Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0920

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0920

Resumé

Klager – en politikreds – klagede over udsendelsen ”Magasinet PENGE” på Danmarks Radio.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det oplyses bl.a. i udsendelsen, at [A] ”langtfra er den eneste, der er blevet ramt af dét, man med et enkelt ord kalder mobning”.

Det oplyses endvidere i udsendelsen, at [A] afventer Erhvervssygdomsudvalgets behandling af hendes sag.

Det er derfor – og efter de øvrige oplysninger, der blev bragt i udsendelsen – gjort klart for seerne, at oplysningerne i udsendelsen er [A]s egen vurdering af forløbet.

Nævnet finder på den baggrund, at Danmarks Radio ikke har handlet i strid med god presseskik ved at have oplyst, at [A] er blevet syg af mobning, ligesom dette ikke kan begrunde et genmæle.

Forud for udsendelsen korresponderede [K] og Danmarks Radio om [B]s citat til udsendelsen.

Danmarks Radio oplyste i den forbindelse, at [K]s ændringsforslag var indføjet.

På baggrund af mailkorrespondancen finder Pressenævnet, at der mellem Danmarks Radio og [K] blev indgået en aftale om, at [B] skulle citeres i overensstemmelse med Danmarks Radios mail af 30. oktober 2009 kl. 12.14 og politiets mail af samme dag kl. 14.43.

Det var derfor i strid med god presseskik, at Danmarks Radio i udsendelsen undlod at citere [B] for at [K] har en personalepolitik, der bl.a. nævner mobning, og at man hos politiet forsøgte at håndtere sagen på forskellige måder, blandt andet ved i videst muligt omfang at sørge for, at de to kollegaer ikke havde vagter sammen.

Med hensyn til politiets personalepolitik bemærkes i øvrigt, at bemærkningen i indslaget om, at der ikke er ”lodrette krav i arbejdsmiljølovgivningen om, at virksomhederne skal have en mobbepolitik” efterlader indtryk af, at politiet ikke har en personalepolitik, der omfatter mobning.

Nævnet udtaler derfor sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre et kendelsesresume.

[K] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på Danmarks Radio den 4. november 2009, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Danmarks Radio sendte den 4. november 2009 kl. 21.25 ”Magasinet PENGE” .

Udsendelsen omtalte mobning på arbejdspladsen som et stigende problem, der årligt koster samfundet ti milliarder kroner alene i sygedagpenge.

Af udsendelsen fremgik bl.a. følgende

”Speak

Der var engang, hun huskede alles fødselsdage og bryllupsdage.

…

Speak

Og der var engang, hun ikke havde et pillearsenal som et mindre provinssygehus pga. sine syv forskellige fysiske og psykiske diagnoser.

For fire år siden var hun stadig en glad og stolt omstillingsdame hos [K].

Speak

I takt med at kollegaens angreb tog til, fik [A] det dårligt.

Både udvendigt og indvendigt.

…

Speak

[A] forsøgte at tage det op med cheferne, der i perioder skilte de to kolleger ad, men det hjalp ikke det store.

…

Speak

Ifølge [A] blev der kortere og kortere mellem kollegaens udfald og kortere og kortere mellem [A]s besøg hos lægen, der efterhånden begyndte at danne sig en mening om [A]s migræne anfald, mavepine og blødningsforstyrrelser.

Ifølge [A] sagde lægen

[A]

Det kan jo være noget psykosomatisk.

Du snakker jo om, at der er den her kollega, der bare ikke vil lade dig være i fred.

Speak

En tirsdag i december 2007 kom kulminationen.

…

Speak

Ja, [A] blev altså kørt på hospitalet med en blodprop.

Og lige om lidt skal vi høre resten af hendes historie.

Men som sagt er [A] langtfra den eneste, der er blevet ramt af dét, man med et enkelt ord kalder mobning.

Men hvad dækker det egentligt over?

Og hvor udbredt er det?

…

Speak (læses op fra citat fra skærmbilledet)

Definitionen på mobning på arbejdspladserne er

”Når en person regelmæssigt over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod.” De værste oplevelser for mobbede er

Rygter og sladder, ydmygelser, urimelige opgaver, at blive overset eller at være mål for spontan vrede [Ifølge oplysninger fra en undersøgelse fra HK].

Samme forskning viser, at 8,3 % eller hver 12. ofte eller jævnligt føler sig mobbet på jobbet.

…

Speak

Sådan er der mange, der har det.

I en helt ny undersøgelse har fagforbundet HK spurgt sine 210.000 medlemmer, om de oplever mobning.

Det svarede syv procent ja til.

Ud af dem svarede 70 %, at mobberen var en kollega.

Knap 42 % følte sig mobbet af en leder.

En del svarede ja til begge dele.

…

Speak

De psykiske følgevirkninger af mobning er angst, depression og lavt selvværd.

Den sidste nye forskning viser, at kroppen også reagerer fysisk på mobning.

Det kan måles med sådan en her.

En spytprøve.

Dem har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø analyseret 2.500 af.

I spyt kan man nemlig måle indholdet af stressindholdet kortisol.

Kortisol optræder, når vi bliver stressede eller udsat for akut fare.

…

Studievært

Hvis [A] havde været ansat hos SCA Packing [virksomhed, der er meget opmærksomhed på mobning og med en mobbepolitik], så var det måske ikke gået helt så galt for hende, som det gjorde.

[A] følte sig så groft mobbet på sin arbejdsplads, at hun en dag faldt om.

Og så begyndte hendes lange vej igennem arbejdsskadesystemet.

…

Speak

Den korte version af vejen gennem arbejdsskadesystemet ser sådan ud.

Først anmelder man sin skade til Arbejdsskadestyrelsen, hvis ikke lægen eller arbejdsgiveren har gjort det.

[A]s læge skrev hendes anmeldelse.

[A]

Det er noget med en kollega, jeg ikke kan få fred for, som egentligt ikke respekterede min arbejdsmåde derinde på den pågældende arbejdsplads.

Speak

Næste skridt er at få afgjort, om skaden overhovedet er en arbejdsskade i lovens forstand.

Dvs., om man har fået sin skade pga. arbejdet.

Den afgørelse venter [A] stadig på.

…

Speak

Sidste år anmeldte danske lønmodtagere flere end 3.000 psykiske arbejdsskader. 95 % af dem blev afvist, men [A] har et spinkelt halmstrå.

Hendes sag skal vurderes af Erhvervssygdomsudvalget.

Udvalgets medlemmer er arbejdsmarkedets parter, og de vurderer sager om sygdomme, der ikke står på listen over anerkendte erhvervssygdomme, men hvor der er en sandsynlighed for, at det skyldes arbejdet.

[A] venter fortsat på svaret nu to år efter, at lægen anmeldte hendes sag.

…

Studievært

Vi har talt med vicepolitiinspektør [B] fra [K].

Han vil ikke interviewes til tv om sagen, men den har ifølge [B] ikke givet politikredsen grund til at justere den måde, man håndterer tilsvarende sager på.

Og der er da heller ingen lodrette krav i arbejdsmiljølovgivningen om, at virksomhederne skal have en mobbepolitik.

Helt anderledes er det i et af vores nabolande.

Norge.

…

Studievært

Og hvis vi vender tilbage til [A], som vi lige så før, så – hendes arbejdsplads – efter hun er blevet syg af mobning – har ikke tænkt sig at gøre noget ved det.”

Yderligere oplysninger

Forud for udsendelsen korresponderende [K] og Danmarks Radio vedrørende citatet til udsendelsen.

Danmarks Radio foreslog ved e-mail af 30. oktober 2009 kl. 10.45 følgende

”Vi har talt med vicepolitidirektør [B] fra [K].

Han vil ikke interviewes til tv, men siger til os, at han ikke opfatter [A]s sag som en sag om mobning, men som en sag om samarbejdsvanskeligheder mellem [A] og kollegaen.

[K] har hverken justeret sin personalepolitik eller sin holdning til psykisk arbejdsmiljø i kølvandet på [A]s sag.”

Samme dag ved mail af kl. 12.01 foreslog [K] følgende formulering

”Vi har talt med [K], som oplyser, at politikredsen i forvejen havde en personalepolitik om mobning, og at man iværksatte mange forskellige tiltag for at håndtere situationen.

[A]s sag har derfor ikke i sig selv medført behov for ændring af personalepolitikken eller den måde, man vil håndtere tilsvarende sager på.”

Danmarks Radio oplyste ved mail af 30. oktober 2009 kl. 12.14 følgende

”Nu siger jeg sådan

”Vi har talt med vicepolitidirektør [B] fra [K].

Han vil ikke interviewes til tv, men siger til os, men han siger til os, at man forsøgte at håndtere situationen mellem de to kolleger på forskellige måder – blandt andet ved i perioder at sørge for, at de ikke havde vagter sammen.

Dansk politi har en personalepolitik, der blandt andet nævner mobning, og [A]s sag har ifølge [B] ikke givet politikredsen grund til at justere sin politik eller den måde, man vil håndtere tilsvarende sager på.”

[K] svarede følgende kl. 14.43

”Hvis du udelader ordene ”i perioder” (og eventuelt i steder indsætter ”i videst mulige omfang”), så er det OK.

Jeg har ikke givet udtryk for, at vi gjorde noget periodevis.

Og så – men det er ikke helt så væsentligt – er det [K] , der har en personalepolitik, der bl.a. nævner mobning.”

Danmark Radio bekræftede modtagelsen og skrev

”Tak for præciseringen.

Den er tilføjet.”

[K] anmodede ved mail af 11. november 2009 Danmarks Radio om at bringe følgende genmæle

”Magasinet Penge bragte onsdag den 4. november 2009 kl. 21.25 en udsendelse om voksenmobning.

I indslaget medvirkede en tidligere medarbejder ved [K], [A].

I udsendelsen blev seerne bibragt det indtryk, at [A] havde været udsat for mobning på arbejdspladsen og var blevet syg af dette.

Det er imidlertid hverken blevet fastslået, at [A] har været udsat for mobning eller er blevet syg heraf.

Udsendelsen indeholdt endvidere den oplysning, at [K] ikke har en politik om mobning på arbejdspladsen.

Dette er imidlertid ukorrekt.

Politikredsen har en mobbepolitik, hvilket redaktionen skriftligt var gjort bekendt med.

Endelig blev det i udsendelsen hævdet, at politikredsen ikke havde tænkt sig at gøre noget ved mobning.

Dette er ukorrekt, idet politikredsen som nævnt har en mobbepolitik, ligesom politikredsen havde iværksat mange initiativer i den konkrete sag, hvilket redaktionen var bekendt med.”

Danmarks Radio afviste ved mail af 30. november 2009 at bringe genmælet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[B] har anført, at [A]s ansættelse hos klager ophørte efter gensidig aftale i maj 2008.

Hun blev i december 2007 sygemeldt efter et ildebefindende på arbejdspladsen.

Udsendelsen var baseret på den antagelse, at sygemeldingen var resultatet af længere tids mobning på arbejdspladsen.

Sagen lå til afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen, og klager ønskede derfor ikke at kommentere den konkrete sag.

Det er imidlertid ikke slået fast – som hævdet i udsendelsen – at [A] er blevet syg af mobning.

Seerne er endvidere bibragt den fejlagtige opfattelse, at politikredsen ikke havde en mobbepolitik og ikke håndterede sagen fornuftigt.

Den pågældende medarbejder var til samtale med politikredsens personalekonsulent, ligesom der var stillet samtaler med en ekstern psykolog til rådighed for hende.

Danmarks Radios journalist blev telefonisk gjort opmærksom på, at politikredsen har en personalepolitik, der omhandler mobning.

Den aktuelle sag medførte ikke behov for at ændre politikken, idet man fandt politikken og handlemønsteret fyldestgørende.

Under samtalen oplyste klager desuden journalisten om, at politiet havde vurderet sagen som et udslag af dårlig kemi mellem to kolleger og derfor søgte at undgå, at de to kolleger arbejdede sammen.

Efter aftale med [A] fandt man alternativt arbejde til hende.

Udsendelsen er resultat af brud på den aftale, der var indgået.

2.2 Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har anført, at baggrunden for, at Danmarks Radio valgte at benytte [A] som case var, at hun havde anmeldt en arbejdsrelateret psykisk skade.

Danmarks Radio fastslår ikke i udsendelsen hendes sygdomsårsag.

Oplysningen om, at [A] er blevet syg af mobning, stammer fra hende selv.

Hun forklarer i udsendelsen, hvordan hun har haft oplevelsen af at blive mobbet på sit arbejde, og hun angiver dét som årsagen til, at hun har fået diverse psykiske og fysiske diagnoser.

Hertil fremgår det, at klager tog hånd om sagen ved at skille [A] og hendes kollega ad.

[K] ønskede ikke at bidrage til sagens oplysning, og Danmarks Radio har derfor alene haft [A]s udtalelser at basere udsendelsen på.

Danmarks Radio benægter ikke i udsendelsen, at klager har en mobbepolitik.

Baggrunden for, at Danmarks Radio ikke udtrykkeligt oplyser om klagers mobbepolitik er, at redaktionen ikke anså denne oplysning for relevant.

Det afgørende for udsendelsen var [A]s historie, og at klager ikke i den anledning ville ændre på sin praksis.

Klager mente således ikke, at [A] havde været udsat for mobning, og mobbepolitikken havde altså ikke været anvendt i hendes sag.

Klagers initiativ fremgår af udsendelsen: ”der i perioder skilte de to kollegaer ad”.

Danmarks Radio har afvist, at der eksisterede en aftale.

På tidspunktet for Danmarks Radio kontakt til klager, fem dage før udsendelsen, var det endnu ikke fastlagt, hvad der skulle med i den endelige udsendelse.

I forbindelse med tilrettelæggelsen blev [B] tilbudt at medvirke i udsendelsen.

Han blev oplyst om de oplysninger Danmarks Radio ville bringe fra samtalen med [A].

Da det var en verserende sag, afslog han imidlertid at medvirke i udsendelsen.

Danmarks Radio har herudover anført, at udeladelsen af dele af klagers tekst under alle omstændigheder ikke var egnet til at påføre klager skade og derfor ikke kan danne grundlag for et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Det oplyses bl.a. i udsendelsen, at [A] ”langtfra er den eneste, der er blevet ramt af dét, man med et enkelt ord kalder mobning”.

Det oplyses endvidere i udsendelsen, at [A] afventer Erhvervssygdomsudvalgets behandling af hendes sag.

Det er derfor – og efter de øvrige oplysninger, der blev bragt i udsendelsen – gjort klart for seerne, at oplysningerne i udsendelsen er [A]s egen vurdering af forløbet.

Nævnet finder på den baggrund, at Danmarks Radio ikke har handlet i strid med god presseskik ved at have oplyst, at [A] er blevet syg af mobning, ligesom dette ikke kan begrunde et genmæle.

Forud for udsendelsen korresponderede [K] og Danmarks Radio om [B]’ citat til udsendelsen.

Danmarks Radio oplyste i den forbindelse, at [K]s ændringsforslag var indføjet.

På baggrund af mailkorrespondancen finder Pressenævnet, at der mellem Danmarks Radio og [K] blev indgået en aftale om, at [B] skulle citeres i overensstemmelse med Danmarks Radios mail af 30. oktober 2009 kl. 12.14 og politiets mail af samme dag kl. 14.43.

Det var derfor i strid med god presseskik, at Danmarks Radio i udsendelsen undlod at citere [B] for at [K] har en personalepolitik, der bl.a. nævner mobning, og at man hos politiet forsøgte at håndtere sagen på forskellige måder, blandt andet ved i videst muligt omfang at sørge for, at de to kollegaer ikke havde vagter sammen.

Med hensyn til politiets personalepolitik bemærkes i øvrigt, at bemærkningen i indslaget om, at der ikke er ”lodrette krav i arbejdsmiljølovgivningen om, at virksomhederne skal have en mobbepolitik” efterlader indtryk af, at politiet ikke har en personalepolitik, der omfatter mobning.

Nævnet udtaler derfor sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende

” Speak

Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio og pålagt os at bringe følgende meddelelse

I november omtalte Danmarks Radio i Magasinet PENGE mobning på arbejdspladsen.

I udsendelsen beskrev en tidligere ansat ved [K], hvordan hun følte sig mobbet på arbejdet.

[K] klagede efterfølgende til Pressenævnet over, at Danmarks Radio i udsendelsen havde undladt at fortælle, at politikredsen har en personalepolitik.

Politikken omhandler blandt andet mobning, hvilket Danmarks Radio forud for udsendelsen var bekendt med.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik ved at undlade denne oplysning.

Det var medvirkende til, at udsendelsen fejlagtigt gav indtryk af, at politikredsen ikke havde en mobbepolitik.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio også har tilsidesat god presseskik ved ikke som aftalt med politiet at have citeret politiet for, at man forsøgte at håndtere sagen på forskellige måder, blandt andet ved i videst muligt omfang at sørge for, at de to implicerede kollegaer ikke havde vagter sammen.

Nævnet har derfor udtalt sin kritik af Danmarks Radio.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på pressenaevnet.dk .

”

Afgjort den 20. januar 2010