Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0969

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0969

Resumé

Klager – en fagforening som mandatar for et medlem – klagede over artiklen ”Wupti prutter på købeloven” udsendt af Nyhedsbureauet Newspaq.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at telefonsamtalen mellem nyhedsbureauets undercover journalist og klager ikke er offentliggjort.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen.

Nyhedsbureauet Newspaq har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn.

En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde Newspaqs oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside.

Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn.

Nævnet udtaler således ikke kritik .

Pressenævnet finder, at nyhedsbureauet heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

[K] har som mandatar for medlemmet [A] klaget til Pressenævnet over en artikel udsendt af nyhedsbureauet Newspaq den15. februar 2010 og lagt på newspaq.dk samme dag, idet medlemmet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2010-6-0978

[K] s.m.f.

[A] mod CRN.dk og sag nr. 2010-6-0979

[K] s.m.f.

[A] mod ekstrabladet.dk.

1 Sagsfremstilling

Nyhedsbureauet Newspaq udsendte den 15. februar 2010 under kategorien Dit Liv en artikel til sine abonnenter under overskriften ”Wupti prutter på købeloven” og underoverskriften ”Nægter at modtage reklamationer fra kunderne”.

Af artiklen fremgik følgende

”Flere butikker indgår såkaldte 'serviceaftaler' med producenterne af deres produkter og nægter selv at hjælpe med reklamationer.

To år.

Så lang tid kan man i Danmark reklamere hos en sælger over varer, der er gået i stykker.

Det siger købeloven, men wupti.com ansatte siger noget andet.

"Vi har en serviceaftale hos producenterne, dem får man nummeret til, og så kan kunderne selv lave aftalerne," forklarer kundeservicemedarbejderen [A’s fornavn] til Nyhedsbureauet Newspaq.

Men handlen er jo indgået med Wupti.com og ikke med producenterne.

"Ja, men det er sådan, vi plejer at gøre.

Det er altså lettere, du selv ringer til producenten, i stedet for at jeg skal ligge og ringe frem og tilbage," argumenterer han.

Ifølge købeloven har man krav på at rette sin reklamation direkte til sælgeren.

"Det kan godt være, at købeloven er sådan, men det vil være lettere, at du selv ringer og aftaler.

Har du været inde at læse vores handelsbetingelser?

Det kan jeg høre, du ikke har.

Jeg vil kun hjælpe dig, hvis du gør, som jeg siger.

Slut prut."

Men det er jo jer, handlen er indgået med, hvorfor respekterer I ikke købeloven?

"Det kan godt være, men hvis du spørger min kollega, vil han sige nøjagtigt det samme," og så bliver røret knaldet på.

Den går ikke ifølge Forbrugerombudsmand Henrik Øe.

"Hvis man har købt en vare hos en forretning, har den forretning også pligt til at modtage reklamationer, hvis varen går i stykker.

De kan ikke kræve, at kunden skal tage kontakt til en producent, og købeloven gælder på nøjagtigt samme måde, når der bliver handlet på nettet," slår Henrik Øe fast over for Newspaq.

Hos Forbrugerrådet er man ikke helt tilfreds med wupti.com's praksis.

…

Hos Wupti.com er sagen klar.

Sådan bør en kunde ikke svares, lyder det fra ledelsen.

"Jeg kan ikke kommentere den konkrete sag, da jeg ikke kender det præcise indhold af samtalen.

Men jeg kan sige, at vi naturligvis overholder købeloven i Wupti.com og også tager imod reklamationer fra kunderne.

Vi kan godt opfordre kunderne til at ringe direkte til producenterne, hvis det går hurtigere, men ansvaret er vores, det er klart.

Og det er kun noget, vi kan opfordre til.

Hvis du ikke er interesseret i at tale med producenten, så er det os, der skal gøre det - det kan der ikke herske nogen tvivl om," siger direktør i wupti.com [B] til Newspaq.”

En identisk artikel blev lagt på newspaq.dk, hvor abonnenter kunne logge ind og læse den.

På Wupti.coms hjemmeside var klager afbildet med navn og titel under menuen ”Om Wupti.com”, ”Kontakt Wupti.com”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [A]s synspunkter

[K] har anført, at [A] den 29. januar 2010 som servicemedarbejder i Wupti.com blev ringet op af en formodet kunde, der var vred og havde reklamationer.

På grund af mangelfuld oplæring var klager ikke opmærksom på, at forhandleren, Wupti.com, skulle have ringet til producenten for kunden.

I overensstemmelse med de hidtidige instruktioner fra ledelsen, henviste klager kunden til producentens servicetelefon.

Samtalen sluttede med, at kunden tilkendegav, at han var journalist, og at samtalen var båndet.

Det er ikke acceptabelt at optage en samtale uden at informere om dette forud for samtalen.

Efter kontakt mellem Newspaq og Wupti.com fik klager af arbejdsgiveren at vide, at sagen var afsluttet.

Den 15. februar 2010 kunne klager imidlertid uvarslet læse artiklen, hvori han hænges ud for den måde, hvorpå han har udført sit arbejde.

Newspaq burde have orienteret klager om, på hvilken måde informationerne ville blive brugt.

Fagforeningen har videre anført, at det er uden betydning for artiklen og dennes formål at gengive klagers fornavn og derved oplyse, hvem den pågældende medarbejder er.

På Wupti.coms hjemmeside er medarbejdere i reklamationsafdelingen præsenteret med navn og foto.

2.2 Nyhedsbureauet Newspaqs synspunkter

Nyhedsbureauet har anført, at det båndede opkald havde til formål at dokumentere et tip om, at Wupti.com ikke overholder købeloven, når firmaet modtager reklamationer.

Det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis journalisten først skulle have orienteret klager om, at samtalen blev optaget.

Optagelsen er udelukkende til intern dokumentation og har ikke været afspillet for andre end journalisten og hans redaktør.

Bruddet er ikke klagers ansvar, men firmaets, hvorfor direktør [B] blev orienteret om historien.

[A]s fulde navn er ikke nævnt i artiklen, da det netop er Wupti.com, der er genstand for kritik og ikke klager.

Fornavnet er anvendt for at dokumentere den relevante historie om lovbruddet mest levende.

Efternavnet er udeladt for at undgå at hænge den pågældende servicemedarbejder ud.

At Wupti.com har præsenteret alle sine medarbejdere med for- og efternavn samt billede på sin hjemmeside, er firmaets afgørelse.

Nyhedsbureauet mener derfor ikke at have handlet forkert i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at telefonsamtalen mellem nyhedsbureauets undercover journalist og klager ikke er offentliggjort.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Det er udgangspunktet, at et medie, som kritiserer en virksomhed, ikke i den forbindelse bør omtale ikke ledende medarbejdere på en sådan måde, at de ud fra mediets oplysninger kan identificeres, da dette normalt ikke vil være nødvendigt af hensyn til formålet med medieomtalen.

Nyhedsbureauet Newspaq har i den påklagede artikel nævnt klagers arbejdssted, stilling og fornavn.

En egentlig identifikation af klager har ikke været mulig uden at sammenholde Newspaqs oplysninger med oplysningerne på Wupti.coms hjemmeside.

Da kritikken endvidere er rettet mod Wupti.com og ikke klager, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere nyhedsbureauet for ikke at sløre klagers fornavn.

Nævnet udtaler således ikke kritik .

Pressenævnet finder, at nyhedsbureauet heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 17. maj 2010