Legislator Case Law & Legislation
W20100905925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0943

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9059 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-0943

KEN#LOKDOK23 2010 9059 Valid

Resumé

Klager – en person – klagede over, at Jyllands-Posten ikke havde bragt klagers kronik.

Pressenævnets formand udtaler

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Avisen er ikke forpligtet til at bringe [K]s kronik.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1

KEN#LOKDOK23 2010 9059 Valid

[K] har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at Jyllands-Posten har handlet i strid med god presseskik ved at afslå at bringe hans kronik.

[K] sendte den 30. december 2009 en kronik under overskriften ” WORLD TRADE CENTER 7 ” til Jyllands-Posten.

Kronikken omhandlede sammenstyrtningen af World Trade Center og navnlig årsagen til, at det tredje tårn, tårn syv, styrtede sammen, selv om det ikke, som de to andre tårne, blev ramt af et fly.

[K] anfører bl.a., at kollapset af tårn 7 kan forklares med, at tårnet blev revet ned med overlæg og ikke, som den officielle forklaring lyder, at bygningen styrtede sammen på grund af en brand.

Den 13. januar 2010 meddelte Jyllands-Posten [K] afslag på at bringe kronikken med følgende begrundelse

”Kære [K],

Jeg har bestilt en kronik hos dig, og den har du nu leveret.

Mange tak.

Jeg må imidlertid skuffe dig – vi ønsker ikke at trykke den.

Baggrunden er, at jeg efterfølgende har konstateret, at synspunktet ikke er nyt, men har været fremme flere gange i forskellige sammenhænge.

Jeg skal beklage, at jeg ikke oprindelig var opmærksom på det.

Vort normale kronikhonorar er 1.500 kr.

Du vil få 2000 kr. som et lille plaster på såret.”

Det fremgår af sagens oplysninger, at Information den 25. juli 2007 bragte en kronik af [K]. under overskriften ” Det syvende tårn ”.

[K] har bl.a. anført, at avisens afvisning den 13. januar 2010 af kronikken strider mod god presseskik, idet kronikken indeholder væsentlige oplysninger om forståelsen af begivenhederne den 11. september 2001, herunder navnlig om årsagen til bygning syvs kollaps.

Et flertal i den danske befolkning har aldrig hørt om bygning syvs kollaps, hvilket skyldes de ledende mediers – herunder Jyllands-Postens - redaktionelle valg.

Bortset fra klagers egen kronik i Information er klager ikke bekendt med, at synspunktet tidligere har været fremført i medierne.

Pressenævnets formand udtaler

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen.

Avisen er ikke forpligtet til at bringe [K]s kronik.

Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

Afgjort den 12. februar 2010

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →