Ankestyrelsens principafgørelse 257-09 om hjælpemidler - foddeformitet - ortopædiske fodindlæg

Ankestyrelsens principafgørelse 257-09 om hjælpemidler - foddeformitet - ortopædiske fodindlæg

Resume

En lidelse i form af svært forfodsfald og følgelidelser i form af klostillede tæer og hallux valgus gav ikke ret til fodindlæg.

Begrundelsen herfor var, at der ikke var tale om svært forfodsfald med leddegigt eller samtidigt dårlig blodomløb, og at lidelsen heller ikke efter de generelle principper for bevilling af hjælpemidler i servicelovens § 112, stk. 1, kunne give ret til fodindlæg.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at lidelsen ikke var af en sådan sværhedsgrad, at der var grundlag for at sidestille lidelsen med de lidelser, der er nævnt i bekendtgørelsen.

Love

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 112, stk. 1 og § 112, stk. 6

Bekendtgørelser

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven -

Sagsfremstilling

En 64-årig mand havde ansøgt om ortopædiske fodindlæg som hjælpemiddel på grund af svært forfodsfald og følgelidelse i form af knystdannelse på 1. tå og klostillede tæer.

Kommunen meddelte afslag på det ansøgte, da ansøgerens lidelse ikke var nævnt i bilag 1, jf. § 10, i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, hvorfor der ikke kunne ydes tilskud efter servicelovens § 112.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt efter en lægelig vurdering, at ansøgeren havde en svær foddeformitet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Kommunen fandt, at ansøgerens lidelse ikke var af en sværhedsgrad, som kunne give tilskud i henhold til serviceloven, idet der ikkevar tale om nedsat blodomløb eller leddegigt, hvilket er et krav efter bekendtgørelsen, jf. bilag 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kriterierne for tildeling af fodindlæg til personer med svært forfodsfald.

Afgørelse

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens lidelse i form af svært forfodsfald med klostillede tæer på de 4 udvendige og knystdannelse på 1. tå ikkevar en foddeformitet, dervar omfattet af § 10 i bekendtgørelsen.

Ankestyrelsenlagde desudenvægt på, at ansøgerens lidelse ikke var af en sådan sværhedsgrad, at der var grundlag for at sidestille lidelsen med de lidelser, dervar nævnt i ovennævnte bekendtgørelse, jf. bilag 1.