Legislator Case Law & Legislation
W20100902625 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0916

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2010 9026 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0916

KEN#LOKDOK23 2010 9026 Valid

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”Fagforbund

Godsejer snyder elever på stribe” på nordjyske.dk og Nordjyske Stiftstidende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse af de krænkende oplysninger for den, oplysningerne vedrører.

Efter det oplyste lægges det til grund, at klager – enten direkte eller indirekte via selskaber – er medejer af Kokkedal Drift ApS, Driftsselskabet Restrup ApS (opløst)/St.

Restrup Herregaard, Kokkedal Slot, Hvedholm Slot og Sophiendal Gods.

Tvistighedsnævnet og Arbejdsretten har henholdsvis ved ni kendelser og to domme pålagt selskaberne Kokkedal Drift ApS, Driftsselskabet Restrup ApS og Hvedholm Slot betaling til elever.

Herudover har Sophiendal Gods ved Tvistighedsnævnet indgået to forlig, og St.

Restrup Herregaard har indgået et forlig med fagorganisationen RestaurationsBranchensForbund.

I de 14 sager skal selskaberne samlet betale 342.313,65 kroner (fejlagtigt anført som 342.562,65 i artiklen).

Pressenævnet finder, at omtalen fejlagtigt kan give indtryk af, at [K] personlig var part i sagerne.

Henset til, at klager er medejer og selv været involveret i sagerne, finder nævnet dog ikke, at dette giver grundlag for at udtale kritik af avisen.

Da avisen har bragt korrekt information om såvel de 14 faglige sager som klagers udtalelse vedrørende Tvistighedsnævnet til Fagbladet 3F, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

Nævnet udtaler derfor heller ikke på dette punkt kritik af Nordjyske Stiftstidende og nordjyske.dk.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det oven for anførte finder nævnet, at avisen enten har bragt korrekte oplysninger eller oplysninger, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning.

[K] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

KEN#LOKDOK23 2010 9026 Valid

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel på nordjyske.dk den 21. november 2009 og en identisk artikel i Nordjyske Stiftstidende den 22. november 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere afslag på genmæle.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 2009-6-0917, [K] mod Fagbladet 3F.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Nordjyske.dk bragte den 21. november 2009 en artikel under overskriften ”Fagforbund

Godsejer snyder elever på stribe” og underoverskriften ”Kokke- og tjenerelever er de seneste år blevet snydt for over en kvart million kroner hos den femdobbelte godsejer [K].” Af artiklen fremgår følgende

”[K], der bl.a. ejer St.

Restrup Herregård ved Frejlev og Kokkedal ved Brovst, har de seneste år snydt kokke- og tjenerelever for omkring en kvart million kroner.

Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Senest fik en 21-årig kvindelig kokkeelev på Fyn en dommers ord for, at [K] skylder hende 43.311 kroner.

Afgørelsen faldt i Tvistighedsnævnet.

Men [K] vil ikke betale og har rejst en modsag.

[K] har tabt 11 faglige sager.

Oven i har han indgået tre forlig.

Det løber tilsammen op i 342.562 kroner.

Men i flere tilfælde har han aldrig betalt.

3F anklager [K] for herremandsmentalitet.

Selv mener godsejeren ikke, der er noget at komme efter

- Tvistighedsnævnet er ikke et organ, man skal lytte ret meget til efter min mening, siger [K], der udover godserne St.

Restrup Herregaard ved Frejlev og Kokkedal ved Brovst også ejer godser på Fyn, i Midtjylland og i Nordsjælland.”

Nordjyske Stiftstidende bragte den 22. november 2009 en identisk artikel under overskriften ”Godsejer og kokkeelever i lønstrid” og underoverskriften ”AFVISNING

[K] vil ikke acceptere afgørelser”.

[K] anmodede ved mail af 23. november 2009 avisen om at berigtige artiklen og bringe følgende genmæle

”[K] har ikke snydt for over en kvart million kroner.

Sagen mod elev er ikke en sag, hvor [K] er part.

Det er derfor noget vrøvl at skrive, at [K] ikke vil betale eller har rejst modsag.

[K] har ikke tabt 11 faglige sager og har ikke ubetalte lønkrav.

[K] har ikke udtalt som citeret om Tvistighedsnævnet.”

Avisen har afvist klagers anmodning.

Yderligere oplysninger

Ejerforhold

Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register og BiQ Erhvervsinformation (udskrifter af 3. december 2009) fremgår det, at selskabet Sophiendal i 2005 blev omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab.

Sophiendal ApS er bl.a. 100% ejer af datterselskabet Kokkedal Drift ApS.

Sophiendal ApS’ årsregnskab for 2007/08 er underskrevet af direktør [K].

[K] indtrådte i Sophiendal ApS’ (binavn Royal Classic ApS) direktion i 1994.

Skifteretten i Skanderborg afsagde den 23. juni 2004 konkursdekret over Driftsselskabet Restrup ApS.

Af DK Hostmasters database DK Whois fremgår det, at attention personen tilknyttet domænenavnet slotshotel.dk er [K].

Af hjemmesiden slotshotel.dk fremgår bl.a. følgende

”[Kokkedal Slot]

I 1988 købte læge [A] og skovrider [K] slottet og indrettede hotel, restaurant og butik med vinkælder.

[B] var protektor for slottets renovering og deltog i indvielsen i 1990.

[Store Restrup Herregård]

I 1990 købte læge [A] og skovrider [K] herregården og indrettede hotel, restaurant og vinkælder med butik.

[Sophiendal Gods]

Sagføreren solgte i 1989 til Sophiendal ApS, der havde [D] som indehaver, og som i 1994 blev overtaget af læge [A] og skovrider [K], søn af [C].

Slottet er indrettet som hotel med restaurant og butik med brugskunst og vin.

[Hvedholm Gods]

Ingen ville købe, og det stod tomt i 2 år, inden læge [A] og skovrider [K] i 1996 overtog og indrettede hotel, restaurant, butik og vinkælder.

[Sauntehus Slotshotel]

I 1999 blev Sauntehus solgt til et af Sophiendal Gods ejet datterselskab Sauntehus ApS.

Driften indgår i Danske Slotshoteller sammen med Kokkedal Slot, Store Restrup Herregaard, Hvedholm Slot og Sophiendal Gods.

Bag disse står som ejere læge [A] og skovrider [K].”

Tvistighedsnævnets kendelser

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 19. januar 2009 i sagen

En kvindelig kokkeelev mod Kokkedal Drift ApS fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling af lønkrav, krav på kostløn og løn for arbejde under skoleophold samt godtgørelse for uberettiget ophævelse af ansættelsesforholdet.

Samlet tilkendtes kokkeeleven 43.311,16 kroner.

[K] repræsenterede selskabet for nævnet.

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 25. august 2006 i sagen

Tjenerelev mod Kokkedal Drift ApS fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling af manglende pensionsindbetalinger på 6.285,88 kroner.

Direktør [K] repræsenterede selskabet for nævnet.

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 29. juli 2004 i sagerne (tre sager slået sammen)

To kokkeelever og en tjenerelev mod Driftsselskabet Restrup ApS fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling af navnlig forskudttidstillæg, friweekends og pension på henholdsvis 49.202,80 kroner, 38.787,21 kroner og 30.395 kroner.

Direktør [K] repræsenterede selskabet for nævnet.

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 21. januar 2004 i sagen

Kokkeelev mod Store Restrup Herregaard fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling af løn, tillæg og pension på 50.000 kroner.

Direktør [K] repræsenterede selskabet for nævnet.

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 1. oktober 2003 i sagen

Kokkeelev mod Hvedholm Slot fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling af overarbejde, friweekends, forskudt arbejdstid, søgnehelligdagstillæg, kost under skoleophold og arbejdsmarkedspension på 18.000 kroner.

[K] repræsenterede selskabet for nævnet.

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 23. september 2002 i sagen

Tjenerelev mod Hvedholm Slot v/[K] fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling for overtidsbetaling, feriepenge og pension skønsmæssigt fastsat til 40.000 kroner.

Af Tvistighedsnævnets kendelse af 23. september 2002 i sagen

Kokkeelev mod Hvedholm Slot v/[K] fremgår, at selskabet blev pålagt efterbetaling af pension på 1.689 kroner.

Forlig i Tvistighedsnævnet

Af referat af forligsmøde den 15. januar 2004 mellem kokkeelev [G] og Sophiendal Gods fremgår, at parterne indgik forlig om betaling af forskudttidstillæg, feriepenge og pension på 12.027,60 kroner til kokkeeleven.

[E] repræsenterede Sophiendal Gods.

Af referat af forligsmøde den 4. september 2001 fremgår, at en tjenerelev og Sophiendal Gods indgik forlig vedrørende betaling af fratrædelsesgodtgørelse og pensionsbidrag til tjenereleven på i alt 7.315 kroner.

[K] repræsenterede Sophiendal Gods.

Arbejdsretten

Af Arbejdsrettens dom af 12. april 2005 i sagen

Specialarbejderforbundet i Danmark mod [K] fremgår, at retten bestemte, at [K] skulle efterbetale løn på 5.300 kroner til en tidligere elev.

Af Arbejdsrettens dom af 23. juni 1994 i sagen

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet mod St.

Restrup Herregaard v/[A] og [K] fremgår, at St.

Restrup Herregaard v/[A] og [K] blev pålagt en bod på 25.000 kroner for ikke at have overholdt overenskomsten på området.

Forlig mellem de faglige organisationer

Af referat af organisationsmøde den 21. marts 2000 mellem RestaurationsBranchensForbund og St.

Restrup Herregaard fremgår, at parterne enedes om efterbetaling af 15.000 kr. til en opvasker for fejlagtig løn, mangelfuldt ansættelsesbevis og brud på hviletidsbestemmelserne.

[K] repræsenterede St.

Restrup Herregaard.

Af en udateret telefonsamtale mellem [F], Fagbladet 3F, og [K] fremgår bl.a. følgende

” [K]

[K].

[F]

Hej, det er [F] fra Fagbladet 3F.

[K]

Ja, dav.

…

[F]

Ja, præcis.

Det var nogle kokkeelever og tjenerelever.

Det er mest, fordi du har haft en del af de her faglige sager igennem årene.

Og så var det bare, vi ville høre, hvordan det kan være, at der kommer alle de her sager.

[K]

Jeg ved ikke, om man kan sige masse sager.

Vi har en sag kørende ved retten om en elev, der er fratrådt på grund af sygdom.

…

[F]

Men nu er det jo sådan, at retten har bestemt, at du skal betale de her penge til hende.

[K]

Nej, det er ikke rigtigt.

[F]

Jo, altså hun har jo vundet sagen.

[K]

Nej, sådan kan man ikke sige.

Altså, man klager til et klageorgan, og den klageafgørelse er så indbragt for retten.

Så når du siger retten har bestemt noget som helst, så har retten ikke bestemt noget som helst.

Der er en sag, der skal føres for en ret på Fyn mod én, der hedder Natasja et-eller-andet.

Den er imod et selskab, hvor jeg er direktør for det her selskab, og den vedrører sygdom.

Om den sygdom er berettiget til at ophæve en elevkontrakt.

Der er der ikke noget med, at retten har bestemt noget som helst.

[F]

Er det ikke korrekt, at hun har vundet sagen i første omgang.

[K]

Nej, altså man klager til et tvistighedsnævn, som du måske er inde på, men det er jo ikke en ret.

Det er jo bare et klageorgan.

Hvis man ikke er enig, det er jo en forligsinstitution, og hvis man ikke er enig om den afgørelse, så indbringer man den for retten.

Det er så det, det drejer sig om.

[F]

Så den kører stadigvæk, vil du mene, eller sådan?

[K]

Den er ikke begyndt endnu.

[F]

Nå, ok.

[K]

Den er indbragt for retten.

Retten har jo ikke behandlet den.

[F]

Så du har ikke tænkt dig at betale de penge til hende, som Tvistighedsnævnet har sagt?

[K]

Jamen, Tvistighedsnævnet er ikke et organ, man skal lytte ret meget til efter min mening.

Det er Danmarks domstole, der afgør, hvad jeg skal betale.

[F]

Ok, hvis retten så på et tidspunkt siger, at du skal betale pengene, så vil du betale dem?

[K]

Det er klart.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at Nordjyske viderebringer samme ukorrekte anklager som Fagbladet 3F.

Det er korrekt, at han i 1988 købte en del af Kokkedal Slot, i 1991 købte en del af Store Restrup Herregaard og i 1996 købte en del af Hvedholm Slot, men det er ikke det samme som, at han driver hotel på ejendommene.

Han er ikke ejer af Sophiendal Gods.

Han har ikke været part i de 11 sager, og det er derfor ukorrekt at skrive, at han ikke vil betale eller har tabt 11 faglige sager.

Sagen med eleven er ikke en sag, hvor han er part.

Der er tale om en tvist mellem en ansat og hotellet, hvor klager er direktør.

Klager har ikke rejst modkrav, men indbragt nævnskendelsen for domstolene.

[K] har herudover afvist at være blevet kontaktet af Nordjyske Stiftstidende, og har anført, at han ikke har udtalt sig som citeret om Tvistighedsnævnet.

2.2 Nordjyske Stiftstidende og nordjyske.dks synspunkter

Nordjyske Stiftstidende har oplyst, at artiklen er udsendt af Ritzau med citat fra nyhedsbrevet 3F og bragt uændret.

Avisen tog kontakt til [K] for at få en kommentar til artiklens indhold, men det var ikke muligt, og han ringede ikke tilbage.

Ud fra kildens troværdighed og emnets karakter blev det besluttet at bringe artiklen uden klagers kommentar.

Avisen har anført, at der i klagers henvendelse ikke var grundlag for et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse af de krænkende oplysninger for den, oplysningerne vedrører.

Efter det oplyste lægges det til grund, at klager – enten direkte eller indirekte via selskaber – er medejer af Kokkedal Drift ApS, Driftsselskabet Restrup ApS (opløst)/St.

Restrup Herregaard, Kokkedal Slot, Hvedholm Slot og Sophiendal Gods.

Tvistighedsnævnet og Arbejdsretten har henholdsvis ved ni kendelser og to domme pålagt selskaberne Kokkedal Drift ApS, Driftsselskabet Restrup ApS og Hvedholm Slot betaling til elever.

Herudover har Sophiendal Gods ved Tvistighedsnævnet indgået to forlig, og St.

Restrup Herregaard har indgået et forlig med fagorganisationen RestaurationsBranchensForbund.

I de 14 sager skal selskaberne samlet betale 342.313,65 kroner (fejlagtigt anført som 342.562,65 i artiklen).

Pressenævnet finder, at omtalen fejlagtigt kan give indtryk af, at [K] personlig var part i sagerne.

Henset til, at klager er medejer og selv været involveret i sagerne, finder nævnet dog ikke, at dette giver grundlag for at udtale kritik af avisen.

Da avisen har bragt korrekt information om såvel de 14 faglige sager som klagers udtalelse vedrørende Tvistighedsnævnet til Fagbladet 3F, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere.

Nævnet udtaler derfor heller ikke på dette punkt kritik af Nordjyske Stiftstidende og nordjyske.dk.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det oven for anførte finder nævnet, at avisen enten har bragt korrekte oplysninger eller oplysninger, der ikke er egnet til at påføre klager skade af betydning.

[K] er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 20. januar 2010

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →