Legislator Case Law & Legislation
W20100932325 DK

Sikring af bowlingmaskiner og brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til efterkommelse af påbud

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

Sikring af bowlingmaskiner og brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til efterkommelse af påbud

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

Resumé

Sikring af bowlingmaskiner og brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til efterkommelse af påbud.

Ved tilsyn på et bowlingcenter konstaterede Arbejdstilsynet, at centrets 8 bowlingmaskiner, som ikke var CE – mærket, ikke havde monteret nødstop og aflåselige reparationsafbrydere.

Endvidere var der flere forhold omkring maskinerne, herunder manglende afskærmning ved bevægelige maskindele, som udgjorde en risiko for de ansattes sikkerhed.

Det blev bl.a. oplyst, at maskinerne kunne startes fra en skranke, hvorfra der ikke var overblik over bowlingmaskinerne.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om, at virksomheden skulle sikre deres bowlingmaskiner, idet nævnet fandt, at arbejdet med bowlingmaskinerne ikke kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt under de beskrevne forhold.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf endvidere afgørelse om, at virksomheden skulle bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver ved efterkommelse af påbuddet, idet nævnet fandt, at der var tale om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, som angivet i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. maj 2010 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 15. maj 2009.

Arbejdstilsynet gav virksomheden påbud om at skulle sikre deres AMF 82-90 XL bowlingmaskiner, samt om at virksomheden skulle bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme dette påbud.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [navn udeladt] skal sikre deres AMF 82-90 XL bowlingmaskiner.

Arbejdsmiljøklagenævnet er endvidere enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal bruge autoriseret ar­bejds­miljø­rådgiver til at efterkomme påbuddet.

Virksomheden skal inden 6 uger fra nævnets afgørelse give Arbejdstilsynet meddelelse om, at der er indgået aftale om rådgivning.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 25. maj 2011.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 1. juni 2011.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 15. maj 2009.

B E G R U N D E L S E

Vedrørende sikring af maskiner

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdet med bowlingmaskinerne AMF Type 82-90 XL ikke kan udføres sik­ker­heds­mæssigt fuldt forsvarligt under de beskrevne forhold.

Klagenævnet lægger ved afgørelsen vægt på, at der fra flere sider er direkte og uhindret adgang til bevægelige maskindele, og at den uhindrede adgang til maskinens bevægelige og farlige dele udgør en alvorlig ulykkesrisiko, som kan medføre alvorlig personskade.

Klagenævnet lægger endvidere vægt på,

Klagenævnet har desuden lagt vægt på, at manglende nødstop på maskinerne forøger omfanget af den personskade, der kan ske ved en ulykke, da det i en sådan situation ikke vil være muligt at standse maskinen øjeblikkeligt.

Endelig lægger nævnet vægt på, at risikoen for alvorlig personskade forværres på grund af manglende sik­ker­heds­afbrydere, som effektivt kan sikre imod igangsætning under reparation.

Det er endvidere med til at forøge risikoen, at der fra betjeningspladsen ikke er oversigt over hele maskinen.

Derfor vil der være mulighed for at komme til at starte maskinen, uden der er sikkerhed for, at der ikke opholder sig ansatte i farlig nærhed af bevægelige maskindele.

I klagen er der som begrundelse anført, at kun de ansatte har adgang til maskinerne, og at de ansatte er instrueret i, hvordan maskinerne skal håndteres.

Klagenævnet bemærker hertil, at dette ikke kan føre til en anden afgørelse, da hensigten med påbuddet er at beskytte de ansatte under udførelsen af deres arbejde med maskinerne.

Desuden er instruktion af de ansatte ikke tilstrækkelig til at imødegå den risiko, der er i forbindelse med arbejdet med maskiner, som har manglende eller mangelfulde sik­ker­heds­foranstaltninger.

Arbejdstilsynet har i deres udtalelse af 6. november 2009 gjort opmærksom på, at der i bilag 5 til afgørelsen af 15. maj 2009 er anført en forkert hjemmel.

Klagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at den korrekte hjemmel er § 38, stk. 1, og stk. 2, og § 41, stk. 1, og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, som trådte i kraft den 1. januar 2009.

Klagenævnet finder ikke, at der, på grund af Arbejdstilsynets hjemmelsfejl, er usikkerhed om sagens oplysninger, herunder Arbejdstilsynet skøn.

Endvidere finder nævnet, at der i de nye bestemmelser er hjemmel til at træffe den samme afgørelse som efter bestemmelserne i den tidligere bekendtgørelse.

Vedrørende brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Det er en forudsætning for at kunne give et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, at der forudgående er givet et påbud eller truffet en afgørelse om en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

En arbejdsgiver skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet ved en afgørelse konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, og som er angivet i kapitel 3 i bekendtgørelse om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Klagenævnet finder, at der i denne sag er givet et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, som er angivet i kapitel 3.

Klagenævnet lægger vægt på, at der er tale om ikke CE – mærkede maskiner, som, ifølge Arbejdstilsynets beskrivelse af forholdene, har mangelfulde og i visse tilfælde manglende sikkerhedsforanstaltninger.

Det materielle påbud er derfor omfattet af § 26, stk. 1, i bekendtgørelse om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver og udløser derfor et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Endelig lægger nævnet vægt på Arbejdstilsynets vurdering af, at virksomheden på besøgstidspunktet ikke umiddelbart havde en løsning til afhjælpning af de komplekse sikkerhedsmæssige problemer.

Der kan ikke gives påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgiver, såfremt et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted er blevet løst inden for det sidste år, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Klagenævnet lægger til grund, at virksomheden, i henhold til det af Arbejdstilsynet oplyste, ikke inden for det seneste år forud for tilsynsbesøget har løst et identisk arbejdsmiljøproblem.

R E G L E R

Ved afgørelsen har Arbejdsmiljøklagenævnet anvendt disse regler

Om sikring af maskiner

Om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at give påbud om sikring af maskiner

Om Arbejdstilsynet hjemmel til at give påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgiver

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

Kopi til

[Adressat udeladt]

Arbejdstilsynet

Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og af lov nr. 1395 af 27. december 2008

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjæl­pe­mid­ler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

.....

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

.....

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejds­miljø­lov­givningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

.....

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

.....

§ 6.

Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

.....

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler

.....

Kapitel 3

Andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler

Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning

.....

§ 38.

I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet.

Det skal herunder sikres, at

Stk. 2.

Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved af­skærm­ning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

Stk.3.

…..

§ 41.

Den måde, hvorpå indkobling, styring og afbrydelse af energi til et teknisk hjælpemiddel eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i dette sker, skal i videst muligt omfang sikre, at der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed.

Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold, og om nødvendigt skal hjælpemidler være forsynet med udstyr, som automatisk giver signal forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger.

Igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udført på et styresystem, der er beregnet hertil.

Stk. 2.

Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan frembyde fare, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved hjælpemidlet.

Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk.

Om fornødent skal standsning være kombineret med en bremsning.

Stopordre skal have højere prioritet end igangsætningsordre.

Stk. 3.

…..

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

.....

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

§ 6.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejds­miljø­pro­ble­mer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Kapitel 3

Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

Det ergonomiske område

.....

§ 26.

Alle ikke CE - mærkede tekniske hjælpemidler samt CE - mærkede tekniske hjælpemidler, der er mere end 5 år gamle, med manglende eller mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger, hvor virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet.

Stk. 2.

.....

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

–

at der ved de eksisterende afskærmninger er åbninger, som gør det muligt at række ind til bevægelige dele bag afskærmningerne, og at de eksisterende afskærmninger vil kunne afmonteres uden brug af værktøj.

–

at der ved gangbroerne er fare for, at ansatte på grund af mangelfulde rækværk og gangbroernes udformning kan falde ind over maskinen og derved komme i berøring med bevægelige maskindele.

–

at der ved arbejdsplatformen ovenpå maskinerne er fare for, at ansatte kan falde ned i maskinen, eller i maskinen umiddelbart ved siden af.

Desuden er der fare for at de ansatte kunne falde ned på gulvet ved maskinens forside.

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

–

§ 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

–

§ 38, stk. 1, og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

–

§ 6, og § 26, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

–

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

–

§ 77a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008.

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

–

personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer

–

værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og

–

varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

KEN#LOKDOK23 2010 9323 Historic

1)

konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og

2)

konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →