Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1034
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1034
Resumé
Klager – en person – klagede over kronikken ”Statsproducerede voldsforbrydere” på Politiken.dk.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i kronikken, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[K] har klaget til Pressenævnet over en kronik på Politiken.dk den 11. juli 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen vedrører kronikken ”Statsproducerede voldsforbrydere” med underoverskriften ”Krigsveteraner udgør 10 pct. af de indsatte i USA og England.
Skulle det være anderledes i Danmark?” .
[K] har til støtte for klagen bl.a. anført, at han har været udsendt til udlandet tre gange som soldat.
Kronikken er ifølge klager fyldt med fejl og formodninger baseret på decideret uvidenhed om, hvordan man egentlig fører krig.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i kronikken, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 26. juli 2010