Legislator Case Law & Legislation
W20091077225 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 237-09 om arbejdsskade - erhvervssygdom - frisør - kræft

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10772 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse 237-09 om arbejdsskade - erhvervssygdom - frisør - kræft

KEN#LOKDOK23 2009 10772 Historic

Resume

Ankestyrelsen afviste at anerkende lymfekræft (Non-Hodgkin lymfom) som en erhvervssygdom hos en kvinde, som havde arbejdet som frisør.

Arbejdet som frisør kan være årsag til blærekræft, men der er ikke dokumentation for, at det er årsag til andre kræftformer.

Det viser en rapport fra Kræftens Bekæmpelse fra december 2008.

Ankestyrelsen har behandlet tre sager om anerkendelse af kræftsygdomme hos frisører.

Der var tale om brystkræft, Non-Hodgkin lymfom og modermærkekræft hos frisører, som havde haft sædvanligt frisørarbejde i mellem 15 og 40 år.

Alle sagerne blev afvist.

KEN#LOKDOK23 2009 10772 Historic

Love

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 7

Bekendtgørelser

Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme -

Sagsfremstilling

En 64-årig kvinde havde arbejdet som frisør i perioden 1961-2005.

Hun havde haft almindeligt frisørarbejde og arbejdet med hårvask, klipning m.v.

I april 2005 fik hun konstateret lymfekræft og overgik til efterløn fra januar 2006.

Sagen havde tidligere været behandlet i Arbejdsskadestyrelsen og havde i den forbindelse været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalget havde indstillet til afvisning.

Sagen blev genoptaget, da rapporten fra Kræftens Bekæmpelse fra december 2008 forelå.

Arbejdsskadestyrelsen afviste fortsat at anerkende sygdommen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om frisørarbejdevar årsag til kræft.

Note

Se også Principafgørelse 236-09 og Principafgørelse 238-09.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte afvisningen af sagen.

Non-Hodgkin lymfom var nævnt i bekendtgørelsen om fortegnelse over erhvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for 2,3,7,8-Tetraklorodibenzo- para –dioxin, Tetrakloretylen eller Trikloretylen (K.

1.4.

).

Kvinden havde ikke været udsat for disse stoffer.

Ankestyrelsen tiltrådte, at sagen ikke kunne anerkendes efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led, da der ikke var ny medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem frisørarbejdet og udviklingen af sygdommen.

Den nye rapport viste ikke nogen sammenhæng.

Ingen af de stoffer, som var almindeligt anvendte indenfor frisørfaget, var sat i forbindelse med udvikling af ovennævnte kræftform.

Ankestyrelsen anerkendte heller ikke Non-Hodgkin lymfom som erhvervssygdom opstået som følge af arbejdets særlige art, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Denne Principafgørelse ophæver Principafgørelse U-6-08.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →