Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1009
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1009
Resumé
Klager – en person – klagede over artiklen ”Polsk skattefup for 50 mio. kr.” på epn.dk.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Uanset klager ikke har dokumenteret, at klagen indgives på vegne af [A] og [B], bemærkes det, at disse personer heller ikke som person, virksomhed, organisation eller lignende er omtalt, afbildet eller på anden identificeret i mediet.
De har derfor heller ikke retlig interesse i den påklagede artikel.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[K] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Polsk skattefup for 50 mio. kr.” bragt på epn.dk den 23. maj 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen omfatter endvidere epn.dks afslag på genmæle.
[K] har til støtte for klagen anført bl.a., at han repræsenterer to polakker.
Klager har i den forbindelse fremlagt to fuldmagter; en fuldmagt af 11. maj 2010, hvori [A]bemyndiger [K] til ”som min partsrepræsentant at varetage mine interesser i forbindelse med min klage vedrørende: registreringsafgift”, og en fuldmagt af 21. maj 2010, hvori [B] bemyndiger [K] til ”som min partsrepræsentant at vare tage mine interesser i forbindelse med min klage vedrørende: medier”.
Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Da [K] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i artiklen, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
Uanset klager ikke har dokumenteret, at klagen indgives på vegne af [A]og [B], bemærkes det, at disse personer heller ikke som person, virksomhed, organisation eller lignende er omtalt, afbildet eller på anden identificeret i mediet.
De har derfor heller ikke retlig interesse i den påklagede artikel.
Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Afgjort den 25. juni 2010