Krav om at forebygge røveri- og voldsrisiko i forbindelse med transport af penge
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Krav om at forebygge røveri- og voldsrisiko i forbindelse med transport af penge
Resumé
Arbejdstilsynet gav en virksomhed påbud om at forebygge og håndtere voldsrisiko i forbindelse med pengehåndtering i en af virksomhedens butikker, som ligger i et stort center.
Arbejdstilsynet fik oplyst, at den medarbejder, der lukker butikken, afleverer dagens omsætning i bankens dropboks efter lukketid.
For at komme til banken skal man gå gennem centret og ca. 100 meter ned af gaden.
En af de ansatte enten går eller cykler fra centret til banken, og to andre enten går eller kører i bil.
En gang i mellem tager ansatte pengene med hjem og afleverer dem i dropboksen den efterfølgende dag.
Omkring højtiderne, hvor kassebeholdningen er større end normalt, går man i banken flere gange dagligt.
Virksomheden oplyste, at man havde haft to tilfælde af røveri i andre butikker, hvor de ansatte havde været på vej i banken.
Retningslinierne for, hvad de ansatte gør, hvis de har behov for hjælp, er at ringe til distriktschefen, hvis telefonnummer står på en telefonliste i butikkens baglokale.
Virksomheden klagede over påbuddet og anførte at Arbejdstilsynet i urimelig grad problematiserer en helt almindelig deponering af penge i banken fra en mindre forretning.
Forretningen er placeret i et velfungerende center, der har centervagt og ordnede forhold.
Adgangsveje til banken ligger umiddelbart i nærheden af centret.
Virksomheden oplyser, at der ikke foreligger oplysninger om vold eller trusler om vold overfor personalet i forbindelse med arbejdet, og at personalet hverken overfor ledelsen eller sikkerhedsorganisationen har givet udtryk for utryghed.
Virksomheden anser forholdene for betryggende og den foreliggende handlingsplan for at være fuldt tilstrækkelig.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse, idet nævnet ikke fandt, at virksomheden har forebygget røveri- og voldsrisikoen i forbindelse med pengehåndtering.
Arbejdsmiljøklagenævnet lagde herved vægt på, at butikkens ansatte som hovedregel transporterer penge fra butikkens omsætning til bankens døgnboks til fods og efter lukketid.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. maj 2010 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 17. februar 2009 om, at virksomheden skal forebygge voldsrisiko i forbindelse med pengehåndtering.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at virksomheden skal forebygge risiko for vold i forbindelse med pengetransport fra butikken [navn udeladt], således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Virksomheden skal sende en tids- og handlingsplan til Arbejdstilsynet senest den 2. august 2010.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 17. februar 2009.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at en af butikkens 3 fastansatte alene og eksempelvis til fods transporterer penge fra butikken til bankens døgnboks, og at dette udsætter den ansatte for en øget risiko for at blive udsat for røveri/vold.
Arbejdsmiljøklagenævnet lægger endvidere vægt på, at dagens omsætning som hovedregel transporteres efter lukketid.
Vejen til bankens døgnboks går dels gennem et center, og dels ad oplyst vej ca. 100 meter fra centret til banken.
Endelig lægger nævnet vægt på, at virksomheden ikke har forebygget den risiko for røveri/vold, som transporten af pengene udgør.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler
Om arbejdets udførelse
Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelse
OPLYSNINGERNE I SAGEN
Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt virksomhedens brev modtaget den 30. september 2009.
På klagenævnets vegne
[navn udeladt]
Kopi til
Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 39.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
Stk. 2 .
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2 .
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse
…
Kapitel 2
Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
§ 4.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.
Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.
Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
…
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Almene krav
§ 7.
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.
Stk. 2 .
Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.
Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.
Stk. 3 .
Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.
Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
…
–
§ 38, stk. 1, § 39, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008
–
§ 4, og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.
–
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.
–
Arbejdstilsynet, Tilsynscenter, Postboks 1228, 0900 København C.J.nr
–
[Adressat udeladt]
–
[Adressat udeladt]
1)
sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)
forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)
opslag eller egnet markering.