne gang var der ikke noget møde, det var mere et spørgsmål om, at [Klager] aldrig havde set en superligakamp før.«

Vil ikke tale med B.T.

B.T. ville gerne have spurgt [Klager], hvorfor han tager imod gaver fra TDC, der samtidig er leverandør til kommunen.

[Klager] ønsker dog ikke at tale med B.T., men siger gennem sin spindoktor, [Person A]

»[Klager] synes, det var fedt, at TDC inviterede til møde lige præcis i Parken, og at der var mad med, det havde han det meget godt med.«”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at læseren må konkludere, eller i hvert fald få en kraftig mistanke om, at TDC har overtaget leveringen af telefoni til Københavns Kommune blandt andet ved at ”smøre” ham med en fodboldbillet og en middag.

Dette kan imidlertid umuligt være tilfældet.

Fodboldkampen fandt sted den 18. februar 2010.

TDC overtog leveringen af telefoni til Københavns Kommune over et halvt år tidligere, 1. august 2009.

Beslutningen om at vælge TDC som leverandør blev endvidere taget efter en udbudsrunde gennemført af Kultur- og Fritidsforvaltningen, som klager hverken har eller havde noget at gøre med.

Det var ikke en politisk beslutning, men udelukkende en forvaltningsbeslutning.

Embedsmænd og dokumenter i Kultur- og Fritidsforvaltningen kan bekræfte dette forløb.

Den anklage, som rubrik og underrubrik fremfører, er derfor ikke mulig og krænkende.

Der var således intet, der ”gik som smurt”.

[Klager] har videre anført, at han som del af en større gruppe af politikere var inviteret ind at se fodbold den 16. maj 2005 af TDC.

En dato, der ligger fire år før TDCs overtagelse af telefonileveringen.

Det er almindeligt, at politikere af forskellige parter bliver inviteret ind at se fodbold.

Oplysningerne i både rubrik, underrubrik og brødtekst er om ikke ukorrekte, så i hvert fald mangelfulde, da hverken hvem, der tog beslutning om TDCs overtagelse af levering af telefoni til Københavns Kommune, eller hvornår det skete, er viderebragt.

Han betragter det som en skærpende omstændighed, at de udtalelser, som han sendte til B.T., ikke blev brugt, og at han desuden ikke fik lejlighed til at svare på den konkrete sammenkædning mellem fodboldbilletten og TDCs overtagelse af kommunens telefoni.

I personfølsomme artikler foretrækker klager at udtale sig på skrift.

Gennem sin presserådgiver sendte han tre svar til B.T.

Svarene skulle være fyldestgørende i forhold til de spørgsmål, som journalisten over telefonen sagde til presserådgiveren, han gerne ville have svar på.

Klager her i den forbindelse fremlagt følgende e-mail af 7. maj 2010 fra sin presserådgiver med de udtalelser, der blev videresendt til B.T. forud for artiklens offentliggørelse

”Journalisten spørger hvilke andre arrangementer du har deltaget i med TDC.

Han kender allerede fra [Person B] en fodboldkamp i Brøndby.

Er der flere?

Her er citater

”Arrangementet var både arbejde og fornøjelse.

Vi diskuterede hovedsageligt digitalisering af den offentlige sektor.

Men det var da dejligt for mig, at TDC som sponsor for FCK kunne [rykkede] mødet til Parken med et måltid og fodboldkamp bagefter.

Jeg fik to fadøl og tog hjem efter kampen.”

”Jeg kendte jo værten [Person B] godt fra partiet, så det var jo også gode venner som mødtes.

Og man kan sige at det var både som ven og repræsentant for Københavns Kommune, at jeg kom med.

Og da [Person B] intet har med salg at gøre i TDC, så havde det jo intet med kommunens indkøb at gøre.”

”Finansministeriet og Kommunernes Landsforening er enige om nogle regler for god adfærd som offentlig ansat, og dette arrangement ligger helt indenfor reglerne.”

Klager kendte intet til den kontroversielle vinkel, som klagen her omhandler, og som bærer artiklen.

I e-mailen til B.T. blev det understreget, at journalisten kunne vende tilbage, hvis han havde yderligere spørgsmål.

Imidlertid afsluttede journalisten den sidste telefonsamtale med presserådgiveren med at sige, at når han ikke kunne få lov til at tale med [Klager], så tog han bare et citat fra en af de baggrundssnakke, som de to havde haft sammen.

Snakke som entydigt var til baggrund.

Journalisten stillede aldrig spørgsmål, som havde med TDCs overtagelse af telefonien i Københavns Kommune at gøre.

Det er korrekt, som anført af B.T., at TDCs overtagelse af kommunens telefonileverancer kort blev nævnt i samtalen mellem journalisten og presserådgiveren, og rådgiveren mener at huske, at han henviste til en anden medarbejder i kommunen, der havde mere kendskab til udbuddet af telefoni og TDC som den leverandør, som vandt udbuddet.

Men at fodboldturen og TDCs overtagelse af telefonileverancen ville blive sammenkædet til en kraftig mistanke om bestikkelse, kunne presserådgiveren ikke forestille sig.

Der var jo i sig selv en tidsmæssig forskydning af de to ting, som gjorde denne sammenkædning ulogisk.

[Klager] har yderligere anført, at presserådgiveren flere gange i processen, og også efter at artiklen blev trykt, var i telefonisk forbindelse med lektor Sten Bønsing, som ved forelæggelse af de nærmere forhold har medgivet, at sagen er mere juridisk kompliceret end først antaget.

2.2 B.T.s synspunkter

B.T. har anført, at rigtigheden af hovedrubrikken ”[Klager] fik fodboldtur af TDC” ikke bestrides af klager.

Den gengiver de faktiske forhold, og klagen omfatter derfor blot underrubrikken.

Underrubrikken er heller ikke urigtig.

Når TDC eller andre private virksomheder inviterer politikere og beslutningstagere på gratis oplevelser, er det naturligvis for at udøve indflydelse.

Når Personalestyrelsen f.eks. i guiden ”God adfærd i det offentlige” sætter meget snævre grænser for, hvorvidt offentlige ansatte – og politikere – kan modtage gaver, er det for at sikre den offentlige forvaltnings habilitet.

Om modtagelse af gaver hedder det i Personalestyrelsens vejledning (side 25)

”Udgangspunktet er altså, at offentligt ansatte ikke bør modtage gaver eller andre fordele”.

B.T. har anført, at reglerne også omfatter politiske chefer, for eksempel ministre eller borgmestre.

[Klager] har således forbrudt sig mod den pågældende vejledning.

Således siger lektor Sten Bønsing også i artiklen, at det er ulovligt at modtage gaver – som [Klager] gjorde.

TDC-direktøren, som medvirker i artiklen, lægger heller ikke skjul på, at han med invitationen har ønsket at en opnå fordel, herunder at påvirke [Klager].

TDC har således haft til hensigt at ”smøre” [Klager], og der er fuld dokumentation for at anvende dette udtryk.

B.T. påstår ikke, at de betalte fodboldture har fået Københavns Kommune til at skifte teleleverandør.

Artiklen konstaterer blot, at kommunen har skiftet leverandør.

Faktisk fremgår følgende af artiklen

” Hvorvidt smøringen virker er usikkert.

Sikkert er det dog, at Telia i årevis har haft Københavns Kommune som kunde.

Den millionordre er nu røget over til konkurrenten TDC.

”

Det er under alle omstændigheder B.T.s opfattelse, at der i sager som denne – hvor [Klager] bryder relevante regler på området, og hvor TDC åbent erkender, at formålet med fodboldturen er at ”smøre” [Klager] – må tilstås pressen et betydeligt frirum.

B.T. har desuden anført, at det er rigtigt, at B.T. via klagers pressechef fik en række citater.

Det var – og er – imidlertid bladets vurdering, at citaterne var så ”runde”, banale og uunderbyggede, at det ikke gav mening at trykke dem.

[Klager] ville for eksempel gerne citeres for

” Det var en stille og rolig hverdagsaften og rigtig hyggeligt ”.

[Klager] afviste – hvilket han bekræfter i sin henvendelse til Pressenævnet – at lade sig interviewe, hvorfor B.T. har været afskåret fra at stille direkte spørgsmål og følge dem op.

B.T. har ingen forpligtelse til at videregive (ubrugelige) skriftlige citater formuleret af en pressechef, men alene at forelægge oplysninger, der kan være krænkende og kritiske.

Dette er forsøgt, men [Klager] ønskede ikke at tale med B.T.

Avisen bestrider endvidere, at [Klager]s rådgiver ikke har været klar over, at spørgsmål om teleindkøb hos TDC var en del af B.T.s interessefelt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører, jf. punkt A.1. og A.3.

Efter det oplyste skiftede Københavns Kommune teleudbyder pr. 1. august 2009, og klager var som daværende teknik- og miljøborgmester (siden kommunalvalget den 17. november 2009 integrations- og be­skæf­tigelsesborgmester) ikke med til at træffe beslutningen, der blev truf­fet i Kultur- og Fritidsforvaltningens regi.

Ifølge TDCs chef var [Klager] inviteret med til mødet den 18. februar 2010 som medlem af kommunens økonomiudvalg.

Tre medlemmer – Axel Kierkegaard, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen – udtaler

Vi finder, at artiklen giver indtryk af, at der er en sammenhæng mellem [Klager]s møde med TDCs chef i Parken i februar 2010 og udskiftningen af kommunens teleleverandør et halvt år tidligere, i august 2009.

Dette er ikke dokumenteret.

Vi har i den forbindelse også lagt vægt på, at underoverskriften ”DET GIK SOM SMURT

Telia har i dag mistet Københavns Kommune som kunde til TDC” giver indtryk af, at udskiftningen skete på et senere tidspunkt end fodboldkampen i februar 2010, hvilket ikke er korrekt.

Vi finder således, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende udskiftning fandt sted.

Herved blev en væsentlig oplysning om det kronologiske forløb udeladt i den kritiske omtale, og vi udtaler derfor vores kritik af avisen .

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder vi, at der ikke er mulighed for at tage stilling til, i hvilket omfang [Klager]s presserådgiver, der forestod kontakten med B.T., fik forelagt den konkrete og krænkende mistanke om en sammenhæng mellem skiftet af teleudbyder, og at [Klager] henholdsvis i 2005 og 2010 overværede en fodboldkamp.

Da parterne har afgivet modstridende forklaringer om indholdet af telefonsamtalen, kan vi ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige.

På denne baggrund udtaler vi ikke kritik af B.T.

Et medlem – Hans Peter Blicher – udtaler

I B.T.s omtale postuleres det ikke, at der er en direkte sammenhæng mellem [Klager]s møde med TDCs chef i Parken i februar 2010 og udskiftningen af kommunens teleleverandør i august 2009.

Jeg finder, at hverken artiklen eller underoverskriften nærmere angiver et præcist tidsmæssigt forløb.

Med udsagnet ”i dag” oplyses blot, at Københavns Kommune ikke længere er kunde hos Telia.

Hertil kommer, at [Klager] ikke selv har villet indgå i en mundtlig dialog med B.T. og give sin version af forløbet og imødegå eventuelle divergerende opfattelser.

Jeg udtaler derfor ikke kritik af B.T.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler sin kritik af B.T. for ikke at oplyse om det kronologiske forløb.

Alle medlemmer udtaler

Nævnet finder ikke grundlag til at udtale kritik af B.T. for at udelade klagers skriftlige kommentarer.

Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klagers synspunkter – som fremgår af e-mail af 7. maj 2010 – i det væsentlige er sammenfaldende med TDC chefens udtalelser, som gengivet i B.T.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende

”Kritik fra Pressenævnet

B.T. bragte den 8. maj 2010 en artikel omhandlende beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i Københavns deltagelse i et møde under en fodboldkamp i Parken i februar 2010.

Fodboldbilletten var betalt af TDC, der – et halvt år forinden – i august 2009 overtog leveringen af telefoni til Københavns Kommune.

Oplysningerne i artiklen fremstod som anklager om bestikkelse mod borgmesteren, og artiklen gav indtryk af, at TDCs overtagelse af leveringen af telefoni hang sammen med borgmesterens deltagelse i mødet i Parken.

Borgmesteren har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at B.T. har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have kontrolleret, om der var en sammenhæng mellem TDCs overtagelse af leveringen af telefonien til Københavns Kommune i august 2009 og borgmesterens møde i 2010.

En sådan sammenhæng er ikke dokumenteret.

Da avisen ikke ses at have kontrolleret sammenhængen og derved udeladt den væsentlige oplysning, at leverandørskiftet fandt sted forud for borgmesterens møde i Parken i 2010, har nævnet udtalt sin kritik af B.T.

Pressenævnet har pålagt os at bringe denne meddelelse.

Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk.”

Afgjort den 30. august 2010