Klagefrist – Rettidig klage da afgørelsen blev meddelt senere på grund af en adresseændring og eftersendelse af afgørelsen
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Klagefrist – Rettidig klage da afgørelsen blev meddelt senere på grund af en adresseændring og eftersendelse af afgørelsen
Resumé
Klagefrist – Rettidig klage da afgørelsen blev meddelt senere på grund af en adresseændring og eftersendelse af afgørelsen
Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet fandt en klage rettidigt, da Arbejdstilsynet på grund af virksomhedens adresseændring meddelte afgørelsen på et senere tidspunkt uden at angive en klagefrist svarende til lovens klagefrist på 4 uger.
Arbejdstilsynet sendte den 28. september 2009 afgørelsen til virksomheden, men fik afgørelsen retur fra Post Danmark med påtegning om, at adressaten var ubekendt.
Efter at have kontaktet virksomheden og fået oplyst den nye adresse, sendte Arbejdstilsynet den 2. oktober 2009 afgørelsen til den nye adresse.
Arbejdstilsynet modtog herefter en klage over afgørelsen den 2. november 2009.
Formanden for arbejdsmiljøklagenævnet fandt klagen modtaget rettidigt, idet klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er meddelt virksomheden.
Efter sædvanlige forvaltningsretlige retningslinier for beregning af klagefrister anses en klage for rettidig, hvis den er poststemplet senest 2 hverdage + 4 uger efter datoen for afgørelsen.
Klagefristen regnes således fra den 2. oktober 2009 hvorfor den modtagne klage af 2. november 2009 var rettidig.
(Adressat udeladt)
Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet har på nævnets vegne, jf. arbejdsmiljølovens § 81a, stk. 7, nr. 3 og § 13, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden truffet afgørelse den 8. juni 2010.
Afgørelsen vedrører strakspåbud om mindskning af ergonomisk belastning ved manuel opsætning af 120 cm gipsplader samt påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Formanden traf følgende
A F G Ø R E L S E
Klagen er modtaget rettidigt.
B E G R U N D E L S E
Efter arbejdsmiljøloven kan en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Arbejdstilsynet sendte den 28. september 2009 afgørelsen til virksomheden, men fik afgørelsen retur fra Post Danmark med påtegning om, at adressaten var ubekendt.
Arbejdstilsynet kontaktede herefter virksomheden og blev oplyst om den nye adresse.
Den 2. oktober 2009 sendte Arbejdstilsynet afgørelsen til den nye adresse.
Arbejdstilsynet har oplyst, at klagen er modtaget den 2. november 2009.
Da klagefristen regnes fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt virksomheden, skal fristen regnes fra den 2. oktober 2009, hvorfor den modtagne klage den 2. november 2009 er rettidig.
Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle klagen over de materielle påbud, når Arbejdstilsynet har udtalt sig herom.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
Kopi til
Arbejdstilsynet,
(Adressat udeladt)
Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 og lov nr. 482 af 12. juni 2009
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
…
Stk. 3.
…
Stk. 4.
Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
…
§ 81a.
Stk. 2.
…
Stk. 3.
…
Stk. 4.
…
Stk. 5.
…
Stk. 6.
…
Stk. 7.
Formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager
Stk. 8.
…
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 767 af 30. juni 2009 om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet
§ 3.
Fristen for at indgive klage efter § 1, stk. 1, er fire uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Selvom en klage ikke er fremkommet rettidigt, kan Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, når særlige grunde taler derfor.
§ 13.
Formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager
Stk. 2.
De enkelte medlemmer af nævnet kan, efter at være blevet orienteret om sagen, jf. § 6, nr. 1, inden for en frist af én uge anmode om, at en sag bliver behandlet og afgjort af nævnet.
–
§ 81, stk. 1 og stk. 4 samt § 81a, stk. 7, nr. 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008 og lov nr. 482 af 12. juni 2009
–
§ 3 og § 13, stk. 1, nr. 3, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 767 af 30. juni 2009 om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet.
1)
Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.
3)
Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.
1)
Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser om at fratage klage opsættende virkning, jf. § 5, stk. 1.
3)
Afgørelser om behandling af for sent indgivet klage, jf. § 3, stk. 2.