Arbejdsgiverens forpligtelse i forbindelse med valg af sikkerhedsrepræsentant
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsgiverens forpligtelse i forbindelse med valg af sikkerhedsrepræsentant
Resumé
Arbejdsgiverens forpligtelse i forbindelse med valg af sikkerhedsrepræsentant
I en afdeling af en virksomhed, hvor der skal være en sikkerhedsgruppe, har arbejdsgiveren/virksomheden en forpligtelse til at gøre en tilstrækkelig aktiv indsats for at få de ansatte til at vælge en sikkerhedsrepræsentant.
Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at det ikke er tilstrækkeligt at afholde valg til sikkerhedsrepræsentant.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 23. februar 2010 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 29. maj 2009, hvor Arbejdstilsynet har givet påbud om at oprette sikkerhedsorganisation ved [afdeling A].
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at virksomheden skal arbejde på at få de ansatte til at vælge en sikkerhedsrepræsentant ved [afdeling A].
Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 10. maj 2010.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 17. maj 2010.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 29. maj 2009, men med en ændret formulering.
B E G R U N D E L S E
Virksomheden har ikke gjort en tilstrækkelig aktiv indsats for at få de ansatte til at vælge en sikkerhedsrepræsentant ved [afdeling A].
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der ved [afdeling A] ikke er været en sikkerhedsrepræsentant siden december 2007.
I den forbindelse har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt til grund for afgørelsen, at virksomheden oplyser,
Sikkerhedsudvalget, der dækket hele Jylland, har bl.a. bestået af 1 sikkerhedsrepræsentant for tællerne og 1 repræsentant for chaufførerne.
Repræsentanterne har enten været valgt i [afdeling B] eller i [afdeling A].
Medarbejderne i [afdeling A] er udstyret med telefonnummer til sikkerhedsrepræsentanten i [afdeling B] og sikkerhedsrepræsentanterne møder, når der er personalemøde i [afdeling A].
Hver 2.-3. måned afholdes sikkerhedsudvalgsmøde.
Det er også oplyst, at ordningen er tilfredsstillende både for ledelse og medarbejdere.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at virksomheden er organiseret med en juridisk enhed [adresse udeladt] og et antal produktionsenheder (afdelinger), hvoraf [afdeling A] er den ene.
Virksomheden som helhed har en sikkerhedsorganisation, men ingen sikkerhedsrepræsentant i [afdeling A].
I afdelingen er beskæftiget 16 chauffører og 28 tællerassistenter, hvoraf 8 af tællerassistenterne er fuldtidsbeskæftigede.
En sikkerhedsgruppe består af lederen af afdelingen og en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af og blandt afdelingens ansatte.
I [afdeling A] er de ansatte både chauffører og tællerassistenter og således ikke udelukkende eller hovedsageligt beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde.
Afdelingens ansatte kan derfor ikke dækkes af en sikkerhedsgruppe i en anden af virksomhedens afdelinger.
[afdeling A] er geografisk adskilt fra andre af virksomhedens afdelinger, og det er derfor også hensigtsmæssigt, at der oprettes en sikkerhedsgruppe i [afdeling A].
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler
Om sikkerhedsorganisation
Om Arbejdstilsynet hjemmel til at træffe afgørelse
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, sekretariatets kontorrapporter af 21. december 2009 og 28. januar 2010 med oplysninger om, hvad virksomheden har gjort for at få de ansatte til at vælge en sikkerhedsrepræsentant ved [afdeling A] samt virksomhedens brev af 2. februar 2010.
På klagenævnets vegne
Kopi til
Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008
…
Kapitel 2
Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
…
Sikkerhedsorganisation
§ 6.
I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 3.
De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om de ansattes sikkerhed og sundhed.
…
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk. 2.
…
…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002
…
Kapitel 2
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
§ 2.
I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.
…
§ 4.
Ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker, herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved organiseringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
…
Sikkerhedsgrupper
§ 7.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med en sikkerhedsrepræsentant, der er valgt af alle ansatte i afdelingen eller arbejdsområdet, danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 2.
Afdelinger eller arbejdsområder med 1-9 ansatte kan organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller en i øvrigt eksisterende gruppe.
Stk. 3.
Afdelinger eller arbejdsområder, hvor de ansatte udelukkende eller hovedsagelig er beskæftiget med kontorarbejde eller andet administrativt arbejde, kan uanset antallet af ansatte organiseres i en fælles sikkerhedsgruppe eller tilsluttes en i øvrigt eksisterende gruppe.
Hvor det samlede antal ansatte er 50 eller derover, skal der normalt oprettes flere sikkerhedsgrupper.
Stk. 4.
Hvor de i stk. 1, 2 og 3 nævnte afdelingers art eller arbejdsområders størrelse eller beliggenhed gør det hensigtsmæssigt, skal der dog oprettes flere sikkerhedsgrupper.
Stk. 5.
Hvor arbejdet mere regelmæssigt foregår i holddrift, skal der normalt oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert skiftehold.
Flere afdelinger eller arbejdsområder kan organiseres i en fælles gruppe, jf. stk. 2 og 3 og § 19.
–
at det ikke har været muligt at få valgt en sikkerhedsrepræsentant i [afdeling A]
–
at der er afholdt valg til sikkerhedsrepræsentant den 23. marts 2009
–
at sikkerhedsudvalget har drøftet spørgsmålet efter Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 28. april 2009.
–
§ 6, § 8, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008
–
§ 2, § 4, § 6, og § 7, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.
–
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 1395 af 27. december 2008.
–
Arbejdstilsynet,
–
[Adressat udeladt]
–
[Adressat udeladt]