Ankestyrelsens principafgørelse 235-09 om arbejdsskade - erhvervssygdom - passiv rygning - lungekræft
Statutory Text (3 Articles)
Ankestyrelsens principafgørelse 235-09 om arbejdsskade - erhvervssygdom - passiv rygning - lungekræft
Resume
Ankestyrelsen afviste at anerkende lungekræft som følge af passiv rygning som enerhvervssygdom.
Ankestyrelsen har behandlet to sager om anerkendelse af lungekræft som følge af passiv rygning.
I sag nr. 1havde udsættelsen for passiv rygning ikke været tilstrækkeligt langvarig
Isag nr. 2havde den daglige udsættelse i det meste af perioden ikke været tilstrækkelig stor.
I begge sager var lungekræften opstået kort tid efter relevant udsættelse for passiv rygning.
Love
Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5 og § 7
Bekendtgørelser
Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 94 af 4. februar 2009 om fortegnelse over erhvervssygdomme -
Sagsfremstilling
Sag nr. 2 (j.nr.: 1210956-09)
En kvinde havde været udsat for passiv rygning i perioden marts 2003-august 2005.
Hun arbejdede i et kontor på cirka 50 m2 med omkring 2,5 meter til loftet.
I dette område var der 4 ud af 5 medarbejdere, der røg.
Der var desuden kutyme for, at man kom ind på det kontor, hvor skadelidte sad, for at ryge.
Kvinden havde aldrig selv røget.
Kvinden fik i 2006 påvist strubekræft og lungekræft.
Der var formentlig tale om primær lungekræft.
Afgørelse
Ankestyrelsen afviste at anerkende lungekræft som en erhvervssygdom som følge af passiv rygning.
Ankestyrelsen vurderede, at udsættelsen for passiv rygning ikke havde været tilstrækkeligt langvarig, da kvinden kun havde været udsat for passiv rygning i ca. 2 ½ år.
Desuden havde kvinden allerede efter lidt mere end 1 år fået konstateret lungekræft.
Lungekræft som følge af passiv rygning er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, men efter medicinsk dokumentation skal der være tale om en massiv daglig udsættelse for passiv rygning gennem mange år.
Der skal desuden være gået cirka 10 år fra udsættelsen til passiv rygning, til lungekræften bryder ud.
Ankestyrelsen kom således til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.