Ankestyrelsens principafgørelse 82-09 om ledighedsydelse - fradrag - tjenestemandspension - forhøjelse - arbejdsskade

Ankestyrelsens principafgørelse 82-09 om ledighedsydelse - fradrag - tjenestemandspension - forhøjelse - arbejdsskade

Resume

Der skulle fradrages iudbetalingen afledighedsydelsefor forhøjelsen af en tjenestemandspension, hvor forhøjelsen skyldtes følgerne efter en arbejdsskade.

Begrundelsen var, at der ikke var hjemmel i lov om aktiv socialpolitik tilatundlade fradrag i ledighedsydelse for forhøjelsen af en tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade.

Socialministeriets bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelse indeholdt ikke en lignende hjemmel som i Arbejdsdirektoratetsbekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge tilatundlade fradrag for forhøjelse af en tjenstemandspension, når forhøjelsen skyldtes følgerne efter en arbejdsskade.

Kassation

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato

02-12-2010

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 74d, stk.5

Bekendtgørelser

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse - § 12

Sagsfremstilling

En modtager af ledighedsydelse gjorde gældende, at der ikke skulle ske fradrag i hans ledighedsydelse for forhøjelsen afen tjenestemandspension, da forhøjelsenaf tjenestemandspensionenskyldtes en arbejdsskade.

Kommunen havde truffet afgørelse om, at der skulle fradrages i ledighedsydelsen for den fulde udbetaling af tjenestemandspensionen.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnetfandt, at der ikkeskullefradrages i ledighedsydelsen, for så vidt angik forhøjelse af tjenestemandspensionen somfølge afarbejdsskaden.

Nævnet henviste som begrundelse for afgørelsen til, at § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001, der opremsede, hvilke indtægter, der ikke skulle fradrages i ledighedsydelsen,var næsten identisk med § 11 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Nævnet henviste nærmere til, at det af § 11, nr. 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge fremgik, at den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtog som følge af arbejdsskade, ikke medførte fradrag i arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Nævnet henviste endvidere til, at det af forarbejderne til reglerne om ledighedsydelse i lov om aktiv socialpolitik fremgik, at der tilstræbtes en vis lighed med de regler, der gjaldt for en modtager af arbejdsløshedsdagpenge.

Nævnet fandt på dette grundlag og efter en formålsfortolkning af reglen i Socialministeriets bekendtgørelse § 12, nr. 5 om erstatning for arbejdsskade, at den forhøjelseaf tilskadekomstpensionen, der skyldtes arbejdsskaden, ikkeskulle medførefradrag i ledighedsydelsen.

Nævnet lagde herved vægt på, at forhøjelsen måtte ligestilles med erstatning som følge af arbejdsskade.

Kommunen klagede over beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

Kommunen skønnede, at der ikke kunne ses bort fra en forhøjelse af en pension som følge af en arbejdsskade.

Kommunen henviste til Principafgørelse A-22-04 samt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001.

Kommunen fandt ikke, at § 12, nr. 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001 kunne anvendes og gjorde opmærksom på, at samme formulering var brugt i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 § 11, nr. 7, men her var det nævnt i

§ 11, nr. 15, at der kunne ses bort fra forhøjelse af pensionen som følge af en arbejdsskade.

Sagen blev behandleti principielt møde tilafklaring af, om en forhøjelse af en tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade skulle medføre fradrag i ledighedsydelse.

Note

Sagen er genoptaget.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at der skulle ske fradrag i ledighedsydelsen.

Beskæftigelseudvalget ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikkevarhjemmel i lov om aktiv socialpolitik til ikke at foretage fradrag i ledighedsydelsen for forhøjelsen af en tjenestemandspension som følge af en arbejdsskade.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalglagde ved vurderingen heraf vægt på, at § 12, nr. 1-12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001, dervar udstedt i medfør af aktivlovens § 74 d, stk. 5, udtømmende angav, i hvilke tilfælde, der ikke skulle foretages fradrag i ledighedsydelsen.

§ 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001 indeholdt ikke en tilsvarende hjemmel som i § 11, nr. 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 til, at der ikke skulle foretages fradrag for den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtog som følge af en arbejdsskade.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt herudover ikke, at dervar hjemmel til at ligestille forhøjelsen af tjenestemandspensionen med de erstatninger, der var nævnt i § 12, nr. 5 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 7. juni 2001, der blandt andet vedrørte selve de erstatninger, der udbetaltes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Udvalgets afgørelse medførte ikke, at modtager af ledighedsydelsen skulle tilbagebetale ledighedsydelse, der måtte være udbetalt som følge af beskæftigelsesankenævnets afgørelse.