Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1051
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1051
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklerne ”JEG SKAL FØDE [KLAGER]S BARN” og ”JEG HAR RÅBT OG SKREGET” i B.T.
Pressenævnets formand udtaler
Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
Da klagen vedrører artikler bragt i oktober 2008, og klagen først er modtaget i Pressenævnet i august 2010, er klagen indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb.
Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3.
[K] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”JEG SKAL FØDE [KLAGER]S BARN” og ”’JEG HAR RÅBT OG SKREGET’” bragt i B.T. den 1. og 8. oktober 2008, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen er modtaget i Pressenævnet i august 2010 i forbindelse med modtagelse af materiale vedrørende klagers sag mod Ekstra Bladet, sag nr. 2010-6-1043.
De to sager behandles sammen i Pressenævnet.
[K] har til støtte for klagen bl.a. anført, at B.T.s løgnagtige omtale fra 2008 er viderebragt i Ekstra Bladet i juni 2010.
Pressenævnets formand udtaler
Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
Da klagen vedrører artikler bragt i oktober 2008, og klagen først er modtaget i Pressenævnet i august 2010, er klagen indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb.
Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3.
Afgjort den 20. august 2010