Legislator Case Law & Legislation
W20091066525 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 125-09 om anbringelse udenfor hjemmet - overvåget samvær - risiko

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10665 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse 125-09 om anbringelse udenfor hjemmet - overvåget samvær - risiko

KEN#LOKDOK23 2009 10665 Historic

Resume

Ankestyrelsen vurderede, at det var nødvendigt med overvåget samvær mellem mor og søn på 12 år i en periode på 6 måneder.

Begrundelsen var, at der på baggrund af sagens oplysninger var risiko for, at moderen under samvær inddrog drengen på en for ham uhensigtsmæssig måde i hendes egne problemer, herunder forholdet til faderen.

Begrundelsen var også, at der ikke var megen kontakt mellem moderen og drengen ved samværene.

KEN#LOKDOK23 2009 10665 Historic

Love

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 71, stk. 3

Sagsfremstilling

En dreng havde siden vuggestuealderen haft problemer i form af uro og koncentrationsbesvær.

Han blev som 6-årig diagnosticeret med DAMP og fik i perioder Ritalin.

Efter forældrenes skilsmisse havde han tiltagende problemer i form af stort sygefravær, overvægt og manglende livslyst.

Moderen var beskrevet som paranoid og manipulerende, og drengen var under stor påvirkning af hende.

I 2007 modtog kommunen underretning fra statsforvaltningen og en børnelæge på grund af drengens påfaldende adfærd og voldsomme overvægt.

Han var voldsomt udadreagerende i situationer, hvor der blev stillet krav til ham, og i konfliktsituationer blev han aggressiv og ville hjem.

Kort efter blev drengen anbragt uden for hjemmet med samtykke, og det blev samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en forældreevneundersøgelse.

I januar 2008 ønskede moderen ikke at aflevere drengen efter juleferie, og hun meddelte samtidig, at hun ikke længere ønskede at deltage i forældreevneundersøgelsen.

Børn og unge-udvalget traf herefter afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke og om overvåget samvær i 6 måneder.

Samværet blev fastsat til 4 timer hver 14. dag.

Det var beskrevet, at kontakten mellem moderen og drengen ved samvær var minimal, og at den primært var mellem drengen og hans lillebror.

Det var også beskrevet, at der var bekymring for, at moderen inddrog drengen i alt vedrørende sagen om anbringelse.

Moderen klagede ved sin advokat over afgørelsen.

Afgørelse

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om overvåget samvær og begrundede den med, at der på baggrund af sagens oplysninger var risiko for, at moderen under samvær inddrog drengen på en for ham uhensigtsmæssig måde i hendes egne problemer, herunder forholdet til faderen.

Begrundelsen var også, at der ikke var megen kontakt mellem moderen og drengen ved samværene.

Ankestyrelsen kom således til det samme resultat som børn- og ungeudvalget om det overvågede samvær.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →