Krav om at undgå ergonomiske belastninger ved støvsugning af trapper.

Krav om at undgå ergonomiske belastninger ved støvsugning af trapper.

Resumé

Ergonomiske belastninger ved støvsugning af trapper

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at støvsugning på trapper med støvsuger i venstre hånd og støvsugeren støttende på låret, ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig, da det foregår i foroverbøjede arbejdsstillinger, og det er muligt at gøre det på en anden mindre belastende måde.

Ved et tilsynsbesøg konstaterede Arbejdstilsynet, at ansatte i et rengøringsfirma støvsugede trapper.

Støvsugningen foregik ved, at de ansatte gik op ad trappen, medens støvsugeren dels blev båret med venstre hånd, dels støttet på venstre lår og betjent med højre hånd.

Støvsugeren vejer mellem 4 og 5 kg.

Arbejdet med støvsugning sker i gennemsnit 3 – 5 gange om ugen og tager 5 – 7 minutter pr. trappe.

Arbejdsmiljøklagenævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal undgå ergonomiske belastninger ved rengøring af trapper.

Nævnet fandt, at der ved støvsugning på den beskrevne måde, skete en unødig belastning af de ansatte, da det er muligt at udføre arbejdet på en måde, hvor ryggen ikke belastes i samme grad.

Nævnet lagde vægt på, at der under arbejdets udførelse sker såvel løft, som bæring af støvsugeren, og at arbejdet foregår i foroverbøjede arbejdsstillinger.

[navn udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. juni 2010 behandlet [navn udeladt] klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 27. februar 2009.

Arbejdstilsynet gav påbud om, at virksomheden skulle undgå ergonomiske belastninger ved rengøring af trapper.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal undgå ergonomiske belastninger ved rengøring af trapper.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 29. august 2010.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 5. september 2010.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 27. februar 2009.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der, som arbejdet med støvsugning af trapper er beskrevet på begge de to arbejdssteder i hhv. [navne udeladt], sker en belastning af især de ansattes lænderyg, og at belastningen medfører, at arbejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Klagenævnet finder endvidere, at der sker en unødig fysisk belastning af de ansatte, da det er muligt at udføre arbejdet på en måde, hvor ryggen ikke belastes i samme grad.

Klagenævnet lægger herved vægt på, at der under arbejdets udførelse sker såvel løft, som bæring af støvsugeren, at arbejdet foregår i foroverbøjede arbejdsstillinger, og at arbejde med støvsugning sker i gennemsnit 3 – 5 gange om ugen og tager 5 – 7 minutter pr. trappe.

Klagenævnet lægger endvidere vægt på, at den ansatte, som demonstrerede metoden til støvsugning, bar støvsugeren med venstre hånd og støttede støvsugeren på venstre lår, medens den ansatte med højre hånd holdt støvsugerslangen og støvsugede trappen trin for trin startende nedefra og op.

Denne arbejdsmetode bevirkede, at den ansatte stod i skæve foroverbøjede arbejdsstillinger under udførelsen af arbejdet.

I den forbindelse lægger nævnet desuden vægt på, at lænderygbesvær især forårsages af foroverbøjning, vridning, sidebøjning eller bagoverbøjning af ryggen, og at det er særligt risikabelt, når der samtidig løftes.

Det anføres af [navn udeladt] i brev af 23. april 2009, at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at de ansatte udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning, da det ikke er oplyst, hvor mange ansatte de pågældende arbejder er fordelt på, eller den tidsmæssige udstrækning af de enkelte arbejder.

Arbejdstilsynet oplyser i udtalelse af 8. december 2009 supplerende, at der på begge arbejdssteder er én person, der støvsuger 2 af trapperne og en anden person, der støvsuger den 3. trappe, og at det tager 5 – 7 minutter at støvsuge en trappe.

Nævnet finder ikke, at det af klager anførte kan føre til en anden afgørelse, da støvsugning efter den beskrevne metode og i det omfang, som Arbejdstilsynet oplyser, efter nævnets vurdering, medfører en unødig fysisk belastning af de ansatte, således at arbejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

I brev af 5. januar 2010 anføres det af klager, for så vidt angår denne sag, at de ansatte ikke kan genkende deres arbejdssituation i Arbejdstilsynets beskrivelse, hvor det anføres, at ”støvsugeren støttes på det ene lår med vrid i kroppen til følge”.

Hertil skal nævnet henvise til, at det var en af virksomhedens ansatte, der demonstrerede metoden for støvsugning under Arbejdstilsynets besøg, samt til, at det af foto i sagen fremgår, at støvsugning af trapper foregik, som af Arbejdstilsynet beskrevet.

Nævnet finder det derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at støvsugningen af trapper på tidspunktet for Arbejdstilsynets besøg er foregået som beskrevet.

R E G L E R

Ved afgørelsen har Arbejdsmiljøklagenævnet anvendt disse regler

Om arbejdets udførelse

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt breve fra [navn udeladt] af 23. december 2009 og 5. januar 2010 og erklæring af 29. april 2010 fra virksomheden.

På klagenævnets vegne

......

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Arbejdstilsynet

Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008

...

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

…

§ 16.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

...

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

…

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004

...

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

...

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

…

Særlige krav

…

§ 17.

Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

...

–

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 4, § 7, stk. 1, og § 17, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

–

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.