Offererstatningslovens § 7, nævnets j.nr. 08-520-11977

Offererstatningslovens § 7, nævnets j.nr. 08-520-11977

N.j.nr. 08-520-11977 Skadevolder var blevet afskediget af ansøgers (A) ægtefælle (B) og blev ved retten dømt for overtrædelse af straffelovens § 266 (trusler) for telefonisk at have spurgt A, om hun ville arve, såfremt noget skulle ske med B.

Skadevolder blev endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens § 252 ved at have indfundet sig på ægtefællernes adresse, hvor han skød parrets hund, ligesom han afgav skud mod stuehuset, hvilket var egnet til hos A at skabe alvorlig frygt for såvel hendes ægtefælles, hendes eget samt hendes børns liv.

Retslægerådet afgav til brug for retssagen en udtalelse om, at skadevolder ikke var sindssyg og formentlig ikke var sindssyg på tidspunktet for de påsigtede forhold.

Han var svært påvirket af alkohol, men rådet fandt ikke belæg for at antage, at der havde foreligget en abnorm rustilstand.

Rådet fandt videre, at skadevolder muligvis led af en bipolar affektiv lidelse (en maniodepressiv psykose).

Retten fandt, at skadevolder var omfattet af straffelovens § 69 og bestemte efter lovens § 68, 2. pkt., at skadevolder skulle undergives behandling på en psykiatrisk afdeling med en længstetid på 1 år.

Ansøger blev af retten tilkendt ca. 42.000 kr. i erstatning og godtgørelse.

Nævnet henviste efter forsikringsaftalelovens §§ 18 og 19 ansøgers advokat til at rette erstatningskravet mod skadevolderens evt. forsikringsselskab.