Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0954

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0954

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”[K]s storebror døde af en overdosis 28 år gammel” i Ude og Hjemme.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Forud for artiklens offentliggørelse korresponderede [K] og Ude og Hjemme om artiklens indhold og udformning.

Ude og Hjemme og klager er enige om, at der blev indgået en aftale om, at artiklen skulle godkendes af [K].

Pressenævnet finder det kritisabelt, at Ude og Hjemme ikke overholdt den indgåede aftale med [K].

Uanset at ingen af rettelserne efter Pressenævnets opfattelse er af væsentlig betydning for artiklens indhold og budskab, udtaler nævnet dog kritik af Ude og Hjemme.

På baggrund af sagens karakter finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse i Ude og Hjemme efter medieansvarslovens § 49.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ude og Hjemme den 27. januar 2010, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[K] har endvidere klaget over, at ugebladet har afvist at bringe en ”berigtigelse”.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelse

Ude og Hjemme sendte ved e-mail af 7. december 2009 følgende anmodning til [K] via hendes Facebook-profil

”Jeg kan love dig, at hvis du vil stå frem og fortæller om din sorg, så vil du få artiklen til gennemlæsning, inden den bliver trykt, så du kan rette i den og føle dig helt tryg ved indholdet.”

Ude og Hjemme sendte ved e-mail af 6. januar 2010 artiklen til [K]

”Så er den [artiklen] her endelig.

Jeg håber, at du kan leve med den, som den er, men hvis du har nogen rettelser, så må du meget gerne sende dem inden i morgen frokost, hvor jeg har en deadline.”

Samme dag sendte [K] sine ændringsønsker pr. e-mail.

Ude og Hjemme bekræftede ved e-mail af 7. januar 2010 modtagelsen og oplyste følgende

”Tak for dine rettelser, som ser helt fine ud.

Jeg skal nok sørge for at lave dem med det samme.”

Den påklagede artikel

Ude og Hjemme nr. 4 bragte den 27. januar 2010 en artikel under overskrifterne ” [K]s storebror døde af en overdosis 28 år gammel ” og ” FØLER JEG SVIGTEDE MIN BROR ” og underoverskriften ” Han var afhængig af stoffer, og selv om han gang på gang forsøgte at blive fri fra stoffer, gik det galt.

Det blev for meget for [K] at se på, og for at beskytte sig selv slog hun hånden af ham.

Nu fortryder hun, at han døde, før hun nåede at fortælle ham, hvor meget hun elskede ham ”.

De rettelser, som [K] ønskede foretaget, er indsat i skarp parentes

”Hvis 20-årige [K] kunne, ville hun fortælle sin storebror, hvor meget han betød for hende, og at hun ønskede sig sin gamle storebror tilbage.

Men det kan [K] ikke, for hendes storebror, [A], er død.

Han døde af en overdosis 9. november 2009, bare 28 år gammel og de to søskende nåede aldrig at blive forsonet, efter [K] havde slået hånden af sin stofmisbrugende bror et halvt år tidligere.

…

Selvom hun ikke aner, hvad hun kunne have gjort, føler hun, at hun har svigtet sin bror.

Ham som altid gjorde alt for hende.

Men hvad stiller man op med en ung mand, som bliver styret af kræfter, der er langt stærkere end selv den stærkeste mand?

Heroinen [Stofferne, da heroinen egentlig kun var det sidste korte stykke tid] styrede [A]s liv, og selvom han aldrig var hverken voldelig eller stjal fra sin familie, så ødelagde stofferne så meget.

De forhindrede ham i at få et arbejde, og når han endelig fik et, så kunne han ikke holde på det.

Gang på gang lovede han sin bekymrede familie at stoppe sit misbrug, men inden [A] nåede ud af stoffernes greb, kom heroinen ham i forkøbet og slog ham ihjel.

- Det eneste, som trøster mig, er, at [A] ikke mærkede døden, siger [K].

Han lå med et fredsfyldt smil på læberne, da han blev fundet død i en sofa, af den kammerat som havde været vært til aftenens fest i en lejlighed i Esbjerg.

Hele selskabet var dejset omkuld efter endnu en aften i stoffernes rus, men [A] kunne ikke vågne igen næste morgen.

[Men [A] vågnede aldrig igen – dette retter jeg, fordi det ikke var om morgenen, men starten af aftenen.] Han havde fået for meget, uden at hans venner havde opdaget det.

- Min mor spurgte engang [A], hvad han ville gøre, hvis det var mig, som levede hans liv.

Hun var desperat og ville have ham til at indse, hvor hårdt det var for os.

Han svarede, at hvis hans lillesøster [jeg] begyndte at tage stoffer, så ville han låse mig inde i et rum uden vinduer og smide nøglen væk, fortæller [K].

…

- Der er desværre ikke så langt imellem de forkerte venner herude [Jeg vil igen ikke hænge nogle ud].

Rigtig mange tager stoffer, og de siger jo alle, at de kan styre det, men ingen af [A]s venner fra dengang kunne styre det.

Til [A]s begravelse kunne jeg genkende mange af de venner, som kom på besøg i vores hjem.

Det er de samme mennesker, som i dag er byens sølle narkomaner [Nogle af de mennesker er blandt dem, som er afhængige af stofferne i dag].

I min brors vennekreds har der indenfor 6 måneder været 10 begravelser, [har der inden for 3 måneder været 5 begravelser – fik lige fundet ud af det rette antal], fortæller [K], som aldrig selv har eksperimenteret med stoffer.

Hun var vidne til, hvordan stofferne stoppede hendes brors udvikling, og selvom der var 8 år imellem dem, voksede hun hurtigt fra sin bror.

…

Det lykkedes [A] at tage en uddannelse som slagter i 2003, og han arbejdede kortvarigt på byens slagteri til han fik en skade i sin ene skulder og blev arbejdsløs.

Derfra gik det for alvor ned af bakke for [A].

Han blev stoppet af politiet i en lånt varevogn, og i bilen fandt politiet et oversavet jagtgevær [en oversavet salonriffel].

Han fik et halvt års fængselsstraf for våbenbesiddelse, og kort før han skulle afsone sin straf, så [K] sin bror for sidste gang til en familie-sommerfest.

...

I fængslet kom [A] til at dele celle med en mand, [kom [A] eftersigende til at sidde ved siden af en] som solgte heroin, så det var ikke noget problem at fortsætte sit misbrug der.

Tre uger efter han blev løsladt, var han død.

…”

Efter offentliggørelsen klagede [K] ved e-mail af 3. februar 2010 til Ude og Hjemme over, at bladet ikke havde indføjet hendes rettelser.

Journalisten forklarede, at hun havde indføjet rettelserne forud for deadline, men at den gamle version måtte være gået til layout.

Journalisten så på grund af en hospitalsindlæggelse ikke den endelige version af artiklen og opdagede derfor ikke fejlen.

Ude og Hjemme beklagede ved e-mail af 16. februar 2010 over for [K], at bladet ikke havde rettet i artiklen som ønsket, men afviste at bringe en undskyldning i bladet under henvisning til, at undskyldningen næppe ville være interessant at læse for bladets læsere.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at Ude og Hjemme kontaktede hende efter at have læst hendes indlæg på en Facebook-gruppe for mennesker, der har mistet en nærtstående.

Bladet lovede, at hun ville få mulighed for at rette i artiklen inden offentliggørelsen, men overholdt ikke aftalen.

Klager udstiller sit liv i artiklen og føler sig derfor krænket af bladets opførsel.

Efter offentliggørelsen erkendte Ude og Hjemme fejlen, men mente ikke, at rettelserne havde offentlighedens interesse.

2.2 Ude og Hjemmes synspunkter

Ude og hjemme har anført, at bladet mod sædvane forelagde klager hele artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen.

Bladet har beklaget, at [K]s rettelser ikke blev indføjet i artiklen som aftalt.

Det var imidlertid ikke manglende vilje fra bladets side.

Der var tale om fejl af mindre betydning, og ingen af fejlene var krænkende.

Bladet mener derfor at have gjort, hvad der er rimeligt i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Axel Kierkegaard, Jan Kristensen, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Forud for artiklens offentliggørelse korresponderede [K] og Ude og Hjemme om artiklens indhold og udformning.

Ude og Hjemme og klager er enige om, at der blev indgået en aftale om, at artiklen skulle godkendes af [K].

Pressenævnet finder det kritisabelt, at Ude og Hjemme ikke overholdt den indgåede aftale med [K].

Uanset at ingen af rettelserne efter Pressenævnets opfattelse er af væsentlig betydning for artiklens indhold og budskab, udtaler nævnet dog kritik af Ude og Hjemme.

På baggrund af sagens karakter finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse i Ude og Hjemme efter medieansvarslovens § 49.

Afgjort den 28. april 2010