Pressenævnets kendelse i sagerne nr. 2009-6-0896, 2009-6-0932, 2010-6-0942 og 2010-6-0964

Pressenævnets kendelse i sagerne nr. 2009-6-0896, 2009-6-0932, 2010-6-0942 og 2010-6-0964

Resumé

Klager – en person – klagede over en artikelserie i Berlingske Tidende og på berlingske.dk vedrørende forholdene i Enkefru Plums Støttefond.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

3.1 Formalia

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik og afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36.

Nævnet kan pålægge redaktøren af Berlingske Tidende og berlingske.dk at offentliggøre nævnets kendelse, jf. medieansvarsloven § 49.

Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning efter medieansvarslovens regler eller i øvrigt, falder udenfor nævnets kompetence.

Disse forhold behandles derfor ikke.

Det følger af medieansvarsloven § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen.

Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Klagen af 29. september 2009 er indgivet rettidigt til Pressenævnet og er af et sådant konkret indhold, at nævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen, selvom [K] først fremkom med sine uddybende bemærkninger ved brev af 4. november 2009.

Samtlige artikler indgår herefter i realitetsbehandlingen.

3.2 Realitetsbehandlingen

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik skal udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.

Flertallet i bestyrelsen for Enkefru Plums Støttefond nedsatte et internt revisionsudvalg og afgav i september 2008 en kritisk rapport om [K]s administration og honorering.

Navnlig disse forhold gav Berlingske Tidende anledning til at udvise agtpågivenhed over for bestyrelsesmedlemmernes udtalelser.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke er grundlag for at udtale kritik af avisen for at benytte oplysninger fra bestyrelsesmedlemmerne.

Det følger videre af de vejledende regler, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den oplysningerne er krænkende for, jf. punkt A.1 og A.3.

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at der i årene 2005-2008 minimum samlet er betalt 4,5 millioner kroner inkl. moms til advokatfirmaet [K] og klager, herunder direktørløn fra Enkefru Plums Støttefond med 550.000 kroner og bestyrelseshonorar fra H+H International A/S med 800.000 kroner.

Sidstnævnte beløb er udbetalt til [K] i dennes egenskab af bestyrelsesmedlem i H+H International A/S som repræsentant for Enkefru Plums Støttefond.

[K] har tilbagebetalt et fejlagtigt opkrævet momsbeløb.

Herudover undersøges spørgsmålet, om fonden har krav på tilbagebetaling af et fakturabeløb, der er godkendt af formanden.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere avisen for beskrivelsen af [K]s honorarer og vederlaget mv. til advokatfirmaet, herunder bl.a. udsagnene ”hævet”, ”beløbsmodtager” og ”fondens skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer”.

Pressenævnet finder, at det for læseren er klart, at [K] har måttet præstere en modydelse for sine honorarer og advokatfirmaets vederlag.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”økonomiske uregelmæssigheder” (klagepunkterne 41, 60 og 91) er belastende, og det kan fremstå som en konstatering af, at det er endeligt fastslået, at [K] har handlet i strid med de regler, der var gældende for hans virke som direktør og bestyrelsesmedlem.

[K] har bestridt, at dette har været tilfældet.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke fastslå, hvorvidt det er korrekt, og om formuleringen er dækkende.

Nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at omtalen af Advokatrådets afgørelse af 15. december 2009 i underoverskriften den 23. december 2009 fremstår som om, at afgørelsen er begrundet i fondens afskedigelse af [K] (klagepunkt 80).

Advokatrådet præciserede ved e-mail af 28. december 2009, at det ikke var tilfældet, men at rådet havde foretaget en selvstændig vurdering af klagers adfærd og fundet, at han ikke havde handlet i strid med de advokatetiske regler.

Under hensyn til, at det af artiklen den 23. december 2009 fremgår, at [K] ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler, og at der var tale om en selvstændig vurdering fra Advokatrådets side samt under hensyn til ordlyden af Lars Lindhards udtalelse (klagepunkt 81), finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere underoverskriftens formulering eller avisens øvrige omtale af forholdet (klagepunkt 31 og 32).

Klager var én af personerne i fondens kapitaludvalg, og nævnet finder herefter og på baggrund af klagers adfærd i fonden i øvrigt ikke grundlag for at kritisere udsagnene ”et kapitaludvalg med [K] i spidsen” og ”på anbefaling af bl.a.

[K] i to omgange i 2006 og 2007 takkede nej til tilbud på 200 mio. og 300 mio. kr. for fondens aktiepost i H+H” (klagepunkt 87 og 90).

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [K] har fået mulighed for at kommentere de påklagede oplysninger om navnlig faktureringer og uddelinger artikelserien igennem, og at det fremgår, at formanden har godkendt samtlige fakturaer.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt fakturaer skulle godkendes af den samlede bestyrelse, eller formandens påtegning var tilstrækkelig.

Nævnet udtaler ikke sin kritik af Berlingske Tidende for ikke at foretage en behørig forelæggelse.

Det forhold, at [K] første gang blev kontaktet den 13. august 2009, kan ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er avisen berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne fra henholdsvis professor Morten Samuelsson, professor Lennart Lynge Andersen, lektor Lars Kiertzner, professor Paul Kryger, [H]s stedsøn [J], advokat Michael Vilhelm Nielsen, advokat Knud Foldschack og Advokatrådets Lars Lindhard samt bestyrelsesmedlemmernes (herunder bestyrelsens interne revisionsudvalg) og avisens egne vurderinger.

Nævnet finder, at det af udsagnet ”Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag” fremgår, at professor Mads Bryde Andersen udtalte sig generelt.

Af Pressenævnets kendelse af 6. november 2009 i sag nr. 2009-6-0886

[E] mod Berlingske Tidende, fremgår det, at advokat [E] som advokat for [K] fremsendte et brev til [B].

Da brevet havde sammenhæng med forholdene i Enkefru Plums Støttefond, og resuméet i avisen i øvrigt er korrekt, udtaler nævnet ikke sin kritik (klagepunkt 88).

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Nævnet finder, at satiretegningerne og kommentarerne af 17. og 21. august 2009 ikke overskrider disse vide rammer (klagepunkt 29 og 49).

Pressenævnet har bemærket, at overskriften ”Magtkamp i Plum-fond lammer kendt byggevirksomhed” af 23. august 2009 er berigtiget, og finder, at Berlingske Tidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

[K] har klaget til Pressenævnet over artikler i Berlingske Tidende den 16.-21. og 23. august, 7. og 21.-23. september, 2. oktober, 19. og 25. november, 5. og 23. december 2009 samt 3., 29. og 30. januar 2010, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Papirversionens artikler er i det væsentlige bragt i en identisk udgave på berlingske.dk, ofte dagen forinden.

1 Sagsfremstilling

1.1 Forløbet forud for offentliggørelse af første artikel

De påklagede artikler omhandler forholdene i Enkefru Plums Støttefond.

Fonden, der er en almenvelgørende fond, er oprettet i 1998 (i henhold til [H]s testamente), og med en betydelig aktiepost i H+H International A/S som det væsentligste aktiv.

Klager, advokat [K], omtales kritisk i artiklerne i forbindelse med sit virke som bestyrelsesmedlem og administrator (senere betegnet direktør) i fonden.

Af Enkefru Plums Støttefonds Intern Regelsamling af 8. november 2001 (opdateret i august 2005 og oktober 2008) fremgår det af punkt 4.4.1, at ”administrator og dennes sekretariat betales i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag E”.

Følgende fremgår vedrørende ”Betaling til administrator og dennes sekretariat” (bilag E)

”d.

Advokatmæssige opgaver i.f.b.m. repræsentation af Fondens interesser af ikke-administrativ karakter

Kr. 1.500,- pr. registreret time.

Ovenstående debiteres kvartalsvis og nota tilsendes herefter formanden.

Beløbene er excl. moms.”

Af revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2007 for Enkefru Plums Støttefond (udarbejdet den 15. april 2008) fremgår bl.a. følgende vedrørende ”Advokathonorarer”

”Vi har noteret os, at der i overensstemmelse med gældende regelsamling punkt 4.4.1 jf. bilag E ved betaling af advokatregninger til advokat [K], som tillige er direktør for fonden, tilgår korrespondance med specifikationer heraf til fondens bestyrelsesformand.

Vi skal anbefale, at proceduren vedrørende disse udgifter suppleres, således med at bestyrelsesformanden attesterer ved sin underskrift på de enkelte advokatregninger, således at der ikke revisionsmæssigt kan være en eventuel usikkerhed.”

Af forhandlingsprotokollen 28. april 2008 (godkendt 15. august 2008) for et bestyrelsesmøde i Enkefru Plums Støttefond fremgår bl.a. følgende

”Ad. 3.

FONDENS KAPITALFORHOLD

H+H International A/S / H+H I/S

Enighed om at fortsætte den lagte linje, hvorefter fondens interesser (rimeligt udbytte og en fair salgspris) forsvares bedst muligt.

Bestræbelserne på at finde en fair ”exit-løsning” intensiveres yderligere.

…

Ad. 4.

ÅRSREGNSKAB

Der var enighed om at følge denne anbefaling således, at der af de fakturaer, der tilsendes formanden, fremtidigt tillige samtidig tilsendes hele bestyrelsen kopi heraf.”

I forlængelse af bestyrelsesbeslutningen den 28. april 2008 fremsendte [K] ved brev af 11. juli 2008 kopi af advokatfirmaets fakturaer til bestyrelsen, herunder faktura nr. 38.200 af 4. juli 2008 pålydende 287.500 kroner for advokatomkostninger afholdt i forbindelse med vedligeholdelse af A-aktier i H+H International A/S.

Efter at nogle af bestyrelsesmedlemmerne havde stillet kritiske spørgsmål vedrørende [K]s debiteringer i fonden nedsatte Enkefru Plum Støttefonds bestyrelse et internt revisionsudvalg bestående af bestyrelsesmedlemmer.

Det var navnlig indholdet af faktureringerne, der var genstand for revisionen.

Af rapporten af september 2008 fremgik det bl.a., at [K] havde indvilget i at tilbagebetale uretmæssigt opkrævet moms.

Af rapporten fremgik videre

” Revisionsudvalgets kommentarer

Bestyrelsen har tidligere fået specificerede fakturaer tilsendt den 11. juni 2008, hvor det samlede beløb er 293.500 kr.

Her er der især grund til at hæfte sig ved faktura nr. 38.200 på kr. 287.500.

Denne faktura rummer både arbejdsopgaver som er dækket ind af bestyrelseshonorar for H+H, direktørløn samt ”diverse” arbejder i 500 kr. kategorien [kategorien er afhængig af arbejdets karakter].

Beløbet er debiteret, men ikke bevilget.

…

CH [klagers] kommentar ad spørgsmål 13

Det er forkert, at der skulle være tale om arbejdsopgaver, som hævdes at være dækket ind af bestyrelseshonorarer i aktieselskabet og direktørlønnen.”

Berlingske Tidende har fremlagt et bestyrelsesmødereferat af 12. juni 2009 (ikke underskrevet, men på samme møde blev årsrapporten vedtaget og underskrevet).

Af referatet fremgår følgende

”Kommentar til årsrapport for 2008, til protokollen.

Et flertal i bestyrelsen ønsker, i forbindelse med underskrivelse af årsrapporten for 2008, i videst muligt omfang at tage forbehold for udgifter af enhver art udbetalt til advokat [K] vedrørende dennes arbejder og ydelser i øvrigt.

For disse medlemmer er tiltrædelsen af regnskabet således alene udtryk for en konstatering af udgiftsposternes bogføringsmæssige karakter i øvrigt forestået af fondens daglige ledelse.

Krav af enhver art forbeholdes således.

Derudover er det samme flertal også af den opfattelse, at revisionsprotokollatets bemærkninger vedrørende proceduren for godkendelse af udgifter til advokatkontoret ikke er korrekt.”

Berlingske Tidende anmodede ved e-mail af 27. juli 2009 om aktindsigt i Civilstyrelsens sager vedrørende Enkefru Plums Støttefond.

Under henvisning til, at sagernes parter ville blive informeret, trak Berlingske Tidende samme dag anmodningen tilbage.

Advokaten for Riis-Hansen Gruppen (flertalsaktionær i virksomheden H+H International A/S) anmodede ved brev af 27. juli 2009 om aktindsigt i sagerne vedrørende Enkefru Plums Støttefond (mindretalsaktionær i H+H International A/S).

Berlingske Tidende anmodede igen den 7. august 2009 om aktindsigt i sagerne vedrørende fonden.

1.2 Forløbet under artikelseriens offentliggørelse

Papirudgivelsen Berlingske Tidende og internetavisen berlingske.dk omtalte løbende forholdene i Enkefru Plums Støttefond i perioden 16. august 2009 til 30. januar 2010.

Avisen var kritisk over for udbetalinger til fondens bestyrelsesmedlem og administrator/direktør, advokat [K].

Nedenstående er uddrag fra artikelserien.

[K]s klagepunkter er sætningen efter de indskrevne tal.

Berlingske Tidende bragte den 16. august 2009 forsideartiklen [klagepunkt 1: overskriften og underoverskriften] ”Topadvokat har tjent millioner på Rød Fond” og underoverskriften ”Koryfæer på venstrefløjen har brugt deres bestyrelsesposter i den idealistiske Enkefru Plums Støttefond til at donere penge til egne projekter.

Fondens direktør, advokaten [K], har fået udbetalt 4,5 millioner kr.

Eksperter i fonde er kritiske”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[klagepunkt 2]

Direktøren for en af venstrefløjens store og idealistiske pengetanke, Enkefru Plums Støttefond, har gennem de seneste år hævet så store salærer og honorarer i fonden, at han er blevet fondens suverænt største beløbsmodtager.

[3]

Den almennyttige fond har til formål at støtte kampen for demokrati, økologisk bæredygtighed og konfliktløsning uden voldelige midler.

Men Berlingske Tidende har fået adgang til hundredvis af interne dokumenter og kan i dag afsløre, at [K] i de seneste fire år har hævet 4,5 millioner kroner for sit arbejde som direktør, advokat og bestyrelsesmedlem i Plum-fonden – inklusiv et årligt bestyrelseshonorar på 200.000 kroner fra gasbetonfirmaet H+H, hvor han repræsenterer fonden.

[4]

I samme periode har ingen enkeltmodtagere blandt de almennyttige formål modtaget mere end 1,3 mio. kr. fra fonden.

Modtageren af de 1,3 mio. kr. er Retssikkerhedsfonden, som [K] sidder i bestyrelsen for.

Tænketanken Ny Agenda har modtaget næsten samme beløb.

Her sidder et andet fremtrædende bestyrelsesmedlem fra Plum-fonden i ledelsen - JuniBevægelsens stifter [A].

[5]

Ifølge fondsekspert, professor Lennart Lynge Andersen, bør Civilstyrelsen og revisor gribe ind, når en fonds dominerende udgiftspost er at betale penge til dens egen direktør, advokat og bestyrelsesmedlem i en og samme person.

[6]

Professor Morten Samuelsson kritiserer, at bestyrelsen ikke har inddraget Civilstyrelsen for at få skabt ro og undersøgt forholdene omkring uddelinger til egne projekter.

[7]

Et internt revisionsudvalg i fonden har vurderet, at enkelte af [K]s salærer og honorarer er hævet uden bestyrelsens godkendelse.

Andre fakturaer har dækket opgaver, som i forvejen var betalt via direktørlønnen.

[8]

”Hvis en advokat ikke har sikret sig en forståelse fra bestyrelsen om opgavens omfang og vederlæggelse, vil han groft tilsidesætte reglerne om god advokatskik ved egenrådigt at indgå aftale om udførelse af større advokatopgaver og om betalingen herfor.

I meget grove tilfælde vil der være tale om mandatsvig” siger professor Mads Bryde Andersen, ekspert i advokatret, om reglerne for god advokatskik.

[9]

Ifølge Berlingskes oplysninger har [K] og bestyrelsen ikke desto mindre siden efteråret 2008 forhandlet om tilbagebetaling af over 200.000 kroner for en debitering, som revisionsudvalget fastholder ikke var godkendt.”

Samme dag bragte Berlingske Tidende i Magasin-sektionen (side 2-7) en artikel under overskriften ”KAMPEN om røde mors millioner” og underoverskriften (klagepunkt 10) ”Ved sin død i 1992 placerede den velhavende idealist [H] sin formue i »ENKEFRU PLUMS STØTTEFOND«.

Fonden skulle støtte idealistiske formål

Økologi, demokrati og konfliktløsning.

Det er i stedet endt i magtkampe og mulige brud på fondsloven og god advokatetik.

Sagens hovedpersoner er koryfæer fra venstrefløjen.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[11]

I testamentet blev én person samtidig pålagt et særligt ansvar for at varetage [H]s sidste vilje som både medlem af fondens bestyrelse og dens administrator

Advokat [K].

Et halvt døgn senere var [H] død.

[Klagepunkt 12, teksten frem til næste klagepunkt.]

Stort set lige siden – i snart 16 år – har Enkefru Plum Støttefond været skueplads for bitre personopgør om magt og adgangen til fondens penge.

Hvad der begyndte som et projekt, der skulle fremme sundhed og idealisme i samfundet, er endt med en sag om direktøren [K], der hæver flere penge i fonden end nogen anden.

En sag om en stribe fremtrædende skikkelser på den danske venstrefløj som stifteren af JuniBevægelsen [A], formanden for Mellemfolkeligt Samvirke [B] og menneskeretsjurist [C], som fra deres bestyrelsesposter i fonden har doneret penge til egne projekter.

Og en sag som ifølge flere jurister nu bør kulegraves, for der kan være sket brud på fondsloven og reglerne for god advokatskik.

…

[13]

[K] har imidlertid papir på, at hans mange roller er i overensstemmelse med såvel loven som [H]s vilje.

Striden, der førte til [D]s udmeldelse i 2001, sluttede nemlig med et responsum fra Danmarks førende fondsekspert, professor Lennart Lynge Andersen, der sagde god for [K]s dobbeltrolle som direktør og bestyrelsesmedlem.

Professoren henviste til, at [H] selv havde givet [K] denne dobbeltrolle i testamentet.

…

[14]

Vi [Berlingske Tidende] kan i dag dokumentere, at [K] over de seneste fire år er blevet fondens suverænt største beløbsmodtager.

[15]

Af de officielle regnskaber fremgår, at han i perioden 2005-2008 har modtaget et årligt direktørhonorar på 150.000 kr. – dog kun 100.000 kr. i 2007.

Over de fire år bliver det til i alt 550.000 kr.

Derudover har [K] og hans advokatfirma ifølge Berlingske Tidendes beregninger faktureret 3,2 mio. kr. inklusiv moms i salærer og honorarer for andre opgaver for fonden.

Han har tillige fået et årligt honorar på 200.000 kr. for at repræsentere fonden i bestyrelsen for H+H – altså i alt 800.000 kr. over de fire år.

Det sidstnævnte honorar er betalt af H+H.

I alt har [K] og hans firma over de fire år modtaget 4,53 mio. kr. inklusiv moms for sit arbejde i og på vegne af Enkefru Plums Støttefond.

Til sammenligning har fonden i samme periode uddelt 5,85 mio. kr. til almennyttige projekter.

De gode og idealistiske formål, som [H] ville tilgodese – demokrati, mindretal, konfliktløsning og økologi – er med andre ord i skarp konkurrence om pengene med fondens egen direktør.

Og set i forhold til de enkelte modtagere af fondens donationer, kan ingen af dem følge med [K].

Han har fået over tre gange så mange penge som fondens, almennyttige bidragsmodtager – den socialistiske tænketank Ny Agenda – som har modtaget 1,3 mio. kr. over de fire år, [A] sidder i tænketankens bestyrelse.

Stort set samme beløb er givet til Retssikkerhedsfonden, hvor [K] sidder i bestyrelsen.

...

[16]

Plum-fonden har i det hele taget givet hovedparten af sine uddelingskroner til projekter, som [K] eller andre bestyrelsesmedlemmer er knyttet til.

Uddelingerne har været fast praksis gennem flere år, selvom der intet sted i fundatsen står, at enkefru Plums hensigt var, at hendes penge skulle gå til medlemmernes egne projekter.

[17]

Fonde har lov til at yde bidrag til projekter, som bestyrelsesmedlemmer er involveret i, men der må ikke være direkte økonomiske interesser involveret, og uddelingerne fra Plum-fonden er ude ved kanten af lovens grænser, vurderer professor og ekspert i økonomisk kriminalitet, lic.jur.

Morten Samuelsson fra CBS Handelshøjskolen i København.

[18]

”Det er jo ikke direkte uddelinger til de enkelte bestyrelsesmedlemmer, men uddelinger til projekter, hvor de enkelte er involveret.

Men spørgsmålet er, om det, der er sket, er forsvarligt.

Alle i bestyrelsen er jo i princippet inhabile.

Det er helt klart noget, som fondsmyndigheden bør kigge på,” siger han.

CIVILSTYRELSEN HAR IKKE reageret på de store udbetalinger til [K].

Til gengæld fik fondens regnskab for 2007 en påtegning fra revisoren, som anbefalede, at advokatsalærer for fremtiden skal underskrives af bestyrelsesformanden.

Det førte til voldsom uro internt i fonden. [19] Påtegningen fik i april 2008 den øvrige bestyrelse til at indskærpe over for [K], at bestyrelsen – og ikke kun bestyrelsesformanden – skulle godkende hans fakturaer, inden de kunne udbetales. [20] I en rapport fra revisionsudvalget dateret september 2008 lød vurderingen, at han har faktureret for opgaver, som ikke var godkendt af bestyrelsen.

Ifølge udvalget ”synes” han samtidig at have taget salærer for arbejde med bl.a. fondsstøttede projekter, som i forvejen var dækket ind via hans direktørløn eller honorar som bestyrelsesmedlem i H+H.

[K] afviser revisionsudvalgets kritik over for Berlingske Tidende.

”Uden undtagelse har samtlige fakturaer gennemgået den i regelsamlingen foreskrevne fremgangsmåde – nemlig at fakturaerne først sendes til formanden med henblik på dennes eventuelle bemærkninger og dernæst debiteres fonde,” siger han og understreger, at formanden i den pågældende periode, [C], aldrig havde nogen bemærkninger til fakturaerne.

[21]

”Det er ubestridt, at samtlige de nævnte fakturaer har gennemgået denne fremgangsmåde.

Intet bestyrelsesmedlem har bestridt dette.”

[K] navngiver bestyrelsesmedlemmerne [B] og kultursociologen [P], som de to der fører an i kritikken af ham

”Problemet for de to bestyrelsesmedlemmer – [B] og [P] – er, at de så må henvende sig til formanden og beklage sig over, at han ikke har standset arbejdets udførelse og arbejdets betaling.

Det er ikke mit problem.

Det er et problem mellem formanden og bestyrelsen,” siger [K] til Berlingske Tidende.

[Klagepunkt nr. 22 er følgende to sætninger:]

MEN REVISIONSUDVALGET HAR allerede i materialet underkendt denne forklaring fra [K].

Udvalget pegede især på et tilfælde – i juli 2008 – hvor [K] fakturerede for 287.500 kr. for ekstraopgaver i forbindelse med bl.a.

H+H.

Revisionsudvalget understregede, at faktureringen var særlig alvorlig, fordi den var sket uden hele bestyrelsens godkendelse – på trods af indskærpelsen i april samme år.

Revisionsudvalget krævede 208.500 kr. af beløbet tilbagebetalt, ligesom det ville have ham til at returnere uberettiget opkrævet moms i forbindelse med andre opgaver.

Momskravet er siden endt på ca. 35.000 kr.

Årsregnskabet for 2008 er underskrevet af hele bestyrelsen uden et sådant tilgodehavende, og revisoren noterer, ”at der i overensstemmelse med gældende regelsamling… ved betaling af advokatregninger til advokat [K] som tillige er direktør for fonden tilgår korrespondance med specifikationer heraf til fondens bestyrelsesformand.”

Berlingske Tidende er imidlertid i dokumentation for, at et flertal i bestyrelsen fortsat kræver disse beløb betalt tilbage, og der foregår i øjeblikket i bestyrelsen forhandling om sagen.

…

[23]

Disse salg [af fondens B-aktier i H+H] har fra 2005 til 2007 indbragt [K] et samlet honorar på 318.500 kr., selvom opgaven ifølge udvalget næppe krævede mere end ”en opringning til fondens bankforbindelse”.

Men [K] svarede, at det havde krævet samtaler med et ”trecifret antal personer, herunder børsanalytikere” – og fakturerede fonden for over 120 timer.

Ifølge professor Morten Samuelsson er honoraret ”fuldstændig vanvittigt”

”Det kræver højst et par mails eller et par telefonopkald.

Det er jo ikke nogen transaktion, som på nogen måde kræver advokatbistand”, siger han.

[24]

”En advokat, der påtager sig advokatarbejde for en fond, som han selv er direktør for, befinder sig i en interessekonflikt, hvis der er nogen form for usikkerhed om, hvad arbejdet går ud på, og hvad der skal betales for det.

Hvis advokaten ikke har sikret sig en forståelse fra bestyrelsen om opgavens omfang og vederlæggelse, vil han groft tilsidesætte reglerne om god advokatskik ved egenrådigt at indgå aftale om udførelse af større advokatopgaver og om betalingen herfor.

I meget grove tilfælde vil der være tale om mandatsvig” siger professor Mads Bryde Andersen, der er ekspert i advokatret.

Han vil ikke udtale sig ikke om den konkrete sag, men peger på, at det er en skærpende omstændighed, at der i fonde ikke er nogen ejerkreds til at holde øje med, at sagerne håndteres ordentligt.

”Helt groft bliver forholdet, hvis advokaten i en situation, hvor bestyrelsen har afvist at skulle betale for advokatens arbejde, benytter sin position som direktør til selv at hæve salærbeløbet fra fondens kasse.

Sådanne tilfælde har advokatmyndighederne og domstolene slået hårdt ned på, fordi de i betænkelig grad minder om misbrug af betroede midler eller ligefrem underslæb,” tilføjer Mads Bryde Andersen.

[25]

”Det ligner et stort tagselvbord, men det må en nærmere undersøgelse vise med sikkerhed,” siger han

”En adfærd over lang tid, hvor administrator og et bestyrelsesmedlem misbruger sin position til at berige sig selv, kan bruges til at erklære vedkommende uegnet som administrator og bestyrelsesmedlem.

På den måde kan man få Civilstyrelsen til at skride ind.”

[26]

Dokumentation

Et internt revisionsudvalg i Enkefru Plums Støttefond har rettet flere kritikpunkter mod fondens direktør [K] for hans omgang med fondens midler.

Her er de mest alvorlige kritikpunkter og bestyrelsens reaktioner.

…

Retstvister

Fonden har siden 2005 udkæmpet to voldgiftsager og en sag ved Erhvervsankenævnet, som alle har forbindelse til en magtkamp i bestyrelsen for H+H.

Samlet set har de tre tvister kostet fonden 3,7 millioner kroner siden 2005, viser fakturaer.

[27]

Alene for den første voldgiftssag fakturerer [K] og hans firma fonden for 296.250 kr. inkl. moms – selv om Plum-bestyrelsen har erklæret ham inhabil til at føre sagen på grund af hans medlemskab af bestyrelsen i H+H.

Men [K] vil have dækket sine udgifter for sin overlevering og gennemgang af sagen til ekstern advokat og for at bistå ham.

Den eksterne advokat, som rent faktisk fører sagen, modtager 437.500 kr.

Revisionsudvalget og bestyrelsen er rystede over de høje udgifter, men accepterer dem.

…

Dobbeltbetaling

…

I et andet tilfælde – i juli 2008 – fakturerede [K] fonden for 287.500 kroner for ekstraopgaver i forbindelse med bl.a.

H+H.

…

[28]

Beløbet var ikke pr. 12. juni 2009 betalt tilbage.”

Berlingske Tidende bragte den 17. august 2009 (på side 2 ”til stregen”) en karikaturtegning af [K] udklædt som Robin Hood bærende på en pose med påskriften ”PLUM-FONDEN”.

Der var hul i posen, så mønterne deri faldt ned i [K]s baglomme.

Til tegningen var indsat følgende tekst

”[29]

HELT UDE I SKOVEN.

Der kritiseres, at nogen har brugt deres bestyrelsesposter i den idealistiske Enkefru Plums Støttefond til at donere penge til egne projekter.”

Samme dag bragte Berlingske Tidende blandt andre artiklen ”[A]

Vi giver ikke penge til os selv” , hvori bestyrelsesmedlemmet [A] afviste, at fonden gav støtte til egne projekter.

Advokat [E] fremsendte ved brev af 17. august 2009 følgende brev til [B]

”[K] har anmodet mig om i min egenskab af advokat og lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, at varetage hans interesser i denne sag i relation til dig.

I mail af d. 16. august 2009 kl. 12.18 berettede du, at du har videregivet materiale vedrørende et bestyrelsesmøde i Enkefru Plums Støttefond, der indeholder bestyrelsesflertallets forbehold over for 2008-regnskabet, til avisen Berlingske Tidende.

Det pågældende materiale omhandler bl.a. et udestående økonomisk problem mellem fonden og fondens direktør.

Ved at foretage denne handling har du overtrådt straffelovens § 264 d.

En overtrædelse af denne bestemmelse kan give op til 6 måneders fængsel.

…”

Berlingske Tidende bragte den 18. august 2009 forsideartiklen ”Rød fond skal endevendes” med underoverskriften ”Advokat [K]s rolle i en af Danmarks største fonde skal nu kulegraves.

Han mistænkes for at have forvaltet fonden på kanten af både loven og god advokatskik.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[30]

Civilstyrelsen, som fører tilsyn med almennyttige fonde, vil bede bestyrelsen om en redegørelse for den ballade, der er om fondens direktør og advokat [K]s administration af fondens midler.

Det sker efter, at Berlingske Tidende de seneste dage har afsløret flere tvivlsomme forhold i fonden – særlig omkring [K].

Han har været den største beløbsmodtager i den enorme venstreorienterede pengetank.

Fonden har i perioder haft en værdi på op mod en kvart mia. kr., og [K] har på bare fire år modtaget 4,5 mio. kr. for sit arbejde i og på vegne af fonden.

Til sammenligning gav fonden 1,3 mio. til den største almennyttige modtager.

Samme dag bragte avisen (side 8) artiklen ”Topadvokat skal forklare sine dobbeltroller” med underoverskriften ”Plum-fonden

Den københavnske topadvokat [K] skal forklare sine mange roller i Enkefru Plums Støttefond over for Advokatrådet.

Samtidig vil Civilstyrelsen undersøge hans og bestyrelsens administration af fonden”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Han er direktør, bestyrelsesmedlem, advokat, husvært og fondens repræsentant i en virksomhed, hvor fondens formue er placeret i form af aktier.

[31]

Fem kasketter har den københavnske topadvokat [K] i Enkefru Plums Støttefond, og det er muligvis for mange, lyder det fra Advokatrådet, som på baggrund af afsløringer i Berlingske Tidende vil bede [K] om en redegørelse.

…

Brud på fondsloven

[32]

Berlingske Tidendes kulegravning af Enkefru Plums Støttefond har afsløret en række forhold, som ifølge jurister kan indeholde brud på fondsloven og reglerne for god advokatskik.

Ifølge et internt revisionsudvalg nedsat af bestyrelsen har [K] for eksempel hævet penge for fakturaer, som ikke var godkendt af bestyrelsen.

…

Civilstyrelsen, som fører tilsyn med almennyttige fonde, agter nemlig selv at indlede en undersøgelse af forholdene i Enkefru Plums Støttefond.

…

Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra [K] og bestyrelsesformand [Q].”

Til artiklerne var løbende indsat en opsummering af de foregående dages artikler under overskriften ”DEN RØDE PENGETANK” .

Denne dag var (på side 9) bl.a. bragt følgende

”[33] Berlingske Tidende har kulegravet en af Danmarks største private fonde.

Enkefru Plums Støttefond har i halvandet årti været venstrefløjens store ideologiske bidragsyder.

Men en stor del af pengene er havnet i bestyrelsesmedlemmernes projekter og hos fondens direktør og advokat, [K].

Berlingske har foreløbigt dokumenteret

- Advokat og direktør i Plum-fonden, [K], er selv den langt største modtager af fondens midler.

- På fire år er han og hans advokatfirma blevet betalt 4,5 mio. kr. for arbejde i og på vegne af den velgørende fond.

- En revisionsgennemgang har ført til krav om, at [K] skal tilbagebetale et større pengebeløb.

Det er ikke sket.

- [34] Plum-fonden har uddelt støtte til en lang række projekter, der har bestyrelsens egne medlemmer som hovedpersoner.

- Eksperter vurderer, at fonden bestyres på kanten af loven.”

Berlingske Tidende bragte den 19. august 2009 (på side 8) artiklen ”Jeg har mistet al tillid til [K]” med underoverskriften ”Bestyrelsesmedlem [B] fra Enkefru Plums Støttefond er blevet truet med politianmeldelse af sin bestyrelseskollega og direktør for fonden, [K].

Hun er en af drivkræfterne i en langvarig intern undersøgelse af [K]s administration.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[35]

Forhistorien er som følger

I søndags indledte Berlingske Tidende sin kulegravning af forholdene i Plum-fonden og kunne bl.a. afsløre, at [K] gennem de senere år er blevet fondens suverænt største beløbsmodtager. 4,5 mio. kr. har han modtaget for sit arbejde i og på vegne af fonden.

Det blev samtidig dokumenteret, at et internt revisionsudvalg med bl.a.

[B] siden april 2008 – 16 svære måneder, som hun kalder dem – har undersøgt [K]s omgang med fondens midler og rejst en række kritikpunkter. 23. december blev han afkrævet en tilbagebetaling på 208.500 kroner for en fakturering, som ifølge revisionsudvalget ikke var godkendt af bestyrelsen.”

Samme dag bragte avisen (på side 9) en artikel underoverskriften ”ÅBEN KRIG i rød fond” og underoverskriften ”Et bestyrelsesmedlem i Enkefru Plums Støttefond stiller nu fondens direktør [K] et ultimatum – enten går hun, eller også går han.

[B] står frem, fordi [K] truer hende med politianmeldelse for at have givet internt papir til Berlingske Tidende.”

”[36]

Berlingske Tidende har de seneste dage afsløret, at [K] er Plum-fondens suverænt største beløbsmodtager, og at et internt revisionsudvalg med [B] i spidsen har undersøgt hans omgang med fondens midler og rejst en række kritikpunkter.

Civilstyrelsen er gået ind i sagen.

Advokatrådet har samtidig bedt [K] om en redegørelse for hans arbejde i fonden.”

Berlingske Tidende bragte tillige artiklen ”Bestyrelse vil undersøge klage” med underoverskriften ”På et ekstraordinært bestyrelsesmøde sent i aftes bad bestyrelsen for Plum-fonden sin direktør [K] og fondens tidligere revisor om en redegørelse for, om der er hold i en klage fra Plums Økologifond om mulige lovbrud.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[37]

Den udskældte direktør for Enkefru Plums Støttefond, advokat [K], blev på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i fonden sent i aftes bedt om en redegørelse for fondens manglende uddelinger til økologi i de senere år samt om fondens store administrationsomkostninger.

…

”Vi har nu bedt direktøren og den opsagte revisor om en redegørelse,” oplyser bestyrelsesmedlem i Enkefru Plums Støttefond, [A].”

Berlingske Tidende bragte den 20. august 2009 på forsiden følgende henvisning

”[38] Plum-fond taber kvart mia.

DIREKTØR [K] NÆGTER AT TRÆKKE SIG TRODS FORNYET PRES

INDLAND”

Samme dag (på side 14) bragte avisen artiklen ”Den røde fonds pengekasse er TOM” med underoverskriften ”Enkefru Plums Støttefond er i dyb likviditetskrise efter katastrofale tab på aktier og store udgifter til administration og advokatsalærer.

Fondens formand er dog optimist.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[39]

Administrationsomkostningerne virker umiddelbart meget høje, og man undres over, hvad der egentlig begrunder et sådant niveau.

Der er jo meget begrænset ansøgningsaktiviteter, når fonden ikke kan søges,” siger Lars Kiertzner [lektor ved Aalborg Universitet og statsautoriseret revisor].”

Samme dag (på side 15) bragte avisen artiklen ”[K] går til modangreb”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

” Afviser at betale én krone

Samtidig afviser [K] at efterkomme bestyrelsens krav om tilbagebetaling af en række beløb.

I den forbindelse bruger [K] den samme argumentation, som han har brugt gennem den ét år lange konfrontation med det interne revisionsudvalg

Regningerne var ifølge [K] godkendt af fondens formand og set af bestyrelsen, og derfor vil han ikke betale en krone.

[40]

Den forklaring har revisionsudvalget dog tidligere underkendt.

Udvalget ser med særlig alvor på ét tilfælde i juli 2008, hvor han fakturerede for 287.500 kr.

Revisionsudvalget undertegnede, at faktureringen var sket uden hele bestyrelsens godkendelse – på trods af at bestyrelsen i april samme år havde indskærpet, at alle regninger skulle godkendes af hele bestyrelsen…

[41]

Siden Berlingske Tidendes afdækning af de økonomiske uregelmæssigheder i Enkefru Plums Støttefond har både Civilstyrelsen og Advokatnævnet krævet redegørelser fra [K].”

Samme dag bragte berlingske.dk artiklen ”[K]

»Jeg har betalt moms tilbage«” , hvori blandt andet fremgik, at [K] havde betalt 35.000 kroner tilbage for fejlagtigt opkrævet moms.

Berlingske.dk bragte tillige artiklen ”Drude

»Gode venner må tage en snak med [K]«” , hvori [A] bl.a. udtalte sig om bestyrelsens tilbagebetalingskrav mod [K].

Berlingske Tidende bragte den 21. august 2009 forsideartiklen ”Plum-bestyrelse hænger på [K]” med underoverskriften ”Bestyrelsen for Plum-fonden kræver [K]s afgang som direktør.

Men reelt kan [K] ikke fyres, fastslår ekspert.

Politisk indgreb på vej.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[42]

[K] nægter at respektere bestyrelsens beslutning, da han ifølge egen opfattelse er indsat som livslang direktør, fordi han også er skrevet ind i [H]s testamente.”

Samme dag bragte avisen (på side 10) artiklen ”En stormfuld uge i enkefruens fond” med underoverskriften ”»Alt er åbent,« lyder det fra formanden i Enkefru Plums Støttefond efter gårsdagens fyring af direktøren [K].

Længere tids intern ballade – og en lille uge på forsiderne – har rystet venstrefløjens idealistiske flagskib.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[43]

Det er nærmere et udtryk for vantro oven på 16 måneders frustrerende og bidende onde forhandlinger internt i foreningen, hvor e-mails med beskrivelser som »lille lortemellemregning« var en del af den økonomiske debat.

…

Truede med injuriesag

[44]

Men følgende ved vi

Siden april 2008 har et internt revisionsudvalg kulegravet [K]s omgang med fondens midler.

Det kom der en kritisk rapport ud af, som blev afleveret til bestyrelsen i efteråret.

[45]

Udvalget slog især ned på en fakturering fra [K], som ifølge udvalget ikke var godkendt af bestyrelsen.

Udvalget konstaterede derfor, at [K] skulle betale 208.500 kroner tilbage inden den 1. januar 2009.

Det skete ikke.

Og det er stadig ikke sket.

[K] vil nemlig ikke acceptere, at faktureringen skete i strid med reglerne.

…

Manglende godkendelse

[46]

I går eftermiddags modtog Berlingske Tidende så en mail fra [K] med et brev, han sendte til bestyrelsen i sommeren 2008 indeholdende den omstridte faktura.

Ifølge [K] er dette beviset på, at han fulgte reglerne.

Men allerede i september 2008 afviste revisionsudvalget denne forklaring.

Selve fremsendelsen er ikke afgørende; det afgørende er godkendelsen eller mangel på samme, fastslår et flertal i bestyrelsen.”

Avisen bragte tillige (på side 11) en artikel under overskriften ”Juraens slagsbror” og underoverskriften ”Hovedpersonen i sagen om Plum-fonden, [K], går ikke af vejen for højtprofilerede juridiske slagsmål.

Det har skabt mange venner på venstrefløjen, men også fjender i advokatkredse.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[47]

[K] er netop blevet fyret som direktør for fonden på grund af beskyldninger fra bestyrelsen om økonomiske uregelmæssigheder.

[K] nægter dog at anerkende fyringen og er derfor gået til modangreb på bestyrelsen.”

Under underoverskriften ”DEN RØDE PENGETANK” var bl.a. indsat følgende henvisning (på side 11)

”[48]

FÅ MEGET MERE OM BERLINGSKES AFSLØRINGER PÅ www.berlingske.dk/plum”

På avisens satireside ”Sværtegade” (på side 20) bragte Berlingske Tidende en tegning (klagepunkt 49), der illustrerede pengestrømmen i Plum-fonden.

Som indgående kapital var afbilledet to mindre bobler med påskriften ”indtægter” og ”formue”.

Som udgifter var tegnet en lille boble med ”støtte” og en kæmpe boble med påskriften ”advokat”.

Berlingske Tidendes Business-sektion bragte søndag den 23. august 2009 forsiden (klagepunkt 50) ”RØD FOND LAMMER STOR DANSK VIRKSOMHED” og med mindre typer ”Bitter strid i ejerkredsen, herunder Plum-fonden, har kastet H+H International ud i en overlevelseskamp.”

Inde i sektionen (på side 4-5) bragte avisen en artikel med overskriften (klagepunkt 51) ”Magtkamp i Plum-fond lammer kendt byggevirksomhed” og underoverskriften (klagepunkt 52) ”Den børsnoterede gasbetonproducent H+H International er kastet ud i en alvorlig overlevelseskamp midt i virksomhedens 100 års jubilæum.

Virksomheden har reelt været handlingslammet det sidste par år på grund af et bittert slagsmål i ejerkredsen.

Centralt i striden står advokat [K] og Plum-fonden.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[53]

En intern krig i betonproducenten H+H har lammet virksomheden midt i den værste krise i nyere tid.

Enkefru Plums Støttefond med [K] i spidsen har bekriget de andre aktionærer i H+H International i flere år, og i dag kæmper de børsnoterede gasbetonproducent for overlevelse.

…

To familiegrene

…

Selv om H+H International er noteret på børsen i København, er betonproducenten nærmest privatejet af to stridende grene efter stifteren Henrik Henriksen.

Den ene gren, der sidder på 52 procent af de stemmetunge A-aktier… mens den anden gren – Enkefru Plums Støttefond repræsenteret af [K] – sidder på de resterende A-aktier.

Samlet sidder de to familier gennem interessentskabet Henriksen og Henriksen I/S på 74 procent af stemmerne i selskabet og dermed på magten.

[54]

Igennem årene har Plum-fonden ellers udpeget to-tre medlemmer til bestyrelsen i H+H International.

Posterne har været besat af forskellige centrale figurer fra Plum-fonden med [K] som den gennemgående figur.

De færreste har dog haft særlige forretningsmæssige kompetencer til brug for en bestyrelse i en betonvirksomhed – bortset fra [F] (tidligere direktør i VT Holding) og [G] (tidligere direktør i Carnegie Bank Danmark).

Et faktum som [K] også selv peger på i beskrivelsen af magtkampen i virksomheden.

»Igennem årene har der nok været en del bestyrelsesmedlemmer, der dels har været utålmodige, og dels har syntes, at konflikten med Riis-Hansen Gruppen har været ubehagelig hård.

Det spiller måske også ind, at bestyrelsen i overvejende grad fra [H]s side har været sammensat med personer med fagkyndighed inden for uddelingsområderne, men uden særlig forretningsmæssig kompetence,« siger [K] til Business Søndag.”

Til artiklen var indsat resume under overskriften ”DEN RØDE PENGETANK” , hvoraf følgende bl.a. fremgik

”[55]

På fire år er [K] og hans advokatfirma blevet betalt 4,5 mio. kr. for arbejde i og på vegne af fonden.”

Netavisen opstillede igennem nogle uger en internetkonkurrence med odds i forhold til følgende spørgsmål

”[56]

… AT DER INDEN UDGANGEN AF AUGUST ER IVÆRKSAT DISCIPLINÆRAKTION OVER FOR ADVOKAT [K].”

Berlingske Tidende bragte den 7. september 2009 (side 10) artiklen ”Magtfuld direktør stemte mod egen fyring” med underoverskriften (klagepunkt 57) ”Plum-fondens direktør [K] deltog selv i dramatisk bestyrelsesmøde, hvor han stemte mod sin egen fyring.

I strid med fondsloven, siger ekspert.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[58]

»Direktøren burde ikke deltage i afstemningen.

Efter fondslovens § 19 må et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke deltage i behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem fonden og den pågældende selv,« siger professor Paul Kryger fra Handelshøjskolen i Århus.

…

[59]

Efter Berlingske Tidendes afsløringer af store advokatregninger og uregelmæssigheder i Plum-fonden trådte bestyrelsen sammen tirsdag den 18. august til et ekstraordinært møde på [K]s kontor ved Kongens Nytorv i København.

På dagsordenen var et punkt

[K]s fremtid som direktør for fonden.”

Til artiklen var under overskriften ”Plum-sagen” indsat et resume, hvoraf følgende bl.a. fremgik

”[60]

Da Berlingske Tidende begynder at afdække de økonomiske uregelmæssigheder og mulige habilitetsproblemer i Plum-fonden, udvikler længere tids intern ballade sig til et offentligt slagsmål.

Sagen kulminerer med fyringen af fondens direktør, den københavnske top-advokat [K].

Både Civilstyrelsen og Advokatrådet er nu gået ind i sagen.”

Avisen bragte den 21. september 2009 forsideartiklen ”Krav om strammere lov for fonde” med underoverskriften (klagepunkt 61) ”Forholdene i den skandaleramte Enkefru Plums Støttefond bør føre til en ny lov, der sikrer at landets over 12.000 fonde holdes i kort snor.

Det anbefaler eksperter.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[62]

I Plum-fonden har fondens direktør, bestyrelsesmedlem, advokat og husvært i en og samme person hævet store salærer og honorarer til sig selv, samtidig med at bestyrelsen har uddelt hovedparten af fondens penge til projekter, de selv er involveret i.”

Samme dag (på side 12-13) bragte avisen en artikel under overskriften (klagepunkt 63) ”Enkefruen fik aldrig sin sidste vilje” og underoverskriften ”Balladen i Enkefru Plums Støttefond har rødder 16 år tilbage i tiden.

Boskiftet efter [H] førte til en bitter konflikt mellem bobestyreren [K] og hendes børn – en af dem tv-kokken [I].” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[64]

Aftalen betød samtidig, at [I] kunne fortsætte i restauranten efter moderens død, mens resten af ejendommen skulle overgå til Enkefru Plums Støttefond (Plum-fonden).

I deklarationen betingede [H] sig, at ejendommen fortsat skulle »tjene som et center for alternativ og samfundskritiske aktiviteter«.

Sammen med sin mand, afdøde [L], havde hun stiftet fredsfonden, og ejendommen havde fået navnet »Fredsfondens Hus«.

Men [H]s ønske blev aldrig opfyldt.

Under protester fra [I] blev ejendommen solgt i 1996 efter beslutning fra bestyrelsen i Plum-fonden, og som Berlingske Tidende i dag kan dokumentere, var det ikke det eneste, som siden skete imod [H]s og familiens ønsker.

Hendes stedsøn [J] er i dag »forarget« - især over forholdene i Plum-fonden.

[65]

»[H] ville have været rystet i sin grundvold, hvis hun kunne se, hvordan de har varetaget arven,« siger den 69-årige [J] fra Charlottenlund.

…

[66]

Men havde det stået til stifteren alene, skulle fonden faktisk aldrig have set dagens lys.

[H] foretrak, viser hendes testamente, at placere hovedparten af sin arv i en fælles fond med sin søster, [M] – med deres aktier i familiens gasbetonvirksomhed H+H som kapital.

Kun hvis dette ikke kunne lade sig gøre, skulle Plum-fonden etableres.

Men »Søsterfonden« blev aldrig til noget.

Dels fordi [M] tilsyneladende mistede lysten ved udsigten til en stor skattebetaling, fremgår det af interne dokumenter fra Plum-fonden, dels fordi hun ikke nærede tillid til bestyrelsen af [H]s dødsbo, advokat [K].

Præcis hvad spørgsmålet om [K]s person handlede om, er uklart.

Ingen ønsker at kommentere sagen, og [K] afviser pure i en e-mail til Berlingske Tidende, at hans person stod i vejen for Familiefondens oprettelse.

…

Da fonden [Familiefonden] blev etableret i december 1998, var værdien af dens kapital imidlertid ikke på de ønskede 18, men 14 mio. kr.

Det skyldes, at [K] havde brugt en bobestyrers ret til med tilbagevirkende kraft at sætte skæringsdatoen for boopgørelsen til september 1997, hvor værdien af fondens aktiekapital ville have været 18 mio. kr.

Ifølge familien blev Familiefonden dermed født med et efterslæb på fire mio. kr. på grund af en negativ kursudvikling i de 15 måneder fra den formelle skæringsdag til fondens reelle etablering.

Hvorfor valgte [K] at gøre sådan?

Han forklarer, at datoen blev godkendt på en skiftesamling i boet.

»Når et dødsbo afsluttes, sker det med en skæringsdag, typisk nogle måneder bagud, således at alle regnskabsmæssige forhold m.v. er på plads.

Der er derfor intet unormalt i situationen…« uddyber [K].

…

[67]

»Det er for mig hævet over en hver tvivl, at Familiefonden og dermed efterkommere af [H] fik en mindre del af arven, end det var hendes hensigt,« siger advokat Michael Vilhelm Nielsen, administrator for Familiefonden, om resultatet af [K]s beslutning.

Til artiklen var under overskriften ”[H]s sidste vilje” opstillet følgende spørgsmål ”Fik den velhavende aktivist [H] opfyldt sin sidste vilje?

Her er hendes hovedønsker i testamentet – og deres skæbne”

”…

[68]

ALMENNYTTIGE FORMÅL

- Fond til støtte for trængte kunstnere.

[Markeret som

Dette ønske er ikke gennemført.]

- Fælles fond med søsteren [M].

»Søsterfonden« skulle have søstrenes aktier i familievirksomheden H+H.

[Markeret som

Dette ønske er ikke gennemført.]

…

ANDET

[69]

Ifølge deklarationen skulle ejendommen Nyhavn 21 – »Freds-fondens Hus« - overtages af den nye fond (enten Søsterfonden eller Enkefru Plums Støttefond) med undtagelse af restauranten.

Huset måtte så vidt muligt ikke sælges og skulle fortsætte med at være hjem for venstrefløjsaktivister.

[Markeret som

Dette ønske er ikke gennemført.]”

Berlingske Tidende bragte den 22. september 2009 (på side 13) følgende ”Rettelse”

”BERLINGSKE TIDENDE afdækkede søndag den 23. august 2009 magtkampen i H+H International.

Artiklen var forsynet med følgende overskrift

”Magtkamp i Plum-fond lammer kendt byggevirksomhed”.

Der var ikke dækning for overskriften.

Det er ikke magtkampen i Plum-fonden, der lammer H+H International.

Som det fremgår af artiklen, foregår magtkampen i bestyrelsen for H+H mellem repræsentanter fra Plum-fonden og en rivaliserende aktionærgruppe.

I samme artikel udelod vi ved en fejl at omtale to tidligere bestyrelsesmedlemmer i H+H, som var udpeget af Plum-fonden, og som havde erhvervsmæssig kompetence til at bestride hvervet, tidl. direktør [N] og virksomhedskonsulent [O].

Berlingske Tidende beklager fejlene.”

Berlingske.dk ændrede overskriften til ”Magtkamp lammer stor dansk virksomhed”.

Berlingske Tidende omtalte en kapitaludvidelse den 23. september 2010 under overskriften ”Plum-fonden mister magt” og underoverskriften ”Den kommende kapitaludvidelse i H+H International tegner til at blive et hårdt slag mod Plum-fonden” .

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”[70]

Plum-fondens æra som en magtfaktor i dansk erhvervsliv ser ud til at være ovre.

Den kommende kapitaludvidelse i H+H International kommer til at betyde, at Plum-fonden og de andre nuværende aktionærer kommer til at stå tilbage uden indflydelse på den 100 år gamle betonkæmpe.”

Berlingske Tidendes Business-sektion bragte den 2. oktober 2009 forsiden ”Advokat-klage forlænger drama om H+H” og med mindre typer (klagepunkt 71) ”En klage fra den omstridte advokat [K] truer med at trække en redning af betonkæmpen H+H i langdrag.

Sagen ligger nu i hænderne på Civilstyrelsen.

Side 10.”

Inde i sektionen (på side 10) bragte avisen en artikel under overskriften (klagepunkt 72) ”[K] kan forsinke en løsning for H+H” .

Artiklen beskrev, hvordan ændringer som en kapitaludvidelse og en ændring af hele kapitalstrukturen i H+H krævede godkendelse af Civilstyrelsen.

[K] havde indgivet klage til styrelsen over, at Plum-fondens bestyrelse havde besluttet at acceptere et tilbud fra kapitalfonden Nordic Capital uden Civilstyrelsens godkendelse.

Pressenævnet afsagde den 6. november 2009 kendelse i sag nr. 2009-6-0886

[E] mod Berlingske Tidende.

Kendelsen vedrørte avisens artikel af 20. august 2009

”Advokat opgav falsk titel” med underoverskriften ”Københavns Universitet kritiserer advokat for at have kaldt sig lektor ved universitetet i et brev, hvor han truede bestyrelsesmedlem i Plum-fonden med politianmeldelse.

Det er han ikke.” [E] havde som advokat for [K] fremsendt det omtalte brev til [B].

Civilstyrelsen meddelte ved brev af 17. november 2009 til [K] følgende

”…

Det fremgår af referat fra bestyrelsesmødet den 18. august 2009, at bestyrelsen har truffet beslutning om at opsige alle aftaler mellem Dem og fonden med et varsel på 3 måneder, idet bestyrelsen finder det uforeneligt med fondens interesser at opretholde direktør/administrationsfunktionerne.

…

På baggrund af ovennævnte er det Civilstyrelsens opfattelse, at fondens bestyrelse havde kompetence til at træffe beslutning om at ændre den eksisterende administrationsordning og opsige alle aftaler mellem Dem og fonden med henblik på at tilpasse administrationen og de dermed forbundne omkostninger til fondens økonomiske situation.

…”

Af artiklen af 19. november 2009 (side 16) ”Topadvokat smidt ud af rød fond” med underoverskriften ”Den københavnske topadvokat [K] er fortid i venstrefløjens kriseramte pengetank, Enkefru Plums Støttefond.

Trods klokkeklar afgørelse fra Civilstyrelsen nægter [K] dog at give op” fremgik bl.a. følgende

”I en opsigtsvækkende afgørelse har Civilstyrelsen godkendt den fyring af fondens mangeårige direktør og altdominerende skikkelse, topadvokaten [K], som bestyrelsen i Plum-fonden forsøgte at gennemføre i august i år.

[K] har ellers modsat sig fyringen.

Han har henvist til, at fondens stifter, den velhavende aktivist [H] som døde i 1993, i sit testamente havde udpeget ham til at være fondens daglige leder.

[K] mente derfor, at han reelt havde et livslangt krav på stillingen og ikke kunne afskediges.

…

73

I perioden fra 2005 til og med 2008 beløb hans samlede honorarer og salærer for arbejde i og på vegne af fonden sig til ca. 4,5 millioner kroner.

…

Ifølge Civilstyrelsen var det i forhold til Plum-fonden af »vital betydning«, at bestyrelsen tog initiativer til at skabe bedre balance mellem indtægter og udgifter – bl.a. ved at fyre den lønnede direktør.

Bestyrelsens advokat, Knud Foldschack, ser afgørelsen som en sejr for ”den sunde fornuft”.

74

”[K] blev afskediget, fordi han var for dårlig og for dyr.

En bestyrelse må have ret til at afskedige en direktør, som ikke udfører et ordentligt stykke arbejde og ikke gør sig fortjent til sine honorarer og salærer,” siger Knud Foldschack.

Det sidste er en direkte henvisning til den seneste tids uro.

Et flertal i bestyrelsen har gennem det seneste år krævet, at [K] tilbagebetaler et større beløb, som han ifølge bestyrelsesflertallet har fået udbetalt uden bestyrelsens godkendelse.”

Berlingske Tidende bragte den 25. november 2009 (på side 4) under overskriften ”Rettelse” følgende

”STØTTEFOND.

Berlingske Tidende skrev i en artikel 19. november 2009, at Enkefru Plums Støttefond ifølge Civilstyrelsen ikke vil få udbytte af sine aktier i den kriseramte virksomhed H+H i tre-fem år.

Kilden til denne vurdering er rettelig ikke Civilstyrelsen, men bestyrelsen i Plum-fonden.

Vurderingen er refereret i Civilstyrelsens nylige godkendelse af fondsbestyrelsens fyring af sin direktør, advokat [K].”

Samme dag bragte berlingske.dk artiklen ”Rød fond slipper helt for [K]” , hvoraf bl.a. følgende fremgik

”Civilstyrelsen gør [K] opmærksom på, at dette allerede fremgik klart og tydeligt af dens første afgørelse for en uge siden

- Som det fremgår af Civilstyrelsens afgørelse af 17. november 2009, er det Civilstyrelsens opfattelse, at en fonds bestyrelse har kompetencen til at træffe beslutning om at ændre en eksisterende administrationsordning og/eller opsige en administrator/direktør.

75

Balladen i Enkefru Plums Støttefond eksploderede offentligt i august, da Berlingske Tidende kunne afsløre, at et flertal i bestyrelsen var utilfredse med [K].

Flertallet havde iværksat en intern revisionsundersøgelse, som førte til, at [K] blev afkrævet at tilbagebetale penge, som han ifølge revisionsudvalget havde fået udbetalt imod reglerne.

[K] har hele tiden afvist at have handlet i strid med reglerne, og det økonomiske mellemværende er stadig ikke afgjort.

76

Berlingske Tidende afslørede også, at Plum-fonden i de senere år er gået fra at være den suverænt største pengetank på venstrefløjen til at være i reel eksistenskrise som følge af tab på aktier.

… [K] modsatte sig dog [fyringen], fordi han mente at have fået pådraget et livslangt hverv af fondens stifter, den nu afdøde aktivist og velhaver [H].

77

Det afviste Civilstyrelsen i sin afgørelse for en uge siden, og det gentages i den nye afgørelse

- Civilstyrelsen meddelte også… Bestyrelsen havde således kompetence til at ændre den eksisterende administrationsordning og opsige alle aftaler mellem Dem og fonden, skriver styrelsen til [K].

Flovt

…

78

Jeg [advokat Knud Foldschack] synes faktisk, at det er lidt juridisk flovt, at vi skal have endnu et svar fra Civilstyrelsen, når nu den første afgørelse var så klar” siger han.

Trods den klare afvisning i nu to omgange agter [K] at fortsætte sin kamp.

Han betragter ikke Civilstyrelsens svar som ”endeligt”, oplyser han over for berlingske.dk. han har derfor på ny skrevet til Civilstyrelsen og denne gang klaget over, at styrelsen ”handler på tværs af spillereglerne i forvaltningsloven”.

[K] mener bl.a., at han ikke har fået alle papirer udleveret under sagsbehandlingen.

- For fonden, hvis bestyrelse jeg selv er medlem af, ønsker jeg selvfølgelig stadig, at alt foregår korrekt, og jeg har tiltro til, at vi vedrørende administrationen finder den korrekte juridiske løsning snarest muligt,” udtaler [K].”

Berlingske Tidendes Business-sektion bragte den 5. december 2009 (på side 4) en artikel under overskriften ”H+H-familier tæt på et økonomisk kollaps” og underoverskriften ”100 års familieejerskab i den kriseramte betonkæmpe H+H er ovre.

Den igangværende kapitaludvidelse decimerer familiernes magt til sølle 3,6 pct. af aktierne.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

79

”For nylig fik Plum-fonden Civilstyrelsens ord for, at det var i orden at fyre advokat [K] som direktør og administrator for fonden.”

Advokatrådet meddelte ved brev af 15. december 2009 til [K], at rådet havde afsluttet den undersøgelse, der var blevet indledt i august 2009, og at man ikke ville foretage sig yderligere i den anledning.

[K] fremsendte ved e-mail af 22. december 2009 kopi af Advokatrådets brev af 15. december 2009 til Berlingske Tidende og gjorde opmærksom på, at rådet havde besluttet ikke at indbringe klagers forhold vedrørende Enkefru Plums Støttefond for Advokatnævnet.

Af e-mailen til avisen fremgår det, at klager ønskede følgende udtalelse bragt i avisen

”… Jeg håber, at de 4 bestyrelsesmedlemmer herefter kan komme til så megen erkendelse, at de vil dementere beskyldningerne og give mig den ønskede undskyldning, således at en sag om bagvaskelse og injurier m.v. kan undgås.

Sker dette ikke, vil jeg for at beskytte min virksomhed overgive sagen til domstolene.”

Samme dag opfordrede klager [A], [Q], [B], [P], Knud Foldschack og [R] til at dementere de fremførte beskyldninger inden 30. december 2009, da han i modsat fald ville indbringe sagerne for retten med påstand om bagvaskelse og injurier.

Berlingske Tidende bragte den 23. december 2009 en artikel under overskriften ”Advokatrådet dropper sag mod [K]” og underoverskriften (klagepunkt 80) ”Fyringen af [K] som direktør for Plum-fonden betyder, at Advokatrådet nu har droppet sagen mod ham.

Der kører stadig sager i Civilstyrelsen” .

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Advokatrådet vurderer nu, at den københavnske topadvokat [K] har holdt sig på den rigtige side af de advokatetiske regler.

Rådet havde bedt [K] om en redegørelse for hans opførsel i Enkefru Plums Støttefond, hvor han indtog en lang række roller i og omkring fonden.

Men konklusionen er nu, at [K] ikke har forbrudt sig mod de advokatetiske regler.

»Vi har kigget på sagen, og vi kan konstatere, at [K] ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler.

Vi har dog samtidig noteret os Civilstyrelsens afgørelse om samme sag,« siger formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, Lars Lindhard.

Han peger i den forbindelse på den nylige afgørelse fra Civilstyrelsen, der blåstemplede Plum-bestyrelsens fyring af [K] som direktør for fonden.

Fyringen løser problemet

81

”Det virker som en udramatisk afgørelse fra os, men jeg skal understrege, at vi er en tilsynsmyndighed, og det, der måtte være problemet, er jo – populært sagt – løst med fyringen.

Derfor mener vi ikke, at der er noget, vi skal kigge videre på, da fondsbestyrelsen har løst problemet med fyringen,” siger Lars Lindhard.

…

82

Først og fremmest behandler styrelsen [Civilstyrelsen] en henvendelse fra Plums Økologifond, der har klaget over fondens skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer til [K].”

Under henvisning til Berlingske Tidendes artikel af 23. december 2009 præciserede advokat Lars Lindhard, Advokatrådet, ved e-mail af 28. december 2009 til Berlingske Tidende følgende

”Adv.

[K] har henledt advokatrådets opmærksomhed på, at det af artiklen fremgår, at advokatrådet har sluttet sagen, fordi adv.

[K] blev afskediget som direktør for Plum-fonden.

Artiklens vending

>Derfor mener vi ikke, at der er noget, vi skal kigge videre på< kunne opfattes, som om dette var tilfældet.

For god ordens skyld skal jeg derfor præcisere, at Advokatrådet har foretaget en selvstændig vurdering af advokat [K]s adfærd og er kommet til det resultat, at han ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler.

Vurderingen heraf og rådets beslutning om ikke at foretage sig yderligere havde været den samme, selv om afskedigelsen ikke var sket.”

Berlingske Tidende bragte den 3. januar 2010 artiklen ”Grænse for SELVGODHEDEN” (overskift, klagepunkt 83) med underoverskriften ”I efteråret 2009 har Berlingske Tidende kulegravet ENKEFRU PLUMS STØTTEFOND, der i halvandet årti har været venstrefløjens ideologiske pengetank.

Den skal støtte økologi, fredsarbejde og demokrati.

Men en stor del af pengene er gået til bestyrelsesmedlemmernes sideprojekter og til fondens direktør”.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”84

Fonden har betænkt formålene med flere millioner kroner gennem årene siden [H]s død i 1993 og fondens stiftelse i 1997, men Berlingske Tidende kan dokumentere, at en stor del af pengene også er brugt på årelange slagsmål i ejerkredsen af H+H, til bestyrelsesmedlemmernes egne projekter og til at betale fondens altdominerende skikkelse, den københavnske advokat [K], som indtil for nylig bestred flere forskellige hverv i og på vegne af fonden

Han var dens direktør, bestyrelsesmedlem, advokat, husvært og repræsentant i bestyrelsen for H+H.

For det arbejde modtog han i perioden fra 2005 til og med 2008 ca. 4,5 millioner kroner.

85

PÅ BAGGRUND AF mange hundrede sider af bestyrelsesreferater, fakturaer, regnskaber og intern korrespondance kunne vi give et indblik i forholdene bag kulisserne, hvor idealismen gik hånd i hånd med hykleriet.

…

86

Da Berlingske Tidende afslørede forholdene i fonden i august, kulminerede sagen med et offentligt slagsmål, hvor det føg om ørene med trusler om politianmeldelser og injuriesager.

Sideløbende kunne vi afsløre, at fondens formue i den seneste tid er smuldret væk.

…

Følgende klagepunkt nr. 87 er alene bragt i papirudgaven.

For bare få år siden sagde dens bestyrelse efter råd fra et kapitaludvalg med [K] i spidsen nej tak til et tilbud på 300 mio. for aktieposten i H+H.”

Til artiklen var indsat følgende opdatering

”KONSEKVENSER

…

88

Pressenævnet har afvist en klage fra advokat [E], advokat for [K].

[Der henvises til Pressenævnets kendelse af 6. november 2009 i sag nr. 2009-6-0886

[E] mod Berlingske Tidende.]

… ”

Information (dette medie er ikke indklaget) bragte bl.a. den 29. januar 2010 kronikken ”Ved en velgørende fonds død” skrevet af formand i fonden, [Q], og bestyrelsesmedlemmerne [A], [B] og [P].

Af indlægget fremgik bl.a. følgende

”Enkefru Plums Støttefond må efter al sandsynligvis lukke og slukke.

Vi har i dag bedt Civilstyrelsen om tilladelse til at indlede afviklingstiltag for fonden.

…

F.eks. var bestyrelsen ikke vidende om, at et enkelt brev i løbet af nogle måneder udviklede sig til endnu en retssag, som alle andre end [K] mistede penge på, selvom det var endnu en tabt sag.

…

I fonden diskuterede vi naturligvis at risikosprede fondens aktiviteter.

Konkret i forbindelse med tilbud fra den anden A-aktionær, Riis-Hansen gruppen, om at købe vores A-aktieandel for 200 mill.

Det blev – efter indstilling fra bestyrelsens kapitaludvalg – afslået med den begrundelse, at fonden risikerede, at Riis-Hansen kort efter gik på markedet og solgte den samlede aktiekapital til en meget højere pris, og at prisen for vores aktier dermed var for lav.

Det samme argument blev fremført, da der året efter forelå et – denne gang kun mundtligt – tilbud om 300 millioner kr.

Naturligvis har finanskrisen spillet en meget væsentlig rolle, men samtidig har den gamle strid mellem de to familier, A-aktionærerne, uden tvivl formindsket handleevnen.”

Berlingske Tidende bragte den 29. januar 2010 (på side 11) en artikel under overskriften ”Rivegilde efter Plum-kollaps” og underoverskriften ”Allerede nu lyder startskuddet til et kæmpe rivegilde i kølvandet på Plum-fondens kollaps.

Fondens tidligere direktør [K] risikerer erstatningssag.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Bestyrelsesflertallet skal bruge dokumenterne for sammen med kreditorerne Nordea og Skat, der tilsammen har 24 mio. kr. i klemme, at få klarhed over fondens aktiver, der anslås til at være ca. 14 mio. [89] Flertallet ønsker bl.a. at kunne dokumentere dets krav om, at [K] skylder fonden 208.500 kroner i salærer og honorarer, som ikke var godkendt af bestyrelsen.

Et beløb, som bestyrelsesmedlem [A] har sagt kan blive større, mens [K] omvendt afviser kravet.

…

90

At fonden i dag er fallit, står i skarp kontrast til, at bestyrelsen på anbefaling af bl.a.

[K] i to omgange i 2006 og 2007 takkede nej til tilbud på 200 mio. og 300 mio. kr. for fondens aktiepost i H+H.”

Til artiklen var indsat følgende tekstboks ”Fakta

PLUM-SAGEN KORT”

”91

Da Berlingske Tidende i sensommeren 2009 begynder at afdække de økonomiske uregelmæssigheder [92] og de mulige habilitetsproblemer i Plum-fonden, udvikler længere tids intern ballade sig til et offentligt slagsmål

16. august

…

Topadvokat har tjent millioner på rød fond.

17. august: …”

Avisen bragte den 30. januar 2010 (på side 14) artiklen ”Bestyrelse langer ud efter eks-formand” med underoverskriften ”[C], tidligere formand i Plum-fonden, bærer et stort ansvar for, at der ikke blev ryddet op i fonden i tide, mener bestyrelsesflertallet.

[C] modtog over 800.000 kroner for sit arbejde.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”Balladen i den insolvente Enkefru Plums Støttefond inddrager nu også fondens tidligere formand, menneskeretsjuristen [C].

Et flertal i bestyrelsen kritiserer [C] for at have været for passiv over for fondens tidligere direktør, advokat [K].

93

Det betød, at bestyrelsen ikke kunne føre en stram nok kontrol med udgifterne til [K] og ikke i tide opdagede, at fondens eksistens var truet af krisen hos gasbetonkoncernen H+H, hvor hele fondens kapital var placeret.

…

94

I foråret 2008 kritiserede fondens revisor, at der ikke var tilstrækkelig kontrol med direktørens bilag.

Et snævert flertal med [C] i fik iværksat en intern revision, som viste flere uregelmæssigheder og førte til et krav mod [K] om tilbagebetaling af 208.500 kr. [95] Samtidig blev det opdaget, at direktøren havde anlagt en retssag uden at orientere bestyrelsen fuldt ud, oplyser [Q] og kalder det »bevidst vildledning« fra [K]s side.

»Vi fik et chok, da han afleverede en regning på over én mio. kr.,« siger [Q].”

…

96

I perioden med [C] som formand, fra 2005 til og med 2008, steg fondens udgifter til [K] kraftigt.

Han fik 3,75 mio. kr. i salærer og honorarer plus 800.000 kr. for at repræsentere fonden i H+H.

…

Udover posten som formand var [C] med i et kapitaludvalg, som skulle rådgive bestyrelsen.

Han var med til at anbefale optagelsen af et lån på 41 mio. kr. til køb af flere aktier i H+H, og at fonden skulle sige nej til et tilbud på 300 mio. kr. for dens aktier.

Fonden er i dag insolvent med en gæld på 24 mio. kr. og aktiver for ca. 14 mio. og ingen indtægter.

Berlingske Tidende har kontaktet [C] og [K] for en kommentar, men de har ikke svaret.”

Til artiklen var indsat følgende tekstboks ”Fakta

PLUM-FONDEN

FRA MILLIONARV TIL FALLITBO”

”…

1997

Enkefru Plums Støttefond oprettes officielt i henhold til [H]s testamente.

[K] afstår fra at indtræde i bestyrelsen, men forbeholder sig dog retten til at vende tilbage i en ”fjern fremtid”.”

1.3 Om klagefristen

Pressenævnet modtog den 30. september 2009 klagen fra [K].

Af klagen (vedlagt korrespondance af 13. august til 24. september 2009 med Berlingske Tidende) fremgik afslutningsvis følgende

”Jeg vil snarest i bearbejdet form i detaljer gennemgå de enkelte elementer i klagesagen.”

Pressenævnet bekræftede samme dag modtagelsen og anmodede klager om at fremsende sin udtalelse samt de påklagede artikler inden syv dage.

I forlængelse af artiklen af 2. oktober 2009 anmodede klager om udsættelse ved breve af 6. og 22. oktober 2009.

Pressenævnet anerkendte senest fristforlængelse til 30. oktober 2009.

[K] fremsendte ved e-mail af 4. november 2009 kl. 15.25 sin samlede klageskrivelse med bilag.

I takt med artiklernes offentliggørelse har klager indsendt klager over disse.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

2.1.1 Formalia

[K] har vedrørende klagefristen anført, at han indgav klage til Pressenævnet ved brev af 29. september 2009, og at de efterfølgende artikler i reportagen ønskedes medinddraget.

2.1.2 Kildekritik

[K] har blandt andet anført, at reportagen bærer præg af, at hensynet til research er veget for hensynet til sensationsjournalistik.

Berlingske Tidende anmodede således om aktindsigt den 27. juli 2009, men trak anmodningen tilbage for at kunne komme med en form for overraskelsesangreb ved artikelseriens start søndag den 16. august 2009.

Artiklerne er baseret på fjendtligt indstillede kilder med egne dagsordner.

Kampagnen indikerer en læk hos et eller flere bestyrelsesmedlemmer, hvor nogen har kopieret og overleveret materiale til Berlingske Tidende, som derved har gjort sig til mikrofonholder for disse medlemmers fjendtlige kampagne.

2.1.3 Vederlag til klager og advokatfirmaet

[K] har ved beregning af 26. februar 2010 anført, at hans advokatfirma i relation til Enkefru Plums Støttefond har modtaget 2,7 mio. kr. ekskl. moms (for årene 2005-2008) for bogføring, sekretær-, projekt- og advokatarbejde.

Pengene er ikke tilfaldet klager personligt, men advokatfirmaet [K].

Først efter en klage til avisen begyndte Berlingske Tidende at tilføje ”og hans advokatfirma”.

Herudover har klager i de fire år modtaget 550.000 kroner i direktørløn.

Fondens formand og den øvrige bestyrelse har godkendt udgifterne inklusive moms, dog er der uenighed omkring en faktura fra 2008 (pålydende 287.500 kroner), som er godkendt af formanden (ikke hele bestyrelsen).

Berlingske Tidende fortier, at der den 12. juni 2009 blev nedsat et udvalg med en ekstern advokat med henblik på løsning af uenigheden, selvom avisen var bekendt hermed.

Der er endvidere ikke indgået nogen endelig aftale vedrørende 50 advokattimer.

Salærtaksten på 1.500 pr. time + moms er under branchens almindelige takst.

Denne oplysning burde have været inddraget, ligesom det burde have fremgået, at den samlede bestyrelse underskrev årsregnskaberne (med blanke revisorpåtegninger).

Oplysningerne vedrørende klagers salær er erstatningspådragende for Berlingske Tidende efter medieansvarslovens § 31.

Som leverandør af en tjenesteydelse kan man ikke sammenlignes med fondens uddelinger, idet klager skal præstere en modydelse.

Udtrykket ”beløbsmodtager” er derfor vildledende som fællesbetegnelse.

2.1.4 Uddelinger

Enkefru Plums Støttefond kan ikke søges, hvilket fremgår af fondens hjemmeside plumfoundation.dk.

Dvs. at fonden forudsættes selv at skulle foretage egenproduktion.

Der er sket uddelinger i overensstemmelse med fondens formålsbestemmelse.

Fremgangsmåden med, at et bestyrelsesmedlem går igen i aktiviteter, som man støtter, er helt almindelig og gængs i Danmark.

2.1.5 Udvalgte klagepunkter til artiklerne

[K] har til artiklerne af 16. august til 2. oktober 2009 sammenfattende anført

”1.

Beskyldningen om ”økonomiske uregelmæssigheder” er i sig selv en grov krænkelse af god presseskik, idet den hviler på kolportering af partsangreb, herunder elementær dokumentationsmæssig efterprøvelse på trods af påberåbelse af ”kulegravning”.

Eksempelvis er det forkert, når avisen skriver, at Enkefru Plums Støttefond er underlagt fondslovens regler for almennyttige fonde.

En sådan lov findes ikke.

Fondsretligt sondres mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde.

Fonden er underlagt fondsloven (Lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992 om fonde om visse foreninger).

2.

Det presseretlige ansvar for artikelseriens skade på klagernes personlige og erhvervsmæssige omdømme skal også vurderes under hensyn til indklagedes egen, i mere end 50 tilfælde gentagne angivelser af ”afsløring/afsløringer”.

Når Berlingske Tidende selv anvender denne kategori og oplyser, at fire journalister har arbejdet med emnet, samt bringer en reportage af så omfattende karakter igennem adskillige uger, må læseren kun kunne forstå dette således, at der er gået i dybden med kritik og forsvar.

Dette elementære krav til en sådan artikelserie er – evident – ikke opfyldt.

Det presseetiske synspunkt er i denne forbindelse, at hvad der efter sædvane under visse betingelser accepteres som kort, fjendtlig, stærkt subjektiv journalistik i et formiddagsblad (f.eks.

Ekstra Bladet eller B.T.), kan ikke anvendes som legitim skrive- og redigeringsmetode, navnlig ikke når den som her er ganget op i mangefold i spaltemetre.

3.

Når Berlingske Tidende i den foreliggende sag bryster af at levere ”afsløring/afsløringer” må dette ske under overholdelse af elementære journalistiske krav om fairness ved

a.

Stofudvælgelse.

b.

Opsætning.

c. Reel og fair adgang til forsvar (se klagerens skrivelse af 13., 14., og 15. august 2009 om tidsmangel i forhold til flere tusinde siders muligt materiale).

d.

Elementære kritiske spørgsmål til angriberne.

Havde fonden en ledelse udover klageren?

e.

Henvendelse til den person, der var formand i de anførte år.

f.

Oplysninger om hvad ”Revisionsudvalget” og ”revisionsmæssig gennemgang” reelt dækkede personmæssigt.

(Ikke uvildig.)

g.

Oplysninger om, at den almennyttige fond er et atypisk ved sin intensive involvering med erhvervsvirksomhed via et interessentskab.

h. Oplysning om og stillingtagen til, om ”milliontallene” på et konkret sagligt plan kunne anses for rimelige og sagligt nødvendige, når følgende forhold tages i betragtning

(1) Fondens generelle atypiske karakter som deltager i en erhvervsvirksomhed, og

(2) Dertil følgende

De af Berlingske Tidende selektivt udvalgte års atypiske karakter sammenholdt med den formue på adskillige hundrede millioner kroner, der skulle forsvares fra og med, at den anden gruppe (52 %) i april 2005 meddelte, at den nu i alle anliggender er repræsenteret af advokat.

Denne gruppes forsøg på majorisering og forsøg på udbytteudsultning har indklagede ignoreret som faktor for fondens ressourceforbrug.”

4.

Ovenstående er ikke ukompliceret.

Dette giver ikke Berlingske Tidende ret til at ”springe over” og forsimple i en sådan grad, at der – blot som følge heraf – indtræffer krænkelse.

Mediet havde været forpligtet til at foretage et valg mellem på den ene side at tilrettelægge de mange spalter således, at sagens rette sammenhæng – om end kompliceret – ikke blev undertrykt, eller – dersom man fandt dette for vanskeligt/for lidt læsbart for morgenavisens læsere – at lade journalistikken indskrænke til det område, hvor der kunne gives en fair dækning .”

De to tegninger af 17. og 21. august 2009 er misvisende og krænkende.

Fonden besidder 48 % af det interessentskab (Henriksen og Henriksen I/S), der ejer A-aktionerne i H+H International A/S, hvis bestyrelse består af op til ni medlemmer, hvoraf fonden råder over de tre.

Fonden er med denne indflydelse ikke i stand til at ”lamme” virksomheden som anført i overskriften af 23. august 2009 .

Til artiklen ”Topadvokat smidt ud af rød fond” af 19. november 2009

De omtalte år var atypiske pga. en verserende klagesag.

[K] har fremlagt brev af 7. september 2009 til Advokatrådet, hvori han redegør for sine arbejdsopgaver.

Til artiklen ”Rød fond slipper helt for [K]” af 25. november 2009

Det er i strid med god presseskik, at avisen undlader at gøre opmærksom på, at de sædvanlige forudsætninger for uvildighed i forbindelse med ”revisionsundersøgelser” ikke er opfyldt, idet to stærkt kritiske bestyrelsesmedlemmer, [P] og [B], udgjorde udvalget.

De to medlemmer har i øvrigt selv underskrevet fondens regnskaber.

Yderligere to medlemmer forlod udvalget i henholdsvis september og oktober 2009.

Civilstyrelsen tog ikke materielt stilling til afskedigelsen, men udtalte sig om det generelle kompetencespørgsmål.

Til artiklen ”Advokatrådet dropper sag mod [K]” af 23. december 2009

I betragtning af, at Berlingske Tidende meget voldsomt har angrebet klagers faglighed som advokat og som bestyrelsesmedlem og administrator/direktør i fonden, må det påhvile avisen loyalt at informere om Advokatrådets beslutning.

Denne informationsforpligtigelse må indebære dels pligt til at bringe en mere iøjnefaldende opsætning og en beskrivelse af udviklingen, der står i kontrast til avisens tidligere oplysninger.

Klager har i den forbindelse også gjort opmærksom på netavisens konkurrence i august 2009.

Udtalelsen om, at ”problemet er løst” drejes fejlagtigt til underoverskriften ”Fyringen af [K] som direktør for Plum-fonden betyder, at Advokatrådet nu har droppet sagen mod ham”.

Det fremgår ikke af Advokatrådets beslutning.

Avisen har været rådets beslutning bekendt siden 18. december 2009, men bringer først oplysningen den 23. december 2009.

Berlingske Tidende har efterfølgende ignoreret de oplysninger, som Advokatrådets formand Lars Lindhard kommunikerede i e-mailen af 28. december 2009, selvom det er et væsentligt element i den store reportage.

Der er ikke belæg for at betegne klagers advokatarbejde, der udføres til en timetakst på 1.500 kroner ekskl. moms for ”skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer til [K]”.

Ordet ”høj” forudsætter en sammenligning i forhold til, hvad der er rimeligt, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009 Retsplejeloven § 126 og Advokatnævnets praksis.

Fonden har ikke på noget tidspunkt indbragt en klage over salæret for Advokatnævnet.

Direktørlønnen skal ses i sammenhæng med aktivitetsniveauet.

Til artiklen ” Grænse for SELVGODHEDEN ” af 3. januar 2010

Beskrivelserne i artiklen er fastholdt til klagers ugunst, uden en afbalancering.

Udsagnet ”selvgodheden” er misvisende.

Arbejdet udført i advokatfirmaet er professionelt og til lav betaling.

Skrives der selvgodhed indebærer dette, at indklagede fejlagtigt hævder, at uddelingerne ikke er tilfaldet almennyttige formål.

Bestyrelsen har godkendt udgifterne, ligesom et advokatsalær på kr. 1.500 kr. ekskl. moms ikke er for højt.

[K] har anført, at fondens daværende formand, lektor [C], var leder af Kapitaludvalget, der er et udvalg under bestyrelsen.

Det er således ikke korrekt at betegne klager som ”spidsen” for udvalget: ”et kapitaludvalg med [K] i spidsen”.

[E] indgav selv klage til Pressenævnet, ikke klager.

Avisen manipulerer med læseren på klagers bekostning.

Til artiklen ”Rivegilde efter Plum-kollaps” af 29. januar 2010

Fakturabeløbet skulle ikke godkendes af den samlede bestyrelse.

En sådan regel findes ikke, hverken i den Interne Regelsamling eller i bestyrelsens beslutning fra 27. april 2008.

Til artiklen af ”Bestyrelse langer ud efter eks-formand” 30. januar 2010

Revisoren har ikke fremsat nogen kritik, men i overensstemmelse med almindelig praksis stillet et forslag.

Det foreligger ingen revisorkritik.

På et interessentskabsmøde i 2005 blev det aftalt at anlægge sagen.

2.1.6 Efterprøvelse og forelæggelse

Oplysningerne er ikke efterprøvet, og avisen har været fuldstændig uinteresseret i at fordybe sig i klagers dokumentationsmateriale.

Klager blev først kontaktet den 13. august 2009 om eftermiddagen, to døgn forud for offentliggørelsen den 16. august 2009 og blev ikke givet nogen reel adgang til effektivt og matchende at komme til orde i form af dokumentationsmateriale, ligesom de fremførte synspunkter enten udelades eller fordrejes.

Fondens ledelse er herudover tildelt så kort svartid, at avisens kampagne end ikke med saglige argumenter lod sig standse.

[K] har videre anført, at han som direktør for fonden ikke kan bryde tavshedspligten, men må henvise til det offentliggjorte materiale, herunder det offentligt tilgængelige årsregnskab.

Regnskabstallene har været forelagt såkaldte eksperter, uden at avisen har forelagt disse substansen i tallene.

De forskellige personer udtaler sig om sagen abstrakt og har hverken fået forelagt fondens Interne Regelsamling eller klagers udtalelser.

[K] har anført, at han burde have været forelagt flere af udtalelserne, ligesom professor Mads Bryde Andersens udsagn er stærkt manipulerende.

2.2 Berlingske Tidende og berlingske.dks synspunkter

2.2.1 Formalia

Berlingske Tidende og berlingske.dk har anført, at en egentlig klage først er fremkommet ved skrivelsen af 4. november 2009.

Langt hovedparten af de påklagede avisartikler er offentliggjort i august 2009, hvorfor klagefristen, for så vidt angår disse og artiklen af 2. oktober 2009, er overskredet.

2.2.2 Kildekritik

Berlingske Tidende har anført, at avisens dækning er sket på grundlag af en omfattende journalistisk research, dokumenter, navngivne kilder og en række ekspertudtalelser.

Citaterne har været forelagt til godkendelse og har ikke efterfølgende givet anledning til ønsker om rettelser.

Afdækningen har været sober og holdt sig inden for mediets redigerings- og formuleringsfrihed.

2.2.3 Vederlag og revisionsudvalget

Ifølge klager har de høje omkostninger været atypiske for fondens virke og begrundet i nødvendig beskyttelse af fondens interesser i H+H.

Avisen har beskrevet en sammenhængende periode på fire år ud af fondens samlede eksistens i elleve år.

Det kan ikke karakteriseres som en atypisk periode for fonden.

Der er tale om den seneste tredjedel af fondens levetid og aktuelle status.

To af de tre omkostningstunge retstvister, som har været mellem fonden og aktiemajoritetshaveren i H+H i de seneste fire år, har været anlagt af fonden.

I mindst to tilfælde har fonden afvist konkrete købstilbud fra aktiemajoritetshaveren på 200 og 300 mio. kr.

Tilbud som kunne have sikret fondens fremtidige eksistens.

Fondens omkostningsniveau i de seneste regnskabsår udgør gennemsnitligt over 60 procent af indtægterne.

Civilstyrelsen er ved at undersøge, om dette er i overensstemmelse med fondsloven.

Det skrives ikke, at niveauet er i strid med loven, men at det kan være det ifølge ekspertudsagn.

Det påstås heller ikke, at klager uberettiget har modtaget penge fra fonden.

De faktiske forhold konstateres

at klager er fondens største enkeltmodtager af fondens midler i de seneste år, at bestyrelsen har godkendt disse udgifter frem til og med 2007, at et flertal i bestyrelsen har taget forbehold for deres underskrift af regnskabet for 2008, fordi der eksisterer et tilbagebetalingskrav fra fonden imod [K].

Der er endnu ikke fundet et løsning herpå.

Der redegøres for begge synspunkter i denne tvist.

I april 2008 blev reglerne indskærpet, idet klager hidtil havde skullet have bestyrelsesformandens godkendelse, men fra denne dato skulle have hele bestyrelsens.

Fonden har krævet et momsbeløb på ca. 40.000 kroner tilbagebetalt på det af [K] udførte, hvilket ifølge klagers oplysninger er imødekommet.

Kravet på tilbagebetaling af 208.500 kroner bestrider klager.

Det fremgår tydeligt, at der med udtrykket ”intern revisionsundersøgelse” ikke var tale om en ekstern, uvildig undersøgelse, ligesom avisen i flere artikler har beskrevet forløbet.

Udvalget var nedsat af et flertal i bestyrelsen.

Det beskrives ikke som uvildigt.

Det interne revisionsudvalg – bestyrelsens eget ordvalg – vurderede, at bestyrelsen som hovedregel ikke ville gøre noget ved de kritisable forhold, da den burde have været tilstrækkelig opmærksom i forbindelse med dens godkendelse af direktørens fakturaer.

Denne godkendelsesproces er formelt sket ved formanden.

En udbetaling er ifølge bestyrelsesflertallet ikke udbetalt i overensstemmelse med reglerne.

Denne udbetaling er grundlag for tilbagebetalingskravet, som bl.a. også giver dækning for udtrykket ”økonomiske uregelmæssigheder”.

[K] har endvidere erkendt over for avisen at have betalt uberettiget opkrævet moms tilbage, ligesom der synes at være indgået en aftale om, at klager skal levere 50 advokattimer som kompensation til fonden i forbindelse med udbetalte salærer for aktiehandler.

Klagers synspunkter refereres.

Klagers enkeltsalærers størrelse kritiseres ikke, men det samlede beløb, som i alt opgøres til 4,5 mio. kr.

2.2.4 Uddelinger

Fondens fundats nævner ikke, at hovedformålet er at give penge til bestyrelsesmedlemmernes egne projekter.

Fondens interne regler er kommet til efter stifterens død.

En ekspert i fondslovgivningen, Morten Samuelsson, vurderer omfanget af støtte til egne projekter til at være ved lovens grænser.

2.2.5 Udvalgte klagepunkter til artiklerne

Afstemningen på berlingske.dk i august 2009 var ikke udtryk for en journalistisk behandling.

Brugerne afgiver deres stemme og kan derefter se det aktuelle afstemningsresultat.

Tegningerne af 17. og 23. august 2009 er af satirisk karakter.

Berlingske Tidende har erkendt, at overskriften ” Magtkamp i Plum-fond lammer kendt byggerivirksomhed” af 23. august 2009 ikke er korrekt.

Det er ikke magtkampen i Plum-fonden, men krigen mellem de to ejerkredse

Plum-fonden og Riis-Hansen Gruppen, der har lammet virksomheden.

Der er derfor bragt en rettelse den 22. september 2009.

Til artiklen ”Rød fond slipper helt for [K]” af 25. november 2009

På baggrund af sagens forløb og trusler om sagsanlæg for bagvaskelse og injurier mener avisen, at der er rigelig dækning for såvel ordet ”ballade” som ”eksploderede”.

Berlingske Tidende har herudover fremlagt korrespondance fra årene 1997-2008, hvor forskellige bestyrelsesmedlemmer udtræder af fondens bestyrelse, hvilket kan betegnes som uroligheder, krig og ballade.

[K] er citeret for, at fonden har ret til sin praksis vedrørende uddelinger til egeninitierede projekter, og at fonden ikke kan søges.

Civilstyrelsen undersøger nu om fondsloven er overtrådt.

Avisen skriver ikke i artiklen, at Civilstyrelsen har taget stilling til det materielle i afskedigelsen af klager, men gør opmærksom på, at styrelsen har taget stilling til kompetencespørgsmålet – altså at bestyrelsen kunne fyre klager.

Advokat Knud Foldschack giver ligesom klager sin kommentar til Civilstyrelsens afgørelse i artiklen.

Klager kan ikke kræve at få forelagt Knud Foldschacks kommentar.

Til artiklen ”Advokatrådet dropper sag mod [K]” af 23. december 2009

Berlingske Tidendes journalist rettede ved e-mail af 18. december 2009 henvendelse til klager vedrørende Advokatrådets afgørelse.

Denne blev aldrig besvaret.

I stedet modtog chefredaktionen den 22. december 2009 et brev, hvori klager angav sin kommentar.

Hans kommentar blev hurtigst muligt herefter bragt på en fremtrædende plads i sektionen Business under en umisforståelig overskrift.

Afgørelsen er citeret fair, og på avisens forespørgsel har Lars Lindhard oplyst, at han fandt citaterne loyale.

Til artiklen ” Grænse for SELVGODHEDEN” af 3. januar 2010

Advokaten har afvist, at Berlingske Tidende har overskredet formuleringsfriheden med udsagnet ”selvgodheden”.

Berlingske Tidende har fremlagt brevet af 17. august 2009, hvori advokat [E] skriver til [B] på vegne af klager.

Til artiklen af ”Bestyrelse langer ud efter eks-formand” 30. januar 2010

En revisorpåtegning er i sig selv en kritik af forhold, som kan forbedres.

Derfor var der dækning for at bruge denne betegnelse.

Avisen forsøgte forud for offentliggørelsen at få oplysningen om sagsanlægget at indhente en kommentar fra klager (ved e-mail af 29. januar 2010 kl. 14.28), men denne henvendelse blev ikke besvaret.

Avisen er ikke i besiddelse af dokumentation, der modbeviser påstanden.

2.2.6 Forelæggelse

[K] blev første gang kontaktet torsdag den 13. august 2010 ca. kl. 14, mere end 50 timer inden deadline lørdag kl. 18.30.

Klager svarede både ”til baggrund” og til citat.

Klager havde hovedartiklen af 16. august 2009 til gennemsyn og næsten alle af klagers rettelser er indføjet, ligesom han telefonisk dikterede to citater, der blev bragt i fuld længde.

Avisen har fremlagt dele af korrespondancen (13.-21. august 2009).

Klager har løbende haft mulighed for at komme til orde i avisen og kommentere de forhold, der er bragt frem.

Der er gennem hele forløbet svaret åbent og ærligt på klagers henvendelser, og avisen har undersøgt eventuelle fejl.

Det har i to tilfælde ført til rettelser, som er bragt uden ophold, i avisen henholdsvis den 22. september og 25. november 2009.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og John Meinert Jacobsen.

3.1 Formalia

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet træffer afgørelse i sager om god presseskik og afslag på genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 36.

Nævnet kan pålægge redaktøren af Berlingske Tidende og berlingske.dk at offentliggøre nævnets kendelse, jf. medieansvarsloven § 49.

Spørgsmålet om, hvorvidt klager er berettiget til erstatning efter medieansvarslovens regler eller i øvrigt, falder udenfor nævnets kompetence.

Disse forhold behandles derfor ikke.

Det følger af medieansvarsloven § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen.

Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Klagen af 29. september 2009 er indgivet rettidigt til Pressenævnet og er af et sådant konkret indhold, at nævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen, selvom [K] først fremkom med sine uddybende bemærkninger ved brev af 4. november 2009.

Samtlige artikler indgår herefter i realitetsbehandlingen.

3.2 Realitetsbehandlingen

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik skal udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.

Flertallet i bestyrelsen for Enkefru Plums Støttefond nedsatte et internt revisionsudvalg og afgav i september 2008 en kritisk rapport om [K]s administration og honorering.

Navnlig disse forhold gav Berlingske Tidende anledning til at udvise agtpågivenhed over for bestyrelsesmedlemmernes udtalelser.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke er grundlag for at udtale kritik af avisen for at benytte oplysninger fra bestyrelsesmedlemmerne.

Det følger videre af de vejledende regler, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den oplysningerne er krænkende for, jf. punkt A.1 og A.3.

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at der i årene 2005-2008 minimum samlet er betalt 4,5 millioner kroner inkl. moms til advokatfirmaet [K] og klager, herunder direktørløn fra Enkefru Plums Støttefond med 550.000 kroner og bestyrelseshonorar fra H+H International A/S med 800.000 kroner.

Sidstnævnte beløb er udbetalt til [K] i dennes egenskab af bestyrelsesmedlem i H+H International A/S som repræsentant for Enkefru Plums Støttefond.

[K] har tilbagebetalt et fejlagtigt opkrævet momsbeløb.

Herudover undersøges spørgsmålet, om fonden har krav på tilbagebetaling af et fakturabeløb, der er godkendt af formanden.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere avisen for beskrivelsen af [K]s honorarer og vederlaget mv. til advokatfirmaet, herunder bl.a. udsagnene ”hævet”, ”beløbsmodtager” og ”fondens skyhøje administrationsomkostninger samt høje salærer og honorarer”.

Pressenævnet finder, at det for læseren er klart, at [K] har måttet præstere en modydelse for sine honorarer og advokatfirmaets vederlag.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”økonomiske uregelmæssigheder” (klagepunkterne 41, 60 og 91) er belastende, og det kan fremstå som en konstatering af, at det er endeligt fastslået, at [K] har handlet i strid med de regler, der var gældende for hans virke som direktør og bestyrelsesmedlem.

[K] har bestridt, at dette har været tilfældet.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke fastslå, hvorvidt det er korrekt, og om formuleringen er dækkende.

Nævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at omtalen af Advokatrådets afgørelse af 15. december 2009 i underoverskriften den 23. december 2009 fremstår som om, at afgørelsen er begrundet i fondens afskedigelse af [K] (klagepunkt 80).

Advokatrådet præciserede ved e-mail af 28. december 2009, at det ikke var tilfældet, men at rådet havde foretaget en selvstændig vurdering af klagers adfærd og fundet, at han ikke havde handlet i strid med de advokatetiske regler.

Under hensyn til, at det af artiklen den 23. december 2009 fremgår, at [K] ikke har handlet i strid med de advokatetiske regler, og at der var tale om en selvstændig vurdering fra Advokatrådets side samt under hensyn til ordlyden af Lars Lindhards udtalelse (klagepunkt 81), finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere underoverskriftens formulering eller avisens øvrige omtale af forholdet (klagepunkt 31 og 32).

Klager var én af personerne i fondens kapitaludvalg, og nævnet finder herefter og på baggrund af klagers adfærd i fonden i øvrigt ikke grundlag for at kritisere udsagnene ”et kapitaludvalg med [K] i spidsen” og ”på anbefaling af bl.a.

[K] i to omgange i 2006 og 2007 takkede nej til tilbud på 200 mio. og 300 mio. kr. for fondens aktiepost i H+H” (klagepunkt 87 og 90).

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [K] har fået mulighed for at kommentere de påklagede oplysninger om navnlig faktureringer og uddelinger artikelserien igennem, og at det fremgår, at formanden har godkendt samtlige fakturaer.

Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt fakturaer skulle godkendes af den samlede bestyrelse, eller formandens påtegning var tilstrækkelig.

Nævnet udtaler ikke sin kritik af Berlingske Tidende for ikke at foretage en behørig forelæggelse.

Det forhold, at [K] første gang blev kontaktet den 13. august 2009, kan ikke føre til et andet resultat.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er avisen berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderingerne fra henholdsvis professor Morten Samuelsson, professor Lennart Lynge Andersen, lektor Lars Kiertzner, professor Paul Kryger, [H]s stedsøn [J], advokat Michael Vilhelm Nielsen, advokat Knud Foldschack og Advokatrådets Lars Lindhard samt bestyrelsesmedlemmernes (herunder bestyrelsens interne revisionsudvalg) og avisens egne vurderinger.

Nævnet finder, at det af udsagnet ”Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag” fremgår, at professor Mads Bryde Andersen udtalte sig generelt.

Af Pressenævnets kendelse af 6. november 2009 i sag nr. 2009-6-0886

[E] mod Berlingske Tidende, fremgår det, at advokat [E] som advokat for [K] fremsendte et brev til [B].

Da brevet havde sammenhæng med forholdene i Enkefru Plums Støttefond, og resuméet i avisen i øvrigt er korrekt, udtaler nævnet ikke sin kritik (klagepunkt 88).

Det er endvidere Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Nævnet finder, at satiretegningerne og kommentarerne af 17. og 21. august 2009 ikke overskrider disse vide rammer (klagepunkt 29 og 49).

Pressenævnet har bemærket, at overskriften ”Magtkamp i Plum-fond lammer kendt byggevirksomhed” af 23. august 2009 er berigtiget, og finder, at Berlingske Tidende heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik.

Afgjort den 23. april 2010