Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1008

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1008

Resumé

Klager – en person – klagede over indslaget ”EU-PROJEKTER – STØTTE TIL ENSOMT FYRTÅRN” på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.

Efter det oplyste har [A] klaget til Statsforvaltningen over Læsø Kommunes gennemførelse af projektet.

Dette forhold gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for [A]s udtalelser.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet imidlertid ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at videregive hans vurderinger.

Nævnet har lagt vægt på, at [K]s kommentar til kritikpunkterne fremgår af indslaget.

Pressenævnet finder, at det af indslaget fremgår, at der er alene er mulighed for, at fredningens omfang udvides, men at det er muligt at komme derud, når det ikke blæser mere end otte sekundmeter.

Det fremgår ikke af indslaget, at støtten er uberettiget.

Nævnet udtaler ikke sin kritik af Danmarks Radio for på denne baggrund at videregive vurderinger om adgangsforholdene og nytteværdien af projektet.

Ud fra parternes oplysninger er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er indrettet værelser med henblik på overnattende gæster.

Uanset der ikke måtte være indrettet et vandrerhjem, finder nævnet, at forholdet ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale sin kritik.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det af indslaget fremgår, at de påklagede forhold enten er korrekte oplysninger eller vurderinger.

Allerede af den grund er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Danmarks Radio den 3. maj 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på et ”dementi”.

1 Sagsfremstilling

Danmarks Radio bragte den 3. maj 2010 i TV Avisen indslaget ” EU-PROJEKTER – STØTTE TIL ENSOMT FYRTÅRN ”, hvoraf følgende fremgik

” Studievært

Fyret her, det ligger på en lille ø nord for Læsø.

Det skal tiltrække turister, og derfor er det lige sat i stand for fem millioner kroner med støtte fra EU.

Bl.a. har man indrettet et vandrehjem.

Problemet er bare, at det er næsten umuligt at komme derud, og området står over for måske at blive totalt fredet, så må man slet ikke kan komme der.

Og det er altså langt fra enestående med et projekt ingen aner, hvad man reelt skal bruge til.

Speak

Her er, hvad danske og europæiske skatteydere har fået for fem millioner støttekroner, heraf de to en halv million fra EU's strukturfond.

Der er bare et problem.

[A], beboer, Læsø

Ja, det er ikke nemt at komme derud.

Speak

Ja, for sejlforholdene ved fyret, som ligger otte kilometer nord for Læsø, er meget vanskelige, og hvis det blæser mere end 8 m/sek., ja, så er det helt umuligt at komme derud, så en del lokale undrer sig over projektet.

[A], beboer, Læsø

Ja, det har sandelig ikke været nogen god investering, det er der ingen tvivl om.

Speak

Turister skal altså være forberedt på at vente eller helt at undvære besøget på Nordre Rønner Fyr, men det er faktisk meningen, fortæller Læsøs tidligere borgmester, som søgte støtten til fyret.

[K], byrådsmedlem, tidl. borgmester, Læsø

Det er jo lige netop det, der er charmen, at nogen de får chancen den dag, de kan sejle derud, og andre de får ikke chancen.

Speak

Udover charmen ved ikke at kunne komme ud til fyret, når man gerne vil, så er øen et Natura 2000 område, hvor mange truede fuglearter yngler.

Natura 2000 områderne bliver lige nu vurderet, og det kan ende med, at der bliver totalforbud mod at sende turister til øen.

[K]

Natura 2000 habitatområderne, de er jo ikke på nogen måder udmøntet endnu, så vi aner jo ikke, hvad de kommer til at indebære, og det ville vi jo heller ikke have kunnet finde ud af.

Interviewer

Men hvordan kan I sætte noget i gang, når I ikke ved, hvad det kommer til at indebære?

[K]

Jamen, det har vi jo gjort af hensyn til at bevare de naturværdier og kulturværdier, der er der.

Speak

Fyret på Læsø er bare ét af flere hundrede mindre EU-støttede udkantsprojekter i Danmark.

Rundt om i landet kan man finde projekter som disse.

[Speakeren opremser en række tilskud fra EU’s strukturfond

”Fra udsat til ansat: 1,2 mio. kr.”, ”Århundredets skipperskole: 9,7 mio. kr.”, ”Demens i hjemmet: 5,9 mio. kr. ”, ”Fastholdelse af udenlandske studerende: 1,5,mio. kr.”, ”Fremtidens buschauffør: 9,3 mio. kr.”, ”Karameller med sjæl: 600.000 kr.”, ”Kvalitetssild i økolage: 1,0 mio. kr.”]

Speak

Problemet med de mange projekter er, at ingen har overblik over, hvor meget nytte eller hvor lidt skatteyderne og de lokale får af projektet, det fortæller Helle Nørgaard, som har forsket i nytten af støtten.

Helle Nørgaard, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut

Der er en risiko for, at der i hvert fald er projekter, som ikke rigtig gør nogen nytte og dermed, at pengene vil være spildt.

Speak

I tilfældet på Læsø har kommunen lovet, at renoveringen af Nordre Rønner Fyr vil bevare en arbejdsplads og skabe et nyt tredjedels job, som det fremgår af Læsøs egen indrapportering her, men man kan ikke gøre rede for hvem, der har de stillinger i dag, fortæller den tidligere borgmester.

[K]

Det kan man ikke.

Interviewer

Men hvordan kan man så kontrollere, at det I siger, det er rigtigt?

[K]

Ja, det kan man jo prøve, om man kan kontrollere.

Interviewer

Men hvis ikke du kan forklare mig, hvem det er, der har fået det her job, hvordan skulle andre så kunne kontrollere, at I rent faktisk har opfyldt de betingelser, som I satte i udsigt, da I søgte?

[K]

Jamen, det må dem, som skal tjekke de ting og sager, som giver ansøgningen, tage sig af.

Studievært

Og det gør de så nu.

Det er Erhvervs- og Byggestyrelsen, der har det overordnede ansvar for støtten til Nordre Rønner Fyr, og efter TV Avisen har spurgt til sagen, har styrelsen nu sat en undersøgelse i gang for at se, om støtten er uberettiget.

Af samme grund ønsker styrelsen ikke stille op til interview.

Bygge- og Erhvervsstyrelsen [rettelig

Erhvervs- og Byggestyrelsen] ønsker heller ikke at svare på, hvor mange andre støtteprojekter, der kan have fået penge uberettiget.

Danmarks Radio afviste den 19. maj 2010 at berigtige indslaget.

Yderligere oplysninger

Af Læsø Kommunens ansøgning af 17. juli 2006 til ” Mål 2-programmet i Danmark ” (regional udvikling og omstilling) fremgik bl.a. følgende

” PROJEKTBESKRIVELSE (R1)

…

Projektets formål (R1)

At restaurere bygningerne med det formål at bevare dem for eftertiden.

Bygningerne skal fungere som besøgscentre, hvor kulturhistorien om bygningerne tidligere brug formidles.

…

PROJEKTETS NYHEDSVÆRDI (R6)

Hvordan adskiller projektet sig fra virksomhedens nuværende produkter/markeder.

Der vil være tale om et helt unikt produkt i Danmark.

Der findes ikke andre steder, hvor der kan besøges og overnattes på en ø med et fyr.

PROJEKTETS ADDITIONALITET (R7)

Hermed menes, at projektet ikke vil kunne gennemføres enten i samme omfang, på samme tidspunkt eller indenfor samme tidsramme uden støtte.

Projektet er helt i overensstemmelse med Læsø Kommunes turistpolitik, der netop fokuserer på højkvalitet egnsspecifikke tilbud - gerne med en kulturhistorisk baggrund.”

Af Frederikshavn Kommunes brev af 4. november 2008 til Læsø Kommune fremgik følgende

”…

Der er foretaget forskellige indvendige og udvendige fysiske ændringer på arealer og bygninger

…

- En ny generator er opstillet ved siden af den gamle generator.

Pga. manglende døre og vinduer larmer den en del, men ifølge kommunen vil den blive støjdæmpet.

…

Der er forskellige tanker for fremtidig anvendelse af bygninger og arealer, men der [er] ikke truffet nogen endelig kommunalbestyrelsesbeslutning

…

- Overnatning for 10 personer – skal være i faste rammer med opsyn.

- Sejlruten til øerne udelukker større både – kun joller kan gå ind på det lave vand.

…

Sammenfattende vurderer Frederikshavn kommune at det ville have været ønskeligt at man forud for renoveringen – og hele projektet for nye anvendelsesmuligheder for Nordre Rønner – havde foretaget en vurdering af forskellige aktiviteters påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde.

Nordre Rønner har en stor betydning for en række fuglearter og en eventuel fremtidig ændring i anvendelsen burde kun besluttes efter en grundig vurdering af påvirkningerne på fuglelivet.

Grundlæggende er usikkerheden opstået som følge af at kommunen har påbegyndt renoveringsprojektet, uden først at gøre sig klart hvad bygningerne skulle bruges til i fremtiden.

Eftersom den fremtidige anvendelse meget vel kan blive underlagt en række restriktioner som følge af områdets naturinteresser, ville det have været formålstjenligt at tage stilling til anvendelsen og hermed en sagsbehandling efter planlovens § 35 – før gennemførelsen af renoveringen.

…”

Erhvervs- og Byggestyrelsen har ved brev af 2. juli 2010 bl.a. meddelt Læsø Kommune, at det bevilgede Mål 2-tilskud på 2,5 millioner kroner kan opretholdes under forudsætning af, at adgangsforholdene og færdselen ved og omkring bygningskomplekset på Nordre Rønner fortsat kan finde sted.

Af brevet fremgår det, at Læsø Kommune har oplyst, at beskæftigelseseffekten på i alt 1,6 job i forbindelse med projektet ikke er hos kommunen, men hos andre virksomheder (indirekte effekt).

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

Klager har anført, at indslaget vedrørende Nordre Rønner bestod af en række ensidige påstande, der i en nedladende tone blev fremført som kendsgerninger.

[A] har anmeldt Læsø Kommune til statsforvaltningen for at have ”fusket” med projektet, hvilket Danmarks Radios interviewer var bekendt med, inden indslaget blev bragt.

Forvaltningen fandt ingen uregelmæssigheder.

Målet er at formidle Nordre Rønners kulturhistorie og naturværdier, så stedet igen kan blive et udflugtsmål.

I stedet blev det fremstillet som noget, ingen anede, hvad skulle bruges til.

Projektet var uegnet til både konkret og generelt at dokumentere påstanden om fejlinvestering af offentlige midler.

Der er mange kræfter, der arbejder på at formidle Nordre Rønners naturværdier, og der er oprettet en forening, Nordre Rønners Venner, som det dog ikke var muligt at få omtalt.

Et hovedargument i indslaget var, at der ikke var adgang til øerne.

Det er ikke korrekt.

Der er adgang til øerne hele året for dem, der selv kan sejle derud.

Der er i øjeblikket ikke andre restriktioner end fuglenes yngletid (fra 15. april til 15. juli), hvor man kun må færdes omkring bygningerne.

Fra maj til oktober kan alle endvidere mod betaling blive sejlet derud, undtagen når det blæser mere end otte sekundmeter (ifølge Søfartsstyrelsens tilladelse).

Generelt afhænger øens turisterhverv af vejret.

Det er derfor rent gætteri, når der i indslaget blev fremturet med, at al adgang til øerne skal forbydes i forbindelse med Natura 2000.

Danmarks Radio har erkendt, at det ikke er et vandrerhjem i bygningerne, men beskriver det alligevel som sådant.

Ud over Nordre Rønner blev en række andre projekter nævnt, som ifølge Danmarks Radio uberettiget havde modtaget støtte.

Professor Helle Nørgaard udtalte, at det ikke var umuligt, at der kunne være projekter, der ikke levede op til kravene.

Det blev af Danmarks Radio tolket som, at alle projekter havde fået deres tilskud uberettiget, ligesom det i indslaget blev oplyst, at Danmarks Radio havde gjort Erhvervs- og Byggestyrelsen opmærksom på, at projektet ikke levede op til målsætningen.

Da beskæftigelsen er fordelt over en række virksomheder, er det umuligt at navngive en enkeltperson, der er kommet i arbejde.

[K] forventer, at Danmarks Radio gør Erhvervs- og Byggestyrelsen opmærksom på, at fremstillingen var ensidig, og at mediet bringer et dementi i TV Avisen.

2.2 Danmarks Radios synspunkter

Formålet med indslaget var at belyse et dansk projekt, der har fået støtte fra EU’s nye strukturfond og projektets nytteværdi.

På grund af de særdeles vanskelige adgangsforhold til øen er investeringen blevet betegnet som dårlig af en række beboere, som Danmarks Radio talte med.

[A] var valgt som repræsentant, idet han gav udtryk for den holdning.

Han fungerede som modpart til klager, således at sagen blev belyst fra to sider.

Hans klage til Statsforvaltningen nævnes ikke, da den ikke vedrører indslaget, der er kritisk over for Læsø Kommunes disposition i forhold til Nordre Rønner.

Eksperten vurderede, at det kunne være vanskeligt at vurdere nytteværdien i den slags projekter, og at nogle af pengene kunne være spildt.

Formålet med støtten til renoveringen af fyret på Nordre Rønner var at skabe vækst og tiltrække turister.

Indslaget satte spørgsmål ved, hvor restriktiv adgangsbegrænsningen ville være for fremtiden, da området er et Natura 2000 område.

Læsø Kommune har således over for Danmarks Radio oplyst, at det kan ende med et totalforbud.

”Vandrerhjem” er betegnelsen for et prisbilligt overnatningssted, jf. den store danske encyklopædi.

Der er efter Danmarks Radios kendskab lavet to værelser til overnatning for turister, og på sigt er det planen, at der skal være overnatningsmulighed for flere personer i faste rammer og med opsyn.

Betegnelsen ”vandrerhjem”, uanset stedets begrænsede sovepladser, er derfor en korrekt betegnelse.

Der er henvist til ansøgningen af 17. juli 2006, hvoraf det fremgår, at ”Der findes ikke andre steder, hvor der kan besøges og overnattes på en ø med et fyr”.

Danmarks Radio har ikke gjort Erhvervs- og Byggestyrelsen opmærksom på, at projektet ikke levede op til målsætningen.

Styrelsen blev kontaktet med henblik på en kommentar, men ville ikke udtale sig i sagen, idet styrelsen havde besluttet at iværksætte en kontrolsag af Nordre Rønner.

Foreningen Nordre Rønners Venner blev heller ikke nævnt, da der alene blev fokuseret på nytteværdien for borgerne i forbindelse med gennemførelsen af projektet.

Eksempelvis nævnes en kritik fremført af Frederikshavn Kommunes 4. november 2008 af Læsø Kommune heller ikke i indslaget.

Danmarks Radio har endelig anført, at kommunen som myndighed må tåle en mere provokerende journalistik.

I den forbindelse har mediet henvist til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 20. maj 1999 i sag nr. 21980/93

Bladet Tromsø og Stensaas mod Norge.

3 Pressenævnet begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.

Efter det oplyste har [A] klaget til Statsforvaltningen over Læsø Kommunes gennemførelse af projektet.

Dette forhold gav Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for [A]s udtalelser.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet imidlertid ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at videregive hans vurderinger.

Nævnet har lagt vægt på, at [K]s kommentar til kritikpunkterne fremgår af indslaget.

Pressenævnet finder, at det af indslaget fremgår, at der er alene er mulighed for, at fredningens omfang udvides, men at det er muligt at komme derud, når det ikke blæser mere end otte sekundmeter.

Det fremgår ikke af indslaget, at støtten er uberettiget.

Nævnet udtaler ikke sin kritik af Danmarks Radio for på denne baggrund at videregive vurderinger om adgangsforholdene og nytteværdien af projektet.

Ud fra parternes oplysninger er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er indrettet værelser med henblik på overnattende gæster.

Uanset der ikke måtte være indrettet et vandrerhjem, finder nævnet, at forholdet ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale sin kritik.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at det af indslaget fremgår, at de påklagede forhold enten er korrekte oplysninger eller vurderinger.

Allerede af den grund er klager ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 30. august 2010