Ankestyrelsens principafgørelse 14-09 om boligstøtte - fradrag - boligudgift - antal kvadratmeter - bolig - erhverv

Ankestyrelsens principafgørelse 14-09 om boligstøtte - fradrag - boligudgift - antal kvadratmeter - bolig - erhverv

Resume

Der var ikke grundlag for at foretage fradrag i boligstøtten på grund af, at en borger anvendte et værelse til erhverv, når han samtidig anvendte det til bolig.

Love

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008 - § 10, stk. 7 og § 12, stk. 5

Sagsfremstilling

En førtidspensionist, der boede alene, søgte om boligstøtte til sin bolig.

Kommunen traf afgørelse om, at der skulle ske fradrag som følge af, at han havde krydset ja til spørgsmålet om, hvorvidt noget af boligen anvendtes til erhverv.

I klagen til nævnet anførte borgeren, at værelset blev anvendt både privat og til erhverv.

SKAT ville ikke godkende, at der i regnskabet for hans virksomhed blev fratrukket udgifter til lokale.

Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formålet med boligstøtteloven var at yde hjælp til at opretholde almindelig privat bolig.

Det var således ikke lovens formål at yde støtte til den del af en bolig, der anvendtes til erhverv.

Der var forskellige hensyn bag skattelovgivningen og boligstøtteloven.

I klagen til Ankestyrelsen anførte borgeren blandt andet, at han kunne arbejde hvor som helst i boligen, idet alt arbejde skete ved en bærbar PC, som også anvendtes privat.

Arbejdet krævede ingen speciel indretning af rum.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om det medførte fradrag i boligydelse, at der udførtes arbejde ved en bærbar computer i hjemmet, når der ikke skattemæssigt blev foretaget fradrag for udgifter til værelset.

Afgørelse

Der var ikke grundlag for at foretage fradrag i borgerens boligstøtte på grund af, at han anvendte værelset til erhverv, når han samtidig anvendte det til bolig.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen, der skulle træffe afgørelse om, hvilken boligydelse, han herefter havde ret til.

Begrundelsen var, at der ikke var hjemmel til at foretage fradrag i den samlede boligudgift samt i antallet af kvadratmeter som følge af reglen om fradrag, når et eller flere værelser blev fremlejet, fremlånt, udlejet eller anvendt til erhverv.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren ikke kun anvendte værelset til erhverv, men at han samtidig anvendte det som bolig.

Hans erhvervsmæssige beskæftigelse var alene et supplement til hans højeste førtidspension og blev udført ved en PC i værelset.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at han ikke skattemæssigt kunne få fradrag for udgifterne til værelset.