Legislator Case Law & Legislation
W20091066425 DK

Ankestyrelsens principafgørelse 124-09 om lægebehandling - barn - operation - uden samtykke - blodtransfusion

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 10664 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse 124-09 om lægebehandling - barn - operation - uden samtykke - blodtransfusion

KEN#LOKDOK23 2009 10664 Valid

Resume

Ankestyrelsen vurderede, at en drengs øjeblikkelige behov gjorde det nødvendigt, at formanden for børn og unge-udvalgettraf en foreløbig afgørelse om behandling af drengen uden forældrenes samtykke.

Forældrene og drengen ønskede ikke at give samtykke til eventuel foretagelse af blodtransfusion under en blindtarmsoperation.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om en hastende operation, og at sagen derfor ikke kunne afvente behandling på et møde i børn- og unge-udvalget.

KEN#LOKDOK23 2009 10664 Valid

Love

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 63 og § 75

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om en 13 årig dreng, som blev indlagt på hospitalet til behandling/operation for blindtarmsbetændelse.

Inden operationen bad anæstesilægen om, at der inden bedøvelsen blev taget stilling til, hvordan en eventuel livstruende blødning, opstået under operationen, skulle håndteres.

Drengens forældre og drengen selv oplyste, at de ikke ville give samtykke til en eventuel blodtransfusion, da dette stred imod den trosretning, de tilhørte.

Hospitalet valgte at kontakte kommunen med henblik på, at formanden for børn og unge-udvalget straks traf en afgørelse om behandling af drengen, såfremt der under operationen opstod en situation, hvor det lægeligt blev vurderet nødvendigt, at drengen havde brug for blodtransfusion på grund af forhold, der var livstruende for ham.

Børn og unge-udvalgets formand traf herefter afgørelse herom og operationen gennemførtes.

Det blev ikke nødvendigt at foretage blodtransfusion under operationen.

Børn og unge-udvalget tiltrådte efterfølgende formandens afgørelse.

Forældrene klagede ved deres advokat over afgørelsen.

Afgørelse

Ankestyrelsen vurderede, at drengens øjeblikkelige behov gjorde det nødvendigt, at formanden for børn og unge-udvalget traf en foreløbig afgørelse om lægelig behandling af drengen uden forældrenes samtykke.

Årsagen til det var, at det var nødvendigt straks at sørge for, at drengen blev behandlet for sin blindtarmsbetændelse.

Det var en lægelig forudsætning for iværksættelse af operationen, at en eventuel situation under operationen med livstruende blødning eller en situation, som ville kunne udsætte drengen for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, skulle løses ved foretagelse af blodtransfusion.

Da der var tale om en hastende operation, kunne sagen ikke afvente behandling på et møde i børn og unge-udvalget.

Årsagen var desuden, at forældrene og drengen ikke var enig i, at en sådan eventuel situation under operationen skulle løses ved foretagelse af blodtransfusion.

Ankestyrelsen henviste til, at forældrene og drengen ikke ønskede at give samtykke til eventuel foretagelse af blodtransfusion under operationen, da dette stred imod de regler og normer, der gjaldt inden for den trosretning, som familien tilhørte.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der var tale om en hastende operation, og at sagen derfor ikke kunne afvente behandling på et møde i børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen tiltrådte således børn og unge-udvalgets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →