Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0991 (W20100949425) | DK

KEN#LOKDOK23 2010 9494 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0991 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0991

KEN#LOKDOK23 2010 9494 Valid

Resumé Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0991 Open official source

Resumé

Københavns Politi og en politibetjent klagede over udsendelsen 21 SØNDAG på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie bør kontrollere, at de oplysninger, der gives, er korrekte, og at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1 og A.2.

[Person B] var af den opfattelse og gav udtryk for, at hun uberettiget var blevet retsforfulgt og efterfølgende dømt.

Dette forhold gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser om politiet og anklagemyndigheden.

Af udsendelsen fremgår, at [Person B] var idømt en bøde på 20.000 kr. for i seks tilfælde at have købt ét gram kokain, og at hun havde valgt ikke at anke dommen.

For seerne måtte det således være klart, at hun fortalte sin opfattelse af forløbet.

Uanset det ovenfor anførte finder Pressenævnet, at Danmarks Radio – navnlig henset til [Person B]s og Københavns Politis divergerende forklaringer den 21. februar 2010 - burde have kontrolleret hendes oplysning om, at der var klaget over ”politiets opførsel”.

Udtalelsen må forstås således, at der var indgivet klage til statsadvokaten over politiassistenten.

Faktisk var der på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse ikke indgivet sådan klage, men dette skete først efterfølgende.

Parterne har afgivet modstridende udtalelser om, hvorvidt der var indgået en aftale om, at Københavns Politis skriftlige 4-punkts-udtalelse af 21. februar 2010 kl. 16.05 skulle bringes i 21 SØNDAG eller på dr.dk og i givet fald i hvilket omfang.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet det ikke dokumenteret, at der har foreligget en aftale.

Tre medlemmer udtaler

Da Danmarks Radio – trods kendskab til de divergerende udtalelser - ikke sikrede sig, at der faktisk var indgivet klage til statsadvokaten, finder vi, at Danmarks Radio burde have gjort opmærksom på punkt 4 i politiets skriftlige udtalelse

”Hvis [Person B] mener, at Københavns Politi har begået fejl i forbindelse med afhøringen af hende, så kunne hun have klaget til Statsadvokaten, hvilket ikke er sket.” Ved at undlade dette kom hendes beskrivelse af politiets adfærd til at stå alene.

Vi udtaler kritik heraf .

Et medlem udtaler

Uanset Danmarks Radio ikke sikrede sig, at der var indgivet klage til statsadvokaten, finder jeg ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio i den anledning.

I den forbindelse lægger jeg vægt på, at der ikke udtrykkeligt oplyses, at der er klaget til statsadvokaten, og at forholdet er mindre fremtrædende i udsendelsen.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet vedrørende dette forhold, og nævnet udtaler sin kritik .

Alle medlemmer udtaler

Pressenævnet finder, at der ikke er klar almen interesse i at bringe den menige medarbejders, politiassistent [Klager 2]s, navn.

Da sammenhængen tillige er krænkende, burde Danmarks Radio have anonymiseret politiassistenten inden offentliggørelse af det tidligere optagede interview.

Nævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio for den manglende sløring.

Pressenævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

Et medlem udtaler videre

Danmarks Radio beklagede i 21 SØNDAG den 21. marts 2010 den manglende anonymisering, og jeg finder derfor ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

I overensstemmelse med stemmeflertallet pålægger Pressenævnet i medfør af medieansvarslovens § 49 herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresume vedr. spørgsmålet om god presseskik.”

Genmæle

Det fremgår af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at de påklagede forhold; at [Person B] ifølge eget udsagn er uskyldig, at politiassistent [Klager 2] skulle have brugt trusler under forhøret, at politiassistent [Klager 2] skulle have afgivet falsk forklaring for retten, og at ansatte hos Københavns Politi skulle have lækket oplysninger til pressen mod betaling, alle fremstår som [Person B]s egne vurderinger eller spekulationer på baggrund af oplysningerne i interviewet og ikke som faktiske oplysninger.

Klagerne er allerede af denne grund ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

KEN#LOKDOK23 2010 9494 Valid

Politidirektør [Person A] har på vegne af Københavns Politi og i henhold til fuldmagt fra politiassistent [Klager 2] klaget til Pressenævnet over en u Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0991 Open official source

Politidirektør [Person A] har på vegne af Københavns Politi og i henhold til fuldmagt fra politiassistent [Klager 2] klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Danmarks Radio den 21. februar 2010, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere Danmarks Radio afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Danmarks Radio sendte den 21. februar 2010 kl. 21.00 den påklagede udsendelse, 21 SØNDAG , hvori [Person B] interviewes.

Forud for interviewet var [Person B] ved Københavns Byrets dom af 4. februar 2010 idømt en bøde på 20.000 kroner for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Af dommen fremgår det, at der under sagen blandt andet blev afgivet vidneforklaring af politiassistent [Klager 2].

Han afviste beskyldninger om, at han under afhøringen af [Person B] skulle have råbt ad hende og hendes forsvarer.

Af dommen fremgår bl.a. følgende

” Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1

Henset til at [”J”] ifølge [navn A slettet af Pressenævnet] forklaring opbevarede kokain i større mængder i [navn A slettet af Pressenævnet] lejlighed i Schleppegrellsgade, at [”J”] på grundlag af de dokumenterede masteoplysninger [vedrørende telefonsamtaler og SMS-beskeder] i flere tilfælde må antages at have besøgt den nævnte lejlighed på vej til et møde med tiltalte [[Person B]], at flere af disse møder var ganske kortvarige, at tiltalte ikke har afgivet en troværdig forklaring om formålet med disse møder og hendes ordvalg under samtalerne med [”J”], finder retten det bevist, at tiltalte i hvert fald under 4 ud af de 7 møder med [”J”] omfattet af dette forhold, modtog kokain fra [”J”].

…

Ad forhold 2

…

Henset til indholdet af telefonsamtalerne mellem tiltalte og henholdsvis [”J”] og [navn B slettet af Pressenævnet], at møderne med disse var ganske kortvarige og at tiltalte ikke har afgivet en troværdig forklaring om formålet med disse møder og hendes ordvalg under samtalerne, finder retten det bevist, at tiltalte i hvert fald i 2 ud af 3 møder omfattet af dette forhold, modtag [modtog] kokain fra de nævnte personer.”

Den 21. februar 2010 e-mailede Københavns Politi og Danmarks Radio vedrørende en udtalelse til 21 SØNDAG kl. 21.00.

Københavns Politi sendte ved e-mail af kl. 16.05 følgende ”statement Københavns PD vedr.

[Person B]” til Danmarks Radio

”Her efter aftale (fra min [kommunikationschefens] private mail).

Kommentar til DR (TVA 18.30 og 21Søndag) vedr. interview med Rigmor Zobel

[Person A], Politidirektør, Københavns Politi

[Punkt 1] Københavns Politi ønsker ikke at føre retssagen igen i pressen.

[Punkt 2] De påstande, som [Person B] fremfører over for 21Søndag, har alle været fremført under retssagen.

Påstandene har således været genstand for en udførlig vidneførelse, og [Person B]s påstande er under ed blevet modsagt af flere vidner.

[Punkt 3] Hvis [Person B] mener, at den afsagte dom er forkert, så kunne hun have anket dommen, hvilket ikke er sket.

[Punkt 4] Hvis [Person B] mener, at Københavns Politi har begået fejl i forbindelse med afhøringen af hende, så kunne hun have klaget til Statsadvokaten, hvilket ikke er sket.”

Danmarks Radio sendte samme dag kl. 21.00 udsendelsen 21 SØNDAG med det tidligere optagede interview med [Person B].

Af interviewet fremgik følgende

” Studievært

I måneder blev hun kaldt jetset-dronningen, og hele hendes liv blev endevendt.

I aften træder hun frem som [Person B].

Hun er idømt en bøde på 20.000 kr. for i seks tilfælde at have købt ét gram kokain.

En dom dagbladet Politiken og Berlingske Tidende har kaldt for ”næsten en frifindelse”.

Tidligere i dag havde jeg mulighed for at interviewe [Person B] og spurgte hende om dét, at hun ikke har anket dommen, betyder, at hun er tilfreds med den.

[Person B] (tidligere optaget interview)

Nej, det gør det i høj grad ikke.

Men hvis man egentligt skulle stille det spørgsmål, så synes jeg, det er mere besynderligt, at anklagemyndigheden ikke har anket dommen.

I lyset af, hvad det er for en sigtelse, de har rejst mod mig, som handler om straffelovens § 191.

Og som handler om.

Og den handler altså om distribution af narkotika, og så vidt politiet fortalte mig – da de mødte op på min bopæl - noget med 10 års fængsel.

Og i lyset af dét, så er det jo stort set en frifindelse.

Men med hensyn til den bøde på 20.000 kr. så kan jeg fuldstændig afvise at have købt nogen former for eller mængder af narkotika i den periode, dommen vedrører.

Det kan godt være, at jeg har haft nogen atypiske venner i nogens øjne, men der er jeg altså blevet indhentet af fremtiden.

Og den person, som jeg ikke ved, om jeg må nævne navnet på, som sagen vedrører, for politiets vedkommende, det er altså én, jeg har kendt, siden jeg var 23, altså fra min ungdom.

Studievært

Men ved, at du accepterer dommen, kommer der så ikke til at klæbe sig, altså en dom for besiddelse af kokain?

[Person B]

Jo, det var også derfor, vi overvejede, om jeg skulle anke, men der kan man sige, hvis så, så skal man trækkes med den sag måske et helt år til.

Og så blive frikendt for den der lille bøde på 20.000 kr., og det fjerner jo ikke alle de der links, der allerede er på Google, og at sagen har været der.

Så spørgsmålet er, om det for mit ry og rygte gør nogen forskel.

Og jeg orker ikke mere.

Studievært

Nu er du jo selv jurist og kender så mest retssystemet, kan man sige, fra den anden side.

Hvordan har din oplevelse været af retssystemet, anholdelsen, grundlovsforhør, pressens behandling, navneforbud?

Hvordan har den oplevelse været?

[Person B]

Altså, hvis du med retssystemet mener domstolene, så har jeg ingenting at kritisere, tværtimod.

Men hvis du vil have min oplevelse af politi og anklagemyndigheden, den har været rædsom og rystet hele mit verdensbillede.

Særligt politiet har det været en rystende oplevelse at møde fra start til slut.

Ja, jeg kan prøve at gennemgå det.

Først så kommer de jo og ransager vores hjem.

Og der kommer altså syv sortklædte betjente i skudsikre veste og med pistoler.

Og derefter slæber de mig med ind på Station 1 foran øjnene, foran mine meget rædselsslagne børn.

Og selvom sådan et forhør ligeså godt kan foregå i hjemmet, så der var faktisk ingen grund til.

Og selve forhørsmåden den mindede os altså om noget, man mest ser i amerikanske film, hvor politiassistent [Klager 2] han foretog forhøret iklædt pistoler og håndjern dinglende i bæltet og råbte beskyldninger ind i hovedet på mig og truede mig med at, ordret

Hvis ikke jeg gav ham noget, han kunne bruge mod denne her J, så ville han smide mig i spjældet, og så kunne jeg skyde en hvid pil efter at se mine børn.

Og da min advokat så gjorde indsigelser, så skreg han til ham, at ”han skulle holde sin kæft, og ellers kunne han blive smidt ud”.

Og det er jo som bekendt ulovligt at bruge trusler under forhør.

Og jeg synes jo, det er nærliggende at måske tro, at den mand, som politiet allersidst i sagen bragte ind, og som fortalte, at han mente, at han måske i den 15-årige periode, han havde kendt mig, havde overdraget mig noget med to gram narkotika.

Jeg kan ikke erindre det.

Og jeg synes, det er meget nærliggende at tro, at han er blevet udsat for samme behandling og måske har været endnu mere bange for politiet, end jeg var.

Studievært

Men så er der jo hele spørgsmålet om navneforbuddet, som I jo begærer, men da.

På det tidspunkt er sagen jo egentlig sluppet ud.

Så man kan jo sige, hvor meget har der egentlig været ud af det?

[Person B]

Jamen, det var så en anden ting, der var rimelig rystende, det var at møde op i grundlovsforhør, og så sad hele pressen der.

Som sagt har politiet, de har tavshedspligt og var blevet gjort bekendt, eller pressen var blevet gjort bekendt med sigtelsen, før grundlovsforhøret startede.

Og det var da en helt ny ordlyd.

Den jeg blev mødt med dagen før.

Det var en ny ordlyd og noget med 20 gram.

Næste dag så var det en helt andet, meget mere elaboreret ordlyd og mange, mange flere gram.

Og det blev dommeren og jeg først gjort bekendt med, da grundlovsforhøret startede, hvorimod pressen vidste det lang tid før.

Eller i hvert fald et stykke tid før.

Og da var der altså kun ganske få politifolk, der kendte den.

Så der er jo ingen tvivl om, at – eller alt tyder i hvert fald på – at de har brudt deres tavshedspligt.

Det har Højesteret jo også egentlig understreget, fordi de har her i sidste uge afvist Ekstra Bladets anbringende om, at navneforbuddet skulle ophæves, fordi at navnet allerede var ude.

Domstolene kan jo ikke være med til at skabe en retstilstand, hvor at man siger, man fratager folk beskyttelse med navneforbud, fordi politiet har gjort noget ulovligt.

Studievært

Hvad er din opfattelse af, det du siger?

Der skulle være sådan et forhold mellem politi, anklagemyndighed og journalister?

[Person B]

Ja, hvorvidt det sker mod vederlag, det kan man jo aldrig bevise, men at der er læk, det er der jo ingen tvivl om.

Altså, det kan der ikke være nogen tvivl om.

Og en anden ting der gør, at jeg heller ikke har den store tillid til, at de følger reglerne mere, det var min allersidste oplevelse med politiet, hvor samme politiassistent [Klager 2] sidder og lyver under ed lige op i hovedet på dommeren uden at blinke.

Det er for mig en meget rystende oplevelse.

Der er ikke nogen tvivl om, at en af dem lyver, hvis man sammenholder vidneforklaringen fra advokaten [Person Bs advokat] og fra politiassistenten.

Så er der en af dem, der lyver, som en hest kan rende.

Og det ryster mit verdensbillede af, hvordan politiet fungerer i Danmark.

Du spurgte mig også om anklagemyndigheden.

Der var det jo sådan, at langt inde i sagen, gennem den dialog vi havde med anklagemyndigheden, der var vi jo rimeligt overbevist om, at de ville lade være at rejse sigtelse og trække tiltalen tilbage.

Det var jo også understøttet af, at dommeren i grundlovsforhøret hun udtaler direkte i sin kendelse, at der var ikke baggrund for mistanke efter § 191.

Den kendelse bliver så senere gentaget af den byretsdommer, der vælger at dele sagerne, som begrundelse for, at det er chikane at lægge dem sammen, da der slet ikke er mistankegrundlag for § 191.

Studievært

Og § 191, det er den, man kalder den hårde narkotikaparagraf.

[Person B]

Og anklagemyndigheden er jo underlagt det, der hedder et objektivitetsprincip, som betyder, de må ikke rejse en sigtelse, hvis man ikke med rimelighed kan tro, at den kan føre til domfældelse.

Hvorfor gør de det så alligevel?

Og hvorfor trækker de den sådan i langdrag og bliver ved med at få os til at tro, at de ikke rejser den?

Hvorfor trækker de den ikke tilbage, når de har to dommeres udtalelser, som jo endte med at være det samme, som den endelige dom lød på?

Jaah, jeg tror, at det er fordi, de har set, at sagen ikke holdt vand.

Det har vi jo klaget over, politiet.

Så de har også fået øjnene op over for, at det var noget værre roderi med det der, med læk og hele politiets opførsel.

Og så er de simpelthen blevet taget på sengen af den for alle parter overraskende mediestorm, der har været, og så har man vurderet, at man hellere ville prøve at redde eget ansigt i pressen, og så måtte det så have de omkostninger, det nu ville have for mig og min familie.

Det synes jeg er skræmmende.

Studievært

Nu siger kritikerne jo modsvarende, at du har fået en særbehandling, fordi du er kendt, og du er i toppen af dansk erhvervsliv, og derfor har man ligesom skilt din sag ud af et sagskompleks, og så prøvet at få den afgjort hurtigere, så du har fået en positiv særbehandling?

[Person B]

Jamen, det er jo domstolene, der har valgt at adskille det, fordi de mente, det var uforholdsmæssigt og i strid med den måde, det bør gøres på, så de afgøres, som de bør.

Jeg tror ikke på, at domstolene afgør noget uforholdsmæssigt.

Man skal også huske, navneforbuddet blev jo nedlagt oprindeligt af dommerne i grundlovsforhør i overensstemmelse med retsplejeloven og i enighed med anklagemyndigheden.

Det er jo kun Ekstra Bladet, som har valgt at tage det spørgsmål hele vejen til Højesteret og med den begrundelse, at der skulle være en offentlig interesse.

Og det er formentlig fordi, det generer deres bladsalg.

Og der har domstolene, eller Højesteret, nu så udtalt, at den kulørte presses bundlinje altså ikke er at forstå som en offentlig interesse.

Selv synes jeg, det er herligt at få den der åndssvage maske af.

Og så vil jeg også godt lige sige.

Inde i retssalen kom jeg vist til at kalde pressen for hyæner, og der er altså, når jeg siger pressen, udelukkende Ekstra Bladet, B.T. og Se og Hør, jeg taler om.

Men grunden til, at det der navneforbud ikke fungerer, hvorvidt de har overtrådt det navneforbud eller ej, det synes jeg sådan set ikke er så interessant, fordi den oprindelige skade er jo gjort af politiet, som lækker til dem.

Så ved alle det, og så har de sådan set ret i, at det ikke har nogen funktion.

Studievært

Hvad har dette her betydet for din familie, dine børn?

[Person B]

Det har været en frygtelig tid for mig.

Jeg tror, at alle mennesker ville blive chokeret over at blive sigtet for noget, som man ikke alene ikke har gjort, men slet ikke kan forholde sig til.

Det virker helt uvirkeligt for én.

Men min mand og i høj grad min far og hele min familie, og det vil jeg også godt understrege, alle mine venner, de har støttet mig helt uvurderligt, helt uvurderligt, og helt overraskende.

Studievært

Nu har du jo siddet i 12 bestyrelser, som det der hedder professionelt medlem, så du har en aktiv erhvervskarriere på et højt plan.

Hvordan tegner det sig i fremtiden efter denne her sag?

[Person B]

Jeg ved ikke rigtig, om jeg synes, den er på et så højt plan, som den bliver udgivet for.

Og jeg har haft nogle forskellige jobs og nogle forskellige bestyrelsesposter som mange andre.

Men det er rigtig, jeg har trukket mig fra det meste i forbindelse med denne her sag.

Og så har jeg ikke mere det samme overskud, i hvert fald ikke lige nu, som jeg havde før sagen, men jeg kan ikke spå om, hvordan det vil være i fremtiden, men jeg ser lyst på fremtiden.

Jeg har fået en masse spændende tilkendegivelser, og jeg får en masse venlige mails fra folk, som virkelig varmer om hjertet og sågar også nogle jobtilbud, så jeg synes, jeg har fået fornyet mod på, at det nok skal blive godt igen.

Studievært

Den kriminalbetjent, som angribes med navn i indslaget, har vi tilbudt at kommentere anklagen for trusler, men det er ikke lykkedes os at få en kommentar.

Københavns Politis direktør, [Person A], skriver i en e-mail til 21 SØNDAG, at politiet ikke ønsker at føre retssag i pressen, men hvis [Person B] mener, den afsagte dom er forkert, så kunne hun have anket dommen.”

Danmarks Radio afviste efterfølgende at bringe politiets genmæle, men beklagede, at betjentens navn ikke var fjernet fra udsendelsen inden offentliggørelse, og bragte den 21. marts 2010 i 21 SØNDAG bl.a. følgende

”Studievært

Og en beklagelse.

Søndag den 21. februar der bragte vi et længere interview med den dømte erhvervskvinde [Person B].

I den forbindelse fremsatte hun en række anklager mod en navngiven betjent fra Københavns Politi.

Jeg skal beklage, at vi undlod at anonymisere den pågældende betjent.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 2] og Københavns Politis synspunkter

2.1.1 God presseskik

Politidirektør [Person A] har anført, at den overordnede journalistiske præmis for udsendelsen er kritisabel, idet det helt grundlæggende er urimeligt, at Danmarks Radio lader en person, der er domfældt i en upåanket og endelig straffedom, få adgang til at genfremføre alvorlige beskyldninger, der allerede har været fremført i retten, og som har været genstand for rettens bedømmelse.

Videre har mediet ikke udvist den fornødne kritik over for nyhedskilden [Person B].

[Person A] har herunder henvist til følgende beskyldninger mod [Klager 2] og Københavns Politi

At [Person B] er uskyldig i den omhandlede forbrydelse, at [Klager 2] har udøvet ulovlige trusler under afhøringen, at [Klager 2] har løjet i retten ”under ed” (har afgivet falsk forklaring for retten), og

at ansatte i Københavns Politi har lækket oplysninger til medierne mod betaling.

I den givne, presserende situation ønskede Københavns Politi at udarbejde en skriftlig udtalelse.

Dette blev meddelt i en telefonsamtale den 21. februar 2010 kl. 14.23 og accepteret.

Kl. 16.42 meddelte 21 SØNDAGs redaktør, at man blot ønskede at bringe de to sidste af de fire punkter i den skriftlige udtalelse.

Klager protesterede og redegjorde for, at netop andet punkt var vigtigt, da det her blev præciseret, at [Person B]s påstande havde været fremført under retssagen, og at de var blevet modsagt af vidner i retten.

Kl. 18.04 blev rigtigheden af fjerde punkt drøftet (varighed 2:07 min.).

Trods en aftale om i 21 SØNDAG at bringe tre af de fire punkter, som Københavns Politi ønskede bragt - suppleret med, at udtalelsen blev bragt i sin helhed på 21 SØNDAGS hjemmeside – undlod Danmarks Radio at bringe punkt to og fire.

Københavns Politi anerkender Danmarks Radios ret og pligt til at redigere udsendelserne, herunder de skriftlige udtalelser, som parterne i en sag sender, men i det konkrete tilfælde havde 21 SØNDAG rig lejlighed til at stille uddybende spørgsmål til den udarbejdede udtalelse, der blev sendt til Danmarks Radio fem timer før udsendelsen.

Det er således Københavns Politiets opfattelse, at Danmarks Radio med urette valgte at se bort fra politiets udtalelse.

[Person B]s advokat sendte først en klage til statsadvokaten efter udsendelsen.

Omvendt måtte Danmarks Radio åbenbart mene, at der ikke kunne rejses tvivl om [Person B]s udtalelser, idet disse blev bragt i deres fulde udstrækning.

Dette er opsigtsvækkende, idet der foreligger en endelig, upåanket dom, hvoraf det bl.a. fremgår, ”… at tiltalte ikke har afgivet en troværdig forklaring om formålet med disse møder og hendes ordvalg under samtalerne med J”.

Danmarks Radio har således ikke i rimelig grad bragt beskyldninger og svar i sammenhæng.

Flere medier havde under retssagen refereret beskyldningerne mod [Klager 2], men ingen medier havde nævnt hans (ualmindelige) navn.

Dette kom først til offentlighedens kendskab, da 21 SØNDAG uhindret lod [Person B] nævne det med en voldsom eksponering af den pågældende til følge.

Allerede ved Danmarks Radios første henvendelse kl. 13.58 gjorde kommunikationschefen mediet opmærksom på det urimelige i at eksponere en betjent, der blot havde passet sit arbejde.

Klager har i den forbindelse navnlig henvist til de vejledende regler for god presseskik og lov om medieansvar § 21.

I relation til forelæggelse for [Klager 2] er det ikke korrekt, at kommunikationschefen allerede i en samtale kl. 14.30 afviste, at betjenten ønskede at medvirke, allerede fordi hans telefonnummer først blev indhentet efter dette tidspunkt.

Man ville imidlertid have frarådet ham deltagelse for at hindre yderligere krænkende eksponering.

Københavns Politi er af den opfattelse, at Danmarks Radio har medvirket til ubeføjet krænkelse af [Klager 2] og Københavns Politi.

2.1.2 Genmæle

[Person A] har anført, at Danmarks Radio har medvirket til at fremsætte ovennævnte fire oplysninger, hvis rigtighed ikke er utvivlsomme, og som kan påføre Københavns Politi og [Klager 2] skade af betydning.

Klagerne anmodede derfor om at få bragt et genmæle.

2.2 Danmarks Radios synspunkter

2.2.1 God presseskik

Danmarks Radio har anført, at det i særlige tilfælde er i orden at give dømte personer lejlighed til at udtale sig om forløbet indtil og efter dommen, forudsat at seerne bliver oplyst om, at der foreligger en upåanket dom.

I den foreliggende sag er der ikke et beskyttelseshensyn til noget offer, og Danmarks Radio gjorde seerne opmærksomme på, at [Person B] havde modtaget en dom.

Seerne var derfor bekendt med, at samtlige hendes ytringer skulle ses i forhold til denne.

Danmarks Radio er af den opfattelse, at den overordnede journalistiske præmis for interviewet har været klar, og at det ikke er presseetisk kritisabelt, at [Person B] under disse omstændigheder bestred sin skyld i udsendelsen.

Danmarks Radios interview med [Person B] blev optaget den 21. februar 2010, og samme dag blev det forelagt for klagerne ved kommunikationschefen, at [Person B] i aftenens udgave af 21 SØNDAG ville fremkomme med en række kritikpunkter af Københavns Politi som enhed samt [Klager 2].

Københavns Politis kommunikationschef oplyste telefonisk ca. kl. 14.30, at han havde forelagt anklagerne for betjenten, men at det ikke var muligt at bringe en kommentar fra den pågældende, som var blevet gjort bekendt med henvendelsen og [Person B]s kritik af ham.

Det er Danmarks Radios opfattelse, at der er forelagt korrekt.

Klager afviste at stille op til interview for at imødegå kritikpunkterne og valgte i stedet at sende den skriftlige udtalelse omfattende fire anbringender.

Danmarks Radio valgte at bringe to af disse.

Der blev ikke indgået en aftale om, at Danmarks Radio var forpligtet til at bringe alle fire anbringender, hverken i udsendelsen 21 SØNDAG eller på dr.dk.

I en telefonsamtale oplyste Danmarks Radio, at efter kommunikationschefen havde udtrykt ønske om at få bragt hele udtalelsen, at det muligvis kunne være en idé at bringe det hele på dr.dk.

Det var ikke et løfte, men et høfligt svar på en forespørgsel.

Danmarks Radios valg beroede på en redaktionel vurdering foretaget på baggrund af, hvordan seerne bedst informeredes under hensyntagen til den anlagte vinkel og de øvrige oplysninger.

Efter Danmarks Radios opfattelse måtte det være klart for seerne, at det er [Person B]s personlige mening, der fremføres ved hendes beskyldninger mod klagerne.

[Person B]s advokat oplyste den 21. februar 2010, at der var indgivet klage til statsadvokaten over den behandling, som hun var blevet udsat for af Københavns Politi.

Klager fastholdt imidlertid, at der ikke var indgivet sådan klage.

De modstridende oplysninger medførte, at Danmarks Radio valgte ikke at medtage klagers anbringende nr. 4.

Det viste sig efterfølgende, at den klage, der var indgivet, ikke havde karakter af en formel klage, men en sådan er sidenhen indgivet.

Danmarks Radio har erkendt, at det var en fejl, at Danmarks Radio ikke anonymiserede [Klager 2]s navn.

Dette er beklaget over for klagerne samt i tv den 21. marts 2010.

Baggrunden for, at Danmarks Radio ikke anonymiserede den pågældende betjents navn, var, at beskyldningerne mod den pågældende betjent havde været offentliggjort i flere medier forud for Danmarks Radios interview, ligesom [Person B] selv måtte stå til ansvar for sine udtalelser.

2.2.2 Genmæle

Danmarks Radio har anført, at seerne var blevet gjort opmærksomme på, at der forelå en upåanket dom.

Det var således utvivlsomt [Person B]s egen holdning til sin skyld i denne sag, der kom til udtryk i udsendelsen, og klagerne er ikke påført nogen skade af betydning ved, at [Person B] ytrede sig herom.

Beskyldningerne mod [Klager 2] var som anført [Person B]s egen vurdering af sagsforløbet og ikke en juridisk vurdering af, hvorvidt betjentens handlinger kunne konstituere en lovovertrædelse.

Det er uomtvistet, at [Person B]s anholdelse blev pressen bekendt på et meget tidligt tidspunkt.

Påstanden om, at lækagen til pressen skulle være sket i Københavns Politis regi og eventuelt mod betaling, er også en antagelse, og står for [Person B]s egen regning.

Ved vurderingen af, om der skal pålægges Danmarks Radio at offentliggøre det af klager ønskede genmæle, skal der bortses fra den omstændighed, at den pågældende betjents navn ikke er anonymiseret, idet Danmarks Radio har beklaget dette over for klager og i 21 SØNDAG den 21. marts 2010.

Danmarks Radio anser herefter ikke klagerne berettiget til at få bragt et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.