Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0940

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0940

Resumé

Klager – en kommune – klagede over lederartiklen ”Tvang i [by]” i Information og information.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

Klagen vedrører en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at kommunen ved brev af 3. juni 2009 indkaldte mormoren og mosteren til et møde den 8. juni 2009 vedrørende pigernes fremtid.

Under mødet med kommunens sagsbehandler fik mormoren og mosteren forelagt en 4-punktsplan, hvis sidste punkt lød

»Fredag 12/6 kl. 9.45

Familiebehandler […] kører pigerne op til plejefamilie, og de flytter ind.«

Nævnet lægger endvidere til grund, at pigerne havde en sådan modenhed, at de skulle høres, inden beslutningen om anbringelse i en plejefamilie i stedet for netværksfamilie blev truffet, og at en sagsbehandler ved kommunen den 9. juni 2009 havde en samtale med pigerne, inden kommunen den 11. juni 2009 traf beslutningen.

Ankestyrelsen har efterfølgende ikke fundet anledning til at tage sagen op til behandling efter servicelovens § 65.

Pressenævnet finder, at udsagnet om, at kommunen flyttede børnene til en familiepleje ”uden at lade en uvildig part tale med pigerne” er en faktisk forkert oplysning, der, hvis den var korrekt, ville indebære, at kommunen havde tilsidesat servicelovens regler.

Pressenævnet udtaler sin kritik af avisen for i lederen at udelade oplysningen om pigernes samtale med kommunens sagsbehandler.

Læserne bibringes derved det fejlagtige indtryk, at beslutningen blev truffet uden, at pigerne blev hørt.

Det forhold, at udsagnet fremgår af en lederartikel, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Information.dk og Information at offentliggøre et kendelsesresumé.

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[K] har ved kommunalbestyrelsen klaget til Pressenævnet over en lederartikel på Information.dk og i Information henholdsvis den 14. og 15. januar 2010, idet bestyrelsen mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Information.dk og Information bragte henholdsvis den 14. og 15. januar 2010 lederartiklen ”Tvang i [by]” , hvoraf følgende fremgik

”»Hvis man fjerner børn på denne måde, så er det, fordi der er fare for deres liv.

Børn skal være i absolut fare, ellers gør man det bare ikke sådan.«

Jette Wilhelmsen, Børns Vilkår, i Information 6. november 2009

DET LIGNEDE MEST AF alt en kommandoaktion, da [K] på Amager sidste sommer over hals og hoved tvangsflyttede to søstre på henholdsvis ni og 11 år.

De to piger, der i mere end to år havde boet i såkaldt netværksfamiliepleje hos deres mormor og moster, blev en formiddag i juni sidste år kaldt ud fra deres klasse, fik ganske kort tid til at pakke et par småting, inden kommunen med politiets hjælp kørte dem mod en ukendt fremtid hos en plejefamilie et andet sted på Sjælland.

Information fortalte i november deres historie – se eventuelt www.Information.dk/214320.

Det er en rystende fortælling om en i bedste fald klodset og amatøragtig kommunes håndtering af en familietragedie, i værste fald en fortælling om magtmisbrug og overgreb af værste skuffe.

Det sidste indtryk blev kun yderligere forstærket af den historie, vi kunne fortælle i går.

For kommunen har på groveste vis indført brevkontrol af al post til søstrene, så selv hjemmelavede julegaver fra en veninde til den ældste af pigerne er blevet åbnet og sendt retur.

Det har tilsvarende ikke været muligt for mormoren og mosteren at få kontakt.

EN HISTORIE HAR naturligvis altid to sider, og [K] er på grund af tavshedspligt hæmmet af ikke at kunne fortælle sin version.

Men alligevel viser Informations kortlægning af historien, at noget er gået helt galt, og at kommunen i sin fremfærd under ingen omstændigheder har levet op til sin pligt om først og fremmest at varetage børnenes tarv.

Pigerne er vokset op i et hjem præget af to forældre med stort alkoholmisbrug.

På mormoren og mosterens foranledning kom de i netværksfamiliepleje hos dem, og kommunen så i en lang periode ud til at have glemt deres sag.

Ifølge venner, venners forældre og andre i pigernes nærhed, som Information har talt med, trivedes pigerne godt og var glade i den periode, de boede hos mormoren og mosteren.

Ifølge flere eksperter er netop netværksanbringelse da også ofte at foretrække, fordi børn ikke bliver revet op med rode.

Men sådan skulle det ikke blive ved med at være.

Pigernes mor, der stadig har forældremyndigheden, opnåede aktindsigt i sagen, og noget tyder på, at hendes viden om, at mormoren og mosteren havde spillet en aktiv rolle i af få dem anbragt hos sig, har fået kommunen til at gribe til familiepleje på et yderst spinkelt grundlag og uden at lade en uvildig part tale med pigerne om, hvad de egentlig har lyst til, hvorfor de nu er afskåret fra de eneste familiemedlemmer, der har kæret sig om dem.

Det afslører ikke bare en fuldkommen retsløshed for børnene, men også en kommune, der groft tilsidesætter de mest grundliggende rettigheder for et søskendepar, der har været rigeligt igennem allerede.”

Yderligere oplysninger

Af Ankestyrelsens brev af 4. november 2009 til kommunen fremgår følgende

”Børns Vilkår har ved brev af 11. august 2009 på ny rettet henvendelse til Ankestyrelsen om jeres piger [klager har anonymiseret navnene].

Underretningen vedrører en manglende kvalificeret samtale med jeres piger, inden der blev truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted.

…

Efter en gennemgang af akterne vurderer Ankestyrelsen, at der ikke er grundlag for, at Ankestyrelsen tager denne sag op til behandling efter servicelovens § 65.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af sagens akter, at der er ført samtale om ændring af anbringelsessted med [klager har anonymiseret navnene] den 9. juni 2008 ved sagsbehandler fra [K].

Ankestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at det ifølge servicelovens § 48 er kommunen, der skal føre en sådan samtale.

…”

Information.dk og Information bragte henholdsvis den 5. og 6. november 2009 en artikel under overskriften ”Børnesamtale forsømmes i hver tredje anbringelsessag” , hvoraf følgende fremgik

”Når søstrene [barn A] og [barn B] blev fjernet af [K] uden selv at blive hørt forinden, var det i strid med loven.

Men ifølge eksperter er det langt fra usædvanligt, at børn ikke bliver hørt.

…

[K] talte først med pigerne samme dag, hvor beslutningen om fjernelsen allerede var truffet.

Dermed brød kommunen servicelovens paragraf 48, der fastslår, at børn skal høres forud for den slags beslutninger.”

Samme dag bragte Information.dk en artikel under overskriften

” Hvad tænkte [K], når den tænkte på [barn A] og [barn B]?

” Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”…

Hvordan kunne det nå så vidt?

På spisebordet i dagligstuen ligger de dokumenter fra sagen, som det lykkedes [mormoren] og [mosteren] at få aktindsigt i fra kommunen.

Øverst i stakken ligger et brev, som [mormoren] fik i starten af juni.

Efter at [K] ikke af egen drift havde kontaktet hende i mere end et år, sendte Familieafdelingen den 3. juni 2009 en indkaldelse til et møde på rådhuset.

Mødet skulle finde sted fem dage senere, kl. 11.30 præcis, og emnet var »vedrørende [barn A] og [barn B]s fremtid«.

På mødet fik [mormoren] og [mosteren] forelagt en firepunktsplan, hvis sidste punkt lød

»Fredag 12/6 kl. 9.45

Familiebehandler […] kører pigerne op til plejefamilie, og de flytter ind.«

…

[K] overtræder alt det, der er lovens intention.

De handler krænkende, nedværdigende og manipulerende over for pigerne.

Tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen.

…

Én gang tidligere, i 2005 havde kommunen fået en lignende anonym anmeldelse.

Alligevel var det først i 2007, at [K] fandt en løsning

Søstrene blev frivilligt netværksanbragt hos deres mormor, hvorefter [mosteren] snart flyttede ind i villaen for at hjælpe til.

N [moren], som fortsat havde forældremyndigheden, accepterede arrangementet.

…

Ifølge [mormoren] tog familiebehandleren allerede fra mødets start firepunktplanen frem med beslutningen om allerede fredag at flytte pigerne.

Når [mormoren] spurgte, om pigerne ikke først skulle spørges, og hvad de ville mene, var svaret

Det er de blevet.

Og de glæder sig allerede.

…

[Barn B] fortæller, at hun ikke rigtig tænker på mormor og [mosteren] (…) [Barn A] fortæller, at hun ikke rigtig tænker særlig meget på mormor og [mosteren] og har først lyst til at se dem, når de er ’faldet lidt ned’

Familiebehandleren fra [K], 13. august 2009.

…

Forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om en foranstaltning, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.

Fra § 48 i Serviceloven

Forvaltningschef [C] fra [K] vil ikke udtale sig om en konkret personsag som [barn A]s og [barn B]s.

Han vil ikke forklare, hvorfor kommunen flytter to piger fra et hjem, hvor de trives.

Weber vil dog gerne sige cirka det samme, som han tidligere har sagt til Amager Bladet

»Det altafgørende for os er børnenes tarv i de sager, vi håndterer.«

Han vil også gerne tilføje, at kommunen »har en forpligtelse til at samarbejde med dem, der har forældremyndigheden.

Vi tager hensyn til børnene, ikke til de voksne.

Vi går virkelig ind og vurderer barnets tarv, det er vi utrolig bevidste om, og vi er meget grundige omkring det,« pointerer forvaltningschefen.

Det er faldet andre for brystet, at [K] ikke forud for den 8. juni har talt med [barn A] og [barn B] om deres situation, og hvor de gerne vil være.

At lokke børn med slik for at få dem til at acceptere en i realiteten allerede truffen beslutning forarger Per Schultz Jørgensen, der er tidligere formand for Børnerådet.

Kommunens overtrædelser har fået ham til at klage til Ankestyrelsen.

…

Information har sendt artiklen til [C] til gennemlæsning for at stille to spørgsmål

- Mener du, at der i kommunens sag er oplysninger om [mormoren] og [mosteren], der – selv om de ikke kan røbes – ville få læsere af artiklen til at ændre opfattelse af det beskrevne forløb ?

»Jeg kan konstatere, at der er faktuelle fejl i beskrivelsen af sagen og sagsforløbet, hvilket måske kan bero på, at Information ikke har fået indsigt i alle udleverede dokumenter.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en tvangssag, hvilket man fejlagtigt kan få opfattelse af ved at læse partsindlægget.

Pigerne er placeret i en plejefamilie i et samarbejde med og efter aftale med indehaverne af forældremyndigheden.«

- Synes du, efter at have læst artiklen, at den er for enkelt vinklet?

»Med hensyn til vinklingen af artiklen, havde jeg ikke ventet den stil fra Information,« svarer [C] i en mail.

Mere vil han ikke sige.

[mormoren] og [mosteren] har via advokat Jytte Thorbek klaget til Ankestyrelsen bilagt støtteerklæringer fra klassekammeraternes forældre.

Derudover har Børns Vilkår sammen med Per Schultz Jørgensen klaget.

Det vides ikke, om styrelsen vil behandle sagerne.

Denne artikel baserer sig på interviews med [mormoren] og [mosteren], forældre på Nordregårdsskolen, Børns Vilkår, Per Schultz Jørgensen samt forskellige af sagens mange dokumenter.

Det har ikke været muligt at få den private organisation Fabu eller Familieafdelingen i [K] eller pigernes forældre til at udtale sig konkret om flytningen af [barn A] og [barn B].

Pigernes navne er ændret af redaktionen.”

Af Ankestyrelsen brev af 16. november 2009 fremgår følgende

”Som meddelt jer ved brev af 18. juni 2009 har Ankestyrelsen på baggrund af en underretning om jeres døtre [pigernes navne anonymiseret] indhentet akter fra [K] og jer og [pigernes navne anonymiseret].

Efter en gennemgang af akterne vurderer Ankestyrelsen, at der ikke er grundlag for, at Ankestyrelsen tager sagen op til behandling efter servicelovens § 65.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det bl.a. fremgår af sagens akter, at jeres døtre den 15. juni 2009 flyttede fra en netværksplejefamilie til en ny plejefamilie.

Efter bestemmelsen i § 65 kan Ankestyrelsen pålægge kommunalbestyrelsen at træffe en ny afgørelse, såfremt kommunalbestyrelsen ikke i fornødent omfang tager hensyn til barnets bedste ved flytning af barnet fra et anbringelsessted til et andet.

Ankestyrelsen har ikke grundlag for at give et sådant pålæg, og har i dag sendt sagens akter tilbage til kommunen.

Ankestyrelsen foretager sig herefter ikke mere i sagen på det foreliggende grundlag.”

Information.dk bragte den 13. januar 2010 en artikel under overskriften ”[by] indfører brevkontrol i børnesag” .

I artiklen kritiseredes kommunens beslutninger af formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, børnepsykolog Jørgen Halse, Jette Wilhelmsen fra Børns Vilkår og familieterapeut Jesper Juul.

Af artiklen fremgik følgende

”Alle breve og pakker til to små piger skal først gennemlæses og godkendes, har [K] bestemt i en omstridt børnesag. [by]s forvaltningschef har intet ord for det nye tiltag.

Familieafdelingen i [K] har med et brev den 7. januar 2010 reelt indført brevkontrol for to søstre på 9 og 11 år.

I sommer rev kommunen de to småpiger op med rode fra deres hjem på Amager og flyttede dem til en ukendt plejefamilie på Sydsjælland.

…

Det sker, forklarer kommunen i brevet, fordi der »gennem den seneste periode« - altså i forbindelse med julen – har været fremsendt en del post til pigernes nye adresse.

Og som kommunen fortsætter

En ikke væsentlig del af denne post har båret præg af at skulle tilgodese afsenderens behov for kontakt og har mindre eller intet fokus på at sikre pigerne ro og mulighed for at udvikle sig i deres omgivelser.«

…

Tilknappet chef

…

»Vi har en familievejleder, som fører samtaler med pigerne og plejefamilien, og vores brev er lavet på basis af samtaler med pigerne og plejefamilien.

Vi tager hensyn til pigerne og ikke til alle mulige voksenhensyn,« forklarer han [forvaltningschef C].

…

Efter nogen betænkningstid siger forvaltningschefen dog til sidst, at breve, som ikke sendes videre til pigerne, vil blive returneret til afsenderen.

Børneombudsmand

Efter at have fået sagens akter fra [K] til gennemsyn har Ankestyrelsen ikke fundet grundlag for kritik af kommunens dispositioner i sagen.

Som paragraf § 65 i serviceloven er udformet, mangler styrelsen et grundlag for at blande sig i kommunens arbejde, så længe kommunen har gennemført en børnesamtale med pigerne.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har oplyst, at lederartiklen beskriver en sag fra kommunens Børne- og Kulturforvaltning.

Kommunen besluttede den 11. juni 2009, at børnene skulle anbringes i plejefamilie.

Denne beslutning afstedkom, at der blev rejst to klagesager for Ankestyrelsen.

Som det fremgår af Ankestyrelsens skrivelser af 4. og 16. november 2009, har styrelsen ikke fundet, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling.

Det fremgår af første skrivelse, at kommunen har ført samtale med børnene, før beslutningen blev truffet.

I lederartiklen beskyldes [K] for ”magtmisbrug og overgreb af værste skuffe”.

Endvidere påstås det, at børnene har været udsat for ”fuldkommen retsløshed”, og at kommunen ”groft tilsidesætter de mest grundlæggende rettigheder for et søskendepar, der har været rigeligt igennem allerede”.

Kommunalbestyrelsen har imidlertid handlet i overensstemmelse med lovgivningen, herunder hensynet til børnenes tarv.

Kommunalbestyrelsen finder på den baggrund artiklen stærkt krænkende, idet den vildleder læseren til at tro, at lovgivningen om anbringelse af børn ikke overholdes i kommunen, og at børnene i sagen har været retsløse.

At artiklen har været bragt på lederpladsen findes at være en skærpende omstændighed.

2.2 Information.dk og Informations synspunkter

Avisen har anført, at avisen den 5. november 2009 og 13. januar 2010 beskrev, hvordan en række eksperter stillede spørgsmålstegn ved kommunens håndtering af sagen og mente, at kommunen bl.a. ikke levede op til servicelovens krav om at høre pigerne i tilstrækkelig grad, inden de blev sendt i familiepleje.

Når Ankestyrelsen har meddelt [K], at der ikke er grundlag for at tage sagen op til behandling efter servicelovens § 65, skyldes det blandt andet, at Ankestyrelsen ikke har noget grundlag for at blande sig i kommunens arbejde, når denne har gennemført en børnesamtale med pigerne.

Som det fremgår af avisens gennemgang af sagen fandt samtalen imidlertid sted, efter at kommunen havde afhentet de to piger på deres skole, og beslutningen om fjernelsen allerede var truffet.

I forbindelse med kommunens beslutning om at indføre brevkontrol skrives der, ”det afslører en fuldkommen retsløshed for børnene”.

Synspunktet bakkes op af eksperter i artiklerne.

Der er tale om vurderinger, der på ingen måde giver sig ud for at være den endegyldige sandhed om sagen, men vurderinger af sagsforløbet på baggrund af artiklernes kilder.

Information har herudover anført, at lederen af 15. januar 2010 via sin holdningsprægede form som genre adskiller sig fra kravene til nyhedsartikler om objektivitet og balance.

Avisen har gjort læserne opmærksomme på, at kommunen ikke har samme mulighed for at komme til orde som mormoren og mosteren på grund af sin tavshedspligt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

Klagen vedrører en lederartikel, hvor der tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at kommunen ved brev af 3. juni 2009 indkaldte mormoren og mosteren til et møde den 8. juni 2009 vedrørende pigernes fremtid.

Under mødet med kommunens sagsbehandler fik mormoren og mosteren forelagt en 4-punktsplan, hvis sidste punkt lød

»Fredag 12/6 kl. 9.45

Familiebehandler […] kører pigerne op til plejefamilie, og de flytter ind.«

Nævnet lægger endvidere til grund, at pigerne havde en sådan modenhed, at de skulle høres, inden beslutningen om anbringelse i en plejefamilie i stedet for netværksfamilie blev truffet, og at en sagsbehandler ved kommunen den 9. juni 2009 havde en samtale med pigerne, inden kommunen den 11. juni 2009 traf beslutningen.

Ankestyrelsen har efterfølgende ikke fundet anledning til at tage sagen op til behandling efter servicelovens § 65.

Pressenævnet finder, at udsagnet om, at kommunen flyttede børnene til en familiepleje ”uden at lade en uvildig part tale med pigerne” er en faktisk forkert oplysning, der, hvis den var korrekt, ville indebære, at kommunen havde tilsidesat servicelovens regler.

Pressenævnet udtaler sin kritik af avisen for i lederen at udelade oplysningen om pigernes samtale med kommunens sagsbehandler.

Læserne bibringes derved det fejlagtige indtryk, at beslutningen blev truffet uden, at pigerne blev hørt.

Det forhold, at udsagnet fremgår af en lederartikel, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Information.dk og Information at offentliggøre følgende

” Kritik fra Pressenævnet

Information bragte den 15. januar 2010 lederartiklen ”Tvang i [by]”.

Lederen omtalte [K]s sagsbehandling i forbindelse med to pigers flytning fra en netværksfamilie til en plejefamilie.

Af artiklen fremgik det, at en uvildig part ikke havde talt med pigerne, inden de blev flyttet.

Det blev imidlertid ikke oplyst, at kommunens sagsbehandler i overensstemmelse med servicelovens regler talte med pigerne to dage inden, beslutningen blev truffet.

Pressenævnet finder, at Information har tilsidesat god presseskik ved at give indtryk af, at kommunen ikke havde overholdt lovgivningen.

Nævnet har derfor udtalt kritik af Information.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 12. april 2010