Erstatningsansvarslovens § 1, nævnets j.nr. 07-520-07592

Erstatningsansvarslovens § 1, nævnets j.nr. 07-520-07592

N.j.nr. 07-520-07592 Ansøger kom til skade i december 2006 og søgte om erstatning for udgifter til kiropraktisk behandling i efteråret 2008 og 2009.

Nævnet gav afslag herpå, idet kiropraktisk behandling alene måtte anses for at være smertelindrende og ikke varigt helbredende, hvorfor der ikke kunne tilkendes erstatning for udgifter hertil, når behandlingen var foretaget over 22 måneder efter tilskadekomsten.

I forbindelse med en anmodning om genoptagelse fastholdt nævnet sin afgørelse og henviste i den forbindelse til Højesterets dom, U.2009.1172H.

I sagen havde Retslægerådet bl.a. udtalt, at behandlinger hos bl.a. fysioterapeuter og kiropraktorer ikke kunne antages at dokumentere en ændret prognose med hensyn til helbredelse/varig lindring for skadelidte.

Højesteret fandt på denne baggrund ikke grundlag for at pålægge skadevolder at betale erstatning for fremtidige udgifter til medicin og fysioterapi som led i en lindrende behandling af skadelidte.