Kontrolanordning (alarm), som viser utilstrækkelig funktion af ventilationsanlæg, skal placeres hensigtsmæssigt

Kontrolanordning (alarm), som viser utilstrækkelig funktion af ventilationsanlæg, skal placeres hensigtsmæssigt

Resumé

Kontrolanordning (alarm), som viser utilstrækkelig funktion af ventilationsanlæg, skal placeres hensigtsmæssigt.

Arbejdstilsynet havde givet virksomheden påbud om at etablere alarmanordning i sprøjtekabiner og sikre hensigtsmæssig placering af alarmer ved blandeskab, fordi der ikke var alarmanordninger, der kunne ses af personer, der foretog sprøjtemaling i den enkelte sprøjtekabine eller benyttede de to ventilerede blandeskabe.

Alarmanordninger for hvert blandeskab var opsat i værkstedet lige udenfor indgangsdøren og virksomheden havde henvist til, at der fx til kabinerne var originalmonteret alarmer i styretavlerne.

Disse ville lyse ved udfald med en klar hvid farve, som tydeligt skiller sig ud fra de andre lamper i styretavlerne.

Virksomheden fandt de eksisterende alarmanordninger velanbragt, idet de var synlige inden man gik ind til sprøjtekabiner eller til blandeskabe.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets påbud og lagde vægt på, at virksomhedens eksisterende alarmanordninger ikke kunne ses af den person, der ville blive berørt, hvis ventilationsanlægget ikke fungerede, som det skulle.

[Navn udeladt] j.nr.: …………

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 23. februar 2010 behandlet klagen fra [navn udeladt] på vegne af [virksomhedens navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 3. juni 2009.

Arbejdstilsynet har givet virksomheden påbud om at etablere alarmanordning i sprøjtekabiner og sikre hensigtsmæssig placering af alarmer ved blandeskab.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at [virksomhedens navn udeladt] skal etablere kontrolanordning med alarm i sprøjtekabiner og sikre hensigtsmæssig placering af alarm ved blandeskabe.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 2. august 2010.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 9. august 2010.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 3. juni 2009.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at de alarmer, der skal vise, at ventilation i virksomhedens sprøjtebokse eller ved virksomhedens blandeskabe har utilstrækkelig funktion, ikke kan ses af den person, der bliver berørt, hvis ventilationsanlægget ikke fungerer, som det skal.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at alarmanordninger ikke kan ses af personer, der foretager sprøjtemaling i de enkelte sprøjtekabiner.

Det er bekræftet fra virksomhedens side, at der ikke var etableret alarmer inde i selve sprøjtekabinerne.

Nævnet har også lagt vægt på, at alarmen for blandeskabe er opsat i værkstedet udenfor indgangsdøren til det rum, hvor blandeskabene er.

Alarmen kan derfor ikke ses fra en placering ved det enkelte blandeskab.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at virksomhedens sprøjtekabiner bliver anvendt til sprøjtemaling med kodenummererede produkter og blandeskabene til blanding af maling.

Sprøjtemaling og blanding af maling med kodenummererede produkter udvikler luftarter, der er sundhedsfarlige.

Ventilationsanlæg, der tjener til at skulle fjerne en fare, skal være forsynet med en kontrolanordning, der ved lys- eller lydsignal angiver utilstrækkelig funktion.

Virkningen af en given form for signalgivning må ikke forringes på grund af dårlig udformning, utilstrækkeligt antal, dårlig placering, dårlig tilstand eller ukorrekt funktion.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er medarbejderen, der arbejder med det farlige produkt, der skal kunne se/høre signalet.

En alarm, der giver signal et sted, hvor den medarbejder, der arbejder med det farlige produkt, ikke kan se eller høre alarmen, er dårligt placeret.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler

Om kontrolanordning og placering af denne ved procesventilationsanlæg ved anvendelse af kodenummererede produkter

Om Arbejdstilsynet hjemmel til at træffe afgørelse

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev af 2. september 2009 fra [navn udeladt].

B E M Æ R K N I N G E R I Ø V R I G T

[Navn udeladt] henviser i klagen til, at det er almindelig kutyme i branchen og anerkendt af Arbejdstilsynet siden 1993, at alarmer til sprøjtekabiner er placeret udenfor kabinen, hvor alle i værkstedet vil bemærke, hvis der meldes alarm.

Arbejdsmiljøklagenævnet må i den forbindelse henvise til, at det beror på en konkret vurdering, om alarmen er placeret således, at den tydeligt kan ses (eller høres) af de ansatte, som bliver berørt, hvis ventilationsanlægget ikke fungerer, som det skal.

På klagenævnets vegne

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Arbejdstilsynet

Afgørelsens retlige grundlag kan læses på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

…

Kapitel 6

Arbejdsstedets indretning

§ 42.

Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 43.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

Stk. 2.

Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

…

Kapitel 8

Stoffer og materialer

§ 48.

Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 49.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.

Stk. 2.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006

…

Kapitel 8

Ventilation

…

§ 35.

Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles.

Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur.

Stk. 2.

Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Stk. 3.

Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, jf. dog stk. 4, stk. 5 og stk. 6.

Stk. 4.

Udsuget luft, der udelukkende stammer fra slibning af støbegods i støberiers rensehuse, kan dog, forudsat at støbegodset ikke indeholder stoffer og materialer omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 7.

Stk. 5.

Udsuget luft, der udelukkende stammer fra sandblæsning, hvor der er krav om, at der skal bruges luft forsynet åndedrætsværn, kan dog, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde frisk luft, føres tilbage til samme arbejdsrum, jf. dog stk. 8.

Stk. 6.

Udsuget luft, der udelukkende stammer fra bearbejdning af massivt nåletræ, herunder massivt limet nåletræ, kan dog i perioden 1. oktober til 1. maj, efter effektiv rensning samt efter tilførsel af en passende mængde af frisk luft, føres tilbage til arbejdsrummet, jf. dog stk. 9.

Stk. 7.

Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 4, forinden den føres tilbage, er effektivt renset og har mindst samme kvalitet som udeluften, herunder at den ikke indeholder ildelugt eller anden generende luftforurening.

Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 8.

Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 5, forinden den føres tilbage, er effektivt renset, således at luftens indhold af mineralsk støv (inert, respirabel) ikke overstiger 10% af grænseværdien.

Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 9.

Det er en forudsætning, at det kan dokumenteres, at den udsugede luft, jf. stk. 6, er effektivt renset, således at luftens indhold af træstøv ikke overstiger 0,02 mg/m3 og indholdet af terpener i indblæsningen og i arbejdslokalet ikke overstiger 14 mg/ m3.

Der skal endvidere til stadighed foretages de nødvendige målinger for at kontrollere, at den indblæste luft lever op til kravene.

Stk. 10.

De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.

Ventilationsanlæg, omfattet af undtagelsen i stk. 4, stk. 5 og stk. 6, skal endvidere være konstrueret således, at recirkulation automatisk frakobles eller produktionen stoppes, hvis rensningen er utilstrækkelig.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

…

Kapitel 4

Sikkerhedsforanstaltninger

§ 13.

Ved arbejde med produkterne skal der mindst træffes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bilagene til denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

I forbindelse med klargøring og afslutning af arbejdet, skal der mindst træf fes de sikkerhedsforanstaltninger, der er angivet i bekendtgørelsens bilag, til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

…

Bilag 7

Industriel overfladebehandling

7.1.

Bilagets område.

a.

Påføring af maling og lak på emner på faste arbejdspladser, ved processer som fx

sprøjtepåføring,

valsepåføring,

dypning,

tæppepåføring (tæppelakering).

Overfladebehandling i anlæg som sprøjtekabiner herunder kombikabiner, sprøjtebokse og lukkede anlæg.

Arbejde med produkter på skibe, skibselementer, store konstruktioner og dele dertil, der udføres på værfter hører under bilag 3 (skibe m.v.).

Arbejde med produkter på emner, som på grund af vægt, form eller størrelse ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukkede anlæg hører under bilag 4 (konstruktioner).

b.

Arbejdsoperationer og processer i forbindelse med arbejde omfattet af 7.1.a., hvor dampe og støv afgives til luften, fx

klargøring af emner,

for- og efterbehandling af emner,

rengøring af udstyr,

blanding af farver m.v.,

håndtering af emner til tørring eller afkøling,

tørring eller afdunstning af overfladebehandlede emner.

7.2.

Definitioner.

7.2.1.

Lukket anlæg.

Et anlæg, hvor operatøren er placeret udenfor anlægget og ved selve påføringen ikke kommer i kontakt med produktet og afdampninger fra produktet (fx fuldautomatiske anlæg).

7.2.2.

Sprøjteboks.

Skab udført med åben forside og med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling.

7.2.3.

Sprøjtekabine.

Lukket rum udført med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling eller lakering.

7.3.

Sikkerhedsforanstaltninger.

7.3.1.

Ventilation.

Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine.

Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII.1.a. og skema VII.2.a.

Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII.1.b. og skema VII.2.b.

Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift.

Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII.7.

Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning.

For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.

7.3.1.1.

Alarm.

Ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.

Ventilationsanlæg skal være forsynet med alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved nedsat effektivitet, fejlagtig funktion og driftsstop.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

Område m.v.

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning under arbejdet, som defineret i bilag 1, med de begrænsninger, der følger af § 2, stk. 2, og § 3 i lov om arbejdsmiljø.

…

Anvendelse, udformning og vedligeholdelse m.m. af sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

§ 3.

Hvor der under arbejdet kan opstå fare, som ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal signalgivning anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Signalgivning skal endvidere anvendes, hvis dette følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, samt hvis arbejdets karakter gør det nødvendigt.

§ 4.

Ved anvendelse af signalgivning skal de generelle forskrifter følges for signalgivning, som er anført i bilag 2.

Stk. 2.

…

Bilag 2

Generelle forskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

1.

Indledende bemærkninger

1.1.

Når signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed kræves i henhold til § 3, skal den være i overensstemmelse med de specifikke krav i bilag 3 til 10.

1.2.

I dette bilag introduceres disse specifikke krav, de forskellige former for anvendelse af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed beskrives, og de generelle regler om alternativ og supplerende anvendelse nævnes.

1.3.

Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed må kun anvendes til at give den besked eller oplysning, der er specificeret i bekendtgørelsen.

…

4.

Angivelserne i nedenstående skema gælder for alle former for signalgivning, i hvilke indgår en sikkerhedsfarve.

…

5.

Virkningen af en given form for signalgivning må ikke forringes på grund af

…

5.2.

Midler eller anordninger til signalgivning i en dårlig udformning, i et utilstrækkeligt antal, med en dårlig placering, i en dårlig tilstand eller med en ukorrekt funktion.

…

7.

Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de pågældende mulige farer eller af det berørte område.

…

11.

I de tilfælde, hvor berørte arbejdstagere har forringede muligheder for at høre eller se, f. eks. under brug af personlige værnemidler, skal der træffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal.

–

§ 42, stk. 1, § 43, stk. 1, nr. 1, § 48, stk. 1, og § 49, stk. 1, lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008

–

§ 35, stk. 1, stk. 2, og stk. 10, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006

–

§ 13, og bilag 7, punkt 7.3.1.1., Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

–

§ 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og bilag 2, punkt 5 (5.2.), punkt 7 og punkt 11, Arbejdstilsynets bekendtgørelse 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning.

–

§ 77, stk. 1, lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007 og lov nr. 1395 af 27. december 2008.

1)

arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,

2)

velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,

3)

udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

Farve

Betydning

Anvisninger

Nærmere oplysninger

Rød

Forbud

Farlig adfærd

Fare - Alarm

Stop, standsning, nødafbrydere

Evakuering

…

…

…

Gul

Advarsel

Giv agt, forsigtighed udvises, afprøvning, kontrol