Legislator Case Law & Legislation
W20091067025 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 130-09 om arbejdsskade - forsikringspligtig arbejdsgiver - antagelsesforhold - personkreds - frivillig indsamler - ulønnet hjælp

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10670 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse 130-09 om arbejdsskade - forsikringspligtig arbejdsgiver - antagelsesforhold - personkreds - frivillig indsamler - ulønnet hjælp

KEN#LOKDOK23 2009 10670 Historic

Resume

En frivillig indsamler for Kræftens Bekæmpelse var omfattet af arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med indsamling.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at indsamlingen kunne sidestilles med arbejde, da indsamlingen hovedsagelig skete i Kræftens Bekæmpelses interesse.

KEN#LOKDOK23 2009 10670 Historic

Love

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 2, stk. 1

Sagsfremstilling

Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt hændelse, som overgik en mand i forbindelse med frivillig indsamling for Kræftens Bekæmpelse.

Arbejdsskadestyrelsen mente, at skadelidte var omfattet af lovens personkreds som frivillig indsamler for Kræftens Bekæmpelse.

Arbejdsskadestyrelsen anførte, at en stor del af humanitære foreningers arbejde bestod i indsamling af penge, tøj og lignende.

En del af disse indsamlinger foregik ved hjælp af frivillige medhjælpere, som ikke var medlemmer af foreningerne.

Disse indsamlere meldte sig ad hoc til den enkelte indsamling og havde ofte ingen nærmere tilknytning til foreningen ud over opgaven som indsamler.

Arbejdsskadestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at en humanitær forening havde sikringspligt over for personer, der deltog i en humanitær forenings aktiviteter på denne måde.

Kom en indsamler til skade under indsamlingen, var vedkommende dækket af den humanitære forenings arbejdsskadesikring.

Arbejdsskadestyrelsen havde tidligere den 18. november 1998 afgivet en udtalelse om forsikringsforholdet for frivillige indsamlere under en pengeindsamling efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Arbejdsskadestyrelsen lagde til grund, at indsamlerne udførte arbejde i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade´s forstand, idet der var tale om et væsentligt indtægtsgivende arbejde.

Uden de frivillige indsamlere ville de være henvist til at benytte betalt arbejdskraft for at få gennemført indsamlingen.

Arbejdsskadestyrelsen fandt, at der mellem indsamleren og den humanitære forening var etableret en aftale om udførelse af ulønnet arbejde, og at indsamlerne var underlagt instruktion i forbindelse med den praktiske afvikling af indsamlingen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om man som frivillig indsamler for Kræftens Bekæmpelse var omfattet af den sikrede personkreds.

Endvidere blev sagen behandlet som supplement af Principafgørelserne U-3-96 og U-16-99.

Afgørelse

Tilfældet kunne henføres under arbejdsskadesikringsloven, da manden var omfattet af lovens § 2, stk. 1, om den sikringsberettigede personkreds.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der kunne antages at foreligge et antagelsesforhold mellem manden som indsamler og Kræftens Bekæmpelse under udførelse af indsamling.

Videre blev der lagt vægt på, at indsamlingen sidestilledes med arbejde, da indsamlingen hovedsagelig skete i Kræftens Bekæmpelses interesse.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om personkreds.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →