Særligt om forældelse i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge mennesker, nævnets j.nr. 09-520-13002
Statutory Text (2 Articles)
Særligt om forældelse i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge mennesker, nævnets j.nr. 09-520-13002
N.j.nr. 09-520-13002 En nu 23-årig ansøger søgte om tortgodtgørelse for seksuelle overgreb begået mod hende af en onkel, da hun var 7-10 år.
Politiet henlagde dengang sagen på bevisets stilling.
Efter en samlet afvejning gav nævnet afslag på ansøgningen.
Nævnet lagde vægt på, at politiet opgav at rejse tiltale mod den person, som ansøger udpegede som skadevolder.
Nævnet lagde videre vægt på, at hun ikke kunne antages at være i undskyldelig uvidenhed om sit krav, hvorfor der som udgangspunkt gjaldt en 5-årig forældelsesfrist efter 1908-loven.
Nævnet lagde også vægt på, at ansøgningen var indgivet mere end 2 år efter, at lovovertrædelsen var begået, jf. offererstatningslovens § 13, og nævnet fandt ikke grundlag for at dispensere fra § 13, idet ansøger først rettede henvendelse til nævnet over 5 år efter, at hun blev myndig som 18-årig og omkring 15 år efter, at overgrebene fandt sted.